England og Kina indgår aftale om verdens dyreste atomkraftværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

England og Kina indgår aftale om verdens dyreste atomkraftværk

Illustration: EDF Energy

Den kinesiske regering står over for at indgå en aftale med franske EDF (Electricite de France SA) om at finansiere en tredjedel af Hinkley Point-projektet, som bliver Storbritanniens første nye atomkraftværk i tre årtier.

Med en pris svarende til lige under 250 milliarder kroner bliver Hinkley Point C samtidig verdens dyreste atomkraftværk. Finansieringen falder med al sandsynlighed på plads i dag, hvor Kinas præsident Xi Jinping i løbet af sit besøg i London ventes at underskrive aftalen.

Franske EDF bygger værket i samarbejde med et kinesisk konsortium anført af statsejede CGN.

Finansieringsaftalen om Hinkley Point C har været længe undervejs, og den britiske finansminister George Osborne besøgte i forrige måned Beijing for at forhandle aftalen på plads. Forhandlingerne mellem Kina, Storbritannien og EDF har trukket i langdrag og forsinket opførelsen af atomkraftværket.

Læs også: A-kraft forsinket: Briterne vil mangle strøm i år 2023

Deadline for at få værket i drift er senest blevet rykket fra 2023 til 2025, og ifølge brancheanalytikere er det sandsynligt, at opstarten bliver yderligere forsinket.

Det kan, som Ingeniøren skrev i september, afføde en strømforsyningskrise i Storbritannien, eftersom knap halvdelen af landets strøm produceres på værker, der står over for lukning.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Are not surprised politicians and industry lack knowledge regarding the current alternative energy techniques.
Even today it is possible to use 250 billion Danish kroner, for investments in renewable energy equivalent of 150 TWH / year. (More than the total Norwegian electricity. Prod., Covering up to 100% of the country's electricity consumption and export.)
In the coming years we must be able to count on significantly lower investment cost for equivalent capacity.
The advantages of the new techniques is that they can be established by local energy needs, close to the consumer. Large national transmission networks can be easily defeated and put one country totally out of the game. / Torbjørn

Blir ikke overrasket over politikernes og bransjens manglende kunnskap, angående dagens alternative energi teknikker.
Selv i dag er det mulig å benytte 250 milliarder danske kroner, for invester i fornybar energi tilsvarende 150 TWH/år. (Mer en den totale Norske el. prod. som dekker opp mot 100% av landets elektrisites forbruk og eksport.)
I de kommende år må vi kunne regne med betydelig lavere investerings kostnad, for tilsvarende kapasitet.
Fordelene med de nye teknikker, er at de kan etableres etter lokalt energi behov, nært opp til forbruker. Store nasjonale overførings nett kan lett saboteres og sette ett land totalt ut av spill. /Torbjørn

  • 2
  • 9

Max Kjeldgaard. Jeg var inne på samme tanke, da jeg tidligere leste om redusert støtte til Dansk solenergi investering.
Når jeg betrakter tommel ned, så beviser det fortsatt mangel på reel informasjon i media. Media tar et enormt ansvar på sine skuldre, når de unngår å gi informajon om hva som skjer rundt om i verden ang. nye rene energi teknikker.
Kraft fra oppdrift i vann, er produksjons klar fra 15 KW til 100 MW. Kald fusjon er klar for masseproduksjon 2. halvår 2016. E-Cat vil bli produsert i enheter fra 5 KW til 250 KW per enhet.
4x250KW E-Cat generatorer, opptar 4 m3 volum.
Mer info. er å læse på min hjemmeside, fjordland.dinstudio.se
/Torbjørn

  • 0
  • 6

Atomkraft er dyr energi. Meget dyr. I efteråret 2014, lige forinden den forhenværende EU-kommission trådte tilbage, fik konkurrence kommissær Almunia vedtaget, at der kunne gives britisk statsstøtte til det planlagte atomkraftværk, Hinkley Point C.

Uden den statslige støtte og en pris på 86 øre/kWh, som er garanteret i 35 år, ville det ikke være muligt at få finansieret atomkraftværket, var begrundelsen for kommissionens godkendelse.

Det er første gang i mange år, at der er vedtaget byggeri af et atomkraftværk, hvor der foreligger en pris pr. kWh. Atomkraft omtales næsten altid som billig el-produktion.

Til sammenligning skal nævnes, at vindkraft på land koster ca. 30 øre/kWh, excl. vindmøllegrunden, som i dag kan koste lige så meget som selve vindmøllen. Det skyldes delvist garanterede afregningspriser, hvor der sker en kapitalisering af vindmøllegrundene på op til 30 millioner kroner.

Ved at betragte vindkraft som forsyningsvirksomhed og ikke som et investeringsgode, ville vindmøllegrunde komme til at koste svarende til grunde til store højspændingsmaster, et engangsbeløb på ca. 50.000 DKK og onshore vind-el ville kunne fremstilles væsentligt billigere. Der er store PSO beløb at spare ved at fremme onshore løsninger med lokalt almennyttigt ejerskab. Et oplagt emne at tage op politisk.

I England satser man på den meget dyre offshore vindkraft med afregningspriser på op til 150 øre /kWh. Det profiterer bl.a. DONG Energy og Vattenfall på. Offshore vind kan man sige har banet vej for ny atomkraft i UK, som trods alt er billigere, dog kun når man ser bort fra de uforudsigelige følgeomkostninger.

  • 11
  • 2

Anholt vindmøllepark kostede 10 mia kr for 400 MW nameplate effect.
Kapacitetsfaktor på 40% skal holdes op mod KKs kapacitetsfaktor på 90%
Så svarer de 400 MW til 40/90 eller 0,4444 x 400 = 177,76 MW
Så er der levetiden AV 25 år, KK 60 år. 25/60 x 177,76 = 74,07 MW
Hinkley Point C er på 2 x 1750 = 3500 MW
3500/74,07 x 10 = 472,52 mia kr.
Det må da siges at være billigt.

  • 4
  • 10

Baldur: Tror du ikke der er renteudgifter på Anholt Vindmøllepark. Vedligeholder møllerne i øvrigt sig selv? I øvrigt har jeg ikke siden Anholt set offshore vindmølleprojekter til under 1,12 kr/kWh i Danmark, Tyskland og England. Altså dyrere end Anholt! Et KK værk skal ikke levetidsforlænges, med mindre man ønsker at opnå licens til drift udover de 60 år, som der er licens til.

  • 1
  • 10

Der bygges KK i Stevns klint og det gamle Nato-lager i Jerup.
Tæt på kølevand.
Hvis de smadres er det store staters værk
I så fald sendes der radioaktivt affald fra Risø eller Kvanefjell med raket fra Grønland og spredes i tyndt lag.
Stjernekrigsforsvar eller lignende gør hverken fra eller til.

  • 0
  • 10

Er det ikke nærmere det politiske, der er det største problem.

Kineserne griner vel af os, når Europa nu ikke selv er i stand til, at kunne finansere projektet !?!

  • 4
  • 0

It's like I have warned the European countries against the last 8 years. The developers have secured public contracts with high guaranteed prices for electricity. from solar and wind power.
Today's costs for power from buoyancy in water in a closed container, lake or sea, to repay investment incl. Operating costs during 10 years operation, with a modest el. price of DKK 0.20 (DKK 250 billion / 150 billion kwh / year / 10 years = DKK 0,167kwh)

Norsk:
Det blir som jeg har advart de Europeiske land mot de siste 8 år. Utbyggerne har sikret seg offentlig kontrakter med høye garanterte priser for el. fra sol og vindkraft.
Dagens kostnader for kraft fra oppdrift i vann i en lukket beholder, innsjø eller hav, kan nedbetale investering inkl. driftskostnader i løpet av 10 år drift, med en beskjeden el. pris av DKK 0,20 (DKK 250 milliarder / 150 milliarder kwh/år /10 år = DKK 0,167kwh)
/Torbjörn

  • 1
  • 2

Det må da siges at være billigt.


Alt er relativt... med en makseffekt på 2x1600 MW (jeg ved ikke hvor du har de 1750 MW fra?) en pris på 86 øre/kWh og en årlig produktion på 90 % af tiden, kommer det til at koste englænderne 2x1600x8760x0,86x1000x0,9= 21.696.768.000 DKK/år i 35 år... Eller 759.386.880.000 DKK i støtteperioden... Nok til at købe 3 atomkraftværker i denne kaliber... (plus at prisen er inflationssikret, så udgiften vil stige hvert år)

Med en makseffekt på 400 MW en pris på 112 øre/kWh og en årlig produktion på 40 % af tiden, kommer det til at koste danskerne 400x8760x1,12x1000x0,4= 1.569.792.000 DKK/år i ca 10 år... Eller 15.697.920.000 DKK i støtteperioden... Nok til at købe 1,5 vindmølleparker i denne kaliber...

I Danmark er det et dansk firma der har bygget parken, i England er det et fransk firma, men overskudet overføres til Kina da de finansierer det... Jeg syntes ikke det engelske tilbud lydder billigt, staten burde selv have bygget værket og lade den engelske befolkning få glæde af fortjenesten...

  • 16
  • 0

Baldur: Tror du ikke der er renteudgifter på Anholt Vindmøllepark. Vedligeholder møllerne i øvrigt sig selv?

Jo men hvis vi skal lave strøm de næste 60 år, så skal vindmølleparken (ifølge dig) rives ned om 25 år og bygges igen. Penge der først skal bruges om 25 år har ingen renteudgift før om 25 år. Dertil er det ikke realistisk at regne med at parken en gang til koster 10 milliarder om 25 år (og igen om 50 år), men det er sådan du har regnet.

Der er også drift på vindmøllerne men det er et fuldstændigt andet beløb end driften på atomkraftværket. Og det er et ikke trivielt beløb i begge tilfælde. Men du har det slet ikke med i dine beregninger. Hvorfor beregningerne er værdiløse.

  • 8
  • 0

Baldur: Du kender ikke hverken rente- eller lønudviklingen eller udviklingen i prisen på de råmaterialer, som man laver vindmøller af. Derfor er spekulation i, hvad en ny vindmøllepark vil koste efter 25 år lige netop spekulation. Intet andet. I øvrigt er der jo intet der tyder på, at møllerne bliver billgere med tiden. Tværtimod!
Og så forresten: Hvad tror du det koster at rive de gamle møllefundamenter ned? Eller vil du håbe på at de holder 25 år til? Fordi det er jo smådyrt, hvis møllerne skvatter i havet, fordi fundamentet braser sammen.
Havmøller er dyre at vedligeholde sammelignet med landmøller, fordi de ligger til søs.

  • 0
  • 13

I Danmark er det et dansk firma der har bygget parken, i England er det et fransk firma, men overskudet overføres til Kina da de finansierer det..

Ikke så simpelt, da Kina kun står for 33% financiering..

Den kinesiske regering ...om at finansiere en tredjedel af Hinkley Point-projektet..

Det Wiki fortæller om Hinkley Point og dette projekt minder mistænkeligt om ærtehalm, også uanset at EF har været på banen og har reguleret vedr. tilbagebetaling og fortjeneste.. "..Financing for the project will be provided 'by the mainly state-owned EDF [and] state-owned CGN will pay £6bn for one third of it'. EDF may sell up to 15% of their stake.." https://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_Poin...

  • 0
  • 0

Baldur: Du kender ikke hverken rente- eller lønudviklingen eller udviklingen i prisen på de råmaterialer, som man laver vindmøller af. Derfor er spekulation i, hvad en ny vindmøllepark vil koste efter 25 år lige netop spekulation. Intet andet. I øvrigt er der jo intet der tyder på, at møllerne bliver billgere med tiden. Tværtimod!

Vildt så meget forudsætningerne kan tilbageberegnes efter det ønskede resultat.

Du lader som om at beslutningen om at opsætte en vindmøllepark i dag automatisk medfører beslutning om at opsætte tilsvarende vindmølleparker, når de gamle er udtjent i hele atomkraftværkets levetid. Og ikke nok med det, udgiften hertil sættes til prisen for de nuværende værker. Og gudhjælpende mig om PENGENE ikke også skal sættes af og placeres i en madras og låses inde i et pengeskab.

Lad mig tage dem bagfra.

1) Nutidsværdien af fremtidige penge er lavere end prisen i dag. At sætte de to lig hinanden fordi "man ikke kender den fremtidige løn og renteudvikling" er at tage den mest ekstreme, aldrig i verdenshistorien forekommende scenarie af dem du kunne have valgt. Som at regne med at en person, som er 50 år i dag vil have det samme helbred om 25 år fordi vi ikke kender hans fremtidige helbredshistorie. Du påfører projektet en kunstig udgift ved at sætte pengene af i dag i stedet for at tilvejebringe dem i fremtiden, alternativt sætter penge til at "arbejde" i de 25 år der går inden de (evt) skal bruges. Konservativt sat, så regn med at nutidsværdien af penge om 25 år er ca halvdelen.

2) Prisen for HRIII er betydeligt reduceret ift Anholt. Da vi taler om fremtidige parker er det ikke rimeligt at tage den park, hvis pris - ud over at være påvirket af helt ud over almindeligt dårligt politisk håndværk - udgjorde et peak på priskurven. Du regner som de politikere der byggede en togfond på forestillingen om en oliepris på $134/tønde, kun med den forskel at du I DAG ved at den pris du sætter er forkert.

3) Og endelig, så følger det bestemt ikke af beslutningen om at bygge vindmøller i dag at de skal erstattes af nye vindmølleparker når de er udtjent, slet ikke på akkurat samme teknologisk stadie som de i dag eksisterende. Her vender vi tilbage til din fundamentale usikkerhed om fremtiden: Kunne der være sket en udvikling indenfor vindmølledesign i tiden 2015-2040? Har udviklingen indenfor anden VE overhalet vind, også som løsning i Danmark? Er det lykkedes at tæmme fusionsenergi? Eller viser det sig at fissionsenergi rent faktisk er den eneste fornuftige energikilde? Alt efter svarene på de spørgsmål i 2040 har mulighed for at vælge næste energiteknologiske løsning. Hvis atomkraftanlægget skal nå at forrente sine kapitalomkostninger ifølge dine beregninger, så har vi først mulighed for at vælge om i år 2075. Man må håbe for dem, der ville vælge fissionsværker at svaret på det ovenstående spørgsmål er entydigt den sidste mulighed, både i år 2040 og i år 2065.

  • 15
  • 0

Ved ikke lige hvorfor login med FB resulterer i et gammelt profilbillede - nogen der har et bud?
Går ud fra at dit afsluttende spørgsmål går på vigtigheden af et vellignende foto?

  • 1
  • 0

Jesper

Den sidste påstand du fyrer af om at havvindmøller er dyre at vedligeholde i forhold til vindmøller på land er faktisk også kun rigtig uden en fremskrivning af fremtidens vindmølleteknologi. En hovedårsag til at man bygger større vindmøller til havs er at så er der færre møller som skal serviceres. En vigtig årsag til at havvindmøller længe har været subsidieret er at netop forholdene til havs fordrer fokusering på forenkling, konstruktionsprincipper og materialer der holder til de barske belastninger. Havvindmøller er nærmest vindmølleindustriens Leman løb, hvor man presser teknologier til det yderste. De løsninger man har fundet for at kunne klare forholdene til havs er også kommet vindmøller på land tilgode og har helt klart bidraget til at vindenergi i dag er den suverænt billigste energiform. Hvis man vurderer de resultater som man rent faktisk har nået med havvindmøller og forsøger at vurdere, hvor sandsynligt det er at man kan gøre noget ved de mest problematiske vedligeholdelseskrævende problemer, så må man konstatere at pålideligheden vil fortsætte med at stige og dermed at levetiden også vil stige, hvorimod kWh prisen vil falde.

Havvindmøller er ikke afkoblet fra konkurrence og skal før eller siden lukke gabet ned til solceller og landvindmøller. Hvis ikke industrien fortsætter med at vise resultater, så må man høre op med at subsidiere dem. d

Hinkley Point er en monumental misforståelse. Hvis det endelig skulle være KK, så havde det været billigere for alle at briterne købte en HVDC forbindelse til Sverige og de KK værker der nu lukkes eller tilsvarende købte nogle af de lukningstruede franske KK værker. Skulle det bare være faktorer billigere, mere sikkert, og mere pålideligt samt give adgang til regulerkraft, så skulle de nøjes med at bygge HVDC net til Island, Danmark og Norge.

Cameron er fracking nuclear forvirret og ligesom BP og Shell helt uden dybere forståelse for dynamikken i energimarkedet. Tilmed tyder meget på at BP udøver skadelig indflydelse på britisk politik. http://www.theguardian.com/environment/201...

  • 2
  • 0

Der er forskel på Leman og Le Mans :)

Leman kører med lastbiler og omkring Le Mans køres der med racerbiler.

Jeg har stor respekt for din indsigt Jens i energimarkedet, men skulle nogen råde mig tror jeg at både Shell og BP er lysår foran dig med hensyn til forståelsen af dynamikken i energimarkedet....sorry... men det tror jeg

  • 2
  • 3

I min barndom betalte vi 23 øre pr. kwh for 220 volt jævnstrøm. Det svarer til at vi i dag skulle betale vel omkring 10-15 kroner pr. kwh - eller mere.
I mellemtiden har vi fået køleskab, dybfrysere, vaskemaskiner elektriske pærer osv. som bruger væsentligt mindre strøm.

Timelønnen er i mellemtiden steget fra knap 5 kroner til mere end 100 kroner.
Så hvorfor jamre så meget over en pris på 2-3 kroner.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten