Enhedslisten målløs over droppet lastbilafgift

I forbindelse med den kommende konkurrenceevnepakke har regeringen besluttet sig for alligevel ikke at indføre den planlagte kørselsafgift for lastbiler, og det kommer bag på Enhedslisten.

»Jeg er målløs. Det var en klar aftale med os om, at lastbiltrafikken skulle begrænses for miljøets skyld og for at forbedre den kollektive trafik. Det står sort på hvidt i den aftale, vi har med regeringen. Det kan regeringen ikke bare ophæve, og derfor går jeg ud fra, at de indkalder til forhandlinger,« siger erhvervs- og finansordfører for Enhedslisten Frank Aaen til Dr.dk.

Lastbilafgiften er både en del af regeringsgrundlaget og af finansloven, og derfor er Enhedslisten forundret over regeringens udmelding.

»Jeg synes, at det er underligt, at de grønne profiler, der var med i finansloven, på den måde bliver droppet uden at diskutere det med os,« siger Frank Aaen til Dr.dk.

»Den grønne profil bliver udhulet, og jeg kan da godt blive nervøs for, hvis regeringen slår ind på en kurs, hvor aftaler om at lave grønne forbedringer bare bliver ophævet. Vi - og dem, der stemte på regeringen, tror jeg - havde håbet på en anden kurs,« fortsætter han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det var en klar aftale med os om, at lastbiltrafikken skulle begrænses for miljøets skyld og for at forbedre den kollektive trafik."

Hvad har lastbiltrafik med kollektiv trafik at gøre?

  • 0
  • 0

Jeg tror de har tænkt sig at køre europallerne op i busser og tog, og få lastbilernes indhold ud på den måde....

  • 1
  • 0

Regner politikerne med at begrænse mængden af lastbiler, der cruiser tomme op og ned ad boulevarderne for chaufførens egen fornøjelse...? Lastbilerne er altså næsten uden undtagelse allesammen fyldt med gods, og hvis denne form for transport fordyres, betyder det blot at varernes slutpris forhøjes, og tilskynder muligvis nogen til at transportere i mange mindre varevogne i stedet. Alle disse Miljøafgifter er som at tisse i bukserne når man fryser. Varerne bliver dyrere - folk køber mindre - statens indtægter falder endnu mere - staten planlægger flere afgifter -......... Og til sidst har man ikke mere tis.

  • 2
  • 0

Muligvis en sprogforbistring fra Frank Aaen's side, han har velsagtens ment, mere gods på skinner ... sådan opfattede jeg i hvert fald udtalelsen.

Og det er jo også paradoksalt, at mens man snakker, og nu har gjort det mere i end 20 år, om mere gods på skinner, så bruges der hundredevis af millioner på at tilpasse vejene for at "bane vej" til de store modulvogntog, mens de skinnebårende muligheder stille og roligt indskænkes.

Eksempelvis er det i dag umuligt at sende gods på skinner mellem landet to største byer Aarhus og København (Taastrup).

  • 0
  • 1

Muligvis en sprogforbistring fra Frank Aaen's side, han har velsagtens ment, mere gods på skinner ... sådan opfattede jeg i hvert fald udtalelsen.

Der står:

Det står sort på hvidt i den aftale, vi har med regeringen.

Så er det vel underordnet hvad der kan opfattes, eller?

  • 1
  • 0

Jan, det er fordi at lastbilernes infrastruktur betales af bilisterne i dag, hvilket man kan syntes er kid underligt. Men vi har fået det godstransportsystem som vi har subsidieret. Jeg tror at det ville se anderledes ud, hvis lastbilerne kom til at betale deres rettelige part.

Vh Troels

  • 0
  • 1

Jan, det er fordi at lastbilernes infrastruktur betales af bilisterne i dag, hvilket man kan syntes er kid underligt. Men vi har fået det godstransportsystem som vi har subsidieret. Jeg tror at det ville se anderledes ud, hvis lastbilerne kom til at betale deres rettelige part. En lastbil slider måske 20.000 gange så meget som en personbil, har jeg set noget om, så de burde betale en ret god del af gildet.

Dermed også sagt at vi ikke har det godstransportsystem som er samfundsøkonomisk bedst eller mest effektivt. Pga de store subsidier betyder det nok nærmere at vi flytter nogle varer som det ikke kan betale sig at flytte.

Et gps system kunne være en god mulighed. Det vil også beskatte alle lastbiler, uanset hvor de er fra, og vi kan sikkert koble os på tyskernes system. Kan det automatisk udskrive bøder til elefantvæddeløb, så er det helt perfekt.

Så det her er direkte tåbeligt ikke at indføre det. Erhvervslivet bør ikke beskattes for meget, men bør på den anden side betale sin rettigelige andel af de udgifter som det forårsager samfundet. De virksomheder som ikke kan det, er unyttige for samfundet. Så det bør jo være noget med harmonisering i EU etc.

Vh Troels

  • 0
  • 1

Lastbilmafiaen vandt endnu engang over de folkevalgte politikere og regeringen sprang endnu engang fra et valgløfte, til skade for chauffører og andre ufaglærte lavtløns medarbejdere. Regeringen ville med sit forslag til en transport afgift på 1.50 Kr. pr. kilometer for lastbiler over 12 tons, have skabt flere lokale arbejdspladser, hvilket vil være et stort plus for miljøet og for den lokale økonomi i de enkelte kommuner. Transport afgiften er stort set økonomineutral for den enkelte vare, men kan betyde at det kan betale sig at fremstille produkter, tættere på forbrugsstedet, der bliver lidt flere penge til lokalproducenten og medarbejderne, når varerne ikke skal køres ind over store afstande, med dertil hørende transport afgift. Ved en større lokal produktion vil medarbejderne ikke skulle transportere sig så langt frem og tilbage på arbejde, hvilket betyder mindre forurening, stres og bedre økonomi, for familierne. Forældre vil få mere tid til deres børn og mindske behovet for børneinstitutionernes lange åbningstider. At arbejdsgiverne og visse borgmestre protesterer imod transportafgiften, kan kun skyldes manglende visioner og uvilje imod at sprede produktionen, til skade for de store etablerede virksomheder, der ofte oven i købet ikke betaler skat i Danmark eller kun en meget lille del af det lokalproducenten vil betyde for samfundsøkonomien.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten