Enige politikere spytter 40 millioner kr. i elbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enige politikere spytter 40 millioner kr. i elbiler

Sidste år blev der solgt næste 4.000 elbiler i Norge. I Danmark blev der solgt under 1.000. Men det skal der gøres noget ved.

Derfor afsatte et samlet folketing, minus Liberal Alliance, sidste år 70 millioner kr. til at styrke den bæredygtige trafik. I tirsdags mødtes man så for at fordele pengene.

»Nu skal vi have lavet en plan for, hvordan vi får gjort hele transportsektoren mere effektiv og mere baseret på vedvarende energi. Vi har i dag (tirsdag, red.) besluttet at afsætte 40 millioner kroner til elbiler, 20 millioner til gasbiler og 10 millioner til brintinfrastruktur,« fortæller klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Ministeren erkender, at 70 millioner ikke lyder af meget, men i forligskredsen lægges der op til, at flere private firmaer og kommuner indgår partnerskaber, for at etablerer ladestandere til elbiler, for en af opgaverne nu er at få dækket flere byer.

»Tanken er, at de offentlige midler, vi putter ind i det her, skal virke som små frø, vi putter i jorden, og ud af dem kommer der smukke blomster i form af store elbilparker og større virksomheder, der begynder at omlægge deres nære transport til elbiler. Det koster jo lidt at investere i elbilernes infrastruktur og i selve bilerne, men de er i sidste ende billigere i drift, « siger ministeren.

Læs mere på Berlingske.dk

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... måbes.

"Tanken er, at de offentlige midler, vi putter ind i det her, skal virke som små frø, vi putter i jorden, og ud af dem kommer der smukke blomster i form af store elbilparker og større virksomheder, der begynder at omlægge deres nære transport til elbiler.
"
Årrrrh, hvor smukt!!

Jeg får sådan lyst til at trodse kulden, ryge en fed, og gå ud og kramme et træ. Det er bare for knæhøj, mand!

AG

  • 0
  • 0
  • Derfor er det vores håb, at vi med forholdsvist få midler kan aktivere en masse privatmidler, fortsætter han.

Det kan vel kun tolkes som at Danskerne (der ikke gældsætter sig for at købe el-biler) skal brandbeskattes, for at en lille skare "rygklappere" får foræret en flåde af El-biler. De, nu mindrebemidlede, skatteydere må nu holde liv i den gamle spand nogle år endnu.

Hvornår stopper dette "gavecirkus"?

Er 40 mio kr ikke for meget for en bunke "skrot". Den teknologi der instaleres, bliver jo forædlet efter 10 år. Knægten burde prøve at drive en virksomhed selv, .. uden tilskud.

  • 0
  • 0

Rigtig god ide, men endnu et skub til elbiler!

For at komme videre er det vigtigt, at indføre elbiler der hvor de gør mest gavn i samfundet. Begynd med biler til hjemmeplejen, busser, postbude, sygetransport m.v. De biler som kører meget i byer og som kan lade op om natten på arbejdpladsen.

Det kunne også være smart med "grønne" taxaer i byerne!
Eller undersøg muligheden for at indsætte "grønne" elbiler i stedet for alle de tomme busser, der kører rundt på landet!

Elbiler skal i første omgang markedsføres og sælges til dem, der gerne vil gøre en god indsats for klimaet. Og det offentlige må gå foran.
Efterhånden som elbil-teknologien udvikles kommer der nok også mere maskuline el-biler på markedet. (Smil)

  • 0
  • 0

@Anne

Problemet med elbilen er netop, at den har en meget kort rækkevide og skal lade op i flere timer... så er miljøgevinsten, at dem der køre meget, skal køre mindre?

Elbilen i dens nuværende udgave er netop til dem, der ikke kører ret meget og ikke har brug for en lang rækkevidde - dvs. pendlere i forstanderne til de store byer.

Dem som mig, som køre meget kan køre på e.g. E85 2G, som netto udleder mindre CO2 end en elbil i DK - og det regnestykke kan tilmed laves udgiftsneutral for staten. Hele distributions netværket er der i forvejen og mange af de eksisterende biler kan omstilles på 20 min med en software update - Vi er stadig det eneste land i EU, der ikke har fattet det!

Men, det kunne måske skyldes at ovennævnte minister lyder som en, der har været på ”grøn/brun konference” på Christiania. Og hvem med private midler vil nu investere i noget helst, som den mand kan pille ved forudsætningerne for, efter stuntet med solcellerne?

Hvis ministeren tænkte sig lidt om, så skulle det også være muligt at anvende sin egen solcelle strøm fra sit eget hjem, til at lade sin egen elbil/plugin-hybrid op, mens solen skinner - og bilen vel og mærke holder ved ens arbejde!

  • 0
  • 0

Det er på ALLE måder i samfundets interesse, at der bliver opbygget en el-bils flåde (, lige bortset fra den manglende afgift, men selv det kunne være en nyttig maveøvelse for staten)
Resultatet af en stor elbilsflåde er selvfølgelig mindre støj og forurening, meget bedre udnyttelse af energi fra sol og særligt vind, men derudover kommer den helt store gevinst, - nemlig:
At mens de største bilmærker nøler, pgra. traditioner, den velkendte forbrændingsmotorteknik, den dertil uddannede skare af ansatte, gamle investeringer som ikke har nået deres udløbstid og støttet af olielandenes og -selskabernes let bagstræberiske bekymring, så er der mulighed for et nyt dansk erhvervseventyr i den helt tunge klasse.
Der burde gives fuld skrue til udvikling og produktion af elbiler med den følgende stærke efterspørgsel efter ingeniører, teknikere, ufaglærte, designere, trafikplanlæggere, opfindere og handelsfolk. Der kunne både støttes op om mindre og nye udviklings- og opstartsprojekter, men også samles større grupper omkring de relevante institutter på universiteter og "ingeniørhøjskoler" sammen med de store virksomheder som Danfoss og Grundfoss. At det også er en teknologi med potentiale til at brede sig til andre transportformer som f.eks (gods-)sejlads er bare endnu et lovende fremtidspotentiale.
Så prøv dog med kr. 7 mia !

  • 0
  • 0

Lån dem ud i en måned eller 2, til pendlere der har mellem 7 og 20 kilometer til arbejde i KBH. Måske det lille frø bliver til en tsunami !?.

Helt enig, bortset fra at os der ikke bor i Kbh også gerne vi prøve :-)
Det der er brug for er ikke el-biler der kan afløse benzinbilerne 100%, men et alternativ der er så billigt (som f.eks. en elcykel) så man har råd til begge. Det vil kunne fjerne mange af bilturene under 20km.
Jeg tror dog ikke at de 40mill. rækker til mere end ca 1000 stk, hvis de skal kunne holde mere end et par sæsoner.

  • 0
  • 0

Det er på ALLE måder i samfundets interesse, at der bliver opbygget en el-bils flåde

Så prøv dog med kr. 7 mia !

Det er jo interessant at konstatere at Better Place gennem de sidste par år har forsøgt at opbygge en el-bilsflåde med fire milliarder kroner på hånden, uden et succesfuldt resultat. Hvad får nogen til at tro det skulle gå bedre med syv milliarder?

Vi kan ikke længere forsvare at bruge skattekroner på en teknologi som forbrugerne ikke vil have.

  • 0
  • 0

Man kunne bare lave en lov der fastslog at firmaer i københavn med firmabil skulle køre på el.

Prøv at forestille dig en københavnsk teknikervirksomhed med kunder i Nordsjælland. Skal de bo på hotel mens deres elbil lader op, efter at have besøgt et par kunder på samme dag? Skal de have depoter af el-biler placeret strategiske steder i hele deres kundeområde? Skal kunderne have installeret lynopladere for at få besøg af virksomhedens teknikere? Hvem skal betale den tid teknikeren bruger ud af en arbejdsdag på at opsøge eventuelle batteribyttestationer, kunden, staten, mester, ham selv?

Hvorfor er det at tilhængerne af el-biler lever i en fantasiverden hvor dagligdagens praktiske og økonomiske problemer og udfordringer forsvinder som dug for solen når el-bilen nævnes.

  • 0
  • 0

Det kan vel kun tolkes som at Danskerne (der ikke gældsætter sig for at købe el-biler) skal brandbeskattes, for at en lille skare "rygklappere" får foræret en flåde af El-biler.

Elbiler tillader hoejere grad af udbygning af vindenergi, og er som saadan med til at goere DK uafhaengige af Mellemoesten. Det har vaerdi for alle borgere.
Der er iflg artikel ikke tale om at man foraerer el-biler til nogen, snarere om udbygning af lade-infrastruktur saa folk ikke er saa bange for at loebe toer for stroem.

  • 0
  • 0

El-biler ikke maskuline? Du foelger vist ikke rigtigt med. Den nye Tesla er hurtigere end en BMW M5. Den nye Cadillac ELR har mere omdrejningsmoment end en M3. Min beskedne Chevy Volt = Opel Ampera har (lydloest) omdrejningsmoment paa 370Nm (BMW 320i = 270Nm).
Det er ikke et offer at koere i en god elbil.Tvaertimod - rigtigt sjovt, og billigt tillige.

  • 0
  • 0

Jo, de er på markedet. Men jeg har endnu ikke mødt nogle på vejen. De mest solgte er vel de små biler.
Og ideen med elbiler er jo netop at vi skal oplade med sol og vindenergi. Dejligt, at der er politisk enighed om at puffe til elbilteknologien.

  • 0
  • 0

Der er iflg artikel ikke tale om at man foraerer el-biler til nogen, snarere om udbygning af lade-infrastruktur saa folk ikke er saa bange for at loebe toer for stroem.

En infrastruktur der kan finansieres privat med 110 % afskrivning, så hvorfor denne statslige indblanding. Det burde være nok med en overordnet planlægning som den vi kender for vindmøllerne.

  • 0
  • 0

Der er omkring en million danskere som betaler mere i skat end de faar tilbage. De ville saa et smaek paa DKK7000. Men det lykkeligste folkefaerd i verden har jo ikke sagt nej til at aflevere over halvdelen af indkomsten i skat, saa Martin V har saamaend nok ret. Snup lidt mere.

  • 0
  • 0

Jo, de er på markedet. Men jeg har endnu ikke mødt nogle på vejen. De mest solgte er vel de små biler.
Og ideen med elbiler er jo netop at vi skal oplade med sol og vindenergi. Dejligt, at der er politisk enighed om at puffe til elbilteknologien.

Jeg er helt enig med dig i hensigten, Anne Grete, men mange familier har kun een bil og de vil have muligheden for at koere til Skagen. Kender du Opel Ampera? Dem er der solgt otte af i DK. Det er uforstaaeligt at biler som min som har benzin motor som back-up men er el-biler ikke faar reduceret afgifter. Jeg kan koere mellem 40 og 80 km paa stroem foer benzin motoren starter. Det er alle lokale ture men ikke ferie rejser. Jeg har brugt een liter benzin per 2000 km koert. Svaert at slaa

  • 0
  • 0

Hvad er der bæredygtigt ved en batteripark, som ofte skal udskiftes? Har de løst problemerne med antal opladninger og tabt effekt under opladning i både ledningsnet og batteriet?

Bruger de ikke længere kobber i motorerne?

Hvor mange kilo kobber skal der bruges bare i DK for at omstille hele bilparken både i erhverv og privat.

Opskaler dette til global omstilling.. Og til dette skal der lægges udbygning af el-nettet samt en 10 dobling af el-produktionen.

Hvor henne kommer den bæredygtige 10 dobbelte el-produktion fra?

  • 0
  • 0

@Andy Fisher - med al respekt og med vore dages direktionsgangshonorarer i mente, så tvivler jeg på at de (påståede) 18 etablerede batteribyttestationer kan løbe op i 4 mia. kr.

Men man kunne jo lade det komme an på en prøve og lave to puljer med 4 mia kr. i hver og give den ene til en stor organisation med de fremmeste virksomheder/universiteter i DK (inkl Better Place?) og dele den anden ud i mindre bidder til mindre firmaer og opfinder-Oler med ønsket om mest mulig elbil på gaderne for pengene og så se på resultatet efter et par år inkl. antallet af etablerede arbejdspladser.

@claus becker - statens indtægter er omkring 1000 mia, om året og heraf er ca. kr. 20 mia. fra bilafgifter. Der er ikke tale om ekstraskat (udover når en overtagende virsomhed vil udnytte Better Places skattefradrag).

Politikernes forslag er for en gangs skyld virkelig godt, måske bare lige småt nok til at betyde noget. Det er en god aflevering men ikke en offensiv dribling :)

  • 0
  • 0

cc. Claus. Ja, fint, at der også er hybridbiler til dem, der gerne vil bruge bilen til ferier. Men 8 solgte, er jo ikke mange;0)

Men min pointe er, at vi skal investere i elbiler til ansatte, der kører faste ruter i byer. ( hjemmepleje, post, taxa, bus) Det giver dobbelt-effekt, da det også gavner bymiljøet. OG selvfølgelig skal de lades op, når der er meget VE-energi på nettet. Det er jo hele ideen.
Og stop så al den snak om, at det koster. Et stort flertal er blevet enige om, at vi vil have VE-energi i DK. Og det koster - basta!

  • 0
  • 0

man kan sige 40 millioner ikke er meget og det er ganske rigtigt men det er positivt nok at beløbet ikke er større når nu brugen af dem er så hovedløs.

Det bliver ikke til noget.

  • 0
  • 0

... at give ham hér ret (se link til video nedenfor), når han siger, at ingen vil savne de 40 millioner han har stjålet. Det offentlige smider om sig med den slags summer hver dag, uden at nogen lægger mærke til det, siger han.

Det må man sige, at han har helt ret i. Jeg er bestemt ikke enig i, at han skal have lov til at stjæle 40 millioner fra os skatteydere, men det skal staten sgu' heller ikke.

http://epn.dk/samfund/article4819034.ece

AG

  • 0
  • 0

@Andy Fisher - med al respekt og med vore dages direktionsgangshonorarer i mente, så tvivler jeg på at de (påståede) 18 etablerede batteribyttestationer kan løbe op i 4 mia. kr.

De fire milliarder er den samlede investering i Better Place i alle deres datterselskaber. På trods af dette beløb, og diversiteten i lande og kulturer, er det kun lykkedes af etablere en flåde på nogle få tusinde el-biler.

Som det ser ud nu, vil de 40 millioner heller ikke få mange el-biler på gaden, og historien med at hver el-bil koster adskillige millioner at have kørende, vil dermed fortsætte.

I fremtiden, når fiaskoen er en realitet, og regnskabet gjort op, vil man ryste på hovedet over de mange milliarder der er spildt på dette eventyr, på bekostning af velfærdssamfundet og dets borgere.

  • 0
  • 0

Indlægget glemmer helt at fortælle at det er penge der er stjålet fra dieselbilejerne i form af 1000 kr højere "udligningsafgift"

Der er ca. 600.000 dieselbiler i DK så den øgede afgift er 15 gange så stor som det politikerne "giver" ekstra, altså en ny brandbeskatning af bilejerne.

  • 0
  • 0

Beløbet er det, som der ca. skal til for at Martin Veichers scenarie pr. 23 jan skulle kunne opstartes. Ikke med de Batteribiler han forestiller sig. Der ligger hele fortjenesten ved udenlandske firmaer, som nyder godt af de 40 mio. kr + meget mere.
De "40 mio.+ moms" burde være til testbanen for det DANSKE projekt med biler (RUF), der fortrinsvis kører direkte på strøm, og bruger 1/3-1/4 af en Batteribils energi, og aldrig taber pusten selv ved 200 km/ tim. på "Elbilsmotorvejen."
Efter ca. 3 år, kunne hele Storkøbenhavn påbegyndes forsynet med et monorailnetværk mm,til pendlertrafikken, og dermed spare 2/3 af de investeringer, der lægges op til med Letbaner/ Havnetunnel mm.
Se så ville vi for alvor have et industrieventyr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten