Engelske ingeniører udvikler mekanisk lungeventilator
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Engelske ingeniører udvikler mekanisk lungeventilator

Mange lande frygter at mangle respiratorer når, corona-epidemien topper. Illustration: Bigstock/aksay

I England er et hold forskere i gang med at udvikle en prototype på en lungeventilator, der kan produceres med udstyr og værktøj, som er tilgængeligt i små og mellemstore virksomheder eller på universiteter. Det skriver Oxford Universitet i en pressemeddelelse.

Holdet bag prototypen består af ingeniører, anæstesilæger og kirurger fra Oxford Universitet og King’s College London.

Prototypen kommer til at være frit tilgængeligt for lokale virksomheder, der ønsker at producere lungeventilatoren. På den måde håber forskerne at kunne øge Storbritanniens respiratorkapacitet, så sundhedsvæsenet bedre kan matche presset under corona-epidemien.
»Normalt er det en enorm opgave at udvikle medicinsk udstyr som dette, og det tager år. Vi har designet en enkel og robust ventilator, der løser en specifik opgave med de meget syge patienter under krisen,« siger professor Farmery fra Oxfords afdelingen for Klinisk Neurosciences i pressemeddelelsen.

De bedste folk

En prototype, der opfylder de britiske sundhedsmyndigheders kvalitetskrav, er efter alt at dømme klar i løbet af et par uger, og i løbet af få måneder bør der være etableret produktionsfaciliteter.

»Denne ekstraordinære situation kræver en ekstraordinær indsats og vi har samlet alle talenter i et helt særligt team, der kombinerer årtiers erfaring, med brillante innovatører og meget dygtige teknikere,« siger professor Mark Thompson, fra Oxfords afdeling for ingeniørvidenskab.

Læs også: Sundhedsstyrelsen: 827 corona-patienter vil ligge i respirator når epidemi topper

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingeniøren kunne forleden berette om store danske virksomheder som "ville deltage".

Hvad foreligger der konkret her? Novo, Grundfos, Lego, samt diverse laboratorier på universiteter mv. blev nævnt.

Er der initiativer som det i Oxford herhjemme? Altså ikke firmaer med kendt teknologi der måske ville kunne bruges til "et eller andet" - men målrettede projekter som det i Oxford, med de nødvendige kombinationer af eksperter fra mange forskellige discipliner?

Fra Korea har man følgende lille app, som kan bruges til at advare folk om hvor der er konstateret smittede og hvor smittede færdes i real time. Folk bruger den også til at checke om de har været i nærheden af kendte smittesteder. Den kan laves så personer ikke nævnes ved navn - men "omtrentligt". Folk som ikke er smittebærere (efter overstået sygdom, med efterfølgende test) kan få et godkendelsessignal i appen , som derfor kan bruges til at verificere folks tilstand - glimrende som værktøj til at få hjulene igang igen, da de der ikke smitter jo så kan tillades at lave det de vil - andre må så nøjes med at blive stoppet hvis de indlader sig på ting myndighederne har sat restriktioner på.
https://deutsch.rt.com/international/99818...
Efter sigende er Statens Serium Institut igang med at undersøge mulighederne for at implementere lignnede apps herhjemme. Glimrende initiativ fra den kant!

  • 6
  • 1

U.K. er kun en måned bagud i forhold til Italien, kan de nå at have systemerne fuldt implementeret, med samme kvalitet behandling for corona patienter som eksisterende udstyr, ellers er det kun tomme løfter for at berolige folket.

Artiklen taler om få måneder, det giver ikke mening.

Eksisterende producenter må kunne booste deres produktion hvis de har måneder til det.

  • 3
  • 1

"Boffinry" er en särlig Engelsk WW-II-ting, noget der skal indgyde håb i befolkningen.

Det behöver ikke rigtigt at fungere i praksis. Det kommer nok af at man under krigen formåede med success at producere STEN-guns på alle (u-)mulige steder, og disse fungerede udemärket (fordi de var designet til at blive lavet på 'amatörbasis'), men man taler ikke så meget om andre 'innovationer' som paragliders, de flydende tanks eller fosfor-håndgranaten.

I realiteten er man nok nödt til at stole på at folk som faktisk ved hvad de laver, som 'Smiths Group' kan rampe produktionen af deres 'paraPac' hurtigt nok, eventuelt starte parallel produktion hos andre firmaer.

  • 4
  • 0

Ideen om at spore smittede og vise dem frem i real-tid ligner et quick-fix, men øvelsen vi allesammen deltagere i lige nu handler om at redde samfundet.
Det er overordentlig vigtigt at huske på hvad det er for et samfund vi ønsker at vende tilbage til.

Det er jo ikke smart at komme til at afmontere vores samfund ved et uheld fordi vi troede at det kunne redde os på den korte bane.

Så vi må og skal slå koldt vand i blodet og ikke indfører masse udpegnings værktøjer.

Edward Snowden var ude med nogle gode pointer og advarede om stort set det samme:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/snowden-ha...

  • 2
  • 3

Måske nogen maskin- og produktionsingeniører, læger og sygeplejersker

.. og robotingeniører.

Open source project fra MIT
https://e-vent.mit.edu/

samt meget god forklaring af hvad en alm respirator kan:
https://www.youtube.com/watch?v=i6hmGVBbIJk

Udover det mekaniske system, kræves et godt kontrolsystem. MIT folkene understreger at: any low-cost ventilator system must take great care regarding providing clinicians with the ability to closely control and monitor tidal volume, inspiratory pressure, bpm, and I/E ratio, and be able to provide additional support in the form of PEEP, PIP monitoring, filtration, and adaptation to individual patient parameters.

  • 3
  • 0

Benny Olsens

"U.K. er kun en måned bagud i forhold til Italien, kan de nå at have systemerne fuldt implementeret, med samme kvalitet behandling for corona patienter som eksisterende udstyr, ellers er det kun tomme løfter for at berolige folket.

Artiklen taler om få måneder, det giver ikke mening.

Eksisterende producenter må kunne booste deres produktion hvis de har måneder til det."

Danmark er præcist 14 dage bagud i forhold til Spanien og UK er bestemt deværre langtfra 30 efter Italien.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig koster udvikling måske penge til stumper mv.
Men HVIS et initiativ er lovende, så MÅ arbejdskraft kunne sættes fri af de respektive arbejdsgivere.

Normalt går "udviklongsmidler" til lønninger. DET bør ikke være tilfældet nu.

Og hvis ressourcer ikke frigives af arbejdsgivere, så synes pressen at være et pressionsmiddel.

PS: Med fare fore en sky af down votes: jeg har det SÅ SVÆRT med beaukrati og lignende hindringer i denne tid.....

GO DO IT !

  • 2
  • 0

De blev dengang kaldt jernlunger

Jernlunger anvender negativt ydre tryk til at udvide patientens lunger, moderne respiratorer anvender et positivt indre tryk til at gøre det samme.
Strengt taget tror jeg at de moderne maskiner der anvender positivt tryk er betydeligt sværere at få til at virke korrekt, dvs på en måde der ikke ødelægger patientens lunger.
En gammedags jernlunge burde man kunne bygge relativt simpelt, f.eks af mdf plade. Så vidt jeg husker kræver en jernlunge omkring 20cm vandsøjle i negativt tryk. Det burde kunne tilvejebringes med en støvsuger og en 3D printet klapventil styret af en Arduino.

Nogle på Københavns Vestegn der er med på et frisk lille byggeprojekt i menneskehedens tjeneste?

  • 5
  • 0

Nu gør en respirator det jo ikke alene. I så fald kunne man jo nærmest bare indlægge folk derhjemme og levere respiratoren til døren.
En gæst på DR1 kunne i går oplyse at det kræver 5 specialsygeplejersker at passe en intensivpatient i respirator.
Men ideen er helt sikkert god, der bare følge et antal specialtrænede medarbejdere med hver respirator.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten