England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning

1. februar 2021 kl. 17:0020
England forbereder klimatopmøde - og åbner kulmine med landets største CO2-udledning
Illustration: Wyoming Mining Association.
Mens den britiske regeringen forbereder det internationale klimatopmøde COP26, er det besluttet at åbne en ny kulmine, der vil udlede 400.000 ton CO2-ækvivalenter om året.
Artiklen er ældre end 30 dage

Storbritanniens uafhængige klimaudvalg Climate Change Committee er bekymret over planerne om en ny kulmine i Cumbria i det nordvestlige England, som forventes at producere mere CO2-emission end nogen anden kulmine i Storbritannien.

De ellers godkendte planer om en ny kulmine i Cumbria vil øge klimaaftrykket og efterlade et negativt indtryk af Storbritanniens indsats mod klimaforandringer, lyder advarslen fra klimagruppen Climate Change Committee (CCC) nu i et brev til minister for Bolig, Lokalsamfund og Lokale myndigheder I Storbritannien, Robert Jenrick.

Advarslen kommer, efter at ministeren tidligere på måneden besluttede ikke at indlede en undersøgelse af planerne om den nye kulmine, der skal opføres nær Whitehaven i Cumbria i Nordvest-England.

Hensigten er at udvinde kokskul til produktion af stål, og planerne blev godkendt af amtsrådet i Cumbria i oktober sidste år, ifølge The Guardian.

Vil øge den globale udledning

I brevet skriver formand for CCC, Lord Deben, at mineplanerne i Cumbria er et stort tilbageskridt for klimaindsatsen i Storbritannien:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Åbningen af en ny dybkoksmine i Cumbria vil øge den globale udledning og vil have en mærkbar indvirkning på Det Forenede Kongeriges juridisk bindende kulstofbudget.«

Det fremgår desuden af brevet, at minen forventes at øge Storbritanniens udledning med 400.000 ton CO2-ækvivalenter om året, hvilket er mere end den forventede udledning fra alle åbne miner i Storbritannien frem mod 2050.

Beslutning går imod klimaambitioner

Regeringens beslutning om ikke at skride ind over for planerne om den nye koksmine sker sideløbende med, at Storbritannien er i gang med forberedelserne til at afholde det internationale klimatopmøde COP26 i Glasgow i november. Her er et af punkterne på dagsordenen en ambition om at udfase kulindustrien fra elektricitetssektoren allerede inden 2024.

Formanden udtrykker derfor også sin bekymring over signalværdien i at godkende mineplanerne frem mod klimatopmødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg anerkender, at der altid er forhold og kompromiser med bredere mål, såsom den bemærkelsesværdige stigning i lokal beskæftigelse af tage højde for. Det er ministeren, der skal beslutte, hvordan indsatsen skal nås, men det er dog vigtigt at pointere, at denne beslutning giver et negativt indtryk af Storbritanniens klimaprioriteringer frem mod COP26,« skriver Lord Deben.

Minedrift forurener mere end først antaget

Noget tyder også på, at kuldriften har endnu større indvirkning på forureningen, end man hidtil har troet. En ny amerikansk undersøgelse , der blev præsenteret ved dette års møde i den amerikanske geofysiske union, estimerer, at viser, at emissionen af metan fra kulminedrift er 50 procent højere, end tidligere forskning har vist.

De nye resultater skyldes hovedsageligt, at forskerne har fundet frem til, at der fortsat udsendes en stor andel metan fra de mange tusinde miner, der ikke længere er i brug, og at der tilsyneladende er et højere metanindhold i kul, end man tidligere har troet.

I et svar til CCC’s brev skriver en talsperson for regeringen, at tilladelsen til den nye kulmine ikke vil blive trukket tilbage, og rådsmedlemmer fra amtsrådet i Cumbria har i en udtalelse til BBC udtalt, at der ikke foreligger en valid grund til at nægte minetilladelsen, og påpeger, at minen vil give nye lokale beskæftigelsesmuligheder.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
4. februar 2021 kl. 18:07

Det korte svar er nej Karsten .

Det mere udførlige er, at når man har dannet en lysbue, er øvelsen at holde afstanden til smeltebadet i de forskellige svejseretningerretninger. I CO2 svejsning kortslutter man tråden så der kommer en gnist og trækker lidt tilbage når gnisten er synlig, så man bibeholder lysbuen. Begyndere har altid svært ved at flytte tråden rettidigt så der sker at tråden hænger fast i emnet.

Elektroder korslutter man på samme måde . Men alt efter hvilke type man har med at gøre er føringen forskellig. ESAB OK 4332 kan støttes mod emnet, da lysbuen smelter jernet i elektroden op således at belægningen danner en kegle formet hulning hvori lysbuen er beskyttet. Idiot elektroden også kaldet. Dens søster OK 4615 kan man ikke svejse kantsømme med uden uden lysbue, men med 50 % overstrøm kan man svejse lodret faldende flotte kantsømme, med emne kontakt, med denne elektrode.

19
4. februar 2021 kl. 17:21

RE: Hvis man har lyst til at studere elskrotovne kan det gøre her. Ja Bjarne. Det er den gammelkendte elektroovn, (den står f.x. i Frederiksværk) det er en lysbueovn. Den er fin til at smelte skrot i, men at anvende den til at udvinde nyt jern af malmen er en ganske anden sag. Til smeltning af skrot kan man også bruge induktionsovne, det gør f.x Vald. Birn i Holstebro, eller gjorde det da jeg arbejdede med støbegods derfra. Induktionsovne anvendes heller ikke til udvinding af nyt jern. Hvis du vil anvende en elovn til udvinding af nyt jern kræver det en ovn som jeg ikke har hørt om (endnu), jeg troede i mit første indlæg, at jeg kunne blive oplyst om nyere teknologi. Hvis der ikke findes nyere teknologier på området, er det rent klimamæssigt blot et spørgsmål om det er britterne eller andre, som udleder mindst CO2 pr tons nyt jern.

Angående svejsning er vi altså enige om ikke at kortslutte, men at afvente en gnist. :)

17
3. februar 2021 kl. 22:26

Karsten jeg tror dig, men jeg har haft svejsning som speciale.

Jeg har teknikum elever, der når de møder mig face to face igen 25-26 år efter jeg underviste dem, spørger mig. om jeg kan huske, hvorledes jeg bedømte deres evner for svejsning.

Nemt sagde jeg. Rådet var : " Du burde gå i lære som bager, hvis du ikke klarer dine eksamener her".

Ved TIG svejsning skal man bestemt ikke kortslutte(røre emnet) med wolfram spidsen, da den mistet sin spidshed, men afvente, at startimpulsen danner lysbuen.

Ligeså har jeg været med til at genopbygge skrotværket i Frederiksværk tre gange, på grund af ovneksplosioner, efter det blev Ukrainsk ejet af Voskla steel, i perionden 2004-2009. Og værket er bestykket med Italiensk Danielli udstyr, hvor elektroderne er 50x 50 x 500 cm lange. Værket er tilsyneladende ikke kommet igang igen efter den sidste ovneksplosion i 2008.

https://www.tv2lorry.dk/lorryland/kraftig-eksplosion-lukker-stalvaerk-i-frederiksvaerk

15
3. februar 2021 kl. 21:55

Hvordan Carten stavede mit navn Karsten ?

12
3. februar 2021 kl. 17:38

Jeg tænder en beklædt elektrode ved at stryge beklædningen så der fremkommer gnister, fra selve elektroden til emnet. jeg tænder en wolframelektrode i TIG svejseren ved at holde den tæt på emnet så der springer en gnist fra elektrode til emnet. det er i al fald hensigten, men med mine rystende hænder sker det at jeg rører emnet med elektroden, så sliber jeg den og forsøger igen. Derfor er jeg tilhænger af højspændingstænding, den kan også til tider få mig i et gevaldigt dansemood.

11
3. februar 2021 kl. 17:11

Hvordan tænder du da en svejseelektrode Karsten?

@ Bjarke

Det gør man da i hvert fald ikke ved "kortslutte" så den sætte sig fast på materialet. Du starter svejsningen ved at "stryge"elektroden. Derefter skal du holder du den igang ved at holde den lille afstand. Der er elektrode typer det går meget nemt med og der er special elektroder som kræver meget øvelse. Det et håndværk som meget andet.

10
3. februar 2021 kl. 17:01

Hvordan tænder du da en svejseelektrode Karsten?

9
3. februar 2021 kl. 10:44

Argh Bjarne Man sænker altså ikke grafit elektroderne ned i smeltebadet. Man holder elektroderne over (skrot)jernet og tænder en lysbue, det virker uanset om det er frisk koldt stål i starten af processen eller et smeltebad.

Hvis man rørte smeltebadet med elektroden ville det jo kortslutte, ligesom når svejseelektroder eller volframelektroden bliver dyppet ved lysbuesvejsning.

Alt dette har rent fatisk intet med udvindingen at gøre. Forsøg med brint lyder godt men er det en udviklet til en anvendelig fuldskala proces? Eller er det håbefulde eksperimenter i forsøgsafdelinger?

8
2. februar 2021 kl. 22:34

Bliver CO også anvendt til opvarmning af den friske luft til højovne for at gøre dem mere enegieffektive . Tidligere sagde man at et kg stål kostede et kg CO2 til atmosfæren. Idag er de mest effektive værker, nede på 0,46 kg CO2 per 1 kg fremstillet stål fra jernmalm.

7
2. februar 2021 kl. 18:35

Den dannede gas kaldes by gas og anvendes som sådan, men også til opvarmningen af højovnenes friskluftsindtag.

Det er fint nok, men hvor vil man lave kullene om til koks, og er der aftagere til bygassen i nærheden?

Som sædvanlig så ønsker man det ikke baghaven, så alternativet til kulminen er at importere koks andre steder fra. Så er det ikke vores problem med CO2 og andet. Man kunne også importere jernet andre steder fra, så klimaglorien rigtig kan skinne i sin fulde glans.

6
2. februar 2021 kl. 14:34

Google er din ven Svend.

Den dannede gas kaldes by gas og anvendes som sådan, men også til opvarmningen af højovnenes friskluftsindtag.

5
2. februar 2021 kl. 14:31

Kan kun fremstilles fra jernmalm med kul(koks), hvorimod genbrugsskrot kan smeltes til genanvendelse i elektroovne . Koks anvendes for det er afgasset kul som er renere kulstof end kul.

Til genbrug anvendes elektro ovne, som deler sig i to typer ovne.

Induktionsovne anvendes til mindre og kostbare raffinerede produktioner af værktøjsstål og rustfrit stål.

De meget store ovne er baseret på modstandsopvarmning, ved hjælp af grafit elektroder der er nedsænkede i smeltebadet. Sliddet på disse grafit elektroder giver, ligesom ved aluminiumfremstilling CO2 dannelse, da grafit som bekendt også er kul.

3
2. februar 2021 kl. 12:25

God forklaring fra Jesper. Kan den uddybes? Er der andre metoder til afiltning af jernmalmen og dermed fremstilling af jern/stål? Hvis der idag ikke findes mindre forurenende metoder, er det måske ikke den dummeste produktion at starte. Man må overveje tons udledt CO2 pr. produceret tons stål her versus andre steder, før man skyder projektet i sænk.

2
1. februar 2021 kl. 20:34

Der er tale om udvinding af kul til fremstilling af metallurgisk koks. Det er næsten rent kulstof som anvendes til at omdanne jernmalm til metallisk jern ved at trække ilt ud af malmen og omdanne den til CO2. Det kræver stor renhed for ikke at forurene metallet.

1
1. februar 2021 kl. 18:51

Hvordan bliver kullet i minen til kokskul?