Engelsk træ-byggeri rejst i rekordfart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Engelsk træ-byggeri rejst i rekordfart

Illustration: Waugh Thistleton / Youtube

Det er nok de færreste, der forbinder England med træhuse, og i endnu mindre grad den betontunge metropol i sydøst.

Det til trods har London-virksomheden Waugh Thistleton Architects alligevel tegnet højhuse i massivtræ – også kendt som krydslamineret træ – i snart 15 år.

»Det hele begyndte med en lille tilbygning i massivtræ i 2004,« fortæller Kirsten Haggart, arkitekt og partner i Waugh Thistleton.

»Vi valgte massivtræ, fordi bygningen lå så indeklemt. Det var vanskeligt at komme til med betonkanoner og lastbilanhængere, og beboerne i nabolaget ønskede mindst mulig støj fra byggeprocessen. Med elementer af massivtræ færdigproduceret på en fabrik fik vi gennemført arbejdet på én dag. Det var virkelig en øjenåbner. Vi opdagede, hvor let det er at bygge med massivtræ, og bestemte os for at prøve det på et større projekt,« siger Kirsten Haggart.

Projektet, hun taler om, hedder Murray Grove og stod færdigt i 2009. Dengang var det verdens højeste boligblok opført udelukkende med massivtræ i de bærende konstruktioner. Kirsten Haggart var selv arkitekt på projektet, som ligger i bydelen Hackney i London. Underetagen er dog af beton.

»Den fungerer som fundament for skelettet, der er sat op som en bikube af træ-elementer,« forklarer hun.

Otte etager på 27 dage

Konstruktionen er afstivet med massive elevator- og trappeskakter og balustrader, fortæller hun. Både bærende vægge, skakter og gulvbelægningen er af træ i den otte etager høje bygning. Der er ingen beton i etageadskillelsen, som det er ellers er tilfældet i de rekordhøje norske bygninger Mjøstårnet og Valle Wood.

Med præfabrikerede massivtræ-elementer tog det kun 27 dage at færdiggøre råhuset for fire erfarne østrigere, hævder Kirsten Haggart.

»De arbejdede hurtigt, men de var nok ikke helt glade for alle vores sikkerhedsforskrifter. Det er noget helt andet at bygge i en storby som London end ude på landet i Østrig,« siger Kirsten Haggart og ler.

Fem–seks uger lyder af meget lidt?

Murray Grove er konstrueret som en bikube. Illustration: Julen Perez

»Ja, montagen gik som en leg. Elementerne blev fæstnet løbende med vinkelbeslag med 30 til 40 centimeters mellemrum. Alle huller og åbninger var udskåret på forhånd. Vi havde ikke engang brug for en tårnkran; alt blev løftet på plads med mobile kraner,« erindrer arkitekten.

Fem måneder efter rejsegildet kunne køberne af de 29 lejligheder, som bygningen består af, hente deres nøgler og flytte ind. På det tidspunkt var også interiøret klar.

»Alt handler om planlægning. Vi bruger BIM til alt, så fabrikken, som producerede massivtræ-elementerne, skulle bare have den digitale tvilling, så de kunne programmere maskinerne. Elementerne blev leveret med vinduer og døre og alle huller færdiggjort og boret med millimeterpræcision. Vores elektrikere og vvs’ere var imponerede. De er ikke vant til, at alle mål og vinkler stemmer. De skulle ikke tilpasse noget som helst for at kunne udføre deres opgaver. På den måde sparer vi selvfølgelig tid, og projektet var da også klar før deadline,« siger Kirsten Haggart.

Det tog fire østrigere 27 dage at rejse dette otte-etagers byggeri i London.

Luftkvalitet som bonus

Bygherren var et privat, konservativt og som udgangspunkt ret skeptisk ejendomsselskab, beskriver Kirsten Haggart.

»For at overbevise dem tog vi dem med til fabrikken i Østrig, hvor vi blandt andet fik foretaget akustiktests. Det gjorde udslaget,« siger hun.

Lydisoleringen viste sig at være bedre, end det byggeforskrifterne i London forlanger. Det samme gjaldt for luftkvaliteten, som blev målt, da bygningen stod klar. Den bestod med bravour.

»Det sjove er, at vi ikke havde gjort noget for at forbedre hverken akustik eller luftkvalitet, det kom som en ren bonus,« siger Kirsten Haggart.

Importerer I alle træmaterialerne fra Østrig?

»Ja, vi bruger tre forskellige fabrikker: KLH, Binder Holz og Stora Enso,« svarer Kirsten Haggart.

Sidstnævnte er af finsk-svensk herkomst, men har også en fabrik i Østrig.

Kan bygge over tunneler

Efter Murray Grove-projektet etablerede Waugh Thistleton sig som et førende arkitektkontor for store massivtræ-projekter i London. For Murray Grove modtog de RIBA President's Award for Research. Otte år senere, i 2017, samlede de al deres erfaring i projektet Dalston Works, som de indtil nu har modtaget ni udmærkelser for. De fleste har med bæredygtighed at gøre.

Rambøll UK var med til at projektere bygningen.

»Det er den højeste træbygning i verden,« erklærer Kirsten Haggart, men da hun bliver udfordret på, at det muligvis er det norske Mjøstårnet, sukker hun:

»Aha? Du, det der ændrer sig hele tiden. Også målekriterierne. Det var i hvert fald verdens største sidste år,« smiler hun.

Muligvis skal vi her skelne mellem største og højeste. Dalston Works-projektet er kun 10 etager højt mod Mjøstårnets 18, men det består af flere bygninger og tilsammen 121 lejligheder.

Færre trailere på vejen

En anden fordel ved træ, som Kirsten Haggart fremhæver, er, at det er betydeligt lettere end stål og beton.

»Det betyder blandt andet, at det ikke er nødvendigt, at pælene stikker så dybt, når man skal lave fundamenter for bygningerne. Det er praktisk, hvis man ønsker at bygge hen over metroer eller andre former for tunneler. Under Dalston Works bygningen skulle der anlægges et krydsningspunkt for to toglinjer. I den slags tilfælde er der altid en beskyttelseszone over, som vi ikke må røre. Kort fortalt ville dette projektet ikke være blevet gennemført, hvis det havde krævet de lange pæle, som et stort betonbyggeri kræver. Med træ var det nok med en solid bundplade,« siger Kirsten Haggart.

Massivtræ gør, at dette kompleks er fem gange lettere end et tilsvarende i beton, hvilket gjorde, at det kunne bygges over en togtunnel. Illustration: Waugh Thistleton

Selv om træ er et let materiale, opstår der enorme vertikale tryk på så høje huse, som der her er tale om. Hvordan har I håndteret trykbelastningen?

»På Dalston Works har vi løst dette ved at have meget tykke vægge nederst, og så lade dem blive gradvist slankere opad gennem etagerne. I et andet projekt lod vi trykbelastningen gå gennem søjlerne, uden at lægge vægt på dækkene, som kunne have givet efter med så koncentrerede punktbelastninger. En af vores ingeniører har specialfremstillet stålbeslag, som dækkene fæstnes til, så det er, som om de hviler på søjlerne, og ikke omvendt. Det er et genialt system, som gør, at elementerne nærmest kan klikkes på plads,« siger Kirsten Haggart, før hun fortsætter med en beskrivelse af beslagenes dobbeltfunktion.

»Der er de samme stålbeslag, som bruges til at hejse elementerne op med, så de er pænt kraftige. De udsættes for en helt anden belastning, når elementerne hænger fra en kran og vrider og vender sig i luften,« understreger hun.

Størrelsen på elementerne er begrænset af både trafikale forskrifter, og hvad det er praktisk muligt at køre med fra Østrigs dybe skove til Londons centrum. Lave broer kan begrænse højden på lasten, og bredden bør helst ikke overskride bredden på et standard-lad.

»Hvis det bliver for stort, skal vi have politieskorte gennem London, og det kan gå hen og blive dyrt,« ræsonnerer Kirsten Haggart.

Ifølge hendes arkitektkontor er antallet af leverancer til byggepladsen 80 procent lavere for et massivtræ-projekt end for tilsvarende byggerier i stål, glas og beton.

Timelapse fra byggeriet i Dalston Lane – verdens største massivtræ-bygning.

Meget at spare

Massivtræ er stadig et dyrt materiale sammenlignet med beton. Er der andet end transportomkostningerne, som I kan spare på?

»Ja, totalprisen for at bygge med træ er i fuld gang med at blive billigere end med traditionelle materialer. For det første designer vi elementerne, så alle de tre fabrikker, jeg nævnte, kan levere dem. Dermed får vi en priskonkurrence, der gavner os. For det andet kan vi bygge flere etager med træ, fordi materialet er lettere og ikke har behov for lige så dybt fundament. Det giver en bedre samlet pris for byggeriet, og vi sparer en del på gravearbejde. For det tredje bygger vi meget hurtigere med træ, så også lønomkostningerne bliver lavere.«

Kirsten Haggart tilføjer, at efterhånden som de høster mere erfaring med massivtræ, bliver byggeprocessen også stadigt mere strømlinet. Mere brug af fabriksmonterede moduler giver yderligere besparelser.

»Massivtræ er som skabt til automatisering, så det kommer bare til at blive billigere. Vi har flere projekter, hvor vi tegner rum for rum, som så færdiggøres med vægge, tag og isolering på en fabrik. På den måde kan dette gøres samtidig med gravearbejdet, så den samlede byggetid bliver endnu kortere,« forklarer hun.

Miljøet er den største vinder

Samtidig pointerer hun, at den største besparelse af alle er den miljømæssige.

»Til det seneste af vores højhuse blev der brugt 2.325 træer - det tager tre timer for en østrigsk skov at reproducere den mængde. Det er fordelen med træer, de gror! I modsætning til jern og sand og alt det andet, vi udvinder fra jorden. De råvarer tager millioner af år at erstatte!«

Kirsten Haggart fortæller, at det i Sverige nu er praksis, at de for hvert træ, de fælder, planter tre nye, så CO2-optagelsen øges snarere end mindskes på grund af skovhugst.

»Det er vejen frem. Hvis vi faktisk det alvorligt med vores ønsker om at reducere CO2-udledningen og med FN’s bæredygtighedsmål, er vi simpelthen nødt til at bygge mere af træ og andre genanvendelige materialer,« fastslår Kirsten Haggart.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når jeg har set "branresistens test" så forsvinger træet på få sekunder, hvilket ikke ville ske med beton, og jeg gruer ved tanken om bærende konstruktioner i en høj træbygning.

Indtil videre har jeg ikke set en fuld skala brandtest, og tvivler på at det har den samme bæreevne som betonbygninger!

  • 0
  • 9

Ja træ brænder, men træ med tykke dimensioner er faktisk meget branddrøjt. Det er til dels fordi træ isolerer ret godt. Hvis der er tale om massivt træ så er der ikke problemer med bransikkerhed. Prøv en gang og se på hvor lang tid det tager for en 10 cm * 10 cm stolpe at brænde igennem. Selv om der er brand i i træ bevarer det meget længe sin bæreevne i modsætning til for eksempel jern.
I et betonhus er det ikke elementerne der er det svage punkt. Det svage punkt er de brændbare materialer der er til stede og alle hullerne gennem elementerne. Hvad hjælper det at væggene bliver stående hvis ilden kan sprede sig mellem lejligheder og gennem etageadskillelser.
Når man ser på brandbeskyttelse er det vigtige at bygningen holder længe nok til at man kan få evakueret mennesker.

  • 18
  • 0

Ja træ brænder, men træ med tykke dimensioner er faktisk meget branddrøjt.

Det du taler om er teoretisk, og jeg har alt for mange gange hørt professore være åååh så kloge i sine teoretiske ting. Sidst husker jeg sprøjte gift der ikke var mere giftigt end en smule salt, men så kom afsløringen om hjælpestoffer.

Spar mig for Sofaprofessorer!

Det du mangler i ligningen er "ablation" hvilket også sker, så meget tykt træ får sin branddrøje evne, men nu taler vi om meget høje etagebygninger hvor spænding også indgår i ligningen.
Der kan være ukendte faktorer vi ikke lige har tænkt på, så jeg skal have en 100% realistisk brandtest før jeg holder kæft!

  • 3
  • 6

Det du mangler i ligningen er "ablation" hvilket også sker, så meget tykt træ får sin branddrøje evne, men nu taler vi om meget høje etagebygninger hvor spænding også indgår i ligningen.


Hvis du skal bruge styrken fra en 2x2 grantræ, hvor lang tid kan hhv 4x4 egetræ og 8x8, bøgetræ pakket ind i to lag gips og rockwool mellem stolperne, så holde i overtændt bygnings brand før de er nede på den styrke?

Nogen kender sikkert svaret, jeg gør ikke, derfor spørger jeg !

  • 0
  • 0

Jeg ville umiddelbart tro at de folk som ikke er ude af bygningen før de bærene elementer giver efter for branden, de er efterhånden blevet til kul.

At en træbygning så kan være sværere/ikke betale sig, at genopbygge efter en brand er jo så noget man kan regne på. men en betonbygning der har været en større brand i, er vel også blevet skadet i de bærene elementer, jeg ved ikke om man bare genopbygger sådanne, eller at det er ligeså dyrt som at bygge det hele fra bunden igen.

Jeg synes det er spændene løsninger, jeg synes ihvertfald godt om at man bruger jordens træ til at bygge med i stedet for at fyre det af i store kraftværker..

  • 3
  • 1

Det var jo en ren jubelhistorie. Hvorfor er der nogen som overhovedet bruger beton?

Er der slet intet negativt ved at bruge træ?
Hvad med vedligehold?

  • 0
  • 0

Åhja! Råd og fugt 2 meget ødelæggende ting for træ, der vil svække den strukturelle integritet over relativ kort tid, hvor beton stort set er immun overfor sådanne ting.

  • 0
  • 0

Åhja! Råd og fugt 2 meget ødelæggende ting for træ, der vil svække den strukturelle integritet over relativ kort tid, hvor beton stort set er immun overfor sådanne ting.


Det er nu flere eksempler på temmeligt gamle danske træhuse.
Dertil kommer alle de bygninger hvor træ er bærende men huset ikke er betegnet træhus.

100+ år holbarhed for træ er ikke et problem, givet at det naturligvis er designet og bygget ordentligt.
Men det kunne de godt for mere end 100 år siden, så det kan vi også i dag.

Mange nybyggede boliger er bygget med bærende træskelet vægge, og pyntet med myrsten som skalmur.

Den største udfordring jeg kan opdigte, er omkring inspektions- og udskftningsmuligheder på de bærende elementer.
Men eftersom vi i dag kan skifte bærende træelementer på gamle bygninger, så kan vi naturligvis også gøre det i morgen.

  • 2
  • 0

Det du taler om er teoretisk,


Nok er jeg ikke bygningingeniør, men der er masser af eksemplet på at træ er et rigtigt godt meteriale, når det behandles rigtigt. Rigtigt meget hal-byggeri i Danmark er lavet med træspær. Det har ikke givet brandproblemer. Jern har store problemer her. Det leder varmen godt og mister ret hurtigt sin bæreevne. For beton er samlingen mellem elementerne ofte et svagt punkt. Her holdes de ofte sammen af jernelementer og når de bliver svækket så har vi et problem. I Sverige har man i århundreder brugt træ som byggemateriale. Det har ikke medført en forøget brandrisiko, sammenlignet med Danmark.

  • 2
  • 0

Er der slet intet negativt ved at bruge træ?


Som der allerede er skrevet så er fugt den største fjende. Det kræver så en fornuftig konstruktion og en fornuftig vedligeholdelse. Begge disse kan sagtens være et problem. Det kræver at man ikke "skærer hjørner" i konstruktion og vedligehold af bygningen. Træet skal være beskyttet mod vejrlig. Det undlader vi så rask væk i dag med manglende udhæng og udluftning.
Til gengæld er f.eks. masterkranen på Holmen et vartegn på flot byggeri - i træ. Prøv at komme ud og besøge den! Den store "massive" bygning er i virkeligheden kun en tynd klimaskærm. Den har intet med selve kranen at gøre! Selve kranen er en fantastisk konstruktion rent i træ, med nogle enorme bjælker i Pommersk fyr. Det har stået der i flere hundrede år!
Den næste "ulempe" er adgang til nok byggemateriale. Der er slet ikke nok træ til at dække behovet for byggematerialer men lad os endelig bruge det når det er muligt. Man har brugt de materialer der var tilgængelige. Derfor har man her hjemme brugt mursten og lavet bindingsværk. I Sverige og Norge har de så i stor udstrækning brugt træ.

  • 3
  • 0

Heldigvis er der en laaang rapport om bygning af højhuse i træ på nettet

https://www.trae.dk/wp-content/uploads/201...

Der er et 18 siders afsnit om brandsikkerhed. Specielt er det beskrevet, hvorfor tykt træ ikke brænder særlig hurtigt.

Og her en "speed" video der viser hvordan de bærende bjælker placeres

https://www.youtube.com/watch?v=GHtdnY_gnmE

Nu kan man jo også få den tanke at det er helt nyt at bygge højhuse i træ men op til 6-8 etager er fortaget før.

Jeg ved ikke om, man har brændt et fuldsize 6-8 eteagers huse ned i træ for en 100% brandsikkerhedstest, men der er sikkert foretaget en lang række af forsøg over tid. Træ er trods alt de byggematerale der er anvendt over længst tid - det må i sig selv skabe en vis sikkerhed mht. knowhow om brandsikkerhed.

Med med udgangspunkt i tragedien i England kan man da få bange anelser omkring deres testniveau. men Norge/Sverige har en lang erfaring på områder mht til træ og brandsikkerhed i etagebyggeri.

  • 3
  • 0

Trappe-/ elevatorskakte i CLT elementer.

Kjeld. Jeg vil ikke direkte modsige dig. Men jeg ved at flere har lavet trappe skakter og lignende i CLT elementer. Men hvad de har gjort for at trappeskakten selv under en brand kan fungere som flugtvej ved jeg ikke. Men hvis det var, tror jeg godt jeg ved hvordan jeg ville konstruere en sådan trappeskakt i CLT elementer. Jeg ville imprægnere som minium det yderste lag træ med Burnblock, som gør at træet har utroligt svært ved at brænde. http://burnblock.com/da/ En brand på ydersiden af trappeskakten ville jeg ikke være så nervøs for. Jeg ville formodentligt lave trappeskakt væggene 200 mm tykke og måske imprægneret med Burnblock på begge sider. Men alene tykkelsen, ville give en nok 120 minutters brandsikkerhed, ved en brand på ydersiden.

Der er så mange fordele ved at bygge med CLT elementer, at man ikke bør udelukke det af frygt for fugt problemer og brand. Begge dele kan man sikre sig mod, ved at projektere rigtigt. I parantes bemærket er jeg bygningsingeniør med 17-18 års erfaring - primært med beton- og letbeton elementer, men også erfaring med stål og træ. Jeg har interesseret mig for CLT elementer i over 20 år. :-)

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten