Enig branche: Danmark sylter fjernkøling
Danmark er nærmest verdensmester i fjernvarme, men fjernkøling er derimod ikke for alvor kommet på agendaen i Danmark. Det skyldes primært, at danske regler begrænser væksten, mener en række aktører.
Bortset fra i København findes der kun ganske få fjernkølingssystemer strøet ud over Danmark, selvom der er tale om en energibesparende teknologi, der kan udfylde et stigende behov for komfort-køling af kontorer, virksomheder, shoppingcentre, hospitaler og så videre.
Læs også: Havvand skal køle Københavns Universitet
Samtidig kan centrale kølelagre til koldt vand – ligesom fjernvarmelagertanke – udnyttes til at nyttiggøre sol- eller vindmøllestrøm ved at lagre den som kulde, når produktionen er høj. Ikke mindst om sommeren vil der være rigtig god mening i at gemme strømmen som kulde i stedet for varme.
Derfor skriver en række parter som ABB, Rambøll Danmark og Fjernvarmeindustrien DBDH i et oplæg, at de nu vil bede politikerne overveje fjernkølingens plads i den danske energiligning. Samtidig vil de have politikerne til at kigge nærmere på de regler, som efter deres mening forhindrer fjernkølingens vækst og eksport.
Ifølge Lars Hummelmose, adm. direktør i Fjernvarmeindustrien, foretages der i disse år store investeringer i fjernkøling i mange europæiske lande. Også USA, Japan og Korea er langt fremme, og markedspotentialet for fjernkøling i Mellemøsten er enormt.
»De danske virksomheder går glip af disse eksportmuligheder, fordi der er mangel på referenceprojekter i Danmark. Kommer rammebetingelserne derimod på plads, kan der skabes tusindvis af arbejdspladser,« siger han i en pressemeddelse.
De bremsende regler handler ifølge aktørerne om, at fjernkøling skal køres på kommercielle vilkår, og derfor kan kommunerne ikke drive udviklingen via fordelagtige lån. Kommunerne bliver tvunget til at etablere selvstændige selskaber eller indgå partnerskaber med private virksomheder, som skal ud og finde finansiering på almindelige vilkår, hvilket er svært.
En for snæver definition i loven af begrebet fjernkøling begrænser brugen af fjernkøling som smart grid-komponent, og endelig mener aktørerne, at projektgodkendelsesbestemmelserne er for skrappe til at kunne godkende brug af fjernkøling som smart grid-komponent.
Rammevilkårene omkring fjernkøling blev udformet ved indgåelse af energiforliget i 2008.
Fakta om fjernkøling
Der findes tre hovedkoncepter for fjernkøling
- Koldt vand tages direkte fra naturen - havet/søer (frikøling)
- Koldt vand produceres med anvendelse af el (kompressor)
- Koldt vand produceres med overskudsvarme (f.eks. absorption)
Energiforbruget til fjernkøling er omtrent halvt så stort i forhold til traditionel køling. Det betyder samtidig en halvering af CO2-udledningen i forbindelse med energiforbruget til køling.
På kølecentralen produceres kølingen på den mest skånsomme måde ved hjælp af
- El, når der er overskud af el fra vindmøller og vandkraft
- Varme, når der er overskud af varme fra affaldsforbrænding eller elproduktion
- Koldt vand fra havet, når vandtemperaturen er tilstrækkeligt lav.
