Enige politikere: Straf boligejere der sender regnvand i kloakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enige politikere: Straf boligejere der sender regnvand i kloakken

Boligejere, der leder regnvand direkte i kloakken, kan godt berede sig på at betale mere i vandafledningsafgift.

Miljøordførerne fra DF, SF, S og R bakker op om regeringens forslag om at ændre reglerne for opkrævning af vandafledningsafgift, så afgiften bliver afhængig af, hvor meget regnvand, den enkelte husejer udleder til kloakken.

Hensigten er både at mindske belastninger på kloaksystemet og rensningsanlæggene, minimere antallet af oversvømmelser og sikre drikkevandsforsyningen ved at øge nedsivningen til grundvandet.

»Umiddelbart lyder forslaget meget rigtigt. Øget nedsivning vil være med til at sikre, at vi får så meget drikkevand som muligt,« siger Jørn Dohrmann fra DF.

Hos Socialdemokraterne er miljøordfører Mette Gjerskov også klar til lægge stemmer til forslaget.

»Sidste år foreslog vi, at man brugte en milliard kroner på at renovere kloaksystemet. Det sagde regeringen nej til og brugte pengene på skattelettelser, men vi skal jo gøre noget ved de øgede regnmængder, så vi synes forslaget er fornuftigt,« siger hun.

Hun vil dog også have regeringen til at se på, om støttemulighederne skal ændres. I dag er der nogle kommuner, der tilbyder boligejere at refundere op til 40 procent af tilslutningsafgiften, hvis de etablerer nedsivning eller regnsvandsopsamling på egen grund. Kommunerne må ifølge betalingsvedtægter ikke gå højere op, og tilbuddet om 40 procents refusion har tilsyneladende ikke fået ret mange boligejere til at fatte spaden og grave en faskine ned i baghaven.

»Både tilskudsdelen og afgiftsdelen er noget, som vi skal kigge på. Der er mange forskellige løsninger rundt omkring i kommunerne, og det må vi få set på.«

Hos De Radikale er miljøordfører Johs. Poulsen mere skeptisk.

»Det er langt fra alle steder, at man kan etablere nedsivning. Det er eksempelvis svært i de store byer og i gamle bykerner. Der mangler simpelthen arealer til det. Hvor skulle man eksempelvis lave nedsivning i det indre København? Vi vil gerne være med til at lave en lov, så man planlægger nye områder eller omdanner bydele, men at lave en ordning, hvor folk, der ikke har nogen alternativer, skal betale mere. Det vil vi ikke være med til.«

Den holdning møder forståelse hos De Konservatives miljøordfører Tage Leegaard.

»De nye regler behøver jo ikke at være en straf for dem, der ikke kan lave et nedsivningsanlæg. Det er eksempelvis svært, hvis man bor i en lejlighed i København. Så vi synes at en nedsættelse af afgifterne for dem, der laver nedsivning, er den pædagogiske rigtige vej at gå. Jeg synes, at forslaget er en god idé. Men der skal en nærmere politisk forhandling til, før vi ved, hvordan man klarer det.«

Karen Ellemann vil fremlægge et lovforslag i den kommende folketingssamling, så snart det udvalg, der udformer forslaget i detaljer, er klar.

Dokumentation

Se Teknologisk Instituts foldere om genbrug af regnvand

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke at skyde gråspurve med kanoner?

Hvem skal kontrollere om jeg har ladet regnvandet fra min garage løbe i kloaken eller regnvandsbrønden? Det ligger under jorden!
Skal der kontrollanter ud til alle villaer og grave?

Det bliver dyrt

  • 0
  • 0

Jeg har forsøgt med en stor faskine, dimensioneret efter reglerne for lerjord. Konsekvensen blev 12 m3 regnvandsopsamler, med efterfølgende tilbage- og overløb.
Selvom faskiner i teorien er godt, er det ikke nemt alle steder, specielt ikke hvis undergrunden ikke er med på ideen.

  • 0
  • 0

Skal der kontrollanter ud til alle villaer og grave?

  • rolig nu: Du får en (plomberet) måler på nedløbsrøret! :)

(Jeg hørte iøvrigt her til morgen, at V nu har slettet 'dagtælleren' vedr. skattestop fra deres web-side - det var vist sket i torsdags(?)!).

  • 0
  • 0

Alle fornuftige argumenter bliver altid fejet til side når de skal indføre nye skjulte skatte,for det er hvad det er.

  • 0
  • 0

Der er jo noget rigtigt i at vand ikke skal fyldes i kloakken - hvis det gør bedre gavn andre steder!
Måske er tiden så også moden til at man laver systemer, som bl.a. kendes fra Belgien - hvor man genanvender vandet til havevanding - tøjvask og toiletskyl. På sin vis er der noget uanstaændigt i at anvende rent drikekvand til at skylle toiletter ud med!

  • 0
  • 0

Var det en ide at ministeren anviste nogle praktiske løsninger, f.eks. i et idekatalog, hvor vi kunne få en ide om mulighederne og hvilket prisniveau de enkelte elementer ligger i?

Måske kunne ING.DK være foregangsmænd for dette?

Jeg kunne godt tænke mig at genbruge mere regnvand, f.eks. til tøjvask og toiletskyl, men jeg ved ikke lige, hvor jeg skal henvende mig for at få uvildig råd og vejledning.

MVH
Jan - der dog vander drivhuset med regnvand

  • 0
  • 0

man indførte i byggereglementet at alle huse skal bygges med regnvandsopsamling til brug for toilet og vaskemaskine, evt. opvaskemaskine.
Overløb kan ledes i faskiner eller kloak hvis svaret på Peder Pedersens spørgsmål er nej.

Men at pålægge alt eksistereende byggeri en straf er af samme skatte skuffe som de åbne filtre på dieselbiler.

Der var tidligere en artikel her på ing om at det kostede X kroner at udbygge kloak nettet, men kun ca. det halve at yde tilskud til regnvandsopsamling i en grad at udbygning ikke var nødvendig. Hvad blev der af den tanke?

Steven

  • 0
  • 0

Måske er tiden så også moden til at man laver systemer, som bl.a. kendes fra Belgien - hvor man genanvender vandet til havevanding - tøjvask og toiletskyl.

  • jeg boede i nogle år i det sydlige Belgien (nær Mons), men har nu ingen erindring om regnvand i toiletterne!?

På sin vis er der noget uanstaændigt i at anvende rent drikekvand til at skylle toiletter ud med!

  • principielt enig; men toiletterne skal jo helst kunne udskylles, også i tørketider - og der skal vel også sikres i rimelig grad mod sammenblanding af regn- og vandværksvand?
  • 0
  • 0

Det ligger altsammen indbygget i de regnvandsopsamlingssystemer som man kan købe idag.
Tørløb sikres ved at vandværksvand "falder" ned i regnvands beholderen igennem en trakt så et minimums niveau opretholdes. Det styres automatisk.
De tal jeg har set viser at en normal familie kan spare ~70m3/år.
så det tager ganske vist >10år at hente pengene hjem, men man sparer jo også sæbe i vaskemaskine samt problemer med kalk.

Steven

  • 0
  • 0

Teknologisk Institut har faktisk lavet et par foldere om mulighederne for at genbruge regnvand. Jeg ligger et link til deres side ind ved siden af artiklen:

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Så finder jeg lige forslagsbogen fra 70´erne frem:

Regeringen sætter de gode mennesker på DTU til at designe en simpel og billig "Danmarksfaskinen". Derefter udbydes produktionen af den i licitation til den danske virksomhed, der kan producere den billigst. De sparede penge til den beskæftigedes dagpenge plus skatteindtægterne beregnes og gives i rabat på udsalgsprisen. Salget kommer kommunerne til at stå for og de kan binde flere penge eller service (levering til døren/nedgravning foretaget af kommunens medarbejdere) i numsen på den, hvis de vurderer at det giver besparelse i kloakbudgettet.

  • 0
  • 0

Regnvandet bruges vel bla. til at "fortynde" kloak vandet!

Så kan kommunen/staten vel betale for det af hver grundejer. Vand siges jo at være/blive en mangel vare, der i også regnvand.

Det er jo den omvendte verden.

Hvem får penge for at få guld. Staten åbenbart!

  • 0
  • 0

og og temmelig rasende.

Forbløffet over at ikke en eneste opponerer mod forslaget hvor fornuftigt det så end er.
Jeg blev tvunget til at lukke mine regnvands faskiner til opsamling af vand til toiletskyl da jeg allerede var tilsluttet komunens regnvands kloaksystem der kun så ville blive anvendt ved faskineoverløb. Begrundelsen var at så ville mit vandforbrug falde og dermed også vandafledningsafgiften.

Jeg vil gerne lave mine faskiner aktive igen, men jeg vil fanden gale mig ikke betale afgift for min flisebelægning for al den regn der rammer min belægning når aldrig en kloak.
Det varer nok ikke så længe så skal vi også tvangstattoveres på venstre underarm og forsynes med vejrtrækningsmåler så vi også kommer til at betale for den CO2 vi udånder.

Skal byboer så tildeles en fast kvadratmeterafgift fordi al deres vejvand og tagvand ledes bort via kloakker og slet ikke genbuges i deres toiletter???
For de tanker om at de skulle slippe fordi deres boliger mangler arealer er fuldkommen hen i vejret.......hvor meget vand der kommer ned fra himlen er ingen herre over og for at det skal være retfærdigt så må afgiften være regnmængdeafhængig.

  • 0
  • 0

Dette er et eksempel på politikernes ubændige trang til at bestemme, hvilket ben vi først skal have ud af sengen hver morgen. Forslaget har naturligvis et udgangspunkt med en vis fornuft - bedre udnyttelse af vore resurser - men det går alt for tæt på det enkelte individ.

Som parcelhusejer vil jeg selv bestemme, hvad der sker på min side af hegnet. Og til politikerne kan jeg kun sige: pis af!

  • 0
  • 0

Skat, skat afgift mere skat, skat afgift, alle politikere vil sikre verdens højeste skattetryk, og det bliver ikke den sidste vi ser af slagsen. Begrænsede grupper af befolkningen udvælges på skift til endnu en afgift.
Er der nogen på debatten der kan anvise et politisk parti der ikke i praksis går ind for øget beskatning?

  • 0
  • 0

Lad os nu lige se forslaget i dets fulde detaljeringsgrad før vi koger over :-)

Jeg har masser af fliser på min grund, og regnvandsopsamling og hjemmestrikket faskine - det virker glimrende. At dømme ud fra vandet på min flisebelægning så render det ikke ud til vejen (vi har haft lidt sand liggende, og det ser ikke ud til at være blevet båret ud mod vejen).

Umiddelbart kan man godt lave denne ordning med lidt gulerod og pisk i, for at få folk til at lade vandet sive ned i jorden - det med at spare toiletskyl og andet hører til en helt anden diskussion.

  • 0
  • 0

"Begrundelsen var at så ville mit vandforbrug falde og dermed også vandafledningsafgiften.
"
Den har jeg hørt fra andre der gerne ville bruge regnvand til toilet/vask.

Du skal være god ved miljøet, men det må ikke gå ud over vores skatteindtægt. punktum. :o(
Et udgangspunkt man kan tænke ligger bag de fleste slagtninger af sund fornuft, uanset emne. Går det økonomisk ud over den som skal give lov, så kan det være nok så gennemtænkt, rationelt og samfundsøkonomisk godt. svaret vil være nej.

  • 0
  • 0

Dette er et eksempel på politikernes ubændige trang til at bestemme, hvilket ben vi først skal have ud af sengen hver morgen. Forslaget har naturligvis et udgangspunkt med en vis fornuft - bedre udnyttelse af vore resurser - men det går alt for tæt på det enkelte individ.

Som parcelhusejer vil jeg selv bestemme, hvad der sker på min side af hegnet. Og til politikerne kan jeg kun sige: pis af!

Slå nu koldt vand i blodet. Det handler jo ikke alene om hvad der foregår på din side af hegnet, men også om hvad der føres VÆK fra din side af hegnet. Hvis regnvand fra din grund belaster kloaknettet, så er det vel ikke helt urimeligt at der skal betales for det?

Vi kan ganske sikkert diskutere løsningsforslag og dette her kunne sagtens ende som dieselfilterafgift II. Og jeg går helt klart også ind for i stedet at gøre det nemt, billigt og overskueligt at indstallere faskineløsninger end at pålægge yderligere afgifter der rammer alle, uanset om deres tagvand løber i kloakken eller ej. Men at det er et reelt problem og et der løses allerbedst ved at forhindre vandet i at løbe i kloakken end at lave dyre udvidelser, det er der vist ikke nogen tvivl om.

  • 0
  • 0

Nu da det er Ingeniøren og ikke Politiken (http://politiken.dk/klima/article1031155.ece), må det være tilladt at gøre opmærksom på, at der er tale om vandafledningsBIDRAG og ikke AFGIFT. Brug af ordet afgift kan forlede nogen til at tro, at miljøministeren vil udskrive en ny skat. Der er tale om at miljøministeren vil åbne op for at kommuner og forsyningsselskaber kan ændre betalingsvedtægten, så det grundejerne betaler til kloakforsyningen, hænger mere sammen med hvor meget de belaster systemet.

  • 0
  • 0

Som tidligere kommunal spildevandsingeniør har jeg haft rimeligt nemt ved at forklare diverse parcelhusejere, rimeligheden i at adskille deres regn- og spildevand til hvert sit system, når det blev etableret nyt separatsystem i et ældre område - alternativt lokal nedsivning af regnvandet.

Men det vil fan.... blive vanskeligt bagefter at forklare de samme boligejere, at nu må de fremover ikke udlede deres tagvand til den nye regnvandskloak uden ekstra betaling!

Jeg synes, politikerudmeldingen og debatten iøvrigt, mangler et mere seriøst grundlag, hvad sagen i det hele taget drejer sig om.
Er der tale om en gammel fælleskloak, der skal ændres til en ren spildevandskloak?
eller skal der anlægges et tostrenget system - vej- og pladsvandet skal jo bortskaffes alligevel?
i tilfælde af erhvervs- og institutionsbyggeri, vil der tit kun være mulighed for at anlægge et regnvandsforsinkelsesbassin!
i mange byområder vil lokal nedsivning kun give mere vand i kælderne
osv. osv.

Lidt mere seriøsitet imødeses!

  • 0
  • 0

Hvis man ikke må bruge regnvandet som erstatning for toiletskyl og vask, så vil faskiner i gamle huse kun (måske) give en mindre øget udgift, men ingen i privaten vil sparre noget som helst.

Huse med asbest- eller blytage og huse med kobbertagrender må ikke få ledet regnvandet ud via faskiner. Så skal de vel heller ikke betale skatten!
Det kunne være en billigere måde at "omgå" skatten.

Skattefar har længe været meget grådig, men det er blive virkeligt slemt i den seneste tid (bl.a. de åbne filter til dieselbiler).

  • 0
  • 0

Anders, din hjerne er formørket af politikernes floskler og retorik. Der er ikke tale om, at vi nu fremover pludselig skal betale for, at vi lader skyerne drysse regn ned i vore haver. Det gør vi allerede i forvejen. I dag betaler vi alle til vedligeholdelse af kommunernes kloaksystemer, så der er her blot tale om en ny, ekstra skatteopkrævning.

Og dét i landet med verdens højeste skattetryk!

  • 0
  • 0

Jeg har forsøgt med en stor faskine, dimensioneret efter reglerne for lerjord. Konsekvensen blev 12 m3 regnvandsopsamler, med efterfølgende tilbage- og overløb.
Selvom faskiner i teorien er godt, er det ikke nemt alle steder, specielt ikke hvis undergrunden ikke er med på ideen.

God fed lerjord skal naturligvis ikke bruges til boliger....

de bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

Jeg har også regnvand til salg for højest bydende - det bliver vel ligesom med el - at man kan køne grøn el - hvor den så kommer fra.

Jeg har tidligere hørt fra en kloakforstandig ingeniør - vi kan slet ikke undvære regnvandet til at gennemskylle kloaksystemet - hvad mener de nye profeter?

  • 0
  • 0

Jeg er da helt sikkert med på ideen om at lade mit regnvand "risle" over min græsplæne. Men da den skråner render det meste nok ned til min nabo. Gad vide hvor sjovt han synes det er.

  • 0
  • 0

De nye vandselskaber søger med lys og lygte efter områder der kan øge deres indtægter via vandpriserne.
ALDRIG HAR SÅ MANGE BETALT SÅ MEGET FOR SÅ RINGE EN VANDFORSYNING.
Det er de færreste grunde der egner sig til faskiner og mange steder er der ler i undergrunden, men det er også meget få flisebelagte grund der direkte afleder vand til kloakledningsnettet.
Men måske kommer der flere seperatkloakerede områder i fremtiden.
Initiativet skal mest set på baggrund af det indførte prisloft for vand og kloakforsyning og hvor man så leder efter nye områder som forbrugerne kan afkræves højere afgifter for.

  • 0
  • 0

Teknologisk Institut har faktisk lavet et par foldere om mulighederne for at genbruge regnvand. Jeg ligger et link til deres side ind ved siden af artiklen:

Venlig hilsen

Ulrik Andersen

Journalist

Ingeniøren

Fremragende, Ulrik!

Desværre fremgår det ikke klart af linket, hvordan man kan genbruge vandet. Det fremgår til gengæld her: http://detgroennehus.dk/Files/Diverse/Fakt... .
I det er yderligere links til kendte standardløsninger. f.eks. her: http://www.regnvand.com/optima.htm
og her: http://www.watercare.dk/207-169-regnvandsa...

Jeg skal lige bemærke at jeg ikke kender producenterne eller deres produkter.

Om priser oplyser Energitjenesten i det første link: "Anlæg med 2m3 regnvandstank koster fra omkring 25.000
– 45.000.- kr. inkl. moms afhængig af placering – om
tanken placeres i kælder eller nedgraves. (Pris skal
tjekkes hos forhandler)."

mens WaterCare mener at :"Typisk er tilbagebetalingstiden på 3-5 år med de nuværende priser på drikkevand. "

MVH
Jan - der godt kunne finde på at etablere et system med regnvand i toilettet.

  • 0
  • 0

Anders, din hjerne er formørket af politikernes floskler og retorik.

Alene det burde jo være årsag bare til at ignorere dig, men...

Der er ikke tale om, at vi nu fremover pludselig skal betale for, at vi lader skyerne drysse regn ned i vore haver. Det gør vi allerede i forvejen. I dag betaler vi alle til vedligeholdelse af kommunernes kloaksystemer, så der er her blot tale om en ny, ekstra skatteopkrævning.

Du betaler vandafledningsafgift i forhold til dit vandforbrug, så du betaler ikke for det regnvand der kommer fra dit tag og din have.

Det er din aktivitet (anskaffelse af hus, anlægning af fliser osv.) der er årsag til at vandet ryger ned i kloakken i stedet for at ryge "den naturlige vej". Det kan ses ud fra det faktum, at der intet behov er for kloakker i skoven, engen eller marken.

Kan det virkelig være så svært at forstå, at den øgede brug af kloaknettet i fremtiden bliver en meget dyr fornøjelse og der skal være nogen til at betale for den? Er det ikke mest rimeligt at dem, der er årsag til den større belastning af kloaksystemet end deres vandforbrug indikerer, betaler deres andel? Eller skal kommunen bare gribe ned i den magiske pung og hive nogle gratis penge op?

Det er ekstra absurdt at du beklager dig over den høje skat og samtidig ikke selv vil tage det personlige ansvar, som er forudsætningen for at slippe for mindre i afgift.

  • 0
  • 0

I min kælder er der et udtag til regnvandbeholder, som blev sløjfet af den forrige ejer på kommunens ordre. Af grunde som dem du anfører Bjarke.
I den udstykning jeg bor i er der seperate rør til kloakvand og regnvand, så den øgede regnmængde vil jo ikke her overbelaste kloaken, men derimod regnvands afledningen. Jeg ved ikke hvor den ender, men sikkert i den nærmeste å.
Ved etablering af evt. faskiner vil mit faskine vand jo også havne før eller siden i samme å, i det omfang selvfølgelig det ikke fordamper fra planter eller ryger i grundvandet.
Hvis jeg bruger vandet til havevanding vil det gå samme vej.
Først hvis jeg etablerer min egen to strengede forsyning til vaskemaskine og toiletter vil det gå galt for kommunen.

  • 0
  • 0

Ud over det allerede anførte om skattestop og andet fornuftigt kan man jo heller ikke lade være med at tænke på, hvilket administrativt helvede en afgift (eller pris som det retteligt er) vil være for husejere, vandmyndigheder, kontrolmyndigheder osv.

Den vandafledningsspris, som vi betaler i dag, består af vandafledningsafgift (prisen for at få vandet transporteret væk og renset) samt spildevandsafgift, som afhænger af spildevandet indhold af N, P og Bi5. En differentiering vil betyde, at der skal foretages særskilte opgørelser ved hjælp af måling. Hvem skal aflæse disse? Hvis der ikke differentieres, kommer man jo til at betale afgift for at rense helt rent regnvand, hvilket givet vil påvirke manges retsfølelse.

Og hvad med alle de steder hvor faskiner ikke er mulige. Ud over dårlige jordforhold skal faskiner etableres længere end 3 meter fra skel, hvilket vil være umuligt mange steder (byhuse, haveforeninger, rækkehuse, mindre parcelhusgrunde osv.). Der skal vel så også laves alle mulige underlige særregler som ingen kan overskue?

Og hvad med offentlige bygninger som helt omgives af asfalt og fliser. Det vil da være urimeligt hvis de skal fritages, men det vil jo på den anden side blot give yderligere skatteforhøjelser, når kommuner og stat skal have dækket disse udgifter. Skal de så fritages? Igen et problem med retssikkerheden og administrativt bøvlet, for hvad nu hvis bygningen også bruges af private eller måske endda til boligformål?

Alt i alt må man sige, at afledningen af regnvand er et ekstremt dårligt pris- eller afgiftselement.

  • 0
  • 0

Ja jeg mener det bogstaveligt !
Hvis et sådan forslag gennemføres vil de pågældende politikere få ansvaret for en uhæmmet vækst af rotter ! hvorfor nu det...jo det er velkendt inden for branchen " Rensnings-anlæg" at hvergang der er et ekstra kraftigt regnvejr kommer der druknede rotter i hobetal frem til rensningsanlæggene.
Altså, ved at forhindre den omtalte regnvandsfortynding i kloakerne, vil der være en " koncentration" af fødevarer for rotter , som således vil få muligheder for at formere sig som rotter og dermed generere "en ny sort pest"; men det er vel også det politikerne ønsker sig , så de kan undskylde sig med at at det vidste vi ikke (som sædvanlig).
Det er bare én af de konsekvens analyser som der aldrig bliver lavet før en vigtig beslutning bliver gennemført.
Men hvem der får rotter på lofter er ikke til at vide på forhånd; men vi er nok nogle stykker der vil slippe nogen løs i nærheden af....

  • 0
  • 0

Hvis man ikke må bruge regnvandet som erstatning for toiletskyl og vask, så vil faskiner i gamle huse kun (måske) give en mindre øget udgift, men ingen i privaten vil sparre noget som helst.

Huse med asbest- eller blytage og huse med kobbertagrender må ikke få ledet regnvandet ud via faskiner. Så skal de vel heller ikke betale skatten!
Det kunne være en billigere måde at "omgå" skatten.

Skattefar har længe været meget grådig, men det er blive virkeligt slemt i den seneste tid (bl.a. de åbne filter til dieselbiler).

Det er altså en spøjs måde at betragte tingene på.

Igennen dine egne valg er du, sammen med andre, kommet til at belaste et fælles gode ud over hvad du selv betaler til det. Betragt afgiften som en justering af det misforhold, selvfølgelig med en mulighed for at undgå afgiften, såfremt du selv skaffer dig af med vandet på en forsvarlig måde.

I modsætning til de lovpålagte dieselfiltre er faskiner ikke totalt virkningsløse og en afledningsafgift går til et dokumenteret multimia stort hul i kommunernes udgifter til moderniering af kloakssystemet. Så situationen kan ikke sammenlignes.

  • 0
  • 0

Jeg kunne godt tænke mig et regnskab over hvor meget det vil koste, at etablerer nedsivningsanlæg ved samtlige ejendomme kontra etablering af et separat fælles afledningssystem med tilstrækkelig kapacitet.

Om pengene kommer fra min private lomme eller tager en omvej over skatten har mindre betydning!

Inden der bliver foretaget forhastede beslutninger, bør politikerne tage fagkundskaben til råds og få analyseret alle konsekvenser ved nedsivning over stor skala.
Et par enkelte problemstillinger:
Påvirkning/forurening af grundvand (overfladevand er ikke altid lige rent)
Lokale grundvandshævninger omkring bygninger (kan naboen være med til at oversvømme min kælder? Går vandet evt. i omfangsdrænet og herefter i kloaknettet?)
Gennemskylning af stikledninger (ekstra udgifter til kloakrensning?)
Rotteplage i kloaknettet pga. mindre vand?
Grundvandsspejlets beliggenhed for etablering af nedsivnings anlæg (om vinteren er mit ved jordoverfladen!)
osv. osv.
Der er sikkert mange her i dette forum der kan påpege områder der bør betragtes.

  • 0
  • 0

Hvis man ikke må bruge regnvandet som erstatning for toiletskyl og vask, så vil faskiner i gamle huse kun (måske) give en mindre øget udgift, men ingen i privaten vil sparre noget som helst.

Huse med asbest- eller blytage og huse med kobbertagrender må ikke få ledet regnvandet ud via faskiner. Så skal de vel heller ikke betale skatten!
Det kunne være en billigere måde at "omgå" skatten.

Skattefar har længe været meget grådig, men det er blive virkeligt slemt i den seneste tid (bl.a. de åbne filter til dieselbiler).

Hvis du vil have luksustag eller -tagrender, så må du betale det høje bidrag - det er nu heller ikke særligt smart at sende asbest eller tungmetaller i rensningsanlæg...

de bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

Når en omvendt osmose membran koster under 2000 kr., hvorfor laver man så ikke bare anlæg der kan trække alle husets vandbehov? Bakterier og kemiske forbindelser kan jo ikke trænge gennem membranen (95-99 % renses væk), så får man jo bedre vand ud af regnvand end noget vandværk kan levere.

  • 0
  • 0

Når det drejer sig om at opfinde nye skatter og så bare kalde det for noget med grønt eller miljø. Der bliver jo ikke talt om at man så vil nedsætte vandafledningsafgiften når man på en gang kan få flere penge i kassen bare ved at opfinde en ny afgift. Hvem skal forøvrigt så betale for det regnvand der ledes i kloakken fra veje og fortove ?

  • 0
  • 0

endnu et forslag der ikke er gennemtænkt, der er så mange steder der er uegnet, af forskellige årsager, og det vil være umuligt at der kan blive nogen form for retfærdighed i dette system

utroligt at vi har så dumme politikere

skal der laves noget , må det være landsdækkende og retfærdingt, det er en samfundsopgave

  • 0
  • 0

Hvorfor er denne 'nyhed' overskrift for det seneste nyhedsbrev jeg har modtaget tidligere idag? Der erjo ikke noget nyt - det har været en debat, man har haft gang i i flere dage efterhånden..

  • 0
  • 0

Vandet fra vores terrasse belaster ikke det kommunale afløbssystem. Vandet løber lige ned i det omkransende rosenbed og ikke i kloakken. Der er intet afløb.

Tilsvarende har vi anlagt ny indkørsel. Der består af fliser omkranset af chaussesten. Altsammen lagt på 30 cm. stabilgrus. Denne opbygning absorberer al regn. Selv den værste styrtregn vil med garanti ikke medføre en eneste dråbe i kloakken.

Der skal være sammenhæng mellem afgift og belastning i hvert enkelt tilfælde, ellers giver det ingen mening og ligner så kun endnu et forsøg på at hæve ejendomsskatterne."Fliseafgift" ville da være en mere korrekt betegnelse.

Som minimum må det kræves, at der er et afløb i den pågældende belægning, før det kan udløse afgift.

  • 0
  • 0

I mange landområder, og især sommerhusområder, findes ingen kloakering.Der bruger man septictanke, med tilhørende nedsivningsanlæg for overskudsvandet,samt for tagvandet.Denne løsning har eksisteret i mange år,og er vel det nærmeste man kan komme idealet.Man skulle tro at kommunerne var vældig glade,for at være fri for at behandle spildevandet fra disse ejendomme.Det er kommunerne bare ikke,for det er svært at beskatte folks eget anlæg.Det er meget nemmere, først at tvinge grundejerne, til at betale for en kloakering de ikke ønsker,og siden pålægge dem store afgifter for at modtage spildevandet.Hvis Karen Ellermann mener det alvorligt med at gavne miljøet, og ikke bare ønsker at indføre nye skatter,bør hun stoppe sommerhus-kommunernes planer om kloakering, som vil skade miljøet,men øge indtægterne for kommunerne.

  • 0
  • 0

Det er en smule deprimerende at læse debatten her. Selv om en del politikere og journalister ikke er i stand til at udtrykke sig klart overfor fagfolk som os, er det jo ikke forbudt Ingeniørens læsere at tænke selv!

Man kan ikke andet end at undre sig over at Johs. Poulsen fra de Radikale (af alle) ikke har forstået problemstillingen. Johs. Poulsen vil gerne være med til at ændre reglerne for nye boligområder. Men kommunerne kan allerede dag via spildevandsplanen stille de nødvendige krav til nye boligområder. Til gengæld er det sværere i ældre boligområder. Lad os tage et parcelhuskvarter fra 50'erne. Kloakken har ikke kapacitet nok, der opstår uacceptable overløb under regnvejrshændelser (til gene for vandmiljøet, som samfundet bruger milliarder på at forbedre), og kloakkerne skal renoveres. Kommunen og kloakforsyningen kan vælge at separatkloakere området eller bruge mange penge på at etablere sparebassiner. Det koster alle kommunens borgere en lille slat ekstra på vandafledningsbidraget og de berørte boligejere 20-50.000 kr hver. Kommunen og kloakforsyningen kan også vælge at tilbyde grundejerne 40% af tilslutningsbidraget (ca. 20.000 kr) tilbage mod at grundejeren afkobler alt sit grundvand. Det er ofte ikke muligt, og derfor ender det med den dyre løsning. Hvis det var muligt at indføre et mere fleksibelt betalingssystem, evt. kombineret med nogle tilskudsmuligheder, kan det i mange tilfælde blive til gavn for alle parter.

Kloakforsyningen er brugerbetalt og pengene kan kun komme ét sted fra. I dag betaler alle efter hvor meget drikkevand de bruger, uanset om det er familien Jensen, der bor i en ejerlighed på 110 kvm og deler samme stykke tag med 3 andre familier (dvs. 27,5 kvm befæstet areal pr. familie), eller familien Nielsen, som bor i et parcelhus med et grundplan på 150 kvm inkl. carport. At indføre et differentieret betalingssystem svarer blot til, at en boligforening opsætter vandmålere: Samlet set betaler folk det samme, men hver for sig betaler de kun for det de bruger, og i længden betaler folk mindre, fordi de økonomiserer mere med forbruget.

  • 0
  • 0

Det må have forbigået en del debattørers opmærksomhed, at afgift på vandafledning (regnvand regnes som spildevand) allerede opkræves. Der er ganske vist ikke nogen sammenhæng med mængden af regnvand, du afleder, og den afgift du pålægges i form af forhøjet vandafledningsbidrag. Folketinget har vedtaget, at det enkleste vil være, at opkræve vandafledningsbidrag efter dit vandforbrug. Alt det står at læse i lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. samt i tilknyttede kommentarer. Det må dog erkendes, at det kan være vanskeligt at forstå, at vandmålere skal certificeres og kontrolmåles for at sikre korrekt betaling, når politikere i næste hug smækker en tilfældig afgift i en tilfældig størrelse på dit vandafledningsbidrag, baseret på dit vandforbrug - en afgift, som ikke har nogen som helst forbindelse med dit vandforbrug. Jeg kan registrere en stigning på afledningsbidraget på ca. 25% til finansiering af regnvandsprojekter i min bopælskommune. Nuvel - regnvandsprojekter skal betales, men en rimelig fordeling blandt landets borgere udbedes.

  • 0
  • 0

Jeg har en udemærket løsning hvor der ikke er problemer med overløb ved store regnmængder.
Jeg har mit eget rensningsanlæg, fuldautomatisk uden strømforbrug, det rensede vand løber ud i naboens grøft. Mit regnvand løber samme vej.
Det kaldes en septitank.

  • 0
  • 0

Vore geniale politikere har opdaget, at vand løber nedad !

Da ikke alle kan udbygge deres haver med kæmpe-faskiner, må overskudsvandet nødvendigvis løbe ned i de kloakker, som de samme politikere i årevis har forsømt at vedligeholde og udbygge (pengene er vel gået til "studieture" til eksotiske himmelstrøg).

De bør derfor forbyde regnvejr over Danmark. Alternativt kan de tillade regn et par timer efter midnat, hvor belastningen på kloaknettet ikke er så stort.

  • 0
  • 0

Det fremgår ikke om politikerne vil lade kommuner med seperat system gå fri for beskatning. Svarer dette ikke i bund og grund til bortledning til jord?

Hvis man omlægger al regnvand til faskiner hvem benytter så regnvandsdelen i separatsystemet - ud over måske rotter!

Kunne en dansk politiker måske forestille sig at give folk insitament til at gøre det rette, frem for at straffe alle for bare at have gjort det helt normale.

  • 0
  • 0

Det er en smule deprimerende at læse debatten her. Selv om en del politikere og journalister ikke er i stand til at udtrykke sig klart overfor fagfolk som os, er det jo ikke forbudt Ingeniørens læsere at tænke selv!

Man kan ikke andet end at undre sig over at Johs. Poulsen fra de Radikale (af alle) ikke har forstået problemstillingen. Johs. Poulsen vil gerne være med til at ændre reglerne for nye boligområder.

Det er i virkeligheden et typisk politisk forløb her - politikerne vil gerne kloge i noget de end ikke seriøst har overvejet indtil de kommer til det tidspunkt, hvor regningen skal betales (dvs. stemmerne kan blive påvirket) så ophører ansvarligheden. Det er ikke anderledes her. Ret typisk, når man læser bemærkningerne om, at det er i hvert fald ikke dem i byerne, som skal betale, for de har jo ikke arealerne etc. etc.

Hvem er det som betaler i dag? Det er en kommunal opgave. Prøv lige at spise brød til. Er det god ide, at lave nedsivningsanlæg, så gør det. Kan det ikke lade sig gøre, så lad separerede kloaksystemer. Kan det heller ikke lade sig gøre, så lad det gå gennem renseanlægget. Det må i det enkelte tilfælde være en totaløkonomisk betragtning, som den enkelte kommune må tage og ikke foketingets politikere, selvom det er agurketid og alle poltikere har en mening og gerne vil i avisen.

Tinget vør selvfølgelig give mulighed for at alle fornuftige løsningsmuligheder indgår i kommunernes muligheder, herunder nedsivningsanlæg.

Jeg er i øvrigt enig i, at regnvand under rette omstændigheder meget let kan indgå i husholdningen til toiletskyl, tøjvaks (og betyde mindre forbrug af vaskepulver pga. det er blødt).

Det passer desværre ikke i kommunernes planer om at sælge kloakforsyningerne (i første omgang er de udskilt i kommunale aktieselskaber). De kan tabe omsætning - puha det er ikke så godt.

  • 0
  • 0

Tak til Nicolaj Rasmussen for din flotte og sobre udlægning .
Selv syntes jeg at man burde kunne forvente at INGENIØRENS læserkreds
satte sig lidt bedre ind i sagerne før man begynder at nedgøre politikerne.
En minister fremlægger nogle gamle velkendte ideer til debat, menman kan ikke forvente et færdigt forcromet forslag .
Betaling for afledning af regnvand har været praktiseret i store dele af Tyskland i mange år. Selv indførte je regnvandopsamling fra hele tagarealet for snart 20 år siden. Det reducerede vort forbrug af vandværksvand med over 60%
Det var en god forretning .
Klimaændringerne medføre at der skal investeres enorme summer i kloaksystemerne. men det mest naturlige vil da være at få de ca. 12 000 kr i tilskud fra kommunnen og så investere i et system der består af en
nedgravet regnvandstank på 3- 5000 liter med overløb til en moderne
regnvandsfaskine.
Også Lerjord optager regnvand .
Det tager blot længere tid-
Alæternativet er et nyt paralelt kloaksystem til regnvand .
Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Hjertelig tak til Anders Jacobsen og Nicolaj Rasmussen for et par sobre indlæg. baseret på at en minister sender nogle prøveballoner op med nog meget gamle forslag som burde være gennemført for længst.
Med det er dog skuffende at jeg i et blad som INGENIØREN skal finde mange indlæg af så ringe karakter .
Selv etablerede jeg regnvandsopsamling til havevanding og toietskyl for ca. 20 år siden det nedsatte vort forbrug af vandværksvand med mere end 60%.

Det ideelle anlæg for parcelhuse er en jordtank på 3-5000 liter med overløb til en regnvandvandsfaskine som f. eks. exponet der kan købes overalt.
Og husk at Lerjord opsuger jo også regnvand . Det tager bare meget længere tid.
Hvid det ikke var tilfældet så ville store dele af landet jo være ubeboeligt.

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

I forbindelse med en renovering af kloaksystemet med "strømpesystemet" foretog Carl Bro en TV -inspektion af kloaksystemet. De lodsejere, der ledte regnvandet i kloaken blev bedt om at lukke for tilledningen af regnvand.
Der er mange fine indlæg, om hvordan man kan anvende regnvandet

  • 0
  • 0

Der er behov for to kloaksystemer i byerne: eet til regnvand og eet til reelt kloakvand.

Jeg bor ved Rhinen mellem Köln og Düsseldorf, og her bygger de lige nu endnu en Hochwasserschutz. Alle vådområder beskyttes mod den onde Rhin. Man kan se på gamle kort at Rhinen havde meget mere plads at brede sig på. Det kan kun gå galt.

  • 0
  • 0

Rent principielt burde det jo være pip på hjernen at sende rent ferskvand i kloakken og i renseanlægget.
Men det er altså offentlige myndigheder, der har stået fadder til det system, borgerne nu skal straffes for at anvende.

I stedet for det evindelige strafferi, der jo kun finder sted, fordi politikere igen-igen øjner mulighed for at forgylde de offentlige kasser, skulle man tage og belønne de borgere, der orker (og har råd!!) til at omlægge dele af deres vandafledning.

I stedet for de evindelige tilskud via en lukket beløbsramme, med et administrativt helvede af ansøgningsfrister og bevisførelse, burde en sådan belønning være et fradrag i skatten bilagt de relevante regninger for foretaget opsamling og/eller nedsivning af regnvand.
Det kan da godt være, at man så ikke kender den endelige regning for at belønne borgerne for at ændre adfærd, men så kommer regningen heller ikke på én gang - hvilket jo må være en fordel.

  • 0
  • 0

Hvis man skal tale om rent pip, så er det at anvende rent drikkevand til toiletskyl,havevanding og bilvask.

Jeg håber at de borgere der der bliver ramt af det Ellemannske "vandvid" som ikke er en vits men en direkte uartighed, husker detaljene til næste valg..

Jeg synes at Lillys forslag er fornuftigt for så sker tingene evolutionært frem for revolutionært og brølere kan rettes undervejs.

  • 0
  • 0

Jeg håber at de borgere der der bliver ramt af det Ellemannske "vandvid" som ikke er en vits men en direkte uartighed, husker detaljene til næste valg..

  • enig; men artiklen oplyser jo, at

Miljøordførerne fra DF, SF, S og R bakker op om regeringens forslag om at ændre reglerne for opkrævning af vandafledningsafgift, så afgiften bliver afhængig af, hvor meget regnvand, den enkelte husejer udleder til kloakken

  • så vi bli'r vel da nødt til at satse på flertal til LA/EL/'FL'? :)
  • 0
  • 0

Heldigvis ser det da ud til, at der er mindst en politikker der ikke har ladet sig forblænde af muligheden for en ekstra skatteindtægt.

Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener med skatteindtægt? En skat eller afgift, er vel noget, der ryger i kommune- eller statskassen eller hvad?

  • 0
  • 0

[quote]Heldigvis ser det da ud til, at der er mindst en politikker der ikke har ladet sig forblænde af muligheden for en ekstra skatteindtægt.

Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener med skatteindtægt? En skat eller afgift, er vel noget, der ryger i kommune- eller statskassen eller hvad?[/quote]

Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed så er vandafledningsbidrag brugerfinancieret.
Det har principielt intet med en skatteindtægt at gøre.

Skulle der mod forventning ske en sammenblanding af de 2 financieringsformer, så er det direkte ulivligt, og jeg kan kun opfordre til at anmelde det til tilsynsmyndigheden.

  • 0
  • 0

Hensigten er både at mindske belastninger på kloaksystemet og rensningsanlæggene, minimere antallet af oversvømmelser. og så er det sagt.
Det kan man godt forstå jeg selv har haft det nu i 16 år hvor vi fik gravet vejen op og fik lavet det hele kloark, regnvand og drikkevand.
Kostpris for mit vedkomende 10 kr/lukoms besøg resten af livet.

Men at få forbedret grundvandet ved dette indgreb, er kun fordi man fornyer de gamle kloarkrør og ikke fordi man leder regnvandet væk.
Regnvandet er det der skal til for at vi kan få drikkevand, vi må ikke lede det for hurtigt væk i lukkede vandløb (rør) som en anden landmand der kun kikker på den kortsigtede plan og når han bliver gammel kan huske at der var noget med at gårdpladsen blev sprøjtet for ukrudt, jeg tænker på BAM.
Og at han det meste af tiden kørte rundt i rendegraver og lagde drænrør ned.
Så må man klappe sin miljø politikker på skulderen og grine af ham når han vender sig til den forkerte side.

  • 0
  • 0

Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener med skatteindtægt? En skat eller afgift, er vel noget, der ryger i kommune- eller statskassen eller hvad?

Hos os er det kommunen der inddriver vandaflednnigsafgiften, så jeg går da ud fra at det ender i deres kasse.

Om de kalder det et bidragt, afgift eller skat, er inderligt ligegyldigt for mig. Det er endnu en udgift i rækken af latterlige udgifter, forsaget af ineffektivitet/inkompetense/overforbrug i det offentlige system, der medfører at de ikke kan få pengekassen til at stemme.

Selvfølgeligt skal vi passe på vores grundvand/drikkevand, men der er steder hvor faskiner ikke er løsningen. Hos os er der adskillige meget hårde lag ler, nogle med hældning mod vores hus/kælder, så faskiner står ikke lige øverst på ønskelisten.

  • 0
  • 0

Fordi det er kommunen der inddriver vandafledningsafgiften, så må det på ingen måde "ende i samme kasse"
Sker der en sammenblanding af skattefinancierede og brugerfinancierede områder, så er det ganske simpelt ulovligt.
Kort sagt så må der ikke opkræves flere penge til vandafledningsafgift end der er udgifter for.

  • 0
  • 0

[quote]Har du mulighed for at uddybe, hvad du mener med skatteindtægt? En skat eller afgift, er vel noget, der ryger i kommune- eller statskassen eller hvad?

Hos os er det kommunen der inddriver vandaflednnigsafgiften, så jeg går da ud fra at det ender i deres kasse.[/quote]

Som Jacob Rasmussen skriver, er kloakforsyningen brugerbetalt. Der er altså tale om at borgerne under alle omstændigheder skal betale for kloakker og renseanlæg. Det kan man også læse i betalingsloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...).

Spørgsmålet er, hvordan omkostningerne bliver fordelt. I dag har kommunerne kun mulighed for at opkræve et mindre fast årligt bidrag og en kubikmetertakst målt efter vandforbruget.

Imidlertid står kloakforsyningerne og de enkelte borgere overfor nogle meget store investeringer fordi systerme ikke kan klare alt det regnvand. Disse investeringer skal borgerne betale efter hvor meget drikkevand de bruger, og altså ikke efter hvor meget deres befæstede arealer belaster systemet med regnvand.

Almindelig logik ville være, at, hvis folk betaler, efter hvor meget de bruger en ydelse, så falder forbruget. Hvis borgerne skal betale efter hvor store arealer de afvander til kloakken, så vil kapacitetsbehovet altså blive mindre, og kloakforsyningen - som er betalt af borgerne - skal bruge færre penge på investeringer.

Men det er du åbenbart uenig i, eller?

  • 0
  • 0

Kort sagt så må der ikke opkræves flere penge til vandafledningsafgift end der er udgifter for

  • principielt korrekt; men i praksis vil der utvivlsomt foregå 'transaktioner' i betydeligt omfang mellem forsyningsselskaberne og de kommunale forvaltninger, og så bli'r det jo et ('godt') spørgsmål, hvorledes diverse 'serviceydelser' prissættes! :)
    (Tænk til sammenligning på vanskelighederne ved 'resultatopgørelse'/beskatning af multinationale virksomheder).
  • 0
  • 0
  • principielt korrekt; men i praksis vil der utvivlsomt foregå 'transaktioner' i betydeligt omfang mellem forsyningsselskaberne og de kommunale forvaltninger, og så bli'r det jo et ('godt') spørgsmål, hvorledes diverse 'serviceydelser' prissættes! :)

Det er en saga blot efter at forsyningsselskaberne er blevet udskilt fra de kommunale forvaltninger og omdannet til kommunalt ejede aktieselskaber.

Forsyningsselskaber kan ikke bidrage økonomisk til den kommunale administration, som det i praksis kan være sket førhen.

  • 0
  • 0

Nu er jeg jo ikke ansat i et vandforsyningsselskab.
Men det bør være klart for alle at der ikke må ske sammenblanding af bruger- og skattefinancierede områder.
Med selskabsgørelsen af kloak- og vandforsyning kommer der ekstern revison på selskaberne.
Det skulle undre mig meget om der er nogen der, som Hans Henrik skriver

"foregår transaktioner i betydeligt omfang, og så bliver det jo et godt spørgsmål, hvorledes diverse serviceydelser prissættes"

Men det er jo en problemstilling der kendes fra varmebranchen med E´ON´s komplicerede selskabsstruktur, hvilket kan have medført at Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip er blevet tilsidesat.
Her efterforsker Energitilsynet om der er sket ulovlige forhold, og har samtidig sat E´On under skærpet tilsyn.

  • 0
  • 0

Fremskaffelse af midler til opgradering af kloaknettet til at kunne klare såkaldte monsterregnbyger, kan nok ikke med rimelighed klassificeres som offentlig overforbrug. Tværtimod har politikerne i mange år nedprioriteret kloaknettet, som jo var ude af syne og gav få stemmer ved valgene. Udskilningen af vand- og kloakforsyningen med såkaldt brugerfinansiering gav dog mulighed for, at omdøbe udgifter til etablering af f.eks. regnvandsbassiner fra skat til afgifter. Brugerfinansiering er et forkert ord i denne sammenhæng, idet der ikke er tale om en forbrugsafhængig afgift, men en tilfældig sammenkobling med dit vandforbrug - ikke din regnvandsafledning eller grundstørrelse,
De proklamerede vandtætte skodder mellem vand- og kloakselskabernes og kommunens økonomier er nok til dels teoretiske, idet vejrenovering hurtig bliver en del af de nye selskabers udgifter - nedlægning af regnvandsledninger og vejafvanding kobles hurtig til vejrenovering og hvor lægges udgiften, hvis skatten skal holdes nede?

  • 0
  • 0

...

Selv etablerede jeg regnvandsopsamling til havevanding og toietskyl for ca. 20 år siden det nedsatte vort forbrug af vandværksvand med mere end 60%.

Det ideelle anlæg for parcelhuse er en jordtank på 3-5000 liter med overløb til en regnvandvandsfaskine som f. eks. exponet der kan købes overalt.
Og husk at Lerjord opsuger jo også regnvand . Det tager bare meget længere tid.
Hvid det ikke var tilfældet så ville store dele af landet jo være ubeboeligt.

Boe Jørgensen

Hele debatten her er hurtigt drejet over i folks "skatteskræk". Det der er på tale her er ikke en afgiftsøgning, men afgiftsændring, som skal hjælpe til at vi i sidste ende kan spare penge.

Det koster mere og mere at inddrive rent grundvand. Udgifterne vil stige til enten at transportere vand over længere distancer ELLER bruge penge og energi på at rense det. Læg dertil udgiften til at udbygge og vedligeholde kloaknettet, for at kunne tage de store byger, der oftere og oftere stiger i intensitet.

DESVÆRRE tales der mest om nedsivning. Hvorfor vente hundredevis af år på at få regnvandet tilbage, når det kan bruges med det samme? Det eneste der virkeligt mangler er en OMLÆGNING af afgifterne så det kan BETALE SIG at installere regnvandsopsamling og genbrug af samme.

Flere er bange for at hvis naboen sparer med sin regnvandsinstallation så er det på bekostning af ham selv (dem der IKKE installerer regnvandsopsamling). Vi kommer ALLE SAMME til at spare både penge, energi og ressourser ved at vi genbruger regnvandet.

Det kan ikke gå hurtigt nok - jeg håber den nye lov som miljø
ministeren kommer med tillader/fremskynder den enkelte borgers lyst til at installere regnvandsopsamling.

Faskiner kan være problematiske, især hvor arealerne er begrænsede eller jordbunden af forkert sammensætning. Men regnvands opsamling kan installeres alle steder, selv inde i storbyerne. Tankene skal selvfølgelig graves ned, så de holdes kolde i jorden (og frostfri).

Regnvandstønder ved siden af nedløbsrøret batter ikke noget - om sommeren rådner vandet, og om vinteren fryser det til.

Hvad nu hvis man refunderede installationsomkostninger på 5000 kr pr 1000 liter regnvandstank installeret - op til maks 4000 liter f.eks. - og dernæst lod besparelsen i vand tilgodeses på hele vandafgiften, både vandforbruget og vandafledningsafgiften.

Sidstnævnte udgifter kunne hæves f.eks. 20% - så vil et regnvandsanlæg kunne betales tilbage hurtigt. Og ingen skulle føle sig "snydt" - de kan jo bare installere regnvandsanlæg hvis de vil have besparelsen.

  • 0
  • 0

Søren

Nu er jo nok hverken du eller jeg revisorer, men "kun" ingeniører.
Men selvom der har været "svipsere" i branchen, så er revisorer altså rimelig grundige, når et selskabs regnskaber skal gennemgås.
Det er således min erfaring at de "vandtætte skotter" mellem det bruger financierede og det skattefinancierede områder er tætte. Selvom visse politikere forsøger alverdens "krumspring" for at omgå dem.

Vejrenovering for de arealer der bliver berørt af et ledningsarbejde, skal naturligvis betales af ledningsejeren.
Det er det såkaldte "gæsteprincip" iht. Vejlovens § 106.
Og det gælder forøvrigt for alle der anlægger ledninger eller arbejder i vejarealer.

  • 0
  • 0

Jakob Rasmussen

Revisorer tjekker nok ikke hele beslutningsgrundlaget for udgifters placering. Nedgravning af regnvandsledning midt i vej, nye regnvandsrender med brosten i vejsiderne samt ny tæppebelægning skal konteres som? Beslutning om totalrenovering af en vej og udgiftsplacering er ikke uafhængige af hinanden - derfor er de "vandtætte skotter" ren teori/ønsketænkning.
Finansiering af regnvandsbassiner og regnvandskloakker via vandafledningsafgift på brugsvandsmåling er en rendyrket farce.
Vi taler her om milliardinvesteringer på landsplan.

  • 0
  • 0

Selve idén og dens indhold er lige til et UG / 12 talet. Men der er også et lille men!

Skal det også da gælde eks. Chrstiansborg og samtlige bygninger der tilhøre Miljøministeriet?

Og det andet er så, til hvad skal de penge da bruges til? Er det U-lands bistand frem for den danske infastruktur eller til kloak nettet. Hvad skal de penge bruges til m.m.

  • 0
  • 0

Nedgravning af regnvandsledning midt i vej, nye regnvandsrender med brosten i vejsiderne samt ny tæppebelægning skal konteres som? Beslutning om totalrenovering af en vej og udgiftsplacering er ikke uafhængige af hinanden - derfor er de "vandtætte skotter" ren teori/ønsketænkning.

Hvis asfaltbelægningen er nødvendiggjort af en nedgravning af en regnvandsledning, så er der ingen tvivl om at iht. Vejlovens § 106, så skal asfaltbelægningen betales af ledningsejeren.
Men til gengæld kan kommunen ikke kræve betaling for mere end en "markedspris" Og det kan jo nemt klares ved at indhente en række tilbud.

Som ansvarlig for netop dette område i en større forsyningsvirksomhed kan jeg ud fra personlig erfaring garantere for at kommunen ikke får betaling for en eneste krone mere end der kan dokumenteres udgifter for.
Og kan der ikke opnås enighed, så indhentes der alternative priser fra flere private firmaer eller anvendes enhedspriser fra licitationer der har været i EU udbud.
Der flyttes ikke en eneste krone fra det brugerfinancierede område til det skattefinacierede område.

Jeg er dog helt enig i, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vandafledningsafgiften og forbruget af brugsvand.
Og der er således på ingen måde tale om "kostægte tarifering"
Der må da være nogen der har forslag til en mere retfærdig afregningsform ?

  • 0
  • 0

Udfordringen i dag er jo, at debiteringen for bortskaffelse af spildevand alene er baseret på måling af det drikkevand, man aftager.

Hvis debiteringen bliver lavet mere på baggrund af det, man hælder ud, vil udgiftsfordelingen blive bedre. Helt a'la individuelle målere på radiatorer og varmt brugsvand i etageejendomme. Den slags har en voldsom forbrugsregulerende effekt.

Jeg sidder lige nu i mit sommerhus, så mit talgrundlag er begrænset, men jeg kan dog lave et tænkt eksempel for at få en idé om størrelsesforholdene.

Med den nedbørsmængde, der plejer at være her i kommunen, vil afledning af regnvand fra et 100m2 hus og vores forbrug af drikkevand begge være lige omkring 60m3.

Det er altså ganske store mængder regnvand, der (unødigt) skal ledes gennem kloakken.

Hertil kommer, at egentligt sort spildevand genereres i en stort set jævn og stabil mængde, men det uønskede regnvand forekommer meget ustabilt, hvad de sidste dages nedbør jo er et slående eksempel på. Det vil altså være regnvandet, der er dimensionsgivende for fællesledningen.

Nu har DMI jo ganske godt historisk kendskab til nedbørsmængder, så det bure være en smal sag at lave en regning, der tog uønsket gråt spildevand i betragtning baseret på sidste års nedbørsmængde gange afvandet areal.

Et eksempel i runde tal:

Eksisterende årsegning:
60 m3 vand a' 15 kr = 900
60 m3 spildevand a' 45 kr = 2700

I alt 3600

Vi regner med dette er en normalforbuger, og at forsyningen kan tage tredobbelt pris for det ustabile grå i forhold til det stabile sorte. Bundlinien skal som nævnt i tidligere indlæg være den samme. Prisen for det sorte bliver da 11,25 og for det grå 33,75

Min regning vil lyde:
60 m3 vand a' 15 kr = 900
60 m3 sort spildevand a' 11,25 kr = 675
60 m3 overfladevand a' 33,75 = 2.025

I alt 3600

Men hvis jeg nu laver faskiner til tagnedløbene, bliver jeg belønnet med en fremtidig årsregning på kun 1575...

Mens en flisebelægning på 100m3 af min have med afledning til kloak vil få min regning til at stige til 5625...

I de tilfælde, hvor der er separatsystemer vil afledningen af regnvand selvfølgelig også skulle debiteres separat, men baseret på drift og afskrivning af de separate rør. Jeg er overbevist om, at de pågældende forsyningsselskaber kender de nøjagtige udgifter for anlæggene.

Jo, (mere) korrekt forbrugsafregning er bestemt en god idé.

  • 0
  • 0

[quote]
Nedgravning af regnvandsledning midt i vej, nye regnvandsrender med brosten i vejsiderne samt ny tæppebelægning skal konteres som? Beslutning om totalrenovering af en vej og udgiftsplacering er ikke uafhængige af hinanden - derfor er de "vandtætte skotter" ren teori/ønsketænkning.

Hvis asfaltbelægningen er nødvendiggjort af en nedgravning af en regnvandsledning, så er der ingen tvivl om at iht. Vejlovens § 106, så skal asfaltbelægningen betales af ledningsejeren.
Men til gengæld kan kommunen ikke kræve betaling for mere end en "markedspris" Og det kan jo nemt klares ved at indhente en række tilbud.

Som ansvarlig for netop dette område i en større forsyningsvirksomhed kan jeg ud fra personlig erfaring garantere for at kommunen ikke får betaling for en eneste krone mere end der kan dokumenteres udgifter for.
Og kan der ikke opnås enighed, så indhentes der alternative priser fra flere private firmaer eller anvendes enhedspriser fra licitationer der har været i EU udbud.
Der flyttes ikke en eneste krone fra det brugerfinancierede område til det skattefinacierede område.

Jeg er dog helt enig i, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vandafledningsafgiften og forbruget af brugsvand.
Og der er således på ingen måde tale om "kostægte tarifering"
Der må da være nogen der har forslag til en mere retfærdig afregningsform ?[/quote]

Man kunne (måske?) frygte at kommunen får for stort et ord at skulle have sagt når der skal udpeges kloakledninger til udskiftning.

Det kunne jo falde belejligt sammen med at vejene med den dårligste belægning skulle have renoveret kloak, hvorved kommunen får helt eller delvist financieret sin vejbelægning via vandafledningsafgiften.

På den måde er det ikke de virkeligt trængende kloak'er der bliver renoveret.

Hvis kloaken >virkeligt< trænger til renovering har jeg intet imod at kommunen slår to fluer med ét smæk.

Men desværre kommer vandafledningsafgiften kun højere op, og når de fleste kloak'er er renoverede, begynder der at blive akkumuleret en større mængde penge i forsyningsafdelingerne.
Disse penge skal nok blive brugt, da man skruer omkostningerne op, og pludseligt er det 'bare dyrt' at have nogen til at kigge på kloaker der ER i orden.

K

  • 0
  • 0

Jeg er lidt ked af at debatten her i så høj grad drejer sig om jura og økonomi (politik). Er jeg ved en fejl kommet ind på DJØFs hjemmeside? ;-)

Jeg havde håbet på at ing.dk's skarpe læsere havde bidraget med kreative løsninger på brug / genbrug af regnvand, afløbssystemer osv.

Jeg overvejer at lade nogle af mine nedløbsrør ende i en rende, hvor de vil rende langs min hæk og til sidst ud over den nærliggende mark og måske til sidst i Tryggevælde Å. Men det er måske ikke en god løsning?

MVH
Jan

  • 0
  • 0

Det eneste rigtige er at opsamle mest muligt af sit regnvand i tank med overløb til faskine eller regnvands afløb (de kommuner hvor der er separet)

Herved slås der flere fluer med et smæk:
- Der skal hentes /bruges mindre vandværksvand
- Der spares vandafgifter i forhold til det reducerede forbrug
- Nedsivningen øges og medvirker til at vedligeholde grundvandsdepoterne

Det er jo i virkeligheden ikke så svært.

Alle huse brude have installeret disse anlæng, og der kan så iøvrigt suppleres med tage med belægnig der opsuger regnvand.

Mange asfalterede og betonlagte arealer, kunne med fordel belægges med armeringssten med græs i, f.eks. på parkeringspladser i byerne osv., hvilket vil mindke afstrømningen, øge nedsivningen og være med til at vi opretholder grundvandsdepoterne.

At sammenblande regnvand og kloakvand er dybest set tosset, idet man jo så øger den mængde vand, der skel gennem renseanlæggene.

Det er vel bare op, at den enkelte kommune kommer i gang, og får lagt nogle retningslinjer, så vi parcelister kan fatte skovlen og få startet på hvert vores regnvandsanlæg.

  • 0
  • 0

Der flyttes ikke en eneste krone fra det brugerfinancierede område til det skattefinacierede område

  • altid dejligt, når folk med umiddelbar sagkundskab på området træder til: Tak for din beroligende udmelding! :)
  • 0
  • 0

Det er da dejligt at vide at indlæg bliver modtaget positivt - Hans Henrik.
Men jeg fornemmer alligevel en smule ironi i dit indlæg.
Måske har du mere eksakt viden på området ?

  • 0
  • 0

Men jeg fornemmer alligevel en smule ironi i dit indlæg

  • nej, der er skam ingen ironi dér!

(Det er nok smiley'en, der får dig til at ane ironi!? Og jeg vil medgive, at smiley'er mv. kan være tvetydige - men i dette tilfælde tilkendegav den altså kun 'positiv velvilje').

  • 0
  • 0

Hvad bliver det næste, afgift på solskin og vind.
Det er endnu en pervers skat der bliver pålagt de danske borgere.
Hvor er de penge henne som staten og kommunerne har sparet på IKKE at vedligeholde og udbygge kloaksystemet?
Her går man og sparer på el, vand og varme og hvad sker der, de finder bare på nye afgifter igen.........typisk!
Vi trænger sgu til en revolution her i landet!

  • 0
  • 0

Hold nu op med det afgiftsparanoia! "Staten" er ikke en ond drage som afpresser os. Staten, det er i sidste ende os alle sammen! Det er fint nok at du kan tage på hospitalet og få en gratis bypass, eller dine unger kan få en gratis ingeniør uddannelse på DTU - men hvor skal pengene komme fra? For min skyld kunne man gerne skrue LANGT OP for de grønne afgifter, og samtidigt skrue ned for skat og moms. Jo mere skat på varer og tjenesteydelser, jo større incitament til sort arbejde. Jo højere grønne afgifter, jo større incitament for at indrette sig miljøvenligt.

Afgifterne er jo et værktøj for at få os til at opføre os mere ansvarsbevist, og for at retfærdiggøre (økonomisk) at der iværksættes installation af systemer som kan medhjælpe til at spare ressources - både naturens, og i sidste ende, penge. Statens penge, forsikringsselskabernes penge og DINE penge. Desværre er det nogen gange svært at sætte afgifter på visse forbrug - f.eks. spildevand.

Jeg tror nu alligevel at den nye type flowmålere som fungerer ved ultralyd, skulle kunne ændres til at virke på kloakker. Hvis man altså virkeligt kunne tænke sig at måle mængden af vores udledninger. Men det er nok ikke prisen værd at installere det. Man skulle nok hellere fokusere energien på installationer som gør en forskel, og ikke bare måler. F.eks. regnvandsopsamling/genbrug, faskiner mm.

Jeg bor højt - og har i øvrigt ingen kælder. Jeg kan da være ligeglad, egentligt, når det regner, her er der aldrig oversvømmet. Vandet fra mit tag blandes med kloakvandet, og løber i kloakken. Ned til lavere liggende områder, så har de MIT regnvand dernede at bakse med, ud over deres eget regnvand.

Men jeg VIL IKKE være ligeglad. Og der er mere end penge i det her. Ansvarlighed, at tænke ud over ens pengepung og egen næse. Gøre en indsats for helheden, og for fremtiden. Men hvis få entusiaster uden gniertrang og økonomiske skyklapper kun gør det her - så hjælper det ingen ting. For at få mange nok med så det batter noget, så må afgifter lægges om sådan så man ikke er til grin, hvis man investerer i regnvandsgenvinding.

Inkl vandafledningsafgift betaler jeg ca 4 øre pr liter vand. 16 øre for et typisk toiletskyl, hvordan skal det nogen sinde kunne betale et regnvandsanlæg ind, når vand er så billigt?

Der er nogen der vil se beregninger på om det kan betale sig eller ej. Regnvandsopsamling er ikke løsning på alle problemer her i verden - men da nok på nogle stykker af dem! I det mindste til dels. Det er allerede nævnt flere gange, hvad venter vi på?

  • 0
  • 0

”Vores beregninger viser, at for et område, hvor der i de kommende år er planlagt kloakrenoveringer for 150 millioner kroner, vil vi kunne spare 100 millioner kroner, hvis alle husstande i området selv håndterer regnvandet. Så stor tilslutning er nok ikke realistisk, men der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange penge at spare, hvis mange selv håndterede regnvandet,” siger direktør for By- og Miljøforvaltningen Phillip Hartmann på Gladsaxe kommunens hjemmeside.

I økonomisk sammenhæng defineres en eksternalitet som en handling, der aktuelt eller potentielt påvirker en anden persons velfærd uden, at der sker kompensation. En eksternalitet er således negativ, hvis den i sin eksistens sænker andre borgeres velfærd uden at der sker kompensation. Forurening er et klassisk eksempel på en negativ eksternalitet for et samfunds borgere. Ved at etablere afgifter for udledning af giftige stoffer gør vi det i Danmark allerede ganske let for virksomheder at skabe løsninger, som harmonerer med samfundets optimale interesser. Hvorfor ikke gøre det samme for regnvand??? Det er hvert år at vi ser husejere som har problemer med afledning af regnavnd.

Jeg ser ingen problemer argumentationsmæssigt for at sidestille afledning af regnvand direkte i kloaksystemet som en eksternalitet i det danske samfund og sige at det kan sidestilles med forurening. Der er et utal af profitable måder at udnytte regnvandet på hvis det gøres profitabelt for danskerne. Forsikringsselskaber bør også komme på banen og sænke præmien hvis man kan dokumentere at man har etableret en solid regnvandsløsning.

Pointen er netop

1) Der kommer mere regn
2) Vores kloakker kan ikke håndtere mængden
3) To muligheder: udvide kloaknettet eller genanvendelse af regnvand hos husejerne. Problemet er bare at store rør koster meget mere end små rør og hvad med vedligeholdelsen?

Der er jo heller ikke nogen der siger at kloakkerne skal oversvømmes for at der sker gennemskyldning, mænderne skal bare mindskes? Jeg bifalder opråbet om at der laves nogen konkrete beregninger a la dem som gladsaxe kommune fremfører og sammenligner med hvad man i det tilfælde skulle bruge på alternative regnvandsløsninger. Det ville være et sagligt sted at starte istedet for at beklage sig over afgifter m.m.

  • 0
  • 0

....To muligheder: udvide kloaknettet eller genanvendelse af regnvand hos husejerne....

Er der ikke en tredje mulighed, nemlig at genanvende regnvandet i et offentligt tostrengssystem?

I tæt bebyggede områder, hvor hver husstand ikke har faskinemulighed nok, vil det da være en mulighed på længere sigt.

Og under København, hvor Metrobyggeriet gør kloakomlægninger nødvendige, bør tostrengsafløbene da tænkes ind (Det er de ikke i dag, som jeg læser omtalen)

MVH
Jan - der nyder solen i dag.

  • 0
  • 0

Kan regnvandsløsninger ikke etableres kan kloaknettet selvfølgelig udbygges eller der kan køres med et to-strenget system. Min pointe var nærmere en argumentation for at regnvandsløsninger bør belønnes hvor de gavner. Kan der spares 100mio i et område hvor det koster f.eks. 80 mio at installere regnvandsanlæg og det samtidig beskytter grundvandsreserven så ser jeg ikke noget for ikke at indføre afgifter for at fremme brugen af innovation og selvtænkning hos husejerene og dermed slå to fluer med et smæk...

  • 0
  • 0

Hej Bjarke Mønnike.
Vi er 3 bygningskonstruktør studerende, der er ved at skrive en rapport omkring emnet, ”hvad kan den enkelte grundejer gøre for at dræne/aflede regnvand fra egen grund”.
I rapporten kommer vi omkring de tekniske løsninger der eksistere i dag, men også hvad politikerne mener og gør ved de stor mængder nedbør.
Vi er meget interesseret i dit oplæg og problemstilling, så vi håber at vi kan lave et lille interview med dig til vores rapport.

Håber at det har interesse.
Med venlig hilsen.
Niels Skov Johansen
Mail: nielssj@hotmail.com

  • 0
  • 0