Enigt EU: Vi skal være CO2-neutrale i 2050

Illustration: Martin Muránsky/Shutterstock

Tidligt fredag morgen blev regeringslederne fra de 28 EU lande enige om at godkende EU-Kommissionens mål om at blive det første CO2 neutrale kontinent i verden, hvilket skal ske senest i 2050. Dog kunne det kulproducerende Polen ikke forpligte sig til at indfri målet, og det spørgsmål vil Rådet af regeringsledere så vende tilbage til i juni næste år.

Det fremgår af en fælles erklæring, som blev vedtaget på et ministerrådsmøde i Bruxelles.

Læs også: EU-rapport advarer: Miljøtilstanden er forværret

Kommissionens vision og mål er nedfældet i »European Green Deal«, som EU Kommissionens formand præsenterede forleden. Visionen omfatter 50 handlepunkter og indenfor en hel række områder.

Målet om et klimaneutralt Europa i 2050 skal nedfældes i en 'klimalov', der skal forelægges i marts 2020, og samtidig skal man opdatere EU's klimaambition for 2030 og stramme CO2-reduktionskravene fra 40 pct. til 50-55 pct. af drivhusgasudledningerne i 2030. Samtidig lover Kommissionen at tilpasse hele EU's lovgivning til de nye mål; blandt andet vil man kigge på det omdiskuterede LULUCF-direktiv og komme med en lovpakke i marts 2021. Også en plan for smart sektor-integration er på trapperne i 2020.

Handleplan for cirkulær økonomi

Et andet punkt handler om Cirkulær økonomi. Her vil Kommissionen fremsætte en ny handlingsplan for cirkulær økonomi i marts 2020 som led i en bredere EU-industristrategi. Den vil omfatte en bæredygtig produktpolitik med en recept på, hvordan man kan producerer med færre materialer samt sikre, at produkter kan genbruges og genanvendes.

Læs også: Vindkraft og elektrificering præger udspil til ny klimastrategi for EU

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Fra EU-Kommissionens egen pixi præsentation af »European Green Deal« Illustration: EU Kommissionen

Et tredje punkt er renovering af bygninger, hvor Kommission vil starte en »bølge af renoveringsprojekter«, fordi både selve opførelsen og opvarmning og køling af bygninger er en stor energi- og ressource-sluger. Målet er at »mindst fordoble eller endda tredoble« renoveringsgraden for bygninger, der i øjeblikket ligger på omkring 1 pct.

Læs også: Ny regering vil spare energi i bygninger ved at skrue tiden 10 år tilbage

Kommissionen vil også præsentere en ny biodiversitets-strategi i marts 2020 op til et FN møde om samme emne, der findes sted i Kina i oktober. Også landbrugets produktionssystemer skal have et eftersyn, og en ny strategi skal forelægges i foråret 2020. Den skal sigte mod et »grønt og sundere landbrugs-system« og inkluderer planer om at "reducere brugen af kemiske pesticider, gødning og antibiotika markant", har en embedsmand fortalt til EU-mediet Euactive.

Atomkraft fortsat tilladt

Også transportsektoren vil Kommissionen have fat i, for at man kan arbejde frem mod 0-udledning i 2030.

Elektriske køretøjer vil blive opmuntret yderligere med et mål om at indsætte 1 million offentlige ladepunkter over hele Europa i 2025, og bæredygtige alternative brændstoffer skal fremmes inden for luftfart, skibsfart og tung vejtransport, hvor elektrificering i øjeblikket ikke er mulig.

Læs også: Minister: Ladestandere skal være obligatoriske ved nye, større byggerier

Indsatserne i EUs klimavision. Illustration: EU Kommissionen

Stats- og regeringslederne hæfter sig her ved og er enige i, at EU Kommmission stadig holder fast ved, at hvert land selv bestemmer sit energimix, ligesom Rådet anerkender, at nogle stater af hensyn til forsyningssikkerhen vil benytte atomkraft som en del af deres nationale energimiks.

Hvad angår finansiering foreslår Kommissionen en »retfærdig overgangsmekanisme«, der kan hjælpe de regioner, der er mest afhængige af fossile brændstoffer.

Læs også: EU blåstempler statsstøtte for 3,2 mia. euro til batteriprojekter

»Kommissionen har ambitionen om at mobilisere 100 milliarder euro, der skal målrettes de mest sårbare regioner og sektorer,« sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun præsenterede The European Green Deal forleden.

100 mia. euro til F&U

Endelig skal et foreslået budget til på 100 mia. til forskning, udvikling og innovation over de næste syv år (2021-2027) via Horizon Europe-forsknings- og innovationsprogrammet ligeledes bidrage til at nå frem til Green Deal-målet. Ligesom det tidligere på året blev besluttet, at 35 pct. af EU's forskningsmidler skal afsættes til klimavenlige teknologier.

Læs også: EU giver millioner til udvikling af hurtig-elfærge

Hvad angår det internationale engagement lægger Kommissionen lægger op til at mobilisere EU's diplomatiske indsats til støtte for Green Deal, hvilket ministerrådet også bakker op omkring:

»Internationalt engagement vil være afgørende for en vellykket håndtering af klimaændringerne. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at lægge særlig vægt på klimadiplomati, « hedder det i erklæringen fra Rådsmødet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu man kunne have været blevet enig om at sanktionere alt samarbejde med Rusland for have et likvideringsrejseholde stationeret i EU som rejser rundt og likviderer personer i i EU samt prøver at opsætte kup forsøg mm. For at splitte EU.

Ja så kunne det være der aldrig have været et brexit og en egentligt grund til at fortsætte i EU. Men nej, det eneste man er villig til er politisk egen promovering for borgernes penge, imens EUs produktion er blevet omlagt til IKEA færdig samleri af producerede dele fra Asien og de eneste lande der stadigvæk har en hvis produktions kapacitet skal lige bankes på plads.

Hvis nu man kan overbevise resten af verden om det samme, ja så har det en chance, indtil da er det jo bare jo kun lovgivning om at velfærd skal afskaffes når man ikke fatter at det giver ulige spilleregler når det ikke bliver internationalt vedtaget. Det er ikke at tjene borgernes interresser, men nok mere lobbyisterne der kommer til at stikke snablen i kassen på baggrund af det og klimaet bliver status quo.

  • 4
  • 8

Kan godt være atomkraft stadigvæk er tilladt på papiret. Men Polen er nok lidt utilfredse med at deres planer om at erstatte deres kulkraft med atomkraft er blevet modarbejdet af de åhh så grønne Danmark, Tyskland og Østrig i de sidste 15år...

  • 6
  • 8

For ingen af "os" vil acceptere strømafbrydelser når vinden ikke blæser.

Og den næste generation vil næppe undvære strøm i deres hverdag. ;) Der går nok et par generationer, til at man ser de første fusions kraftværker i drift.

  • 3
  • 4

Godt at EU kan sætte målet, nu skal alle vi andre bare levere løsningen...

I Danmark er vi nøet lang, men vi skal også have resten af EU med... Elforsyningen er der efterhånden styr på, den skal bare bæres i mål. Varmesektoren er der planer for, nu skal de bare gennemføres. Så skal vi have taget far i transportsektoren, den kommer til at koste nogle kameler at sluge og især hvis man tager fly og skibe med ind under den hat... Til sidst er der landbruget og industrien... De fleste kan forstå at der ikke findes en løsning der med et sving med en tryllestav kan løse alle problemerne på en gang, så mange forskellige skal i arbejdstøjet og der skal udvikles løsninger...

  • 6
  • 1

Men de fleste som virker, er ikke salonfæhige og aldeles uspiselige for levebrødspolitikere.

Men hvis man tager de lavthængende frugter først, så er skattefrihed for at anvende procesvarme til at opvarme virksomhedernes kontorer, fortove og parkeringspladser en meget ønsket mulighed.

Den næste er at der afsættes eller skaffes plads til gratis eller næsten gratis store bevogtede parkerings huse ved alle stationer og ikke som nu hvor det er aldeles umuligt for pendlere der har langt til toget at finde pladser nok der er til at betale. Så ville flere muligvis tage tog og busser!

Det næste er at påføre store afgifter på frugt og varer der er transporteret lidt for langt. Vindruer fra Chile. Vin fra Australien( jeg sætter dog pris på begge dele)

Dernæst skal firmaer betale en kilometerafgift for deres medarbejderes transport behov. ( en af mine forfædre byggede Fredensbro for at få arbejdere fra KBH til Titan på Nørrebro :) )

Dernæst man forbyde alle former for unødvendig plast emballage. Det er ikke nødvendigt at 10 skruer skal opbevares i en vacuumfomet plastemballage etc..

Så skal der laves, til at begynde med Europæiske "EL Motorveje", så man kan afsætte møllestrømmen fra hvor det blæser til hvor der er brug for den. Og ikke som nu hvor specielt de tyske transmissionsnet går som eddekoppespind ud fra de enkelte kraftværker og rent faktisk er spærreklodser for deres egne vindmøllers strøm og ikke mindst for vores og den franske og spanske strøm den anden vej.

Og sådanne Elmotorveje ville også kunne transportere solstrøm fra anlæg i Spanien og Sahara

Men en virkelig løsning er Akraft altså efter min mening, da et sådant anlæg også producerer varme.

  • 1
  • 8

Med EU's mål kan man godt undre sig over hvordan de har tænkt sig at skaffe energien og effekten, når nu de ikke alvorligt overvejer atomkraft. Vindmøller og solceller kan bringe os en del af vejen, men de har det med ikke at producere på mere eller mindre tilfældige tidspunkter uafhængigt af behovet. For at mindske tiden uden nok produktion kan man installere mere kapacitet, men så bliver der også mere tid hvor de må stoppes, og dermed bliver den afsættelige produktion dyrere. Ved hvilken dækningsgrad bliver vind og sol dyrere end A-kraft? Den totale vandkraft i EU kan jo kun udjævne en lille del, udover at der mangler transportkapacitet.

  • 5
  • 6

:) Jeg tror lige at de atomkrafttilhængere der skal læse hvad der står :) Jeg begynder at forstå hvorfor de tror på at atomkraften er løsningen når det er sådan de læser...

Svend skriver:

Den totale vandkraft i EU kan jo kun udjævne en lille del, udover at der mangler transportkapacitet.

Jeg svare:

Det er jo derfor man også arbejder på løsninger som lagerkapacitet, fleksibelt forbrug, P2G og som backup - Biomasse...

Svend har også skrevet:

Ved hvilken dækningsgrad bliver vind og sol dyrere end A-kraft?

Flemming svarer:

Hint. Akraft 85 øre med kf 0,9. Vind, Hydro, sol og bio 0,5 kr ved fuld dækning af behovet.

Henrik tror at de to svar har noget som helst med hinanden at gøre??? (jeg ved ikke hvordan han kan få den ide?

Bjarke har enten også misforstået et eller andet, eller også læser han ikke tråden og støtter bare en trosfælde :)

  • 9
  • 2

Ved hvilken dækningsgrad bliver vind og sol dyrere end A-kraft?

og den eneste som ikke har svaret endnu, er Svend, som blev stillet opgaven selv at regne på d

Det kan jeg nok ikke, det var derfor jeg spurgte. Jeg har ikke nogen gylden løsning på hvordan ekstraomkostningerne ved vind og sol skal fordeles, for det er jo det egentlige problem. Hvis vind og sol skal holdes nede i pris kræves større kapacitet til transmission eller måske lager, men hvem skal betale, og kan vandkraften i EU overhovedet udjævne det. Skal Norge og Sverige udvide vandkraftværkerne med ekstra kapacitet, som kun bruges kortere tid. Jeg er hverken for eller imod det ene eller det andet, men ønsker blot at man ser realistisk på udfordringerne, både teknisk og økonomisk.

  • 3
  • 4

For at mindske tiden uden nok produktion kan man installere mere kapacitet, men så bliver der også mere tid hvor de må stoppes, og dermed bliver den afsættelige produktion dyrere. Ved hvilken dækningsgrad bliver vind og sol dyrere end A-kraft? Den totale vandkraft i EU kan jo kun udjævne en lille del, udover at der mangler transportkapacitet.

@Svend Jeg tænker umiddelbart at der hvor du skriver dækningsgrad faktisk mener overskudskapacitet.

Er det er det du mener? I givet fald er det til at regne på, vi skal holde os under 85 øre/kwh og prisen for sol/vind kan konservativt sættes til 30 øre/kwh. Dermed kan vi tillade os at installere så meget sol/vind at vi godt må lukke ned for nogle sol/vind anlæg, hele 65% af den potentielle produktion må gå tabt.

  • 6
  • 0

Jeg har hentet 2 års timeværdier fra energinet, for at se på nogle virkelige tal. Arket er på 18000 rækker, så tallene skal masseres noget for at kunne overskue det, men jeg vender tilbage.

Hatten af for det.

Når du er kommet frem til nogle tal for vores eksisterende elforbrug, bliver næste udfordring at kigge på hvad fleksibelt forbrug vil betyde for det tal.

Måske? -- Vi kan antage 10GW fleksibelt forbrug samt 200 Gwh fleksibel lager kapacitet, i form af elbiler og elpatroner/varmpumper og varmeakkumulering.

  • 1
  • 0

Dermed kan vi tillade os at installere så meget sol/vind at vi godt må lukke ned for nogle sol/vind anlæg, hele 65% af den potentielle produktion må gå tabt.

NEJ, NEJ og ATTER NEJ

Prøv nu at stoppe den der fantasiverden.

Hele forudsætningen for økonomien (betaling af infrasruktur) i møllerne er at de kan levere alt det de kan, når de vil.

Hvis i skal lave et regne eksempel er i mere end velkommen til at regne ud hvor meget det vil koste at levere minimum 3 GW fra møller og sol hele tiden året rundt. Bare gå igang!

I kan jo starte med denne dato:

mtT5U2R.jpg

  • 1
  • 7

Hele forudsætningen for økonomien (betaling af infrasruktur) i møllerne er at de kan levere alt det de kan, når de vil.

Hvad får dig til at tro det??? Det er ikke unormalt at der nedreguleres for vindmøller, faktisk er det nogle steder en udfordring for netselskaberne da de på meget kort tid kan gå fra fuld produktion til et mindre forbrug på en 60 kv transformer og det tager noget tid inden trinkobleren får reguleret...

Det er ikke sådan at vindmøller kun lige netop løber rundt (økonomisk, ikke møllevingerne), det er en sund forretning og derfor har de naturligvis økonomi til at der er udsving i den årlige produktion og i betalingen for den pågældende produktion... Der e rogså økonomi til driftsstop og ved fejl er der jo ingen betaling... På samme måde som at de må indregne en risiko i tilfælde af at netselskaberne har fejl i nettet og må udkoble møllerne...

  • 6
  • 0

Jeg undrer mig forresten over, at du vil fylde produktionshullerne ud med a-kraft til 85 øre/kWh. Du får næppe nogen til at stå til rådighed med a-kraft til den pris under de betingelser.

Det tror jeg heller ikke. Men tilhængerne af akraft hævder de kan køre lastfølge. Så det er et forsøg på at lokke ud af tilhængerne om de også mener det.

Det bliver ikke akraft der skal dække resten, men bio, da det, som de fleste ved, er væsentligt billigere. Akraft med lav kf bliver endnu dyrere end akraft med høj kf. Derfor holder de 85 øre ikke.

Tak for hint vedr *

  • 5
  • 1

Der indgår Hydro og bio i både ve scenariet og akraft scenariet.

Godt så, lad os da tage hydro ind nu hvor vind og sol tydeligvis ikke KAN leverer varen alene.

Hydro kan jo så også på samme vilkår bruges sammen med nuclear ikke sandt?

Så ville det jo se præcis således ud, vel at mærke IKKE til 85øre kWh. og vel at mærke noget der ikke kun eksisterer i en fantasiverden.

Y9hlRpL.jpg

Er vi færdige med lala land ?

Hvis ikke kigger du blot på noget der eksisterer i virkelighedens verden.

ibhnhtd.jpg

Her er en valutaomregner, så du ikke bliver forvirret.

https://valutaomregner.dk/sek-dkk/

  • 1
  • 5

Har åbenbart fuld fart på deres sædvanlige løgnehistorier og falske påstande om atomkraft høje pris og hvordan det er uegnet på alle måder.

Det er faktisk en gansk god strategi de har, ved at benægte og kværulere i en lang køre, til alle har mistet lysten til at deltage i debatten, og beskylde atomkraft entusiasterne for at være dem der gør alt dette.

Hvorfor ing.dk tillader at atomkraft skal saboteres af alle midler, er mig stadig lidt fremmed, men jeg har vænnet mig til det.

Men bemærk at Seaborg Tehnologies og SydKorea satser på at fremstille 7500 små modulære atomreaktorer i løbet af de næste 20 år, og det på samlebånd. Men det skal den sædvanlige bande nok nedsable med alle deres "metoder".

  • 3
  • 9

Har åbenbart fuld fart på deres sædvanlige løgnehistorier og falske påstande om atomkraft høje pris

Michael. Du har ret. Prisen på europæisk akraft er ikke 85 øre/kWh (Hinkley Point C), som jeg hidtil har fremført. Den er nu lige omkring 95 øre/kWh. Fastsat i 2012 priser til 92 GBP / MWh, fremskrives med inflationen og den nuværende vekselkurs på 8,88, så er vi lige omkring 95 øre/kWh derfra. Jeg beklager det ubehag det måtte medføre for et par af læserne.

  • 8
  • 1

HH - hvis nogen er forvirret er det dig. Sverige holder samme priser i SE4 som vi har i DK2 uden afgifter - fat det dog!

Det jeg er mest forvirret over er at hver eneste gang nogen bliver bedt om at vise hvordan VE i Danmark kan leverere den energi der er behov for, så ender det altid med at det er noget andet der skal levere varen?

Jeres bortforklaringer og sniksnak om Norsk hydro og Biomasse der ikke eksisterer er nærmest pinlig.

Kolde facts er at VE eksempelvis den 20/11/2019 leverede absolut INGENTING De pinlige 20MW vindmøllerne leverede evner ikke engang at dække systemet.

Kolde facts er også at svensk nuclear dag ud og dag ind leverer 7GW+ til 45 øre kWh i den dyreste sektor... tick tack clockwork!

Kolde facts er at ikke aner hvordan VE skal klare ærtene når der ingen vind eller sol er.

Kolde facts De tre nordtyske a-kraftværker der måske lukker om 2 år levere alene mere end VE i Danmark.

Kolde facts De svenske reaktorer leverer mere end de dobbelte af dansk VE.

Kolde facts er også at det ikke engange er hydro der dækker Danmark ind lige nu.

Det er i stedet afbrænding af alt brændbart. Jo der meget at bortforklare... bare fortsæt! Lad mig være ærlig,-efterhånden begynder det at minde om partsindlæg?

oWWNvbE.jpg

  • 3
  • 8

Dermed kan vi tillade os at installere så meget sol/vind at vi godt må lukke ned for nogle sol/vind anlæg, hele 65% af den potentielle produktion må gå tabt.

Jeg har hentet 2 års timeværdier fra energinet, for at se på nogle virkelige tal. Arket er på 18000 rækker, så tallene skal masseres noget for at kunne overskue det, men jeg vender tilbage.

Jeg har begrænset mig til vest dk med et gennemsnitsforbrug på 2,3GW og vind på ca det halve. Ved en fordobling af vindkraften ville den kunne dække forbruget i gennemsnit. I 40% af tiden ville der mangle mere end 500MW og i andre 40% af tiden ville der produceres mere end 500MW for meget. Det er jo ikke noget problem med de forbindelser der findes mod nord og syd fra V-DK. Men for EU som et hele er der ikke så meget at trække på, da det kun er fra øst vi kan udveksle el. Det er sikkert mindre end 1% af elforbruget. Resten må altså ordnes af EU selv.

  • 1
  • 4

Bliver prisen på el leveret fra OL3 95øre pr kWh? Husk det bliver snart meget nemt at fact chekke. Hvad er det Ulfbjerg ja eller nej?

@Henrik Det med fakta har du det nu svært med Olkiluoto er igen forsinket. Nu til en gang i 2020. Foreløbig er det forsinket med 11 år ! Der ha ikke været offentliggjort nogen slutpris på el fra dette værk. Men bygherre, entreprenør og operatør strides jo også lystigt om hvem der skal betale for de mange fordyrelser og forsinkelser, så det er langt fra afklaret endnu Men vi ved at tid og omkostninger begge er skredet ned en faktor 4. Altså 4 gange de budgetterede omkostninger. Og 4 gange den planlagte byggetid. Vi kender elkontraktprisen for det netop påbegyndte Hinkley Point C. P.t. ca. 95 øre pr kWh. (reguleret med pristallet) Vi kender udbudsprisen fra sidste teknologineutrale udbud i Danmark på 1,57 øre pr kWh. Man skal være meget inkarneret atomkrafttilhænger for ikke at ville forholde sig til økonomi og tid.

  • 7
  • 0

Lad os nu lige snuppe den her en gang for alle.

Henrik.

Ingen kender prisen på el fra OL3 endnu. Hvis den havde været kendt og været under de 95 øre, så ville vi også vide det her på sitet. Værket har en robust kontrakt med leverandøren, hvor en del af den meget voldsomme budgetoverskridelse, skal bæres af leverandøren. Derfor venter jeg da en pris en hel del under de 95 øre.

At leverandøren skal bære en stor økonomisk byrde bliver næppe fremtiden. Det afspejler sig jo i Hinkley Point C, hvor prisen på værket nogenlunde svarer til den faktiske omkostning på OL3. Også en noget længere tidsplan end OL3. Med andre ord, så venter jeg ikke at prisen på el fra OL3 er repræsentativ. Og jeg kender heller ikke prisen fra Flammanville i Frankring.

Prisen på 95 øre er mig bekendt den eneste elpris, som vi kender fra EPR i Europa. Indtil der foreligger tal fra flere værker, må vi regne med de 95 øre. Vi har ikke andre.

Ser frem til at se den endelige pris fra OL3 og Flammanville. Sig endelig til hvis du finder dem og linker til dem.

  • 7
  • 0

Jeg spørger lige igen: Bliver prisen på el leveret fra OL3 95øre pr kWh?

Simpelt ja/nej spørgsmål?

@Henrik Hovmøller Jeg elsker den slags spørgsmål, hvor man spørger om det man lige har fået svar på. Det bekræfter, at weekendens blæsevejr har skabt et kraftigt gennemtræk mange steder.

  • 5
  • 0

Jeg er røvtræt af at se link til Energinet.dk/elsystemet . hvor der ikke bliver produceret noget som helst VE :-) Hvorfor er der ikke billeder fra dage/timer hvor VE faktisk dækker forbruget ? Eller i det mindste en god del af forbruget ?? Nå nej, det passer jo ikke ind i billedet af VE som ikke kan bruges til noget som helst, iflg. nogle ..... Aksel

  • 5
  • 1

@Hans Henrik Hansen

Inkluderer tallet for 'CO2-udledning' mon forbrændingsprodukter fra biomasse?

Reelt er det kun Henrik Hovmoeller der kan svare på det, da han ikke angiver kilde til sine skærmdumps... Men i kraft af at han ikke selv har skrevet noget om det, så er det min helt klare opfattelse at naturligvis så indgår biomasse i disse tal.

Det passer også med tal for tilsvarende hjemmesider, hvor der indgår bidrag fra alle energikilder. Hvis man f.eks. ser på [https://www.electricitymap.org/?page=count...] så kan man se at atomkraft udleder 12 g CO2-ækvialente pr kWh, biomasse 230 g, kul 820 g, vind 11 g, sol, 45 g, hydro 24 g osv. (deres kilde er IPCC 2014)

Disse tal er meget gode til at vurdere hvilke energikilder der udleder mest CO2-ækvivalenter pr kWh, men man skal kende forudsætningerne og vide hvad man vil bruge værdierne til, for virkelig at få noget ud af det.

Hvis jeg tager udgangspunkt i vindmøller (for ikke at krænke nogens religiøse følelse) så indeholder de 11 g CO2-ækvialent/kWh en masse forudsætninger som er gennemsnitlig for vindmøller i hele verden. Udledningen dækker den nødvendige drift og vedligehold af møllen, samt den energi der går til at konstruere og opfører møllen. Det indbefatter både havmøller, landmøller og små husstandsmøller. Men vi ved alle at vindmøller jo ikke udleder CO2-ækvvalenter når de snurrer rundt og derfor kan udledningen ikke direkte bruges når f.eks. det dansk udslip skal fastsættes.

Skal man beregne den danske CO2-ævivalent udledning som skyldes den aktuelle energiproduktion, skal man derfor fratrække andelen fra vindmøller, atomkraft og også biomasse da det pt er politisk besluttet at den er CO2-neutral under visse forudsætninger. For vindmøller og atomkraft skyldes fradraget at den største del af udledningen sker under konstruktion og opførelse af anlæget og derfor allerede er medtaget i statistikken under byggeriet. (strømforbruget, diesel til transport, produktion af stål og beton osv.). Skal man sammenligne forskellen i udledning fra havmøller og landmøller, kan man ikke bruge denne statistik, lige som man ikke kan sammenligne udledningen fra atomkraften i Sverige med atomkraften i Frankrig, da Sverige typisk har en kf på omkring 0,9 og Frankrig har en omkring 0,7 og det tager disse simple modeller ikke hensyn til. Modellen tager heller ikke hensyn til at vi har fjernvarme på de danske kulkraftværker og at de ikke har det i Polen...

  • 6
  • 0

Jeg er røvtræt af at se link til Energinet.dk/elsystemet . hvor der ikke bliver produceret noget som helst VE :-) Hvorfor er der ikke billeder fra dage/timer hvor VE faktisk dækker forbruget ? Eller i det mindste en god del af forbruget ?? Nå nej, det passer jo ikke ind i billedet af VE som ikke kan bruges til noget som helst, iflg. nogle ..... Aksel

Du er bestemt ikke alene, men nu er det jo engang sådan det er. Det du kigger efter findes nemlig ikke rigtigt, hvilket er hele pointen. Vi kan jo prøve at gå et par dage tilbage i tiden og se på en dag hvor mællerne snurrede lystigt.

zvqMT3G.jpg

Ja rent faktik kunne det have været en plus dag for VE, men i stedet blev der brændt bildæk, gas, træpiller fra Nordamerikanske skove og sikkert en masse anden CO2 udledende brændbart materiale af for fuld drøn, for at producere 1.2 GW el. Resten blev foræret væk til "spot" pris.

Så du har helt ret, billedet af VE er ikke særligt kønt når man kigger lidt på tallene.

Alt imens levere de svenske reaktorer, blandt andet til Danmark, ca 8GW el energi uden at sætte ild i så meget som et julelys. hver dag året rundt.

Tak til svenskerne for en ansvarlig energipolitik.

  • 1
  • 7

Du fik vist ikke læst linket. I hvert fald forstod du det ikke.

Jo såmænd, men du kan jo prøve (I know, not going to happen) at overveje konsekvenserne på kort sigt, lad os sige de næste 50 år.

Between 65% and 80% of CO2 released into the air dissolves into the ocean over a period of 20–200 years. The rest is removed by slower processes that take up to several hundreds of thousands of years, including chemical weathering and rock formation. This means that once in the atmosphere, carbon dioxide can continue to affect climate for thousands of years.

Så brænd i bare det hele af,- ignorance is bliss.

fire.jpg

Nå ja-, jeg havde jo helt glemt den sædvanlige medicin, at plante træer i Afrika den virker altid på alting.

0RihMC1.jpg

  • 1
  • 3

Jo såmænd, men du kan jo prøve (I know, not going to happen) at overveje konsekvenserne på kort sigt, lad os sige de næste 50 år.

@Henrik Hovmøller Du er helt ved siden af. Selv dine meningsfælled i REO tror du ikke på. Jeg ved det nok ikke hjælper, men kulstofkredsløbet er faktisk beskrevet i fokeskolens læseplaner https://emu.dk/sites/default/files/2019-08... Og så kan vi glæde os over, at så mange. gennem mange år. har vist at atomkraft ikke er en konkurrencedygtig løsning i Danmark. Så vi da i hvert fald ikke belaster hverken statsfinanserne eller naturen mere end nødvendigt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten