Uden yderligere politiske tiltag vil Danmark stadig være bagud med en reduktion på 10,1 mio. ton CO2e, når vi skriver år 2030, og klimamålsætningen om 70 procents reduktion skulle være nået.
Det viser Energistyrelsens seneste vurdering af klima-mankoen. Det fremgår af den netop offentliggjorte Klimastatus- og fremskrivning 2022.
Her fremgår det, at med de nuværende vedtagne klimapolitikker forventes de samlede danske drivhusgasudledinger at være faldet til 33,5 mio. ton CO2e i 2030. Målsætningen er at nå et udledningsniveau på 23,4 mio. ton CO2e samme år. Det svarer til, at vi i 2030 har reduceret udledningerne med 57 procent.
Sammenligner man med reduktionsmankoen fra 2021, har vi dog nærmet os målet i 2030 en smule. I sidste års status- og fremskrivningsrapport var reduktionsmankoen på 11,8 mio. ton CO2e.
Udviklingen i mankoen skal, ifølge rapporten og en teknisk gennemgang af denne, særligt tilskrives klimaaftalen for landbruget og infrastrukturaftalen, som begge blev vedtaget i 2021. På den baggrund forventes udledningerne fra landbrugsprocesser at falde fra 11,3 mio. ton CO2e i 2019 til
10,2 mio. ton i 2030, mens udledningerne fra transportsektoren ventes at gå fra 13,5 mio. ton CO2e i 2019 til 10,7 mio. ton i 2030.
Herudover bidrager beslutningerne om 2 GW ekstra havvind og et teknologineutralt udbud af negative emissioner med Finanslov 2022, mens forventede udviklinger for priser og marked også er ændret siden sidste fremskrivning.
Her kan du se de eksakte data tilbage fra år 0 - som er 1990.
Noget af det, der trækker i den negative retning i forhold til at nå målsætningerne, er blandt andet, at der med den nye fremskrivning er nye forventninger til væksten i den danske cement- og el-produktion i de kommende år frem. Det bidrager til flere udledninger end tidligere ventet.
Samtidig har man siden sidste års fremskrivning forhøjet forventningerne til, hvor meget lækage, der sker fra biogasproduktion, hvilket har negativ indflydelse på at nå målsætningerne.
På samme vis har man i den nuværende rapport ændret på de forventede fremtidige temperaturer, hvilket har betydning for mængden af klimagasser, som kan optages i mineralholdige jordbrugsarealer.
Ingeniøren vil senere følge op med mere detaljerede nedslag i rapporten.
