Energistyrelsen: Transportens tørst efter fossile brændstoffer stort set uændret i 2030
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen: Transportens tørst efter fossile brændstoffer stort set uændret i 2030

Transportens forbrug af fossilt brændstof vil kun falde marginalt de kommende år, selv hvis store fremskridt på elbilernes batterikapacitet regnes med. Illustration: Wikimedia Commons/Heb

I 2030 vil andelen af fossile brændstoffer i transportens energiforbrug kun være faldet 3 procentpoint, fra 95 procent til 92 procent. Og det selv om jernbanen til den tid er elektrificeret og næsten hver tiende person- og varebil kører på el.

Det fremgår af den såkaldte Basisfremskrivning 2019 fra Energistyrelsen, som netop er udkommet.

Den tager temperaturen på, hvordan drivhusgasudledningerne i forskellige sektorer vil udvikle sig uden nye politiske tiltag, deriblandt om Danmark lever op til internationale løfter.

Læs også: Ny fremskrivning dokumenterer, at Danmark er milevidt fra regeringens klimamål

Og her forventes det, at vi i 2030 producerer mere grøn el end vi kan bruge. Til gengæld går det alt for langsomt med at få det brugt på transportområdet, hvor Danmark allerede til næste år forventes at svigte et EU-løfte om andelen af vedvarende energi i sektoren.

Når det gælder EU-forpligtelsen til at sænke drivhusgasudslip i de såkaldte ikke-kvoteomfattede sektorer, hvor transport og landbrug udgør de største, forventes Danmark også at sakke længere og længere bagud i de kommende år.

Danmark vil således være 28 millioner ton CO2-ækvivalenter fra at overholde 2030-reduktionsmålet på området og vil allerede fra 2021 ikke kunne overholde de årlige delmål, som er aftalt med EU.

»Fremskrivningen viser, at Danmark, under fravær af nye tiltag, ikke vil opfylde sin forpligtelse til at nedbringe drivhusgasudledningerne«, skriver Energistyrelsens embedsmænd.

Trafikvækst og CO2-emmissioner

Klimarådets transportkyndige medlem, forskningsleder på Transportøkonomisk Institutt i Oslo Niels Buus Kristensen, peger på, at energiproduktionen har været langt bedre til at omstille sig end transportområdet, hvor vejtransporten står for tre fjerdele af energiforbruget.

Det illustreres ved, at transportsektoren stod for 17 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger i 1990.

Selv om udledningen 'kun' vurderes at ville stige med 11 procent frem til 2030, vil transportsektoren til den tid udlede 34 procent af den totale mængde drivhusgasser herhjemme, og dermed stå for den største andel.

»Det har været sværere at afkoble CO2-emissioner og trafikvækst. På energiområdet har man langt hen ad vejen klaret ærterne ved at kunne producere strøm uden CO2-udslip, især hvis vi regner biomassen med«, siger Niels Buus Kristensen.

»Der er vi ikke nået hen i transportsektoren endnu. Nu begynder det at rykke med elbiler som sammen med strøm baseret på vedvarende energi kan levere mobilitet uden CO2-udslip. Men det vil tage lang tid før hele bilparken består af elbiler eller andre nuludslipsbiler«, siger transportøkonomen.

I fremskrivningen fra Energistyrelsen forudsættes det, at antallet af elbiler går kraftigt op frem til 2030. Hvor 2,1 procent af alle nysalg var elbiler sidste år, vil det være 22 procent i 2030, lyder det fra embedsmændene, som dog anerkender, at tallet er behæftet med stor usikkerhed.

De fremskriver, at andelen af person- og varebiler, som til den tid kører på el, vil være knap 9 procent.

»Der er meget diskussion om, hvor hurtigt billigere batterier kan gøre elbiler konkurrencedygtige. Meget afhænger også af de politiske ambtionsniveau, og dermed hvilke virkemidler man vil tage i brug. Det nedsatte den tidligere regering en transportkommission til at se på«, siger Niels Buus Kristensen.

Elbiler vil køre mere end nu

I forudsætningerne for basisfremskrivningen indgår flere meget detaljerede tal for, hvordan Energistyrelsens folk med bistand fra fagministerier ser udviklingen.

Eksempelvis vil alle biler, uanset om de kører på benzin, diesel, el, eller en blanding, i fremtiden køre flere kilometer hvert år, end de gør nu. Men elbiler vil opleve den største stigning i kørte kilometer, fordi batterierne bliver bedre, og der bliver kortere mellem ladestationerne.

De forventes således at køre en tredjedel mere i 2030, end de gjorde i 2017.

Omvendt forventer Energistyrelsen ikke at det bliver et direkte økonomisk incitament, som skal få forbrugerne til at vælge en elbil over en benzinbil. Begge typer vil ifølge fremskrivninger falde omkring 20 procent i pris. Og en dieselbil endnu mere.

Det samme gælder kørselsomkostningerne per kilometer, som forventes at holde sig stort set konstante, uanset om bilerne kører på el eller fossilt brændstof.

Både når det angår batterier til elbiler og de noget dyrere "plug in"-hybrid-batterier, vurderer Energistyrelsen til gengæld, at prisen per kilowatt-time vil blive halveret.

Særligt små elbiler vil få glæde af udviklingen – her vil batteristørrelsen blive næsten fordoblet frem mod 2030, vurderer styrelsen.

Politikerne sætter tempoet

Fremskrivningerne fra Energistyrelsen, som kommer frem til at transportens elforbrug vil stige 13 procent årligt frem til 2030 (jernbanen vil bruge 51 procent, person- og varebiler 44 procent), bygger på et såkaldt frozen policy-scenario.

Det vil sige, hvor de nuværende politiker for sektoren fortsætter uændret. Men skal der for alvor ske noget, forudsætter det at politikerne netop ændrer politik, så transportsektoren får lyst til at køre grønnere.

»Nu bliver batterierne mere effektive og de falder i pris, og det giver potentiale for at producere elbiler, som til en overkommelig pris opfylder folks behov«, siger Niels Buus Kristensen.

»Når det gælder energisektoren, er der jo ikke nogen der har kunnet mærke omstillingen til vedvarende energi – de fik stadig al den strøm ud af kontakterne, som de skulle bruge. Det har været den afgørende forskel hidtil. Nu bliver det formentlig i løbet af de kommende 5-10 år, sådan at folk næsten uden at gå på kompromis med deres mobilitet kan få nul-emissionskøretøjer, der samlet set vil være økonomisk fordelagtige,« siger han.

»Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor mange penge politikerne er villige til at bruge til at understøtte transformationsprocessen«, siger han.

I den forbindelse finder han det mindre vigtigt, om andelen af vedvarende energi i transport er 9 procent i 2020, som Energistyrelsen fremskriver, eller 10 procent, som Danmark har lovet EU.

Tallet for vedvarende energi-andelen i transporten, det såkaldte RES-T, er i forvejen en ret kunstig størrelse, hvor 2. generations biobrændsler tæller dobbelt, og eksempelvis el brugt i biler kan ganges med fem i regnskabet til EU.

»I Klimarådet ser vi sådan på det, at biobrændsel er en overgangsløsning – der er ikke biomasse nok på globalt niveau til en transportsektor drevet af biomasse. Så om man lige når 10 procent i 2020 ved at bruge lidt mere biobrændstof eller ikke, er i det lange løb uinteressant«, siger Niels Buus Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

El biler koster samlet måske mere i C02 udledning end det ,som almindelige biler forurener .. Nye diesel biler forurener overhovedet ikke Hvem vil købe en ny el bil,som der måske om 3 år ,formodentligt er usælgelig ..Da der er kommet bedre teknologi på marked.. Men på den anden side der er jo nogen, som skal betale for udviklingen De kloge narrer de mindre kloge LOL

  • 5
  • 48

Der mangler flere ladestik for at lejlighedsboerne ved at de kan sætte i stik hver aften.
Ellers må de købe biler der kan køre 700km på en opladning der tager 5-10min at lade op, og så bliver det dyrt og først om mange år at almindelige danskere skifter.
Politikere - i er de eneste der kan sørge for lærepladser.

  • 19
  • 2

En nem måde at minimere CO2 udslip er at sparer på energiforbruget. Jo hurtigere en bil kører jo mere energi bruger den.

Så et nemt og billigt tiltag vil være at sænke hastigheden på motervejtil 100 km/t og på hovedvej til 70 km/t, lastbiler vil kunne begrænses til 70 km/t.

Jeg ved godt at det vil være svært at gennemføre politisk, da det vil være meget upopulært.

  • 19
  • 16

El biler koster samlet måske mere i C02 udledning end det ,som almindelige biler forurener ..


@ Birger Josephsen Har du hørt om diesel gate 2 ? (Filtre virker ikke ved lufttemperaturer under 10 grader og over 32 gr)
Hvor vil du helst sidde og drikke en kop kaffe hvis motoren køre
Bag en ICE bil eller en El-Bil ?
ps med det elmix vi har i dk vil en Tesla model 3 efter ca 50.000 samlet være mindre co2 belastende end en ICE bil . ( forudsat at du ikke har solceller eller købt andele i en vindmøllelaug så sker det endnu før !)

  • 22
  • 3

Det stilles op som om der kun er 3 muligheder for energi: Benzin/diesel, el og så biobrændsel. Den oplagte løsning så længe der stadig er brændselsmotorer er da elektrobenzin... altså flydende brændsel produceret med udgangspunkt i vindenergi som vi jo har rigeligt af inden 2030 (i stedet for at eksportere til udlandet).
Nuvel... det er nok dyrere end fossil energi, men det er så merprisen for dem der ikke skifter til el (forureneren betaler). Så fuld gang i elektrolyseanlæg etc....og politisk krav om fx 25 % elektrobenzin i tanken i 2025 og 50 % i 2030....
Dette vil reducere CO2 markant i 2030 og samtidig være en driver for øget omstilling til elbilerne.

  • 9
  • 5

RUF testbanen er blevet skabt ved hjælp af penge fra bl.a. Energistyrelsen, så de kender konceptet.
Miljøstyrelsen har støttet en evaluering af RUF, som konkluderede meget positivt.
Siden da er der gået mange år, hvor jeg i det stille har arbejdet videre på at forfine konceptet.
RUF er parat til at blive implementeret som kollektiv trafik. Det vil rykke meget.

  • 3
  • 19

...noget som presser ERHVERVSLIVET til at skifte til el / brint så er det helt forståeligt.
1. Diesel er subsidieret i Danmark (noget som vi først rigtigt har hørt om da EU begyndte at beklage sig)
2. Fossilbiler er ikke ramt af misundelsessfgiften når de er på gule plader

Kære politikere det er jer som kan fikse de to ting - erhvervslivet ændrer sig ikke, hvis det betyder at det kommer at koste dem penge!
...og den danske befolkning kikker først og fremmest på prisen så de er også ligeglade.

  • 19
  • 0

Det er et rigtigt godt forslag at nedsætte hastigheden. Man begrænser ikke kun udledning og forbrug af brændstof og energi, men sænker også støjen fra bilerne betydeligt. Man sænker f.eks. støjen fra biler med 2-3 dB med en hastighedssænkning fra 110 km/t til 90 km/t.
FDM udregnede tilbage i 2011, at man kunne spare 20 % af energiforbruget på bilkørsel alene ved at nedsætte hastighedsgrænsen fra 130 km/t til 110 km/t. Spanien nedsatte hastigheden fra 120 til 110 km/t på motorvejen og sparede 15 % brændstof.
Og lur mig om ikke trafikken faktisk ville glide langt mere effektivt til glæde for alle, hvis man nedsatte hasitigheden på motorveje til 110 km/t, hvor der før måtte kløres 130 km/t og til 90 km/t hvor man før måtte køre 110 km/t. Store energibesparelser, langt færre uhled, mindre støj (som snart bliver det nye store samfundsproblem iflg. WHO, som vi snart skal poste mia af kroner i at løse) og en langt mere glidende trafik. Men fornuften harjo desværre trange kår både blandt taburetklæbende politikere og bilister i hurtige biler ;-)

  • 14
  • 6

Ok, så energiforbruget vokser.

Er der mon en læser som kender til (kreative) forslag til ændringer og omlægninger ?
- altså bortset fra de dumsmarte:
1) brug offentlig transport (hvis det da kan være en løsning)
2) stop med at flyve
3) elbiler / lastbiler / skibe over det hele

Jeg mener, måske har markedsmekanismerne og ansvarsforflygtigelse skubbet dele af transportsektoren et forkert sted hen ?
A. Hvorfor sendes gods tværs over dette land, og andre lande, på lastbil ?
- hvorfor er en elektrisk jernbane ikke løsningen ?
- hvad skal der til ? Bedre handling af containere, mere kapacitet, laveren pris, .......
- helt nyt godsjernbanesystem parallelt med højhastighedspersontog ? (Eller omvendt)
B. Hvorfor er der ikke velfungerende, tilstrækkelige, parkeringspladser ved alle togstationer? Og det vælder så biler, cykler, elcykler, ellønehjul.
- uden en lokal feeder-struktur, som letter rejsen a-b-c-d, hvor b-c er tog, så bruges bilen a-d.

Lokaltransport (under 50 km) af varer er uundgåelig, men derover kan det vel føres anderledes ?

Hvad skal der til ?
Hvem har skrevet visionære, realistiske, forslag ?

PS: hvad var det Maersk gjorde med sit store jernbaneprojekter i USA ?

  • 3
  • 1

Kan vi stole på Dansk Energi ( Interasseorgansiation for bla kraftværker ) når de påstår at træpiller og flis er co2 nutral ?
https://www.danskenergi.dk/fakta-fokus/bio...
eller er bla Danmarks Naturfredningsforening mere troværdige ?
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/skov/sko...

Hvis vi reelt vil co2 reduktion NU så bør biomasse kun brugs til at supere VE energi efter min mening ! Jeg synes der er skandaløst at der er afgiftfritagelse af flis og træpiller ( også til private ) . Det hindre en reel co2 nedsættelse både i transportsektoren
( og opvarming i boligmassen.)
Ja tak til :
1. co2 afgift / energiafgifter hæves over en årrække så flis og træpiller har samme afgift nivo som kul.
2. Diesel / benzin priser hæves til 13 kr / litter , stigende med 25 øre / år fremadrettet .
3. CO2-afgiftsloven revideres således at fly og bla skibe skal betale co2 afgift .
4. VE-el til brug transportsektoren skal afgiftfritages frem til 2025 for at buste Elbil salget .

  • 4
  • 2

Du burde vide hvordan et "forandringsprojekt" beskrives:
1. situationen nu
2. situationen som opnås
3. vejen frem til målet

Lige så kontroversielt som dit svar var, lige så kontroversielt er mit delsvar:
ad 1: meget gods transporteres på lastbiler gennem Danmark eller mellem fjerne (>=50 km) i Danmark
ad 2: al godstransport over 50 km sker på elektrificerede jernbaner, som er tidseffektive
Prissætningen er omkostningsbestemt (ellers ville det blive Ebberød bank)
ad 3: der etableres, hvor nødvendigt, adskilte person- og godsbaner. Hvor nye baner etableres sker det fortrinsvis som højerehastigheds-persontog, idet gamle baner overgår til godstog.

  • 0
  • 4

Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvor mange penge politikerne er villige til at bruge til at understøtte transformationsprocessen

Det behøver ikke nødvendigvis at koste mange penge.

Det er i første omgang nok med forholdsvis billige oplysnings kampagner om de reelle omkostninger (TOC) ved elbiler i forhold til brændstof.

Det behøver ikke at få elbil salget til at gå op med det samme, så længe det får brændstof nybil salget til at gå ned.

Efterhånden som der så kommer større udvalg af bedre og billigere elbiler kan salget af dem komme op.

  • 2
  • 1

Et andet billigt tiltag kunne være et nyt spil hos Danske Spil, hvor præmierne kunne være forskellige længder af lån af elbil og hovedpræmien en til eje.

Formålet er at få elbilerne ud på prøve blandt tvivlerne så de kan blive overbevist.

  • 4
  • 2

Det er måske en vej frem, MEN er det ikke bare mere af det samme ?
Er der, som jeg provokerende foreslår, ikke behov for et reelt paradimeskift ?
- gøre tingene på andre måder ?

I nogle virksomheder driver besparelser (suk!) ofte kortvarige adfærdsændringer (forbud mod at rejse ..... let og grønthøster-agtigt), men alternativet: video-møder som hovedregel, ikke nødløsning, var måske een vej frem for mange.
Dvs. ingen (reduceret face-to-face) borgerservice i kommunerne eller for simple lægebesøg, istedet videomøde ..... osv.

  • 0
  • 3

Eksisterende lejlighedsmasse er ikke umiddelbart relevandt. Den skal den teknologiske udvikling nok sørge for kommer med hen af vejen.

Danmark har en kæmpe parcelhusmasse som umiddelbart kan konvertere til elbil.

Det vil naturligvis være relevandt at få ændret et kommende bygningsrelement (BR20?) til at indeholde bestemmelser om parkeringspladser med oplagningsmulighed.

  • 1
  • 2

Ja.

Og så må vi håbe, at "gamle grå mænd" som typisk forfatter den slags vedrørende stærkstrøm, er minimalt fremadskuende og realistiske.

Ganske vist er 3 x 16A, som kan holdes indenfor sædvanlige parcelhuses 25 A vejsikring anført mange steder som (vild-)vejledning. Men hvem kender fremtiden ? - og afgiftssystemerne ? (som pt. i Radius-området har en hård 25 A afgiftsgrænse).

Jeg HÅBER reglen vil forskrive et kabel til 3 x 32 A som er lidt fremtidssikret (svarende til 22 kW) - også selvom tavlen er mindre pt. Og skulle jeg lægge nyt jordkabel, så ville jeg også gå efter 3 x 32 A.
Husk her, det i selve installationsfasen er gravearbejdet som er dyrt - så det gælder om ikke at skulle ændre 5 eller 10 år senere.
Dette bygger på en forventning om ladere til større effekt, måske delt mellem flere biler.

Note: Dette er analogt til kravene om antal stikkontakter og fordeling i køkken på flere faser - som set i gamle huse virker voldsom, men som faktisk er realistisk i praksis.

  • 6
  • 2

I 2030 vil andelen af fossile brændstoffer i transportens energiforbrug kun være faldet 3 procentpoint, fra 95 procent til 92 procent. Og det selv om jernbanen til den tid er elektrificeret og næsten hver tiende person- og varebil kører på el.

Ja, måske er jernbanen elektrificeret til den tid. Foreløbig er planen, at der først er el hele vejen mellem Danmarks 2 største byer i slutningen af 2026. Det kan sagtens nå at blive yderligere forsinket.

Altså vil man tidligst i 2027 kunne gøre brug af el-tog på hovedstrækningerne og IC3 og IC4 skal køre med deres dieseltog indtil da. Gamle tog, der ikke er særligt attraktive, som brager sammen for et godt ord og som i tide og utide erstattes af (diesel)busser, fordi jernbanen skal genoprettes, der skal leges med signalsystem og der skal sættes elledninger op.

Det vil også sige, at man tidligst i slutningen af 20erne kan tilbyde et alternativ til bilen. Og kunderne kommer bestemt ikke tilbage lige fra dag et.

Jernbanen kan med andre ord ikke bidrage til at nedbringe CO2-udslippet med 70% om blot 10½ år.

Så regeringen har da en kæmpe opgave, når den kollektive trafik er uattraktiv, mister passagerer i stor stil og folk hellere vil køre i biler drevet af fossile brændstoffer. Jeg er spændt på, hvordan de vil forsøge at løse det.

  • 3
  • 1

Naturlovene gælder fortsat.
Derfor vil personbiler, så længe de findes og ikke kører på fuel-celler, skulle bruge batterier på 100 til 500 kWh.
Det betyder, at fuld opladning - eller smatidig opladning af flere - let kan bruge 22 kW for at holde ladetiden nede. Og ja, ikke alle oplader fuldt hver gang, men så kan 20 kWh (een eller flere biler) klares på en time - som vel er under smertegrænsen.

Naturlovene: energiforbruget er halvveret for fossil-biler over 40 år; måske sker det samme for elbiler. Og så kan batterier MÅSKE halvveres. 22 kW-mulighed er et mere fremtidssikret minimumstal i en carport til 1-2 biler - end 2,2 kW på 10 A een fase. Det er løbehjul og cykler.

Derfor - og fordi som skrevet - det er dyrt at grave nye kabler ned.
Og bliver 48 A pludselig tilladt på samme kabel, så fint.
2,5 mm2 til 3 x 16 A rækker måske til et løbehjul.....

  • 3
  • 10

Jeg tænker at det største problem for regeringen er, hvordan ændrer man det økonomiske incitament fra køb og ejerskab af en fossilbil i forhold til en elbil - uden at sætte indtægterne ved diverse afgifter over styr?
Så hvordan hæve prisen for at købe/eje en fossil bil og købe fossilbrændsler og samtidigt tilsvarende sænke prisen for at købe/eje en elbil og lade den op.

Mit bud i forhold til køb vi være at bevare den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler og udfase denne langsomt efter hånden som råprisen på elbilerne falder. Målsætning: at en elbil til enhver tid er billigere indkøb end en tilsvarende fossilbil.
<hint> For de som ikke har opdaget det er elbilerne allerede ved at være billigere end de tilsvarende fossilbiler </hint>

I forhold til eje delen bør den såkaldt grønne ejerafgift for fossildrevne biler (også diverse hybridbiler) sættes til at stige med 20% pr. år. Herved kommer ejerafgiften til at svare til sit navn. Dette vil sikre at fossilbilerne hurtigt bliver økonomisk forældede så de udfases af bilflåden hurtigere end ellers. Samtisigt sikres staten et afgiftsproveny som kan bruges til at holde registerringsafgifterne på elbilerne nede indtil prisparitet er opnået.

Tilsvarende bør benzin og diesel priser sættes op med 10% pr. år. og den reducerede dieselafgift bortskaffes. Parallelt hermed skal elafgifterne til opladning af elbiler sænkes med minimum de nuværende 1.03 kr. pr. kWh. Afgiftsfritagelse for processtrøm til olieraffinaderierne skal bortskaffes med det samme.

For at sikre, at der er et rimeligt udbud af lademuligheder, skal ejere af lejeboliger senest om 5 år have abonnementsuafhængige opladningsmuligheder ved 50% af de tilhørende parkeringsarealer. Ved alle nybyggerier og nyetablering af parkeringsarealer skal der være pligt til at etablere abonnementsuafhængige opladningsmuligheder ved alle parkeringspladser.
Staten bruger det stigende fossilprovenu til at etablere tilskudsordninger til etablering af abonnementsuafhængige opladningmuligheder ved vejkanten. Greater London har allerede etableret sådanne ordninger - så teknologierne er der allerede.

Statens udbud af forpagtninger til tankstationer ved motorvejene skal indeholde forpligtelse til at etablere det dobbelte antal abonnementsuafhængige hurtigladestationer (minmum 100kW) af antallet af fossilpumper.

Staten skal sætte loft over kWh prisen (maks 2,5 kr. pr. kWh) ved etablering af opladningsmuligheder på offebtlige arealer.

Så skal der nok komme gang i omstillingen og statens provenu fra afgifter fra transportområdet forbliver det samme hen over omstillingen.

Og ja, hvis vi leder grundigt nok kan vi sikkert finde en personcase der vil lide økonomisk tab og andre vil sikkert høste gevinster. Jeg tror ikke det er muligt at lave en 100% refærdig overgangsmodel for alle situationer - men omstillingsopgaven er obligatorisk - og det haster. Hvem siger i øvrigt at den nuværende model er retfærdig.

  • 4
  • 8

Det faldende salg af diesel skal nok komme, og det uanset om nogle privatbiler skiftes til batteribiler, det er trods alt busser og lastbiler der aftager de store mængder, jeg gad godt se den kommune der fremadrettet tør lave offentligt udbud uden at prioritere el og brint i udbudsbetingelserne, og især nu da de 20 batteribusser i Roskilde viser at 12 års indkøb drift og service ikke koster mere end samme kørsel med dieselbusser.

  • 0
  • 0

De fleste steder i København er der ikke plads til at holde (max 16% af beboerne) og heller ikke mulighed for at opsætteladere. Så her vil det ikke ske.
Københvan vil fortsætte med at nedlægge parkeringspladser og udvide andre arealer så vejbanen efterhåneden kun udgør 30-40% af vejen. Godt fortstyrret af et byggeri i skel, der medfører gener hver eneste gang, der skal renoveres med store stilaldser på gaden og opgravning af vejbanen.
Hvad blev der af 50'ernes frokromede landsplaner med visioner og trafikkorridorer, hvor EL, tele og andet kunne fremføres uafhængigt af trafikken. Jernbanen og sporgvogne får sine egen routes - men det gør biltrafikken ikke - hvorfor?

  • 4
  • 8

Bygningsreglementet har siden 1969 indeholdt krav om plads til 2 biler ved hver ejendom.
Det er kun ved etagebygeri og i København man hel tilsidesætter disse regler. København er en skamplet målt i forhold til overholdelse af byggereglementet.

  • 8
  • 3

Bygningsreglementet har siden 1969 indeholdt krav om plads til 2 biler ved hver ejendom.
Det er kun ved etagebygeri og i København man hel tilsidesætter disse regler. København er en skamplet målt i forhold til overholdelse af byggereglementet.


Sidst jeg så efter havde kun ca. halvdelen af alle hustande i Kbh og Frd.berg eget 'vogntøj'.
Derudover er der ikke noget som tyder på, at et fortsat stigning i den individuelle trafik på nogen måde gavner flertallet bosiddende i de større byer.

  • 4
  • 1

Hvem vil købe en ny el bil,som der måske om 3 år ,formodentligt er usælgelig


Der var s'gu heller ikke ret mange kunder til mine gennem tiderne aflagte biler, der typisk havde +300.000 km og 10-12 år på bagen og må betegnes som tæt på udtjente.

Hvis man beholder sin bil, er det ret ligemeget, om den skulle være usælgelig (hvad intet vel er, blot er prisen lavere, end man kan ønske sig). Det er også forholdsvis ligemeget, om du skulle være teknisk insolvent, så længe du ikke vil/skal sælge dit hus og kan betale afdrag+renter.

  • 5
  • 0

heller ikke mulighed for at opsættelader


Det er lige præcist dette problem der er løst meget elegant i Greater London.
Der har de udviklet curb charging indbygget i kantstenen så kaserne ikke optager plads på hverken vejbanen eller cykelsti eller fortorv.
Der er altså løsning på alle de småproblemer som denne omstilling medfører.
Antallet af parkeringspladser eller magken på samme er jo uafhængigt af fremsriftsteknologien så det hører vel ikke til i denne diskussion

  • 4
  • 1

, det er trods alt busser og lastbiler der aftager de store mængder


Det er privatbilerne der sviner mest. Lastbiler og busser er relativt nemmere at lave renseteknologier til da der s motorer vedbliver at være driftsvarmt hele brugstid en.

Private biler sviner utroligt meget fordi de en meget lille del af driftstiden i en by har kolde eller lunkne motorer. Så virker alle de fine renseteknologier ikke eller kun begrænset.
Om vinteren er det endnu værre fordi her slås renseteknologier er ofte helt fra for at skåne motoren.

  • 6
  • 0

Det bliver helt andre behov der opstør og ydelser inden for transport når biler bliver selvkørende . Mange vil sikkeert undlade at eje, blot bestille kørsel via app.
Oplading / parkering vil forgå andre steder end ved lejligheder
Elin Musk fra Tesla har tidligere på året meddelt at Teslas biler allerede i år vil være selvkørende. Musk "tid" pljer så at skulle ganges med Pi :o) så mon ikke Tesla er selvkørende senest i 2021.
Derefter skal der så køres nogle mia km som dokonetere at de kan køre selv ( level 5) med større sikkerhed en mennesker = 99, 9994 % sikkerhed .
Mit bud er at level 5 bliver før 2025 . Det bør politikere og andre embedsfolk, Dansk enrgi mf være opmærksom på i deres planlæging !

Selvkørende ... Det kommer da ikke til at ske vil nogen indvinde
Husker I hvor meget Microsofts Ballmer Laughs LoL 4 mdr før Apple langsere Iphone 3 til 500$
Ganske morsomt at se
https://www.youtube.com/watch?v=eywi0h_Y5_...

  • 2
  • 2

Hvem vil købe en ny el bil,som der måske om 3 år ,formodentligt er usælgelig

Du burde se på hvad brugte Tesla sælges til, hvilket jeg mener stadigvæk er en særdeles god pris, men der er store forskelle. Den billigste koster omkring 37.000 Euro https://teslascout.com/?lang=en&measuring=km

De fleste elbiler sælges idag med 8 års garanti eller 160.000km afhængig af hvad der kommer først, så for de fleste vil bilen uden problemer kunne holde i 10 år inden der er problemer med batteriet.

Endvidere er der ikke alle der har råd til at købe en ny bil, men vil være godt tilfreds med en brugt bil der stadig har mindst 7 års levetid, uden de store udgifter.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten