Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil stille krav til skolernes indeklima

Er lovgivningen om indeklimaet på de danske skoler god nok, når der trods milliardinvesteringer i skolerenoveringer ikke kan ses en forbedring af indeklimaet?

Nej, mener både Danske Folkeparti og Enhedslisten, der er på vej med forslag, der vil pålægge regeringen at forbedre indeklimaet i skolerne.

Læs også: Trods investering på 18 milliarder: Danske skoler har elendigt indeklima

Det samme forsøgte partierne i 2014, efter at målinger fra hundredvis af klasseværelser på danske skoler og gymnasier havde vist, at der var lige så mange dårligt ventilerede klasselokaler i 2014 som i 2009, hvor CO2-niveauet i klasseværelserne også blev målt som en del af det såkaldte Masseeksperiment. Den manglende forbedring var overraskende, fordi kommunerne i mellemtiden havde investeret 24 mia. kr. (2016-priser) i skolebyggeri – størstedelen i renovering.

Følg nabolandes eksempler

Den 20. november 2014 foreslog Enhedslisten at pålægge kommunerne at undersøge, om deres skoler overholdt lovens krav om luftkvalitet. Senest ved udgangen af 2015 skulle kommunerne have en plan for at rette op på indeklimaet på de skoler, der havde vist sig at have problemer. Desuden opfordrede partiet den daværende SR-regering til at overveje, hvordan man kunne stille de samme indeklimakrav til ældre skoler som til nye.

Læs også: Smiley-maskine advarer skolebørn om dårligt indeklima

12 dage senere supplerede Dansk Folkeparti med et forslag om, at kommunerne skal medtænke indeklimaet, når de alligevel renoverer skoler. Desuden skulle regeringen undersøge, om der skulle stilles krav om automatisk og mekanisk ventilation på skolerne.

Loven er god nok – og for dyr at stramme

Begge forslag blev imidlertid afvist. Regeringen – repræsenteret ved den daværende undervisningsminister Christina Antorini (S) – mente at den danske lovgivning var god nok, at og staten ikke skulle blande sig i skolebygningerne, fordi det var kommunernes ansvar. Venstre var kritiske over for økonomien i Enhedslistens forslag, fordi der ikke var anvist finansiering.

Læs også: Smuthul i indeklimakrav giver lov til 50 pct. højere luftforurening på skoler

Uddannelsesordfører i DF Jens Henrik Thulesen Dahl er i dag skuffet over, at beslutningsforslagene blev droppet.

»Det er jo rigtigt, at der er krav i Arbejdstilsynets vejledninger, men der er mange steder, hvor man ikke engang lever op til dem, og vi kan ikke vente på, at Arbejdstilsynet kommer forbi og giver påbud. Det må være et rimeligt krav, at man bringer indeklimaet i orden, specielt hvis man alligevel er i gang med at renovere en skole.«

Folkeskolereform forringer indeklima

Folkeskolereformen har blot gjort kravet endnu mere aktuelt siden 2014, mener han.

»Brugen af skolerne er jo ændret. Da jeg gik i skole, var der 45 minutters undervisning, og så gik alle ud i frikvarteret, mens vinduerne blev åbnet. Men sådan underviser man ikke mere, så den løsning er ikke længere så realistisk.«

I stedet skal byggelovgivningen opdateres, så den understøtter folkeskolereformen.

»Når man laver om på, hvordan man bruger skolebygningerne, må man også sørge for at opdatere kravene til rammerne,« argumenterer Jens Henrik Thulesen Dahl, som derfor nu er i gang med at formulere et nyt forslag.

Læs også: Lærerne mere syge: Indeklima forværret i skolerne efter reformen

Hos Enhedslisten går man med de samme tanker og ser desuden på, hvordan partiets repræsentanter i kommunalbestyrelserne rundt omkring i landet kan få stillet indeklimakrav til skolerne, forklarer undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

»Vi har bemærket os den seneste rapport om skolernes indeklima og ser på, hvordan vi kan bruge den - måske til at tage emnet op ude i kommunerne og måske til et beslutningsforslag.«

Forskere fra DTU har sammenvejet de effekter, der er set mellem CO2-niveau og elevernes præstationer i 19 undersøgelser fra forskellige lande. Resultaterne viste, at elevernes præstationer var omkring 10 procent bedre, når CO2-koncentrationen var omkring 1.000 ppm relativt til omkring 2.000 ppm. En forbedret ventilation øgede desuden elevernes chance for at bestå deres eksamener med 12 procent og reducerede antallet af sygedage. En anden undersøgelse fra DTU har påvist en forbedring på 5-6 procent for elever på en dansk skole. Illustration: Wargocki, Pawel. Porras-Salazar, Jose Ali. (2017). CO2 and Learning Performance. Danmarks Tekniske Universitet. (Endnu ikke udgivet).

Undervisningsminister: Sammenhængen er bevist

Hvordan undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil stille sig, er meget svært at sige.

I 2014 var hun i sin egenskab af undervisningsordfører positiv over for partiernes forsøg på at få både Undervisningsministeriet og kommunerne til at tage problemerne med skolernes indeklima seriøst.

»I Liberal Alliance er vi meget optaget af, at vi baserer lovgivning på viden og evidens. Det er generelt et stort problem, når vi ser på tiltag fra Undervisningsministeriet, at de ikke er baseret på viden og forskning, og det er jo højst besynderligt,« sagde hun ifølge referatet af debatten.

»Men når det handler om luft i lokalet til børn, ved vi faktisk, at der er en direkte sammenhæng mellem muligheden for at lære noget og et godt indeklima, at luften er i orden,« sagde hun.

Læs også: DTU: Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen

Hun var dog ligesom Venstres ordfører bekymret for finansieringen og muligt mere bureaukrati. Tll syvende og sidst var børnenes forhold imidlertid vigtigere end partiets modstand mod statslig regulering slog hun fast.

»Så i Liberal Alliance er vi generelt imod centralstyring, og vi er optaget af frihed for borgerne, men frihed for borgerne er også i det her tilfælde, at det enkelte barn kan sidde i et lokale, hvor der er ordentlig luft. Så vi er positive over for målsætningen, men betænkelige i forhold til indholdet, og vi vil lade vores endelige stillingtagen afhænge af udvalgsbehandlingen og de svar, vi vil få der på de spørgsmål, som vi har.«

Som nævnt blev forslaget ikke vedtaget, men nu kommer Merete Riisager altså til at tage stilling igen – denne gang som ansvarlig minister.