Enhedslisten: Et nødvendigt opgør med biomassen

 

Søren Egge Rasmussen er energiordfører for Enhedslisten Illustration: Steen Brogaard

Selvom det gerne skulle gå hurtigere, end regeringen lægger op til, er det et skridt i den rigtige retning, at der endelig er bred enighed om, at kul skal være fortid i det danske energisystem.

Mens debatten har trukket ud i årevis, har den skudt andre, vigtige diskussioner til hjørne, hvilket har skabt et skævvredet afgiftssystem, som uhensigtsmæssigt forfordeler biomasse.

Det bliver vi nødt til at tage et opgør med i de kommende energiforhandlinger, så vi i de kommende årtier ikke binder Danmark unødigt til en teknologi, som selvfølgelig er klart bedre end kul, men som også har en klima- og naturbelastning der er alt for høj. Derfor er det også lovende, at flere partier i Ingeniørens debat giver udtryk for, at biomasse er et overgangsbrændsel og at brugen af den skal minimeres for at give plads til andre, reelt vedvarende energiteknologier.

Interessant nok blev et af de vigtigste skridt i forhold til at sikre, at biomasse får en mere afbalanceret rolle i det danske energisystem, allerede vedtaget med energiforliget i 2012. I aftalen fremgår det tydeligt, at afgiftsfritagelsen af biomasse skulle ophøre, da det ellers fik en konkurrencefordel fremfor andre, mere klima- og miljørigtige løsninger. Desværre blev afgiften aldrig indført, da forligsparterne ikke kunne nå til enighed om en model.

Det har ikke kun betydet, at man dermed bremser den grønne omstilling, men også at staten lider et markant afgiftstab, som, hvis man sætter det lidt på spidsen, alene i 2016 var på over 6 mia. kr. i forhold til brug af naturgas eller kul. Brugen af biomasse er i kraftig stigning og pengene fosser i stigende grad ud af statskassen, mens stadig mere CO2 fra biomassen fosser ud af landets skorstene.

En måde at håndtere dette, kan være at indføre en afgift på biomassen og sidestille denne med andre energikilder, men hvis forligsparterne fra 2012 ikke er villige til at følge op på vores beslutning, må vi kigge andre veje hen. En anden metode kunne være, at afgiftsfritage de mere klimarigtige løsninger, hvilket dog så kræver en finansiering.

Læs også: Radikale: Vi skal producere lige så meget grøn el og varme, som vi forbruger

En tredje model er, at Folketinget vælger at regulere, hvilke energikilder der primært skal vælges, såfremt dette er teknisk og økonomisk forsvarligt, ved fremtidige ombygninger eller nyetablering af varmeforsyning.

Noget skal der i hvert fald ske, da den afgiftsfrie biomasse i dag fortrænger implementeringen af nye energiteknologier. Varmepumper drevet af el fra vedvarende energi, geotermi og brug af solvarme er alle vigtige komponenter i det fremtidige energisystem og passer som fod i hose til den øgede elektrificering af vores samfund. Samtidig er alle tre klimamæssigt væsentligt bedre at benytte end biomasse, men bliver, på grund af biomasses afgiftsfritagelse, udkonkurreret.

Reel vedvarende energi bør have forrang over biomasse, hvis muligheden foreligger – også selvom varmeprisen skulle blive lidt højere. Enhedslisten vil arbejde for, at der indføres et krav om, at ved fremtidige ombygninger eller nyanlæg til kollektiv varmeforsyning skal disse tre energikilder have forrang for biomasse, såfremt de er tilgængelige og hvis ikke energiprisen stiger uforholdsmæssigt meget.

Intentionen med en sådan rangordning er todelt. For det første vil en rangordning, der favoriserer vedvarende energikilder over biomasse og affald samt fossile energikilder, bidrage til en klimarigtig omstilling af varmeforsyningen. For det andet vil en rangordning give potentielle investorer en øget sikkerhed i deres planlægning, så vi kan få sat farten op på den grønne omstilling.

Læs også: Alternativet: Danmark skal være fossilfrit allerede i 2035

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men når det kommer til dette emne; Energi, så er der en "let" løsninger.

CO2 skat , er den mest nærliggende og den er rimelig teknologi neutral.

Hvad prisen skal være pr ton eller kilo, er ovenikøbet relativt nemt at beregne. Statens indtægter på de nuværende energiafgifter, fordelt på de mange millioner tons CO2 udslip.

Vindmøllestrøm bliver billig og Diesel til bilen dyrer, og biomasse bliver meget dyr.

  • 10
  • 8

Når der tales om el fra vedvarende energy, så er det jo ikke helt I overensstemmelse med virkeligheden.

El er sammensat af mange forskellige brændsler og ikke-brændsler, indenlandske som udenlanske. Hvis ikke biomasse må anvendes til elfremstilling, når vind, vand og sol ikke dækker behovet, hvad skal så anvendes. ?? Og hvorledes kommer vi I mål med at gøre el co2-neutralt. ?

Ifølge MIljødeklarationen for 2017, fra Energinet.dk, så er CO2 udledningen omkring 200 g/kWh el. I gennemsnit.

se: https://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=...

  • 9
  • 3

Sørgeligt at menneskeheden ikke er kommet længere, end at afbrænde fossil, samt 20%+ af energien går til opvarmning af fortove.

Termiter som i vores øjne er et uintelligent kryb, formår at bygge sig et fælles bo, der bliver udsat for ekstrem varme om dagen, efterfulgt af isende kulde om natten, dog formår de at holde indetemperaturen inden for 1 C nøjagtighed.

Det er bare med at få bukket knæene, der må være noget som vi kan lære af termiterne.

  • 3
  • 9

Arrrh, Magnus! Hverken jordvarme, vind eller solvarme/-celler m.m. benytter fossiler.

Hatten af for termitterne men, de lever i et klima hvor (gennemsnits-)temperaturen svinger over et døgn, ikke et år!

  • 8
  • 1

Og hvorledes kommer vi I mål med at gøre el co2-neutralt. ?

Simpelt! Lade de vedvarende el-produktioner som sol og vind få fuld adgang til at forsyne el-nettet, når strømmen ikke konflikter med kraftværksproduceret strøm. Når der ikke er strøm fra vedvarende produktioner så skal el-forbruget kunne styres så 'overflødig' forbrug lukkes ned. Endelig så indsættes meget effektive kraftværker som omsætter biomasse og biogas og lignende.

Hvis en større overkapacitet af møller som forsyner varmepumper som gemmer energi i vand så kan sol og vind måske yde 80 % af den nuværende forbrug eller 24 TWh/år og så mangler der 6 Twh som kræver noget med 10 - 12 TWh biogas og biomasse som er inden for rækkevidde.

  • 0
  • 4

Det er i al fald ikke småkårsfolk på landet, som i stor stil bruger brænde til opvarming. Enhedslisten lader til at bestå af ignorante byfolk, der intet ved om CO2 og småkårsfolk på landet, de lader til at være mere optaget af byboere og autonome.

  • 10
  • 3

,,Jo da. Nødvendigheden af fælles løsninger på fælles problemer.,,

En del af fremtiden kan være bofællesskaber, flere ind under klimaskærmen. Hvilket ville gøre opgaven langt lettere.

Det kan også lade sig gøre med standardhus + familie.

Nu hvor isolering med k værdi 0,0018 W/m K er tilgængelig for vægge, loft og gulv, så mangler der bare glasarealet. Nytænkning med vacuum ruder er på vej, ( u værdi 0,7 for 6 mm er tilgængeligt ).

Personsvarme samt tabsvarmen fra el, er nok til at holde huset varmt.

150 m2 solceller på taget sammen med vand- varmelager, så er man sikret forbruget på 5 -10 kWh til varmt vand, også i vinterhalvåret.

Samlet varmebehov kan løses på matriklen !.

  • 3
  • 3

Hvis ikke biomasse må anvendes til elfremstilling, når vind, vand og sol ikke dækker behovet, hvad skal så anvendes. ??

Energilager, vandkraft, atomkraft, bølgeenergi.... Alt efter hvor i verden man opholder sig... Og som nødgenerator: biogas, synfuel m.m.

Biomasse som en primær energikilde, har for de fleste, der tror på VE, været et overgangsfænomen... Vi skal væk fra at bruge biomasse til at lave varme. Det kan vi i stedet få fra overskudsvarme fra energien, der gemmes i varmelager om sommeren. Solvarme, ligeledes om sommeren og varmepumper...

  • 6
  • 2

Michael Rangsard

“Biomasse som en primær energikilde, har for de fleste, der tror på VE, været et overgangsfænomen“

Tro har vel ikke så meget at skaffe med sagen.

Der er et flow af affald som skal håndteres og det giver også mening at udnytte en smule af naturens biomasse.

Det er bare ærgerligt at forskruet afgiftsstruktur har ført til vores i port af affald og biomasse.

  • 4
  • 0

,,Insektbekæmpelse?,,

Hæmningsløs svingen med kædesaven i skovene, er en utilgivelig form for bio-diversitet / insektsbekæmpelse.

Termiter har en langt overlegent forhold til biomasse. De holder varmen uden afbrænding ! ;-)

  • 2
  • 5

Hvis ikke biomasse må anvendes til elfremstilling, når vind, vand og sol ikke dækker behovet, hvad skal så anvendes. ?? Og hvorledes kommer vi I mål med at gøre el co2-neutralt. ?

Søren Egge skriver jo ikke at biomasse ikke må anvendes. Han skriver:

  • "brugen af den skal minimeres for at give plads til andre, reelt vedvarende energiteknologier."
  • at biomasse er langt bedre end kul.
  • at vi ikke skal binde os unødigt til biomasse.
  • "favorisere vedvarende energikilder over biomasse og affald samt fossile energikilder"

Bortset fra at jeg mangler end bedre idé til hvad vi skal gøre af vores ugenbrugelige affald, hvis ikke vi skal prioritere at brænde det af som et (ret lille) bidrag i vores energiforsyning, lyder det da ganske fornuftigt.

ENS har jo allerede et grundigt gennemarbejdet bud på hvordan vi kommer i mål med, ikke bare at gøre el, men hele vores energiforbrug, CO2-neutralt, hvor basisforsyningen består af 80-85% vind, mens resten er fordelt på sol, vores affald, samt en mængde biomasse, svarende til det vi selv kan skaffe på bæredygtig vis, uden at importere.

Det kræver naturligvis nogle tilpasningsteknologier, herunder lidt brint, biogas og forædlede biobrændstoffer - så den overskydende vindkraft kan omsættes til fremdrift af fly og andre energiforbrug, som vanskeligt lader sig elektrificere - samt udveksling, der i omfang ikke behøver at være meget større end i dag.

Så spørgsmålet er imho ikke hvad der skal dække behovet, men hvordan vi får iværksat en handlingsplan, så vi kommer i mål med et hensigtsmæssigt komplet energisystem, 100% fossilfrit, hellere i 2035 end i 2050 .... når politikerne ikke engang formår at indføre de afgifter på biobrændsler, som de selv lavede en bred aftale om at indføre .... samt at visse politikere, selv her i 2018, betragter det som "god liberal politik" at motivere til øget afbrænding af fossiler!

  • 8
  • 2

Søren Egge skriver jo ikke at biomasse ikke må anvendes. Han skriver:

        "brugen af den skal minimeres for at give plads til andre, reelt vedvarende energiteknologier."    
        at biomasse er langt bedre end kul.    
        at vi ikke skal binde os unødigt til biomasse.    
        "favorisere vedvarende energikilder over biomasse og affald samt fossile energikilder"  

        Bortset fra at jeg mangler end bedre idé til hvad vi skal gøre af vores ugenbrugelige affald, hvis ikke vi skal prioritere at brænde det af som et (ret lille) bidrag i vores energiforsyning, lyder det da ganske fornuftigt.  

Søren. OK. Så er Enhedslistens udspil jo både I tråd med de efterhånden mange planer for udviklingen af vores energiforsyning Og enige med de fleste andre politiske partier. Mon ikke det skulle være muligt for dem at lande det længe vented energiforlig. ?

Også enig I at vi stadigt vil have en affaldsmængde, som bedst bortskaffes ved forbrænding, som kraftvarme. Det udfordrende bliver at finde egnet teknologi til biomasse kraftvarme, som kan starts / stoppes med rimelig kortvarsel og får en høje el- virkningsgrad. de kednte småskala teknologier I form af Sterling og ORC har en alt for lav elvirkningsgrad (15 - 18%) til at være velegnede.

  • 4
  • 1

Det udfordrende bliver at finde egnet teknologi til biomasse kraftvarme, som kan starts / stoppes med rimelig kortvarsel og får en høje el- virkningsgrad.

Det er jo spørgsmålet om den problematik er så væsentligt, hvis biomassen kun er tiltænkt at udgøre 5-10% af vores basisforsyning, og fortrinsvis konverteres til de energiforbrugere, som ikke let lader sig elektrificere - herunder luftfart.

De store forbrug, så som varme, er meget mere hensigtsmæssigt og effektivt at forsyne med overskydende vindmølleel/varmepumper/solpaneler/varmelagre.

Alene det at have en sådan "masse" af varmelager, samt en relativt beskeden udveksling, gør det let at forsyne en meget stor del af elforbruget (inkl. eltransport) med vindmølleel, så der skal næppe bruges biobrændsel i mange timer om året, for at få det til at hænge sammen.

  • 3
  • 2

Niels - det er så rosensiden af Flemming`s spørgsmål - tornesiden er, at træpiller ikke er specielt billige at forbrænde med en teknologi a'la kulstøv.

Karsten

De gamle kulkraftværker som er bygget om til piller de kan da på ingen måde starte og stoppe hurtigt. Kedelsystemet på Nordjyllandsværket er en hel dag om at starte fra nul til fuld effekt.

ET el-system med voldsomme overkapaciteter af møller som via dualistiske produktionssystemer i industrien som via el i perioder erstatter brandbar procesenergi i industriprocesserne og 'overskudsstrøm' tilflyder varmepumper som gemmer fjernvarmeenergi i vand, her vil behovet for kraftværksproduceret strøm til det egentlige el-forbrug være absolut minimalt når der også kan trækkes på udlandet' produktion. Men backuppen i form af Danske kraftværker skal være på plads.

1 MW biomasse kraftværkskapacitet koster 35 mio kr. 1 MW gasmotorkraftværks kapacitet koster 2 mio se http://nhsoft.dk/work/wo12/MAN%20Diesel%20...

  • 0
  • 2

1 MW biomasse kraftværkskapacitet koster 35 mio kr. 1 MW gasmotorkraftværks kapacitet koster 2 mio se http://nhsoft.dk/work/wo12/MAN%20Diesel%20...

@Niels Du er simpelhen fuldstændig rundtosset når det kommer til tal. Her har du et eksempel på 1,6 MW biomasseværk til 6,3 mio kr. https://vafo.dk/billund/Hejnsvig-Varmevaer... Så kan du jo overveje om du kan få el-delen med for de resterende 28,7 mio kr. ? op til din pris for 1 MW

  • 0
  • 2

@Niels Du er simpelhen fuldstændig rundtosset når det kommer til tal. Her har du et eksempel på 1,6 MW biomasseværk til 6,3 mio kr. https://vafo.dk/billund/Hejnsvig-Varmevaer... Så kan du jo overveje om du kan få el-delen med for de resterende 28,7 mio kr. ? op til din pris for 1 MW

Biomassektraftværker i disse størrelser http://www.videncenter.dk/gule%20halm%20ha... koster de 35 Mio pr. Mw.

Vattenfalls 35 Mw på fynsværket fra 2009 kostede 750 mio eller 21 mio. pr. MW. Halmværket i Århus kostede 1,3 mia for den samme effekt eller 37 mio pr. MW. .

En sammenligning med en 1,6 Mw kedel til fjernvarmevand gir' i den sammenhæng ingen mening.

  • 2
  • 1

En sammenligning med en 1,6 Mw kedel til fjernvarmevand gir' i den sammenhæng ingen mening.

@Niels Men en sammenligning til kraftvarmebiomasse giver absolut heller ikke nogen mening, når kraftvarmekravet ophører. Ligesom det ikke giver mening at sammenligne med priser hvori der indgår meget store ledningsomlægninger. Kunne du ikke snart komme med et færdigt projekt, med en færdig pris, og så vise at det kan realiseres ?

  • 2
  • 2

Det er indtægter til deres naive godhedsindustri de vil fremskaffe.

Citat: * "Interessant nok blev et af de vigtigste skridt i forhold til at sikre, at biomasse får en mere afbalanceret rolle i det danske energisystem" *

Det er meget nemt at sikre en afbalanceret rolle for biomasse i det danske elsystem. Man fjerner bare konkurrence forvridende afgifter på strømmen fra sol og vind.

Citat: * ", allerede vedtaget med energiforliget i 2012. I aftalen fremgår det tydeligt, at afgiftsfritagelsen af biomasse skulle ophøre, da det ellers fik en konkurrencefordel fremfor andre, mere klima- og miljørigtige løsninger. " *

Afgifter er en konkurrence ulempe for de ting der påføres en afgift. Igen er løsningen: At fjerne de konkurrence forvridende afgifter på strømmen fra sol og vind.

Citat: *"Desværre blev afgiften aldrig indført, da forligsparterne ikke kunne nå til enighed om en model." *

Lige der kom den endelige agenda på bordet: Det skal være dyrt at være dansker

  • 6
  • 6

Kunne du ikke snart komme med et færdigt projekt, med en færdig pris, og så vise at det kan realiseres ?

Markedsprisen for Ammoniak varmepumper som af køler luft når de skal yde 70 C frem til byen til er 5 mio pr mw.

Ved en gennemsnitstemperatur på luften på 2 C kan varmepumpen yde en årsproduktion ved cop 3,1.

Vattenfall har et længere sagsforløb vedr, den 2 Mw el-drevne varmepumpe som sidder på halmkraftværket på Fynsværket og de får Skat' afgørelse i 2012 om at varmepumpen må nettoafregne dvs, den må aftage strømmen direkte fra kraftfværksgeneratoren når, den yder fjernvarme og der skal ikke betales el-afgift, net-tarif og PSO. Dvs at varmepumpen i praksis har strøm til 35 øre/KWh.

De 35 MW el kraftværket yder kan så i praksis yde 108 MW fjernvarme via varmepumper som koster 500 mio. kr.

Hvis det antages at varmepumperne kan yde varme i 4000 timer årligt sammen med at halmværket er i drift så afsættes altså 430.000 MWh til Odense. Varmepumperne har nu aftaget 140.000 MWh el som ville have indbragt 49 mio. som herefter er el-omkostningen til at producere varmen.

Ved en afskrivning over 20 år til 2 % er kapitalomkostningen 30 mio. og ved 10 kr/Mwh til vedligehold er varmeprisen 194 Kr/Mwh.

  • 2
  • 3

Det er indtægter til deres naive godhedsindustri de vil fremskaffe.

Lige der kom den endelige agenda på bordet: Det skal være dyrt at være dansker

Michael - Søren Egge skriver også:

"En anden metode kunne være, at afgiftsfritage de mere klimarigtige løsninger, hvilket dog så kræver en finansiering"

Hvorfor foreslår han det alternativ, hvis EL's agenda bare er at hale flere penge op af danskernes lommer?

EL var svjh også stærk modstander af at afgiftsbelægge elbiler, og især af at afgiften skulle bruges til at lempe afgiften for fossilbiler.

Faktisk er I jo ligefrem enige, idet du skriver:

Det er meget nemt at sikre en afbalanceret rolle for biomasse i det danske elsystem. Man fjerner bare konkurrence forvridende afgifter på strømmen fra sol og vind.

Det er egentlig pudsigt at det er MIG der må forsvare EL, her i tråden. EL er dog det eneste af de endnu eksisterende gamle partier (før 1995), jeg aldrig har stemt på.

der synes at være en tendens til at man kun hører halvdelen af budskabet, når en politiker taler - måske den halvdel, der passer bedst ind i ens fordomme?

Da jeg ikke selv har præference til nogen af siderne i dansk politik, har jeg ingen problemer med at lytte til hvad politikere på begge fløje har at sige.

Jeg er dog sjældent enig med nogen af dem - men jeg har svært ved at finde noget at være uenig i, af det Søren Egge skriver herover.

... altså lige bortset fra det med nedpriotering af affaldsforbrænding i energiforsyningen.

  • 5
  • 0

Søren Lund Du har helt ret, Hans alternative forslag er at folket som helhed kan betale det de plejer, bare på en anden måde.

Nej! - hans forslag er alene at biomasse ikke længere bør forfordeles - så hvorfor prøver du absolut at tolke fordelingspolitik ind i det, når det ikke er det forslaget drejer sig om?

At han lægger op til en provenu-neutral løsning, er jo netop for ikke at blande fordelingspolitik ind i det - for modsat starter diskussionen jo om, hvor (eller hvem) pengene så skal komme fra.

Den der med "dyrere at være dansker" er intet andet end en manipulerende politikerfrase, der sjældent har hold i det den bliver brugt til.

Den eneste måde det kan blive dyrere at være dansker på, er at sende flere penge ud af landet.

Gør vi ikke det, kan man jo kun gøre det billigere for nogen, ved at gøre det dyrere for andre, her i landet.

At fjerne konkurrencefordelen for importeret biomasse, betyder at vi bruger mindre af det, og dermed sender færre penge derhen hvor biomassen kommer fra.

Forslaget gør det med andre ord billigere at være dansker - såfremt vi ikke importerer noget andet i stedet.

  • 6
  • 0

Hej Søren Lund Helt enig med dig. Grunden til at flere himler, er jo at de fyre i privaten med brænde, som nu vil få CO2 afgift, hvad de slipper for nu.

Det er jo også derfor det ikke blev vedtaget at pålægge CO2 afgift på brænde, om end deres C02 bidrag er massivt. Det var jo ene og alene for at til gode se, de vælger man formodede der ville stemme på partierne der var i mod CO2 afgift.

Allerede på det tidspunkt var der jo mange der sagde vi fik en total forfejlet energipolitik, hvilket jo kan ses i dag, at 75% af vores partikelforurening stammer fra ikke industriel afbrænding, hvilket vel må tolkes som privat opvarmning. http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emi...

Søren Egge nævner at ved at brænde er afgift fritaget går staten glip af op til 6 mia om året. Det er disse afgifter der igen vil komme i spil, hvis denne fornuftige regulering vil blive indført. Og da staten skal have sine penge på en eller anden måde, er det jo blot en mere retfærdig fordeling, hvor alle betaler for det de bidrager med. Om vi får lavere total skattetryk tvivler jeg på, men vi spare i det mindste en masse på ineffektiv transport af en ineffektiv energikilde.

Jeg må som du sige, at der er intet i hans oplæg, der ikke giver mening, eneste grund er man ikke har lyst til at betale CO2 afgift. Hele dette VE vandvid med at sejle træpiller fra Canada på oliedrevet skibe, for derefter at få sig selv til at tro, at nu har vi være miljørigtige er jo forbløffende. Eller for den sags skyld alt det træ, der sælges fra trælasthandler, som næsten uden undtagelse kommer fra russiske/polske skove bliver kørt her til på lastvogne. Alt dette er jo udelukkende rentabelt, da der ikke skal svares CO2 afgift, som på alt andet der brændes.

  • 1
  • 5

Også i denne artikel og mange debatindlæg bliver det fremført/underforstået/stiltiende annerkendt/ ... at det er et problem/VE-skævvridende/ ... , at der ikke er afgift på biomasse. Men det er der vel heller ikke på vind- og solindfald, ligesom der vist heller ikke er forskel, hvad angår leveret el og varme??

Jeg er meget enig med dem, der foreslår en reduceret el-afgift, for især at fremme udbredelsen af varmepumper og el-biler, men hvis lettelsen kun skal gælde el fra vind og sol, bliver det vel netop skævvridende? Er det et problem, at kraftvarmeværkerne leverer el til samme varmepumper og elbiler, samt restvarme til fjernvarmenettet, når vind og sol ikke rækker?

Hvis det er afgift på kraftvarmeværkets CO2 emission, der sigtes til, skal man bl.a. huske det tilsvarende CO2-optag under biomassens tilblivelse, og at man - ved især termisk udnyttelse - undgår emission af stærkere klimagasser, som følge af alternativ udrådning under åben himmel.

Mangler der ikke snarere en - for investor - forudseelig stand-by -belønning til bio-kraftvarmeværkerne, så der (i tide) investeres i videreudvikling (bl.a. brændselsfleksibilitet, reguleringsevne, høj exergetisk effektivitet trods reduceret anlægsstørrelse og samtidigt jordforbedrende "bioCCS" baseret på biokoks) og etablering af tilsvarende ny kapacitet? Ellers får vi jo (ret forudseeligt) kun midlertidige capex-lette løsninger, der så kan kritiseres for bl.a. behov for import af dyre træpiller, medens billigere og/eller forurenede, men næringsstofholdige danske bio-brændsler som halm, biogasrestfibre og spildevandsslam fortsat udnyttes meget dårligt.

Også teknologi-specifikke udbud til garanterede mindstepriser i en situation, hvor el-markedsprisen i forvejen ofte er trynet i helt i bund, er naturligvis stærkt skævvridende og gift for investering i hensigtsmæssige alternativer, der aktuelt måske haster mere. Her tænker jeg generelt på løsninger, der medfører bedre afsætningsmuligheder for og back-up til yderligere fluktuerende kapacitet (som der uden tvivl bliver behov for rigtig meget mere af).

Men igen, - hvilke skævvridende afgifter på fortrinsvis "vind og sol" er det lige, at jeg overser?

  • 0
  • 0

Er det et problem, at kraftvarmeværkerne leverer el til samme varmepumper og elbiler, samt restvarme til fjernvarmenettet, når vind og sol ikke rækker?

Peder.

Overhovedet ikke et problem. Vi skal blot erkende og vedgå at el er en blandet butik, hvor der leveres fra mange forskellige kilder, samtidigt. Det er og bliver en frase at vi blot skal bruge el, da det jo kommer fra vind og sol. Sandheden er at det OGSÅ kommer fra vind og sol. For el må stadigt være gældende at ligestilling medfører en vis afgift på al el, som forbruges, og meget gerne lavere på den el, som kan bruges fleksibelt, altså til varmepumper I fjernvarme og måske elbiler. Men ikke i samme omfang el til små varmepumper, hvor der netop ikke er den nødvendige fleksibilitet I forbrugsmønstret.

Brændsel til varme bør stilles mere lige, I form af afgifter, som både belaster fossil og biomasse., så vi får dæmpet forbrug af biomasse til varmeproduktion. Begge dele erstattet af varmepumper, solvarme, overskudsvarme, geotermi etc. på den længere bane.

  • 2
  • 1

Flemming

Først vil jeg nævne/gentage, at jeg bestemt ikke går ind for hverken storstilet brug af god og sparsom biomasse blot til produktion af varme eller et problematisk omfang af emissioner fra små individuelle fyr og brændeovne. Jeg er snarere i den anden grøft og ser heller biomassen anvendt til - i det mindste – god gammeldags brændselsfleksibel og exergetisk effektiv kraftvarme (med forskellige yderligere fordele opnået via forkoblet termisk lavtemperaturforgasning, som jeg dog stort set vil lade ligge her). Strengt taget har jeg derfor heller ikke et problem med, at sådan ineffektiv anvendelse af biomasse begrænses, - f.eks. vha. af afgifter.

Problemet er mere, at mange ikke, skelner mellem biomasse til varme- og elproduktion og dårligt forstår, at el er (/burde være) et meget mere værdifuldt produkt end varme, og at on-demand kontrollerbar el ”igen” er mere værdifuld end den fluktuerende. Hvis vi bliver enige om, at der skal afgifter på biomasse, der kun/overvejende benyttes til varmeproduktion, så opfatter politikerne let, at vi vil stemme på dem, hvis de lægger afgift på al biomasse også til kraftvarme af den mest værdifulde on-demand -regulerbare slags.

Da det jo er meget forlangt af politikerne, at de skal tage kurser i termodynamik, systemmodellering o.l., reagerer jeg derfor (måske en anelse overdrevet?) på formuleringer, som nu i dit seneste afsnit:

””Brændsel til varme bør stilles mere lige, I form af afgifter, som både belaster fossil og biomasse., så vi får dæmpet forbrug af biomasse til varmeproduktion. Begge dele erstattet af varmepumper, solvarme, overskudsvarme, geotermi etc. på den længere bane.””

Jeg tror/håber, at jeg forstår, hvad du mener, men frygter, at andre, - inkl. politikere - vil læse det meget anderledes.

Giver det i denne forbindelse klarhed at sætte ”biomasse” i bås med ”fossil”, eller kaster det bare et dårligt lys på ”biomasse”, hvilket især er meningsforstyrrende og urimeligt i de ikke usædvanlige tilfælde, hvor bio-energien reelt er (netto) CO2-neutral eller måske endda CO2 negativ (typisk fordi udvikling af stærke klimagasser forhindres ved især effektiv termisk foraskning, og/eller fordi der produceres biokoks med sigte på samtidig jordforbedring og selvforstærkende ”bioCCS”)?

Vil læseren opfatte din anførte ”overskudsvarme”, som inkl./ekskl. restvarme fra et exergetisk effektivt on-demand –reguleret kraftvarmeværk?

Vil politikeren, der tror, at han/hun følger din ovenstående anvisning, lægge afgift på biomasse, også når anvendt til effektive og on-demand regulerede termiske kraftvarmeværker?

Kunne politikeren ikke bruge et hint om, at der mangler rammebetingelser, der snarest får investorerne til at interessere sig for den mangel på back-up, der vil opstå, når elforbruget vokser og der ikke længere billigt kan trækkes på et pt. rigeligt omfang af allerede afskrevne kraftvarmeværker?

Skal midlertidig brug af importerede træpiller frem for ofte billigere og pt. dårligt udnyttede indenlandske organiske restprodukter fortsat bare være noget, der kritiseres, eller var det mon en idé snart at få skabt nogle rammebetingelser, som køligt og langsigtet kalkulerende investorer kan ”bruge”? - Eller bliver de mon tilskyndet af udbud af endnu mere el-markedspristrykkende fluktuerende kapacitet til garanterede mindstepriser?

Ville det – også i den givne sammenhæng – ikke være godt at få med, at der under alle omstændigheder er brug for termiske anlæg for at reducere emissionen af stærke klimagasser og for at undgå ophobning af forurenende komponenter på markerne? Vil de forurenede/forurenende men næringsstofholdige organiske affaldsstrømme stoppe, fordi overdrevet forkærlighed for vind+sol+lagring byder os at lukke øjnene overfor mulighederne i det - samlet set - mest samfundsøkonomisk fornuftige VE-mix?

Synes du ikke selv, at det pt. fyger med misforståelser som f.eks., at ”sol og vind” bare er bedre end biomasse, og at biomasse (igen ofte uden nærmere indgrænsning!) er noget, vi skyndsomst skal bort fra, eller kun midlertidigt tåle? Ellers læs f.eks. gerne lige overskriften!

Mange af de stillede spørgsmål er reelt i højere grad til LA/andre, for du er (vist nok :-) en af de udmærkede debattører, som jeg er mest enig med. – Som f.eks. også i det du skriver før det citerede.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten