Enkel sensor slår alarm ved strømsvigt

Pokkers! Strømmen er gået, og ingen har opdaget det. Det kan blive en dyr affære, hvis det drejer sig om en 40 fods kølecontainer, som bogstavelig talt står og nedsmelter, eller en gyllepumpe i en stald.

At holde øje med strømsvigt kræver normalt indbyggede løsninger i udstyret eller efterinstallation og store elektrikerregninger. Men firmaet Sensorclip fra Nykøbing Mors har nu udviklet en enklere løsning: en spændingsmåler, der blot klemmes uden på et kabel, og som er indstillet til Produktprisen 2013. Hvis strømmen går, sender Sensorclip dig en sms, og du får også besked, når sensorens batterier efter to år er ved at være flade.

»På den måde slipper man for installatørregninger, og det gør produktet væsentligt billigere end andre løsninger. Alle og enhver kan nemlig klemme enheden rundt om et kabel, og så er man i gang,« fortæller direktør Lasse Øst Petersen fra Sensorclip.

Klarer sig uden jord eller nul

Enheden er specielt interessant steder, hvor man har 400 V-udstyr uden nul. For at kunne sætte en traditionel sms-alarm på en sådan installation, er det nødvendigt at have adgang til 230 volt – og det er umuligt uden nul. At afgøre, om der er spænding på forbindelsen kræver normalt også adgang til jord eller nul, men Sensorclips løsning går ud på at måle strømmen i én fase ved hjælp af en kapacitiv sensor. Og i stedet for at benytte jord eller nul bruger Sensorclips software en af de andre faser som en slags kunstigt nul.

Sensorclip blev lanceret i juni, og de første kunder fylder allerede godt op i butikken. For eksempel har Sensorclip indgået en aftale med det lokale forsyningsselskab på Mors, som gerne vil have overvåget en række pumper. Men også landbruget har været interesseret i overvågning af f.eks. gyllepumper og staldventilation.

Lige nu koncentrerer Sensorclip sig om det danske marked, men produktet er forberedt til at kunne fungere i store dele af verden, da der er blevet indgået en roamingaftale med en lang række teleoperatører.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu vi er ved ting, der kan sende SMS'er. Er der så nogen, der kender et billigt (helst gratis) abonnement til den slags (som f.eks. alarmer), der bare skal stå og og helst absolut ikke lave noget. Jeg har før haft M1, da det var gratis, men det er det ikke længere. Priserne stiger og stiger på der gebyrer man lægger på at man IKKE bruger sit simkort.

  • 0
  • 0

unotel kræver ikke noget abonnement hvis der er en aktivitet som f.eks en sms. Den aktivitet kan klares fra deres web interface. Jeg gør selv det samme en gang pr. måned, når jeg husker det, ellers koster det 15kr pr måned.

  • 1
  • 0

Tror man skal passe på med falsk tryghed. Den vil ikke melde om gyllepumpen er blokeret, eller en kilerem faldet af. Kølemidlet er feset ud af containeren, eller døren er gået op på containeren. Disse essentielle ting vil kræve mere avanceret overvågning. Men en god begyndelse.

  • 1
  • 0

Det kunne være rart, hvis artiklen nævnte hvad ca. den koster?

  • 0
  • 0

Nu vi er ved ting, der kan sende SMS'er. Er der så nogen, der kender et billigt (helst gratis) abonnement til den slags (som f.eks. alarmer), der bare skal stå og og helst absolut ikke lave noget. Jeg har før haft M1, da det var gratis, men det er det ikke længere. Priserne stiger og stiger på der gebyrer man lægger på at man IKKE bruger sit simkort.

Så vidt jeg kan se er Ymobiles "Mobil 0" abonnement helt gratis. Jeg kunne ikke ummdidelbart finde noget nævnt om måndelige gebyrer under "Priser & Gebyr" eller "Vilkår for mobil", hvis man ikke har et minimumsforbrug: https://ymobile.dk/mobil0 Samtale til alle andre Ymobile kunder er endda gratis og selskapet er ellers generelt blandt de billigste i Danmark og er vel også et af de få lavprisselskaber tilbage som endnu ikke er blevet opkøbt at enten TDC, Telenor eller Telia. Desuden kan man endda frit vælge mellem et Ymobile simkort til TDCs- eller Telenors net, så man kan vælge det selskab der dækker bedst, hvor man skal have sin SMS-alarm. 10 øre pr. SMS og der er ingen bindingsperiode.

Ingen abonnement

Du betaler ikke noget i abonnement for vores Mobil 0 - abonnementet er rent forbrugsafregnet, så du udelukkende kommer til at betale for det, du bruger.

  • 0
  • 0

SensorClip'en har et integreret simkort og abonnementet afhænger af hvilken service du vil have af Sensorclip'en. Basis abo. kun med strømovervågning, koster fra. 34,30 i måneden, uanset antal sms'er der sendes. Så kan der tilkøbes temperatur måler, udtræk af temp. log, ekstra kontakter der sendes alarm til. mm. Jeg har en med alt slået til og den koster 888,- kr. for 2 år i abo.

En væsentlig ting at nævne er at der er en digital indgang, så man kan montere et hav af ekstra tilbehør.

  • 0
  • 0

Der findes da andrer løsning til en brøkdel af prisen WT.1672A strømsvigts alarm til under 1000 Kr. Melder strømsvigt, melder når strømmen kommer igen osv. både med SMS og opkald. indo@danamp.com for mere info (engros priser for alle firmaer inden for el. køl osv.)

  • 0
  • 0

Det er ikke nødvendigt med Nul eller Jord for at kunne detekterer om der er spænding på et 3-faset anlæg...Eneste udfordring er at finde udstyr som er udviklet til opgaven, dvs. der skal være 3 stk. 400 V spændingsmåling i stedet for 3 stk. 230 V spændingsmåling... Da udstyret alligevel ikke arbejder med 230 V vil der altid være en spændingstransformation fra 400 V_AC (eller 230 V_AC) til 5-10 V_DC...

Det lyder utroligt at der ikke er udviklet 400 V spændingsalarmer, hvis der er udviklet 3-faset 230 V spændingsalarmer... Alternativet er at de spændingsalarmer der anvendes i dag, på 3-faset net, kun overvåger den ene fase og derved er en falsk tryghed... Men igen, det vil være lige så nemt at lave en 1-faset 400 V spændingsalarm, som at lave en 1-faset 230 V spændingsalarm...

  • 1
  • 0

Når elektrikeren er færdig med at installere en alarm som du nævner på en 400 Volts gylle pumpe, kølekompressor for ikke at snakke om den slet ikke kan installeres på en kontainer med mindre du selv ejer kontaineren og har adgang til kontrolleren, så tror jeg din pris på 1000 kr er væsentligt overskredet.

Pointen med SensorCLIP er at det er så nemt og tager max 10 sekunder at montere. Og der skal ikke bruges værktøj. Den virker både på 400v og 230v og selv på 400v installationer tager den stadig under 10 sekunder at montere. Og så er det 100 % lovligt at installere den selv, også på kraftstrøm.

Herforuden er SensorCLIP 100 % dansk produceret, designet og samlet og ikke Kina import.

  • 0
  • 0

Nu er det faktisk sådan at den kan monteres med en stikprop ! Så skal man bare sørge for at den sidder på samme fase som den enhed man vil overvåge. Eller man forsyner den fra samme udtag som det udstyr man vil overvåge.Alt der skal til er en fobindelse 230 Volt til enheden. desuden kan man bruge hvilket som helst SIM kort i enheden, så man er ikke afhængig sælgers abbonementer osv. Elektrikerene sælger dem til den pris plus installation hvis nødvendigt.

  • 1
  • 0

Nu har jeg testet en Sensorclip i 3 uger den er ret effektiv, under et minut efter at man tager strømmen giver den alarm, og igen når strømmen tilsluttes igen. Samtidig kommer der alarm når temperaturen kommer ud af den forud bestemte temperatur og tilbage til indenfor grænseområdet igen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten