»Vores race vil ikke lade sig bremse i jagten på at tilegne sig positive egenskaber, udrydde sygdomsrisiko, eller fjerne negative egenskaber fra fremtidige generationer ... spørgsmålet er, hvornår det sker, ikke om det sker.«
Sådan lyder det fra den verdensberømte genforsker og forretningsmand Craig Venter i en ny artikel i tidsskriftet Nature. Udsagnet er en del af Natures forsøg på at skildre fremtrædende genforskeres holdninger til den voldsomt debatterede teknik CRISPR, der har ført til de første - kinesiske - forsøg på at redigere i menneskefostres kønsceller.
Og Craig Venter er ikke alene med sin holdning. Et klart flertal af forskerne i Nature ser genredigering af menneskefostres kimcellerne/kønscellerne som uundgåeligt i fremtiden.
»Redigering af menneskelige kønsceller er formentlig uundgåeligt, selvom det er uklart, hvornår det vil ske. Man kan skære spørgsmålet ned til tre ting: redskaberne, målet - og spørgsmålet om, hvorvidt redskaberne kan gøre det muligt at nå målet. Vi vil sikker snart have redskaberne. Målet er til gengæld genstand for en omfattende etisk debat, der vil afgøre, hvornår genredigering af humane kønsceller kan eller skal implementeres. Der kan være uovervindelige barrierer mod redskaber, som kan opnå komplekse mål, som højere IQ, sammenlignet med at fjerne en mutation, der fører til en sygdom,« skriver en anden berømt genforsker, Tony Perry, fra det britiske University of Bath, der har været med til at klone verdens første mus og grise.
CRISPR skabte for alvor debat i forskermiljøet i begyndelsen af marts, da MIT´s nyhedsbrev Technology Review kunne fortælle, at forskning, der indebar redigering af menneskelige kønsceller var i gang flere steder, og de første forskningsresultater var på vej til offentliggørelse.
Nature fulgte op på historien, der skabte vild debat i forskerkredse, og der gik under ti dage før en stor gruppe forskere indrykkede en kommentar i Nature under overskriften “Don´t edit the human germline”. Blandt kritikerne var en af opfinderne af CRISPR-teknologien.
Og mindre end en måned senere kom de første forskningsresultater. Kinesiske forskere havde redigeret 86 menneskefostre, kunne man nu læse overalt. Men ikke i Nature, der havde afvist de kinesiske forskeres artikel - ikke fordi den var dårlig, men fordi den var uetisk i deres øjne. Og det førte så til endnu en heftig debat, denne gang blandt redaktørerne af flere fremtrædende forskningstidsskrifter.
I dagene efter offentliggørelsen af de kinesiske forskningsresultater var den fremherskende udmelding i medierne, at de kinesiske forsøg netop viste, at metoden var alt for umoden. Blot 71 fostre overlevede, og heraf blev kun 28 testet som værende ’succesfuldt splejset’. Dels indeholdt endnu færre rent faktisk stadig den indsatte frekvens efter de to døgn. Hovedforfatter Junjiu Huang mente også selv, at metoden var for umoden, men flere forskere bemærkede, at kineserne havde brugt gamle udgaver af CRISPR-teknologien. Blandt andet udtalte genetiker George Church fra Harvard Medical School i Nature, at utilsigtede mutationer kunne være undgået ved brug af de nyeste CRISPR-teknikker.
Ifølge den seneste udmelding fra forskere i Nature er der masser af udfordringer forbundet med at gøre CRISPR brugbar til genredigering af kønsceller i mennesker, men udfordringerne er overskuelige, lyder det.
Derfor er det heller ikke overraskende, at de amerikanske myndigheder følte sig forpligtet til at genudsende deres oprindelige holdning til genredigering; at staten ikke vil støtte redigering af menneskefostre, men at man heller ikke vil forbyde det - enkelte stater kan dog have egne særforbud.
Havde de kinesiske forsøg været udført i USA, ville staten formentlig ikke have støttet forskningen. Men kun 'formentlig', da kineserne netop sørgede for at skabe menneskefostre, der ikke kunne udvikle sig til et levedygtigt foster. Netop den tilgang fik enkelte forskere til at udtale, at kineserne havde vist 'en ansvarlig vej frem', som det lød fra David Baltimore, biolog ved California Institute of Technology.
Bioetiker John Harris fra University of Manchester i Storbritannien kunne heller ikke se det store problem i kinesernes metode, og så ingen grund til et forbud mod at redigere i kønsceller:
»Det er ikke værre end, hvad der sker i reagensglasbehandling hele tiden, hvor ikke-levedygtige fostre bliver smidt ud,« siger John Harris.
Ligesom flere kolleger angriber han også argumentet om, at metoden er alt for usikker og farlig til brug på mennesker. Hans pointe er, at risikoen ved genredigering skal vægtes op mod risikoen for at få en alvorlig sygdom:
»Det er jo ikke, som om alternativet er uproblematisk ... og folk med genetiske sygdomme bliver jo også ved med at reproducere sig,« siger han og sammenligner det med at undgå at blive opereret for en alvorlig sygdom, fordi der er risiko ved selve indgrebet.
Et flertal af forskerne i Nature er da også enige om, at genredigering kan have sin berettigelse, hvis det gælder om at fjerne alvorlige sygdomme. Diskussionen opstår, når det gælder muligheden for at fremme positive egenskaber, som den teoretiske mulighed for at fjerne en høj nedarvet risiko for Alzheimers eller den hypotetiske mulighed for at gøre et barn modstandsdygtig mod ebola eller hiv.
»Hvem ville ikke gerne gøre deres børn modstandsdygtige mod hiv og ebola?,« spørger Robin Lovell-Badge, chef for stamcelle- og genetikforskningen på MRC National Institute for Medical Research i London.
