Enige EU-lande: Bisphenol A er hormonforstyrrende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enige EU-lande: Bisphenol A er hormonforstyrrende

Illustration: Miljøstyrelsen

Plastkomponenten bisphenol A, der blandt andet bruges i konservesdåser, plastruder og sutter, er nu placeret på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.

EU’s medlemslande har enstemmigt vedtaget at føje bisphenol A til den såkaldte kandidatliste over særligt problematiske stoffer, som er hormonforstyrrende for mennesker. Stoffet er tidligere erklæret skadende for menneskers evne til at reproducere sig, men efter vedtagelsen i sidste uge betragtes det også som hormonforstyrrende af EU-landene.

Det skriver det europæiske kemikalieagentur ECHA i en pressemeddelelse.

Dermed slutter stoffet sig de fire phthalater DEHP, DBP, DIBP og BBP, der i februar blev føjet til listen.

Læs også: Efter årtiers slagsmål: Nu er bisphenol A officielt sundhedsskadeligt

Udfasningen er allerede i gang

Da EU allerede inden vedtagelsen onsdag betragtede stoffet som skadeligt for reproduktionen, er man allerede i gang med at udfase det i EU-landene.

Eksempelvis vil det fra 2020 være forbudt at bruge bisphenol A i kasseboner, hvor det tidligere har været udbredt. Det fremhæver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Principiel sejr: EU stempler for første gang phthalater som hormonforstyrrende for mennesker

Ud over i kasseboner bruges stoffet stadig i PC-plast (polycarbonat), der, fordi det er hårdt og gennemsigtigt, bruges mange steder, blandt andet i CD-covers og i plastruder. Mere opsigtsvækkende er det imidlertid, at stoffet stadig bruges på indersiden af nogle konservesdåser for at mindske korrosion.

Findes stadigvæk i nogle sutter

Stoffet har siden 2010 været forbudt at bruge i sutteflasker og andre stoffer, der kommer i kontakt med fødevarer til børn under tre år. Stoffet findes dog stadig i det såkaldte sutteskjold på nogle sutter.

Læs også: Enige EU-lande: Nu er det slut med Bisphenol A i kasseboner

Vedtagelsen betyder, at det bliver sværere at få godkendelse til at anvende bisphenol A i et produkt, hvilket ifølge Miljøstyrelsen ‘øger motivationen til at finde alternativer, også fordi mange forbrugere gerne vil undgå hormonforstyrrende stoffer'.

Bisphenol A går også under den noget mindre mundrette kemiske betegnelse 4,4-isopropylidenediphenol.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først