England: Nano-produkter er for farlige til at være økologiske
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

England: Nano-produkter er for farlige til at være økologiske

Den britiske økologiforening Soil Association vil fremover holde øko-stemplet langt væk fra produkter, der indeholder menneskeskabte nanopartikler.

Soil Association, der er den britiske søsterorganisation til Økologisk Landsforening, siger til Financial Times, at nanoteknologi i sundheds- og skønhedsprodukter »udgør en seriøs trussel for menneskers sundhed.«

Selvom fødevarer stadig er det største, økologiske marked, får beslutningen især betydning for solcreme og kosmetiske produkter, der er en af de hurtigst voksende økologiske industrier. Kosmetikindustrien benytter i stigende grad nanoteknologi med firmaer som L'oreal og Unilever i front.

Danmark følger måske trop

Hos Økologisk Landsforening, der er den danske forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere, har man endnu ikke taget formelt stilling til nanoteknologi.

»De sundhedsmæssige vurderinger af nanoteknologi i produkter halter bagefter den kommercielle udvikling, og derfor har vi brug for grundigere undersøgelser på området,« siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.

»Men i princippet tillader vi det ikke i dag, da vi opererer med forsigtighedsprincippet, at så længe der er sundhedsmæssigt ubesvarede spørgsmål, vil vi ikke anvende det,« uddyber han.

Men er det så ikke en god idé at melde lige så kraftigt ud, som Soil Association har gjort omkring produkter, der indeholder nanoteknologiske partikler?

»Soil Association beskæftiger sig meget med for eksempel kosmetikprodukter, der i højere grad indeholder nanopartikler i forhold til fødevarer, der stort set er det eneste, vi arbejder med.. Men vi vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt kommer med en lignende udmelding,« siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforening er netop gået i gang med at se nærmere på, hvordan man skal forholde sig til spørgsmålet om nanoteknologiske partikler i produkterne. Foreningen vil i den forbindelse også tage en snak med nanoindustrien herhjemme.

Soil Association certificerer 2.600 produkter fra 80 fabrikanter inden for sundheds- og kosmetikindustrien. Foreningen understreger, at boykotten af varer indeholdende nanopartikler ikke vil få nogen indflydelse lige med det samme, men er tænkt som et fremadrettet signal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må vel betyde at man ikke længere vil acceptere produkter, hvori der indgår brint, som er brændt af mennesker. Det derved fremkomne vand vil jo også være menneskabte nanopartikler.

Hvor langt skal hysteriet gå.

  • 0
  • 0

Vi kan sikkert finde andre gode eksempler på velkendte og uskadelige nanopartikler, men det ændrer ikke på, at vi stort set ikke aner, hvilke bivirkninger de mange andre kan have. At kunne drikke H2O betyder jo heller ikke, at alt med en kemisk formel er godt at slukke tørsten i.

Hvis jeg vil købe økologi, er det ud fra et ønske om 'rene' varer (og ditto frembringelse, men det er en anden side), og så vil jeg da ikke risikere, at varen er forurenet med ting, som vi kun har begrænset kendskab til. Det vil jo være analogt til at tillade nye og ukendte kemiske forbindelser i økologiske varer, så længe effekten af dem er ukendt.

  • 0
  • 0

Ja, man må have en godkendelsesprocedure på ukendte produkter - ikke geråde ud i det rene hysteri.

Sandsynligvis har vi hele tiden gået rundt i en bunke nanopartiker, siden det første liv opstod på Jorden.

Lige som det er sundere at spise genmanipulerede tomater, der gør planten modstandsygtig over for forrådnelsesbakterier, end at spise »økologisk« rød fluesvamp, så vil nogle af de naturlige nanopartikler [og nogle af de kunstigt fremstillede] være farlige, og andre helt ufarlige.

  • 0
  • 0

Kan eks. cellen reaktivt kompensere påvirkningen ?
Hvornår er "vi" i det kemiske system og hvornår i det biologiske(cellemembram) ?
Enhver organisme er et produkt af variationerne i omgivelserne(kompleks)
Hastigheden for fremkomsten af nye variationer og menneskets formeringshastighed ovs. osv

  • 0
  • 0

Enhver organisme er et produkt af variationerne i omgivelserne

Ja, det måtte "kontergan" (talidomid) ofrene i sin tid sanse, og derfor er det vigtigt at bevare en kritisk indstilling til ting der endnu er usikre.

Per Erik Rønne !

"Det må vel betyde at man ikke længere vil acceptere produkter, hvori der indgår brint, som er brændt af mennesker. Det derved fremkomne vand vil jo også være menneskabte nanopartikler."

Du kan forhåbentlig se at du er lidt for hurtig på aftrækkeren og at dette argument stinker.

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Det må vel være bekendt at en af grundene man forsker i nanopartiklerne er, at man har konstateret en stærk forøget katalytisk evne hos sådanne partikler. Her fra er det ikke langt at forstille sig at nogle af disse nanopartikler kan have en sådan virkning et uheldig sted i vore celler eller endda i arveanlægene.

Før man er sikker på at sådanne virkninger kun er tænkte eller overvurderet, må man som et ansvarlig menneske ty til at undersøge om det kunne forholde sig sådan. Alt andet er fuldstændig uansvarligt.

Der var engang hvor der blev solgt en "allround" medicin som indehold radiumsalte, fordi man TROEDE for meget. Stakkels patienter !! Skal vi blive ved med at eksperimentere med os selv som oplagt offer ??

DERFOR, undersøg disse forhold, for guds eller din egen skyld !

mvh Berndt

  • 0
  • 0

Jeg argumenterer for at nanopartikler indgår i naturen og altid har gjort det. Nogle er ganske ufarlige, andre er mutagene [og har vel derved haft betydning i udviklingshistorien], og at det samme vil være tilfældet for menneskeskabte nanopartikler.

Jeg argumenterer yderligere for, at man ikke skal gå i hysteri over nanopartikler generelt, men have en fornuftig godkendelsesprocedure for dem. Mon ikke de eksisterende godkendelsesprocedurer for kemikalier er gode nok? Eller skal de tilpasses til nanopartiklerne? Eventuelt være lige så strenge som for medicin?

For mange nanopartiklers vedkommende, som de kunstigt dannede vanddampe en brintdreven bil nødvendigvis må afgive til omgivelserne, burde en godkendelsesprocedure dog kunne være ganske kort ...

  • 0
  • 0

@ Per Erik Rønne

Du har ret at naturens egne nanopartikler ikke må skeles til, de har omgivet os gennem millioner af år.
Jeg tænker kun på de specielt fremstillede partikler og deres muligvis skadelige effekter af den omtalte art. Derfor synes jeg at det er anbragt at går ud fra at visse nano-stoffer KAN have den omtalte skadelige katalytiske virkning. Dette afhænger selvfølgelig i høj grad af hvad slags "stof" der er tale om.

Jeg ved ikke om du er bekendt med at man for nogle år siden har ytret tanken om at homogeniseret mælk indeholder så små fedtpartikler at de kan trænge gennem blodkarenes væg, hvad der igen kan bidrage til blodpropper og lignende. Dette er, hvis der er hold i sagen, en af grundene hvorfor man skal teste disse usikkerhedmomenter.

Derfor mener jeg at de eksisterende godkendelsesprocedurer for for kemikalier SKAL tilpasses nanopartiklerne.

  • 0
  • 0

En ordning, hvorefter de eksisterende godkendelsesprocedurer for kemikalier tilpasses nanopartiklerne, kan jeg ikke have noget imod.

Udarbejdelsen af sådanne godkendelsesprocedurer bør dog ikke trækkes unødigt ud, sådan som man har på fornemmelsen at det er sket / sker med proceduren for godkendelse af organismer der er genmodificeret efter moderne metoder [vore husdyr og de planter vi bruger i landbruget blev jo allerede genmodificeret tilbage i stenalderen].

  • 0
  • 0