Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Enige politikere: Nu fjerner vi rejsekortets forrykte takster

Illustration: Lars Refn

Holbæk-København: 70 kroner med det blå rejsekort, 48 kroner med en almindelig DSB-billet.

Efterhånden som flere pendlere går over til rejsekort, vælter det ind med sager, der viser, at det i flere tilfælde er dyrere end købe en traditionel billet - stik mod de politiske løfter og formålet med Rejsekort A/S, som syv trafikselskaber - herunder DSB - er med i.

»Bunken med sager, der vedrører rejsekortets ulogiske takststruktur, er nu så høj, er vi er nødt til at gribe ind politisk, for det her holder ikke,« siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Han understreger, at trafikselskaberne i sidste ende sidder med ‘takst-stokken’ i hånden, men da DSB også er involveret i Rejsekort A/S og i skrivende stund har brugt over en milliard kroner på at få indført rejsekortet, skal ministeren op af stolen, mener Venstre.

Samtidig har selskabet Movia tre takstområder med forskellige priser, rejseregler, billet- og korttyper.

Læs også: Rapport: Umuligt at gennemskue rejsekortets billetpriser

På den anden politiske fløj synes Henning Hyllested, Enhedslistens trafikordfører, også, at antallet af ulogiske priseksempler har nået smertegrænsen.

»Vi har haft et langt forløb med tekniske problemer forbundet til det blå-hvide kort. Nu skal vi også kæmpe med adskillige eksempler på, hvor ulogisk priserne for at rejse med kortet er,« siger Henning Hyllested.

Han har derfor rettet henvendelse til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og udbedt sig svar om, hvad han konkret vil gøre for at harmonisere eksempelvis prisstrukturen på Sjælland, hvis brugerne af rejsekortet skal krydse grænsen mellem hovedstadsområdet og resten af Sjælland.

Den grænse kan i dag betyde, at samme tur med rejsekort og traditionel billet prismæssigt falder ud til den almindelige billets fordel.

Mistet overblikket

Hos Dansk Folkeparti har transportordfører Kim Christiansen også mistet overblikket i rejsekortets prisjungle.

»Det er efterhånden svært nok at følge med i, hvilke rabatordninger de enkelte trafikselskaber har, og hvordan det påvirker prisen på det blå rejsekort. Og hvad brugerne egentlig reelt betaler for sin tur i forhold til det rabatmærke, som rejsekortet egentlig skulle være,« siger Kim Christiansen.

Den udmelding bakker Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre op om:

»Ingen kan jo efterhånden danne sig et overblik over den her prisforvirring. Så det lugter af et samråd med ministeren om rejsekortet, fordi det stadig er fyldt med problemer,« siger Venstre-manden.

Minister erkender problem

Transportminister Henrik Dam Kristensen erkender i et skriftligt svar om rejsekortets manglende logik, at der mangler et overblik over priser og rabatsystemer hos trafikselskaberne.

Det skyldes rod med Movias tre takstområder på Sjælland og DSB i forbindelse med den store udrulning af rejsekort, og i sidste ende smitter det af i form af højere priser for at scanne det blå rejsekort.

»På den baggrund har jeg bedt Trafikstyrelsen om at analysere mulighederne for at harmonisere taksterne mellem de tre Movia-takstområder og DSB's takstsystem i forbindelse med rejsekortets indførelse på hele Sjælland,« skriver Henrik Dam Kristensen.

Det har torsdag ikke været muligt at få en kommentar fra transportministeren, der er i London.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Utroligt at noget så simpelt at opkræve betaling for en transport fra A til B kan gøres så kompliceret. Men det er vel prisen for at en række politikere skal have nogle ben i diverse trafikbestyrelser. Tænk hvis vi kunne enes om at DK ikke er større end at ET takstsystem var gældende i HELE landet.

Og endnu mere utroligt at vi ikke på EU plan kan indføre et fælles billetsystem, så man ikke hver gang man kommer til en ny by eller nyt land, skal sætte sig ind i alverdens mystiske regler, tilskud etc.

Et kort som kunne bruger overalt i EU - se så ville den alm. europæer måske begynde at synes bedre om EU.

Men nej - alt for mange ville nok ende i arbejdsløshed, hvis vi gjorde tingene så enkelt.

  • 0
  • 0

Enig, hvor svært kan det være - et takstsystem i hele landet!

Det er nu næppe politikerne i "Trafikbestyrelserne" som stritter imod, det er snarere deres rådgivere - direktørerne, kontorcheferne etc. Så er der jo ikke brug for dem!

  • 0
  • 0

I det beløb som er hvad man reelt betaler for sin tur, skal medregnes "dummebøderne". Det er muligt at folk er dumme, men det ændre ikke at det er den reelle pris som folk bliver påført.

Inden man dømmer folk dumme, så bør man også se på om systemet er dumt. Begge dele kan være tilfældet. Det gør man så (først) nu.

Den værste ting ved rejsekortet, er at Rejsekort A/S selv kan tgrække penge fra kontoen, uden at jeg kan nå at gøre indsigelse. Det betyder at hvis der opstår en tvist, fx at et rejskort-checkud point ikke virker, så der er det den rejsende der skal sende en stævning. Med klippekortet var det DSB der skulle sende en stævning, hvis de mente at de var berettiget til et beløb. Jeg har aldrig modtaget en stævning fra DSB e.l., for de havde ikke ret i at de skulle have flere penge. Denne omvendte bevisbyrde er meget generende. Det eneste rejsende kan gøre er at starte et gruppesøgsmål, og det er unægteligt mere besværligt.

  • 0
  • 0

Ja held og lykke Sjællænder, det skal der nok komme noget godt ud af. Så politikerne skal tvinge private og delvis offentlige virksomheder til at kunne lave fælles pris politik? Det er jo ikke fordi at de i forvejen havde nemt ved at samarbejde og så skal politikerne havde en finger med i spillet. Det fordre ikke det frie markede. Hans Schou fik du gennem læst betingelserne, inden du bestilte rejsekortet? Man kan ikke stole på nogle nu om dage, vel.

  • 0
  • 0

Kunne man forestille sig, at man samtid med, kunne lave rejsekortet lettere at tanke op. Jeg mener - ikke alle kan få et dankort. De mennesker uden dankort, har heller ingen bil. Med mindre mennesker uden dankort bor ved en stor station med billetsalg, er det idag ikke muligt at indbetale penge til sit kort. Indtil idag har enhver købmand i små byer, altid solgt klippekort der kunne købes kontant. Enten skal det være muligt at fylde mønter i automaten på starionen. Ellers er betalingsservice eller lign. En mulighed også.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke imponeret af Rejsekortet og ikke begejstret for takstsystemforvirringen, men Tølløse->Valby-> Malmparken er faktisk et eksempel på, at Rejsekortet sikrer, at man kun betaler fra A til B uanset rejserute. Det opfatter jeg nu som et plus.

  • 0
  • 0

Hans Schou fik du gennem læst betingelserne, inden du bestilte rejsekortet? Man kan ikke stole på nogle nu om dage, vel.

Jeg har ikke læst betingelserne, og har ikke noget rejsekort. Jeg har et rimeligt fast forbrug af klippekort, så jeg har købt et års forbrug. Det er nogle tusinde kroner, men sådan er det med frihed; det koster.

Når året er gået, så regner jeg med at bruge SMS-billetter eller noget andet SmartPhone-app eller lignende. Måske vil jeg benytte mig af anonyme rejsekort, og så klage over at prisen er urimeligt højere.

  • 0
  • 0

Om ikke ret længe bryder helvedet løs. Når salget af klippekort forsvinder, og de svage uden den store IT eksamen skal ind på dette anarki. Har selv et rejsekort og har oplevet fejl flere gange. Er meget omhyggelig med at aflæse standerne. Alligevel er der fejl. Nogle gange har standeren ikke registreret påstigning. Hvordan beviser man det? Dummmmebøder ! Jeg kalder det noget andet! At prisen nu beregnes efter afstigningstidspunket er simpelthen en prisstigning. Et tabt rejsekort er en blancocheck!

  • 0
  • 0

Det værste ved systemet, er at man skal huske at stemple ud. Det svarer til, at hvis du glemmer at stemple ud hos bageren, får du en dummebøde på 50,- kr. ALLE kan glemme at stemple ud, for slet ikke at nævne de problemer, hjerneskadede, let demente osv. får af et sådant system.Vi andre får også problemer, f.eks. når man bliver fanget i vrimmelen i bussen og ikke kan komme til automaten fordi folk står i vejen og chaufføren har travlt med at lukke dørene for at holde køreplanen. Desuden kan du ikke, hvis du glemmer at stemple ud fra en bus, søge tilbage til f.eks. stoppestedet og stemple ud der. Hvis du f.eks. bor i Dragør, skal du rejse ret langt for at finde en station, hvor det er muligt at rette fejlen. Der bør være udstemplings automater på alle stoppesteder. Men jeg tvivler på et selskabet kan se problemet, der står blot i betingelserne at "hvis man gentange gange glemmer at stemple ud, så kan man få opsagt ordningen." Så har vi vist set, hvor serviceorienterede de er,,,,

  • 0
  • 0

Jeg har endnu en gang tjekket på rejsekort.dk, og fundet at en rejse fra Nakskov til Kbh lufthavn vil koste mig den nette sum af 227 gode, danske inflationshærgede kroner.For tiden bruger jeg 10-turs kort, og med det sidste køb står en rejse mig i 185,10 kroner pr tur. I det mindste er rejsekortet konsekvent: Prisen er den samme uanset om jeg vælger personligt eller anonymt kort. Det bliver spændende at se hvilke fordele de kan byde mig som pendler....Jeg "pendler" hver 8. uge som sømand, så den der med at optjene rabatter har jeg lidt svært ved at se. Man må virkelig beundre de ansvarlige for rejsekortet; der er ikke nogle halvhjertede forsøg på at bilde folk ind at det rent faktisk kan betale sig..... De står gerne ved at deres produkt er helt i skoven når det kommer til konkurrenceevnen.

  • 0
  • 0

Det skal bare koste 10kr for en tur med et selskab. hvis man skal krydse grænserne, bliver det så 20kr. Det vil måske endda skabe den ekstra trafik det kræves for at opretholde indtægterne.

  • 0
  • 0

Hvad jeg simpelthen ikke fatter er at man kan arbejde på et projekt som Rejsekortet i flere år uden at have løst takstproblemet rimeligt godt. Rimeligt godt vil sige at det altid kan betale sig at bruge Rejsekortet. Når man starter på at lave Rejsekortet må noget af det første vel være hvilke forventninger kunder må have til et rejsekort, og der må taksterne da have omtrent 1.prioritet.

Der må da skulle laves nogle procedurer om hvordan man håndterer lokale rabatordninger, prisændringer, grupper mm. Det jeg ikke fatter er at det ikke blev lavet som noget af det første.

(Kunne de så forøvrigt ikke lige også give mulighed for at indtaste et antal zoner efter scanind og derefter scanne ud på samme stander. At hele ideen iøvrigt forlængst er overhalet af udviklingen vil jeg lade ligge og ikke bebrejde nogen)

  • 0
  • 0

I nogle lande er der kommuner, der har indført gratis offentlig transport. Ganske enkelt af den grund, at omkostningerne ved billetsalg og -kontrol er højere end indtægterne. Altså en samfundsmæssig gevinst med gratis transport. Problemet er bare, at nogle (dem der ikke benytter den) får ondt i røven over at nogle får noget gratis. Derfor er den ide desværre dødsført her i landet.

Det kunne dog være rart med en oversigt over hvad systemet koster at holde kørende med salgspersonale, kontrollører, stempelmskiner osv. ift. hvor store beløb, der kommer ind.

  • 0
  • 0

Det skyldes zonesystemet, og ses også når man rejser med klippekortet:

Værløse - Kbh - Roskilde (5 zoner) Kbh - Roskilde (8 zoner).

Roskilde - Kbh - Værløse (8 zoner) Roskilde - Kbh (8 zoner)

  • 0
  • 0

som udenlandsdansker saa dropper jeg nok nogle ture til KBH netop pga det kort - jeg komme i bil, og kan i 90% af tilfældene klare mig uden.

Maaske er det ligefrem sundere at drikke kun i sommerhuset og ikke naar jeg skal moedes med vennerne i byen - eller det kan jo ogsaa flyttes fra byen :)

kaere barer i KBH - der roeg de penge jeg ville betale....

Tilfoejelse - en tur i byen vil koste kort 80 kr + minimum 70 kr gange 2 = 300 kr. Det kan man faa meget oel for :)

  • 0
  • 0

Problemet er takstzone systemet som ikke blev saneret før implementeringen af rejsekortet. Det ender alligevel i noget rod. Hvem har skylden? Alle kan vaske hænder; regningen eller aben ender altid samme sted.

  • 0
  • 0

Rejsekortet ses ikke som en erstatning for klippekort af ældre og svage, som netop fandt systemet med klippekort simpelt og overskueligt. Alene det faktum, at det skal tankes op på nettet, gør, at der er flere, som bliver afhængige af hjælp, da de ikke selv har de kompetencerne til at omgås PC/Internet/betalingssider. Jeg har talt med flere, som vil hamstre, og som derfor tager en ordentlig bid af deres folkepension for at købe klippekort.

  • 0
  • 0

Vejledning for brug af Rejsekort: 12 sider. Takster og rabatter: 23 sider.. Læsestof til hele rejsen.. ;-)

Jeg har læst et dokument om det kommende Rejsekort til Budapest og omegn. Hele storbyen med ca. 2 millioner indbyggere bliver til ET sammenhængende takstområde. 5 km brede takstcirkler udenfor bygrænsen. Check in gælder i 60 minutter til hele byen eller i en yderzone omstigning inkl.. Man skal ikke checke ud ved rejsens afslutning - efter 60 minutter afsluttes transaktionen automatisk. Der bliver ikke indført dummebøder. Månedskort er implementeret fra begyndelsen. Man indfører "daily price cap" som betyder at når man rejser så meget på en enkelt dag at man når prisen af en "flat rate" dagsbillet, så rejser man gratis resten af dagen. EU-tilskud til projektet: ca. 350 millioner kr.

  • 0
  • 0

Det er jo sådan set ligegyldigt at gennemlæse betingelserne for køb af rejsekortet, hvis der ikke er andet! Derfor venter jeg 1 år og køber klippekort nok til at klare hverdagens korttransport.

  • 0
  • 0

Alene det faktum, at det skal tankes op på nettet

Rejsekort skal ikke tankes op på nettet - men kan tankes op på nettet. Ligesom det kan tankes op på stationer og i dagligvarebutikker. Lad nu være med at sprede usandheder. Det hjælper ingen.

Rejsekort opfattes desuden af mange som simplere end klippekort, da man ikke selv skal gøre en indsats for at finde ud af antal zoner.

Men ja. Zonesystemet er noget rod. Men det er ikke Rejsekorts skyld.

  • 0
  • 0

Pudsigt, at man først nu puster sig op i forargelse over det uigennemskuelige system. Man har selv bedt om det, og da rejsekortet blev designet var der et meget tydeligt ønske om en mere simpel prisstruktur - men uhhh nej, det ville man ikke, for det var jo en ændring, og så kunne man komme til at gøre rejsen lidt dyrere for nogen (vælgere) og billigere for andre. Så hellere fyre over en milliard af ekstra på et system, der med indlysende logik ville blive forsinket på grund at de absurde prisstrukturer.

Så her til sidst, når folkestemningen er til det, først da taler man om at gøre det simplere.

Jeg havde hellere set, at politikerne gjorde, hvad vi betaler dem for, nemlig at tage de rette beslutninger på rette tidspunkt. Og det rette havde i denne forbindelse været en mere ensartet prisstruktur over hele landet. Danmark bliver altså ikke mere demokratisk af, at der er lokalt selvstyre som har en holdning til priserne i den offentlige transport.

  • 0
  • 0

Det er fint at der bliver stillet kritiske kommentarer af rejsekortets nogle gange ulogiske system, men det ville altså hjælpe hvis der også holdes styr på rigtige priser:

København-Holbæk: Alm DSB billet: 96 kr (48 kr for børnebillet) Rejsekort (rabattrin 0, personligt): 88 kr

Hvilket betyder det faktisk er billigere at rejse med rejsekortet frem for en billet.

Rigtig mange af folks eksempler kan jo netop heller ikke sammenlignes, da der på mange strækninger jo netop kan opbygget en rabat der skal gøre det billigere og derved lig klippekortspris (hvis man rejser meget) og mere lig billetpris (hvis man rejser sjældent) - hvilket afspejles i rabattrin (0-7). Og i hovedstadsområdet betaler man jo netop altid prisen for et tilsvarende 10-turs zone kort og ikke billetprisen ved rejsekortet.

  • 0
  • 0

Endvidere synes jeg at mange folks kommentarer også viser at mange ikke har sat sig ind i systemet (eller ikke forstår systemet): I københavn svarer en rejse i x antal zoner til den tilsvarende pris for ét klip på en x zoners klippekort (hvilket jo betyder at det er lettere at betale korrekt antal zoner samt man ikke skal rende rundt med 5 forskellige klippekort - samt man aldrig vil betale for en zonebillet). Hvis man rejser på tværs af selskaberne (som ved Kbh-Holbæk) opbygger man rabattrin, som betyder at hvis man rejser lidt, svarer prisen til billet (og her skal prisen selvfølgelig ikke være højere!) og hvis man rejser meget falder prisen og bliver lig klippekort (som typisk giver omkring 30% rabat) eller billigere. Og da det jo kun er hovedstatsområdets zoneklipppekort der forsvinder, kan folk der rejser på tværs af selskaberne jo stadig købe klippekort og derved sikre sig en billigere rejse.

  • 0
  • 0

Holbæk-København: 70 kroner med det blå rejsekort, 48 kroner med en almindelig DSB-billet.

Nej, det koster i følge Rejseplanen 96 kr. med billet og 88 kr. med rejsekort på rabattrin 0. Hvis man rejser flere gange og på den måde opnår rabat med rejsekortet, kan prisen komme ned på 70,40 kr. Køber man et DSB 10-turs kort er prisen 72 kr. pr. rejse - alt sammen for en voksen person.

Så sensationen på rejsen fra Holbæk til københavn er blegnet lidt. Dette betyder ikke, at der ikke kan være problemer i forbindelse med rejsekortet, men det var der nok ikke lige her.

  • 0
  • 0

København-Holbæk: Alm DSB billet: 96 kr (48 kr for børnebillet) Rejsekort (rabattrin 0, personligt): 88 kr

Hvilket betyder det faktisk er billigere at rejse med rejsekortet frem for en billet.

Rigtig - men jeg kan finde en hvor der holder - København-Ringsted: Alm DSB billet: 86 kr (43 kr for børnebillet) Rejsekort (rabattrin 0, personligt): 88 kr

Men kun 2 kr. ekstra for voksen.

Og der er nogle værre eksempler omkring Køge-Roskilde området - fx Haslev-Roskilde Alm DSB billet: 29 kr (15 kr for børnebillet) Rejsekort (rabattrin 0, personligt): 55 kr

  • 0
  • 0

... når cirkusset rigtig slår igennem efter 1. juli.

Mon ikke vi skal regne med rigtig lang kø for at kunne købe nogen af de små fikse biler der kører omkring 25 km/l.

Hvordan kan det være at et lille land, hvor den samlede befolkning er mindre end de 50 største byer i verden, skal have mange hundrede takstzoner, i stedet for at man lavede et simpelt og overskueligt system, f.eks. ved relativt store hexagonale zoner, hvor så prisen var f.eks 10 kr per zone, og man så droppede den der underlige ide om at hvis man køber et 5 zoners kort så er prisen en anden end hvis man køber 5 enzoners kort - altså en ultra simpel struktur, hvor prisen på en rejse altid er forudsigelig, og hvor prisen afspejler ens forbrug.

Prisen per liter for at fylde benzin på en bil er jo også uafhængigt af om tanken er på 20 liter eller 80 liter.

Det her bliver det største selvmål den offentlige trafik har begået i lang tid - tilbage står man så med den situation at de svageste bliver taget som gidsler, på samme måde som realkreditinstitutterne skruer på bidragssatsen for at betale de store bonusser på direktionsgangen.

  • 0
  • 0

kunne man næsten have givet hver eneste rejsende en smarttelefon (gratis) så alle bare kunne anvende smsbilletter. Til dato har ingen leveret en forklaring på hvad vi overhovedet skal bruge det kort til, eller på hvilke måder det skulle være bedre end klippekort.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke forstå, at et system med så mange problemer aldrig bør påtvinges befolkningen.

Hel udover de tekniske problemer, så er hele brugs- og takstmodellen jo ikke gennemtænkt. Det bliver aldrig mulig for folk som mig at huske at stemple ud - jeg er ganske enkelt ikke nærværende, når jeg fx skal nå flyveren og har en kuffet/taske i hver hånd og har alt andet i hovedet.

Det er ganske enkelt ikke muligt for folk som mig, at ville betale uden at kunne se og under rejsen tjekke og igen og igen tjekke, at jeg har betalt, og ikke mindst hvor meget jeg har betalt.

Jeg elsker mine kontanter og køber aldrig for små beløb på kort. Hvem kan senere huske, hvordan man rejste i sidste måned ?

Dette system er udtænkt af folk, der 'åh, så gerne ville' og derfor helt har set bort fra os andre 'fjolser', der ikke er en skid interesseret i 'teknologilort', udover stempelmaskiner til klippekort.

Nej, jeg skal ned og hamstre blå klippekort ! Og jeg skal have have mere afsat til benzin i mit budget.

Lars :)

  • 0
  • 0

Når man rejser hen over flre trafikformer, så betaler man typisk med tog til en by og videre med anden tog eller bus, og hvis man ikke er påpasselig, så betaler man to gange for at rejse i det lokale områder, hvor man skifter mellem de to trafiksystemer. * Tager rejsekortet højde for at man tjekker ud lokalt og ind igen i samme område/zone?

  • 0
  • 0

Årets Amanda blev det idiotiske Rejsekort hvilket ikke kan undre nogen der har prøvet at udregne prisen på et par ture rundt i hovedstaden.

En fortvivlet ven på førtidspension bad forleden dag om jeg ikke kunne hjælpe med at hitte rundt og naiv som jeg er så lovede jeg at kikke på det – det skulle jeg aldrig have gjort.

Min ven har i dag en alm. 3 måneders periodekort der dækker alle zoner for 525,- pr. kvartal og med mindre han forlader de trygge hovedstadszoner eller rejser i det forbudte tidsrum mellem 7-9 i busser og tog samt mellem 15-17 i S-togene så skal han ikke slippe en øre mere end den aftalte pris – uanset hvor mange gange han i løbet af en dag hopper af og på de forskellige tog og busser i området.

Så langt så godt – men så begyndte det er knibe med overblikket for hvad nu hvis han droppede sit 3 måneders kort og skiftede til et rejsekort – det ville spare ham for at skulle have klippekort med til at dække rejser i de(t) famøse tidsrum eller på længere ture uden for den ”sikre” zone.

Nu er jeg tilfældigvis IT-ingeniør og har en merkonom i regnskab og er vandt til at kikke på sære skemaer og lister – men efter ganske få minutter var jeg ved begå dagens første mord – selv ved alm. færdsel indenfor godkendte tidsrum i hovedstadens zoner var det umuligt at beregne om det kunne betale sig at skifte fra pap til plastik – lige så snart man begynder at hoppe rundt i zonerne og skifte mellem tog og bus bliver det komplet uoverskueligt og en henvendelse til DSB kunne ikke kaste lys over sagen – DE VISTE DET IKKE.

Der findes ikke en plastikversion af pensionistkortet og ALLE ture udregnes efter et hav af tabeller hvor der lystigt lægges til og trækkes fra og tilføjes sære rabatter og påføres særlige tillæg – efter 10 minutter i selskab med den stakkels medarbejder var hun grædefærdig og endnu mere forvirret end alle os andre tilsammen.

Nu er så det store spørgsmål – Hvorfor findes der ikke rejsekort der fungere på samme måde så en alm. 3 måneders pensionistkort – hvor der kar rejses frit i alle zoner for en fast pris og hvor man så udnytter den IT-teknik man nu er i besiddelse af og udregner de ekstra regninger der evt. kunne løbe på når man benytter kortet i de forbudte tidsrum og som automatisk udregner prisen på en tillægsbillet når man har våget sig uden for zonen.

Som det er nu så skal folk hoppe af og på toget alt efter hvilke zoner og tidsrum de kører i og tillæg kan ikke ordnes via kortet

Det er faktisk ganske simpelt – faktisk endnu mere simpelt end det nuværende system som ingen kan gennemskue.

Man kunne få den tanke at grunden til den slags kort ikke findes skyldes udelukkende at man forsøger at flå de stakkels pensionister.

For helvede kære venner - tag jer dog sammen - det kan da ikke være meningen at I ikke udnytter den teknologi vi nu har - Hvorfor gøre det så besværligt? Min ven kræver ikke at det hverken skal være billigere eller dyre end i dag - Bare det koster det samme og det er enkelt - så enkelt at selv jeres egne medarbejdere kan regne prisen ud - Han betaler sine ca. 500,- pr. kvartal og hver mnd. trækker i så det han evt. skulle have brugt ekstra på en morgentur til lægen eller et sviptur til Kronborg.

Det er på tide politikerne vågner op og skrotter de tåbelige zoner som stammer fra de gamle sogne og forenkler reglerne og gør prisstrukturen mere gennemskueligt og ikke mindst af alt sikre at alle – pensionister eller ej –kan hoppe om bord på deres tog/bus og stemple ind og når de når frem så kan de stemple ud uden at skulle hoppe af og på bare for at stemple – og lad en time være en time – det kan sgu ikke være rigtigt at tager det et minut for meget at skifte så skal man bones to gange for samme tur – bruger man mere en 29 minutter på at handle ind men kører tilbage indenfor den samme time koster det en ekstra tur.

Hænger bussen fast i trafikken og den tur der normalt tager 45 minutter nu tager 61 minutter – et ekstra klip – rejser man den ene vej er der 6 zoner og den anden vej er der 7 zoner osv. osv. osv. – det rene idioti.

  • 0
  • 0

men kan tankes op på nettet. Ligesom det kan tankes op på stationer og i dagligvarebutikker. Lad nu være med at sprede usandheder

man skulle da heller ikke finde zoner før... du taste da bare byen du skulle til ind ... og hvis du skulle købe klippekort siger du jo bare for du skal rejse til og fra også regner de det ud for dig ... hvis man kunne undgå at stemple ud ... så ville rejsekortet være fint... men som det er nu er det noget lort

  • 0
  • 0

Der er mange der kommer med indlæg her jeg ikke helt synes er ingeniøren værdi (a la: "Jeg vil aldrig mere køre med det offentlige" o.l.)

Som jeg ser der burde vi komme med seriøs og kontruktiv kritik.

F.eks. mht turister:

En pris på "anonyme kort" på 80 kr er helt ude i hampen. I Stokholm hoster det 20 Skr at få et anonymt kort. Det kan enten tankes op på stationen m. kreditkort eller kontanter - eller man kan købe 1,2,3,5,7 dage fri rejse. Det er prismæssigt acceptablet for en turist. Det burde være det samme i DK.

  • 0
  • 0

Jeg går helt ind for et enkelt system f.eks. hvor man betaler for den rejse man foretager f.eks. baseret på afstand, men så har vi dig (eller en anden) i debatten som straks har eksempler på hvor forfærdeligt det er at det nu er blevet dyrere for dem - fordi de før reste fra kant til kan i en zone og nu skal betale mere fordi det er efter afstand.

Mht pensionist rabat: I bund og grund er jeg modstander af at føre socialpolitik gennem transportpolitiken. Hvorfor er der ikke pensionistpriser på flybilletter? Fordi det koster det samme at transportere en pensionist som alle andre! Off-peak rabatter er OK.

  • 0
  • 0

har aldrig oplevet at folk kan have travlt når de rejser med det offentlige transportsystem.

Det i sig selv er meget afslørende for deres perception af dem selv, som transport udbyder.

Standerne kan bippe på den rigtige måde, men hvis kortet fjernes hurtigt registreres det alligevel ikke korrekt.

Folk, som har travlt har ikke tid til at stå og glo og tjekke efter. Ej heller huske at stemple ud når det gælder om at nå noget vigtig..

Hele konceptet er en Ommer... Simpelthen.

Og det med at anonyme kort skal betale ekstra for både kort og rejser.... Skriften på væggen er tydelig. Kvalmende foretagene...

  • 0
  • 0

"Folk, som har travlt har ikke tid til at stå og glo og tjekke efter. Ej heller huske at stemple ud når det gælder om at nå noget vigtig."

Det er vist heller ikke faldet standernes producenter ind at solen står op. Jeg kan i hvert tilfælde ikke se en pind på de udendørs standere. Såvel se om de er til checkind eller ud, for ikke at sige se min rejsepris efter endt rejse.

for slet ikke at snakke om hvor ringe man kan implementere 'ekstra' checkind standerne og funktionerne. I busserne opgiver chaufførerne gerne efter efter et minuts fumlen at checke feks. et ekstra barn ind.

  • 0
  • 0

Vanvittige priser. Man kan faktisk spare på billetten Tølløse -Valby Aktuelle priser

Tølløse-Valby 85 kr Tølløse-Trekroner 34 kr + Trekroner-Valby 36,5, i alt 70,50

Dvs ved ophold i Trekroner sparer man 14,50 kr. Man kan også styrte ud at toget - tjek ud - tjek ind - tjek ud - tjek ind - ind i toget igen.

  • 0
  • 0

Man kan også styrte ud at toget - tjek ud - tjek ind - tjek ud - tjek ind - ind i toget igen.

Er du sikker?

Normalt foregår det sådan, at hvis en ny rejse påbegyndes inden for 30 minutter efter afslutningen af den foregående rejse, bliver de slået sammen til een rejse, og man skal derfor kun betale for den samlede rejse, som jo antages at være billigere. Jeg går ud fra, at dette princip også gælder, når den samlede rejse er dyrere, men jeg har godt nok aldrig prøvet det af.

Muligheden for afprøvning er ellers til stede. Jeg har nøjagtigt samme fænomen på en rejse Lunderskov-Vejen-Esbjerg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten