Den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land. Det er konklusionen på Energistyrelsens nye analyse, der viser, at de beregnede elproduktionsomkostninger er lidt over 30 øre pr. kWh ved landvindmøller og knap 60 øre pr. kWh ved havvind og nye centrale værker på kul og naturgas.
Analysen er baseret på Energistyrelsens teknologikataloger og IEA’s prisprognoser, og den er blevet valideret af EA Energianalyse. Den bekræfter, hvad landets energieksperter har sagt i årevis, at vind på land er den billigste teknologi.
Offentliggørelsen af analysen kommer i kølvandet på den nye delaftale til vækstpakke, der blandt andet ved at udskyde opførelsen af havvindmøllepark, sænke PSO-afgifterne og fjerne forsyningssikkerhedsafgiften, ville koste dyrt på CO2-regnskabet i forhold til regeringens mål om en 9 mio. tons reduktion i 2020.
Men netop ved hjælp af nye, optimistiske forventninger til ekstra vindenergi fra mere effektive landvindmøller og flere opsætninger af disse end først forventet, holder den øgede CO2-udledning sig nede på 700.000 ton ekstra i 2020.
Næst efter møller på land er havvindmøller den billigste energiform. Herefter kommer nye centrale værker på kul og naturgas og nye decentrale værker på naturgas. Efterfølgende kommer nye centrale værker fyret med træpiller og værker ombygget fra kul til træpiller.
De dyreste værker at etablere er decentrale værker på biomasse og solceller. Generelt viser analysen, at der er brug for støtteordninger, hvis man vil investere i ny elkapacitet, da den nuværende elpris er for lav til at dække omkostningerne.
»Jeg er glad for, at analysen viser, at vind også økonomisk er den rigtige vej at gå. Og så er det jo godt for klimaet, forsyningssikkerheden og dansk eksport,« siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i en pressemeddelelse.
Analysen kan kan dog ifølge den samme pressemeddelelse ikke bruges til at konkludere, at der i fremtiden kun skal opføres vindmøller i Danmark, da der stadig vil være brug for kraftværker som 'back-up', når det er vindstille.
Energistyrelsens analyse af de ti forskellige teknologier er ikke fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger, da der blandt andet ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud.
IPCC har lavet samme stykke arbejde. Dog på et teknologineutralt grundlag. De når frem til at kernekraft giver den diversifikation der skal til for at nå de bedste resultater. Et fravalg af kernekraft er et tilvalg af en unødvendig risiko for forbrugerne og klimaet.
Og så er det jo godt for klimaet, forsyningssikkerheden og dansk eksport
Vindmøller giver vel egentlig ikke mere "kapacitet", men blot mere el på tilfældige tidspunkter.
Derfor kan man også spørge, om de egentlig ikke snarere mindsker forsyningssikkerheden. Deres el har jo fortrinsret og på grund af støtten er den yderligere billig, så de konventionelle værker må bare skrue ned når vinden blæser. De er stadig nødvendige, men får færre muligheder for at sælge deres produkt.
Det kan godt være at vindkraft er billigere end mange andre energiformer, men da vindmøller hverken kan levere primære, sekundære eller tertiære systemydelser eller inerti, så har vi stadig behov de store kraftværket til "at holde takten".
Jo flere vindmøller vi sætter op, jo dyrere bliver det at have de store kraftværker kørende. De skal producere mindre og derved indtjener de færre penge, men der er stadig en kæmpe udgift til vedligehold og afskrivninger.
Vi skal helt sikkert gå i retningen mod grønnere og billigere energi - men der er bare lige nogle ekstra overvejelse at tage med i regnskabet.
Kommentarer (115)