Enghave Brygge: Vrede over 292.000 kvadratmeter byggeri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Enghave Brygge: Vrede over 292.000 kvadratmeter byggeri

En kanalby næsten lige så stor som Christianshavn mellem gasværksgrunden ved Fisketorvet, H.C. Ørstedværket og Islands Brygge i Københavns sydhavn er i relativ ubemærkethed under forberedelse. Siden Københavns Kommune i juni sendte VVM-redegørelsen for området i høring, er en stigende utilfredshed dog begyndt at tage form, og da den offentlige høringsfase sluttede tirsdag i denne uge, lå der 38 stærkt kritiske indsigelser.

Forbilledet for bydelen er Amsterdam, og den vil efter planen blive anlagt på inddæmmet land i form af ti øer. Over en 700 meter lang strækning kommer den til at indsnævre havneløbet med en tredjedel eller 120 meter.

Anlægget af kanalbyen skal ske i flere etaper over en periode på fem-ti år med tre forskellige bygherrer.

Når Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i løbet af efteråret har vedtaget lokalplanen for Enghave Brygge, kan næste fase i byudviklingen ved H.C. Ørstedværket i Sydhavnen gå i gang

For som Københavns Kommune og dens jordbesidder, byudviklingsselskabet By og Havn, ser det, har Sydhavnens gamle industrikvarterer potentiale for flere boliger og mere erhverv. Helt nøjagtig 2.400 boliger og 1.600 arbejdspladser inden for service og erhverv på Enghave Brygge.

Anlagt mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd opfatter kommunen Enghave Brygge som et ’missing link’ i en helhedsplan for Sydhavnen.

Det knap 200.000 kvadratmeter store område har også mange modstandere. En vigtig årsag er, at kanalbyen, i modsætning til Enghave Brygges næsten 400 år gamle forbillede, vil blive anlagt på forurenet grund.

I og med at det er et tidligere havne- og industriområde ved H.C. Ørstedværket, som er grundlag for det kommende højprofilerede boligområde, er der også store miljørisici. Og efter manges mening tager VVM-redegørelsen for Enghave Brygge alt for let på de risici med sin konklusion om, at der ikke er nogen problemer i forhold til forurening.

Overordnet fastslår Hans Christian Karsten, chef for Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse:

»VVM er ikke der, hvor vi stiller skarpe krav til konkrete ansøgninger, men hvor vi vurderer risici ved projektet.«

Mange millioner kroner dyrere

Ifølge kommunen behandler VVM’en ‘de miljømæssige virkninger på miljøet ved etablering af ti boligøer og udgravning af kanaler ved Enghave Brygge. Projektområdet inkluderer 35.000 kvadratmeter vandareal, der skal landindvindes til boligøer, samt udgravning af 30.000 kvadratmeter kanaler og havnebassiner. Miljøpåvirkningerne fra andre dele af byudviklingsprojektet indgår også i VVM- redegørelsen.’

Men både borgere og en række miljø- og friluftsaktører som Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet, Havnelauget, en husbådforening og flere roklubber frygter, at udgravning af kanaler i meget forurenet industrigrund og opfyldning af 35.000 kvadratmeter vandareal, der skal landindvindes til de ti boligøer, vil medføre problemer med miljøet og med vandgennemstrømningen. Det vil også fordyre projektet med flere hundrede millioner kroner i forhold til at bygge på land, mener de.

Naturfredningsforeningen peger på, at Orbicons VVM-redegørelse som følge af Københavns Kommunes dobbeltrolle som jordejer og VVM-myndighed tegner et skævt billede og ikke lever op til de krav, som Kystdirektoratet for et år siden stillede.

Olie og kul sviner

I Danmarks Naturfrednings københavnsafdeling undrer næstformand Erik Jacobsen sig over, at de 29 prøveboringer, rådgiverfirmaet Orbicon i sin VVM-analyse har foretaget for at finde frem til forurenede områder, ikke er foretaget, hvor risikoen for forurening er størst:

»Boringerne dækker f.eks. ikke det areal, hvor kullene og senere olien kom ind med skib. Selv om det blev håndteret i store tanke oppe ved selve værket, blev det jo håndteret på kajen, hvorfra det blev pumpet i store ledninger op til værket. Særligt før i tiden kunne man ikke undgå spild,« siger Erik Jacobsen, der har skrevet en indsigelse på vegne af Danmarks Naturfredningsforening.

»H.C. Ørstedværket, der blev indviet i 1920, har i mange år kørt på olie og kul. Når man håndterer det, sviner man,« fastslår han.

Desuden er H.C. Ørstedværket anlagt på opfyldning, bestående af bl.a. gasværksrester. Alle andre steder i København, hvor man har bygget på opfyldning, f.eks. Nordhavnen og Sydhavnstippen, har været meget forurenet. Fra eksempelvis anlægsarbejdet på Øresundsforbindelsens landanlæg, hvor man i tilsvarende opfyldninger stødte på forureninger i et seriøst omfang.

»Dengang skulle man af med jorden og har hældt den ud læs for læs uden at isolere den og højst lavet en spunsning.«

Erik Jacobsen advarer om, at forureningen vil udgøre en potentiel miljørisiko, hvis man ikke fra starten fjerner alt:

»Forureningen vil sive ud i havnen eller i den kunstige kanal. For når det regner på olieforurenede arealer, skylles forureningen stille og roligt ud, som man allerede kan se det efter regnvejr i Tømmergraven, hvor husbådene ligger.«

I kommunens baggrundsmateriale fra før VVM er næsten alle matrikler på Enghave Brygge forurenet. Den kortlægning er sket på grundlag af de aktiviteter, f.eks. petrokemisk industri, der har været på matriklerne.

På den baggrund undrer Erik Jacobsen sig over, at den kortlagte forurening ikke afspejles i resultatet fra prøveboringerne, og han hæfter sig ved, at de 29 prøveboringer i forhold til arealets størrelse er langt færre, end når der ved andre anlægsprojekter bliver VVM-undersøgt arealer med tilsvarende forurenende aktiviteter.

Men den bekymring afviser centerchef Hans Christian Karsten:

»Der har været gennemført prøveboringsprocedure fuldstændig som ellers. De prøveboringer, der nu er blevet gennemført, er en screening af den forurening, som projektet risikerer at støde på, når anlægsarbejdet går i gang.«

»Det sker for at sikre, at anlægsarbejdet ikke støder på ukendte og usædvanlige forhold. Og grundlæggende er Orbicon ikke stødt på noget nyt eller overraskende. Vi er i en storby, og i en storby vil man altid støde på fortidens synder,« forklarer Hans Christian Karsten.

»Men som myndighed vil vi selvfølgelig stille meget detaljerede krav til bygherrerne, både om at få eksempelvis flere boreprøver og om at anvende bestemte anlægsmetoder og om, hvorvidt jorden kan anvendes til landindvinding eller skal deponeres.«

Hans Christian Karsten afviser også Erik Jacobsens formodning om, at det ‘bekvemme’ resultat skyldes, at Københavns Kommune har blandet sin kasket som VVM-myndighed sammen med sine interesser som jordbesidder og som sådan pustet Orbicon varmt i nakken, selv om han erkender, at kommunen i sin egenskab af VVM-myndighed på land bestemmer, hvad den vil have undersøgt.

Har kommunen ikke en dobbeltrolle som myndighed/grundejer/arealudvikler i dette tilfælde?

»By og Havn er et selvstændigt selskab, men jo, kommunen har som i mange andre sager en dobbeltrolle ved at være medejer af By og Havn, på samme måde som kommuner altid har skullet varetage opgaver som VVM-myndighed på den ene side og som grundejer og medejer af mange forsyningsvirksomheder på den anden side.«

Giver det problemer?

»Nej, ikke et særskilt problem på Enghave Brygge-projektet, for som miljømyndighed er vi bare optaget af at gøre vores arbejde ordentligt.«

Synes du, at den VVM-analyse, kommunen har bedt Orbicon udføre af projekt Enghave Brygge, undersøger det, som kommunen og Kystdirektoratet, nu Trafikstyrelsen, har krævet undersøgt?

»Som myndighed på den del af projektet, der ligger på land, vurderer jeg, at vi har fået et fornuftigt overordnet billede af en anerkendt rådgiver.«

Orbicon lavede VVM-redegørelsen på fire måneder. Er det ikke meget kort tid?

»Det afhænger jo også af, hvor mange kræfter rådgiveren sætter af, og af, at det ikke er første gang, vi laver byomdannelsesprojekt i havnen. Problemstillingerne omkring hydraulik, vandkvalitet osv. er ikke kommet helt bag på os. Dem har vi på forhånd vidst var vigtige at få undersøgt,« siger Hans Christian Karsten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt "normalt" i Københavns kommune, at man bærer dobbeltkasketter - og groft benytter sig af det. Bare et enkelt andet eksempel:

Ved et byggeprojekt til et kommunalt institutionsbyggeri i Eskildsgade på Vesterbro (opført i 2011) tilsidesatte kommunen fuldstændigt lokalplanens (nr. 275) bestemmelser på stort set alle punkter. Med en enkelt håndbevægelse dispenserede man fra alt hvad der var i vejen fra planerne og tilsidesatte alle indsigelser. Det gælder for det første bestemmelserne om ny bygnings ydre fremtræden herunder vinduer og døre m.v, der skulle harmonere med den øvrige randbebyggelse. I stedet har man opført en stor grim betonklods med runde huller som vinduer. Hvor lokalplanen foreskrev at taget skulle have høj rejsning, har man lavet fladt tag. Det gælder endvidere bygningens anvendelse, der skulle være boliger med eventuelt erhverv i stueetagen. I stedet blev det en børnefabrik i 4-5 etager med udvendige legepladser på etagerne. Det gælder også bygningens højde, hvor den nu er ½ etage højere end foreskrevet i lokalplanen. I stedet for reglen om én parkeringsplads per 100 kvadratmeter etageareal - har man valgt ikke at lave nogen overhovedet.

I øvrigt måtte der af hensyn til de omkringboende beboere ikke være "støjende erhverv", men i dag er der et støjhelvede i dagtimerne fra skrigende børn på de udvendige legepladser som medfører at de omkringboende må lukke døre og vinduer for at få ørenlyd.

Nabohøringen var yderst begrænset til de allernærmest boende med 14 dages svarfrist. Ikke engang beboerne lige overfor på den modsatte side af gaden som blev stærkt berørte - blev hørt. Sikkert ud fra devisen om, at jo færre man spørger, jo mindre brok og indsigelser. Og sådan kunne man blive ved.

Svar på vore velbegrundede og detaljerede klager til natur- og miljøklagenævnet blev af nævnet udsat gang på gang og blev først færdigbehandlet da huset var færdigt. Og "selvfølgelig" med et blankt afslag på vore indsigelser.

Havde det været en privat bygherre der havde opført huset - havde de sikkert fået påbud om at rive det ned igen.

Det fortæller bare en hel del om kommunens arrogance og manglende respekt for borgerne. De gør fuldstændigt som det passer dem.

  • 14
  • 1

Selvfølgelig er det et problem med dobbeltrollen som både aktør og kontrollør, men når det nu ér spillereglerne, kan vi så ikke få lidt mere præcise oplysninger på bordet om hvad der reelt er galt med VVM-undersøgelsen. Med de få oplysninger jeg kan se ovenfor, så kan kommunens afvisning af at der ikke er noget galt sagtens være korrekt. Hvad skulle have være gjort anderledes? Hvor mangler man at lave prøveboringer? Hvorfor?

  • 1
  • 0

Med en del baggrundsviden i internationale byudviklings projekter, ville det være interessant at få frem i lyset hvem Nordic Property Vision i virkeligheden er. Og belyst hvilke danskere som indgår i ejerkredsen, især skal man lede efter politikere, embedsmænd og familiemedlemmer af disse?

  • 3
  • 0

Nordic Property Vision (NPV) repræsenterer K/S Enghave Brygge København II, der ejes af Tabari-familien. Mr. Khaldoun Tabari ejer 40 % af aktierne i Drake & Scull International PJSC, som er et arabisk selskab med hovedsæde i Dubai, og med forbindelser til Goldman Sachs.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten