Enig opposition: Regeringen sætter landbruget over forbud mod farligt pesticid
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enig opposition: Regeringen sætter landbruget over forbud mod farligt pesticid

Bygmark Stevns byg korn kornmark landbrug

Alle partier i rød blok modsætter sig, at regeringen vil beholde muligheden for at bruge det omstridte pesticid flupyrsulfuron-methyl. Det vil regeringen gøre ved at modsætte sig et EU-forbud mod pesticidet.

Forbuddet skyldes, at ukrudtsgiften er mistænkt for at være kræftfremkaldende og skade fostre. Samtidig er det stærkt skadeligt for vandlevende organismer.

Læs også: Kræftfremkaldende og skadeligt for fostre: Regeringen kæmper for at beholde omstridt pesticid

Regeringen mener dog, at flupyrsulfuron-methyl kan anvendes sikkert på danske vinterbyg- og frøgræsmarker, hvor der ikke er alternativer til at bekæmpe ukrudtsarten agerrævehale.

Oppositionen savner dokumentation

Det afviser en samlet opposition:

'Regeringen har ikke dokumenteret, at en kombination af andre pesticider og ikke-mekaniske metoder samt inddragelse af IPM-anbefalinger (integreret plantebeskyttelse, red.) ikke vil kunne erstattet anvendelsen af flupyrsulfuron-methyl,' skriver rød blok i en samlet såkaldt mindretalsudtalelse.

Den er sat sammen i huj og hast, fordi sagen er kommet frem til miljøordførerne, mens de er på sommerferie.

'Regeringen har ikke dokumenteret, at en kombination af andre pesticider og ikke-mekaniske metoder samt inddragelse af IPM-anbefalinger ikke vil kunne erstatte anvendelsen af flupyrsulfuron-methyl,' skriver oppositionen.

Læs også: Resistent ukrudt tvinger Danmark til at slække på krav til pesticider

De røde ordførere er særligt fortørnede over, at regeringen vil arbejde imod at stemple flupyrsulfuron-methyl som hormonforstyrrende.

'Det er bekymrende, at regeringen satser på, at FM lige akkurat ikke vil kunne defineres som hormonforstyrrende – det kan betyde at hensynet til dansk landbrugs umiddelbare indtjening vil influere på Danmarks hidtidige holdning, at der skal vedtages skrappe kriterier for hormonforstyrrende stoffer,' lyder det i udtalelsen.

SF:Regeringen vil forsinke resistens

Den er blevet til på initiativ af SF, hvis miljøordfører, Trine Torp, påpeger, at det er relativt sjældent, at Danmark direkte modsætter sig et EU-forslag om at forbyde et pesticid. Hun finder det mærkværdigt, at miljøminister Esben Lunde Larsen (V) skriver, at det kan forsinke udviklingen af resistent ukrudt, hvis danske landmænd bliver ved med at sprøjte med flupyrsulfuron-methyl.

Læs også: Forsker: Vi kan ikke sprøjte os ud af resistens

»Det er det eneste, pesticiderne kan bidrage med: Forsinkelse af resistens,« siger hun.

SF er ligesom Socialdemokraterne og de radikale med i aftalen om en ny pesticidstrategi fra foråret. Trine Torp mener, at en del af aftalen er, at resistens skal forebygges, ikke forsinkes.

Læs også: Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

»Det kræver, at andre midler tages i brug: Ikke-mekanisk bekæmpelse, monitering af ukrudt og alle de andre anbefalinger i IPM,« siger Trine Torp.

Kommentarer (36)

Jeg må erkende mig helt enig med oppositionen og glad for de er nået til samme konklusion som os andre, nemlig at regeringen sætter landbruget højere end miljøet.

  • 27
  • 6