Energistyrelsen: Stop udbygningen af fjernvarme - det er for dyrt

Sæt en stopper for yderligere udvidelse af fjernvarmenettet i Danmark – samfundsøkonomien er for dårlig. Sådan lyder i grove træk en foreløbig analyse fra Energistyrelsen.

Den kontroversielle konklusion, som rammer lige ned i en hed debat mellem organisationerne i energibranchen, vækker undren blandt fjernvarmefagfolk.

Læs også: Fjernvarmeværker: Vel ruller vi ej et kæmpe net ud hen over hovedet på folk

Konklusionen blev fremlagt på et seminar for fagfolk og aktører i energibranchen, som Energistyrelsen afholdt for nylig. På seminaret præsenterede styrelsens fagpersoner på klima-, energi-, og bygningsministeren Martin Lidegaards (R) foranledning foreløbige konklusioner på en række analyser fra energiaftalen.

Her hed det, at ’en yderligere udbredelse af fjernvarmenettet kun er samfundsøkonomisk rentabel i et meget begrænset omfang.’

Andre slides i præsentationen supplerer med, at det kun er inden for allerede eksisterende fjernvarme-områder eller naboområder til eksisterende centralt- og affaldsfyrede fjernvarmeområder, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at skifte individuel opvarmning ud med fjernvarme.

Derimod er konvertering uden for disse områder overordnet set ikke rentabelt, ligesom det 'sjældent' er rentabelt at anlægge helt nye fjernvarmeområder.

Analyser kan ændre sig

I Energistyrelsen gør fuldmægtig Tone Madsen tydeligt opmærksom på, at de resultater, der blev præsenteret på mødet, alle er foreløbige. Ud over fjernvarmen er også naturgassen, biomassens og elsystemets fremtid på programmet – samt sammenhængende scenarier for hele energisystemet frem mod 2050:

»Vi mangler blandt andet at køre fjernvarmeanalysen sammen med gas- og el-analysen i en samlet scenarie-beregning, så meget kan ændre sig endnu,« siger hun.

Hos Dansk Fjernvarme frygter udviklings- og analysechef Jesper Koch, at Energistyrelsen ikke har inddraget næste generations fjernvarme med lavere fremløbstemperaturer samt udstrakt brug af spildvarme fra industri og overskuds-el via varmepumper:

»Jeg kan godt frygte, at styrelsen tænker for statisk eller gammeldags på fjernvarme,« siger han og påpeger, at det jo er svært at tage stilling til en sådan konklusion uden at kende forudsætningerne for regnestykkerne.

Kan ikke genkende regnerier

Lektor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen – som blandt andet har udarbejdet IDAs energiplaner og Varmeplan Danmark for fjernvarmeselskaberne – kan heller ikke umiddelbart få Energistyrelsens udmeldinger til at passe sammen med sine analyser:

»Vores analyser viste en stor samfundsøkonomisk gevinst ved mere fjernvarme – også uden for de etablerede fjernvarmeområder. I modsætning til Energistyrelsens beregninger dokumenterer vi, at det er brugerøkonomien, der halter, og samfundsøkonomien, der holder,« siger han og tilføjer, at hertil kommer gode muligheder for at skabe job og forbedre statsfinanserne.

Tre gange så stort potentiale

Ifølge Energistyrelsens nye beregninger ligger der en samfundsøkonomisk gevinst på at udbygge med omkring 17 PJ ekstra fjernvarme frem til 2020 og et teknisk potentiale på godt 50 PJ.I 2011 lå den indenlandske fjernvarmeforsyning til sammenligning på 131 PJ.

Varmeplan Danmark regner med omkring 40-50 PJ ekstra fjernvarme, der altsammen har en god samfundsøkonomi.

Brian Vad Mathiesen peger på, at det ikke er noget enkelt regnestykke, da det skal ses i sammenhæng med elsiden, vindmøller, varmepumper og varmebesparelser, som der er god samfundsøkonomi i, fordi der opstår synergi mellem billigere udstyr og bedre udnyttelse af varmen.

Mathiesen og hans kolleger har derfor nu skrevet til Energistyrelsen for at få klarlagt hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne.

Hos elsektorens brancheorganisation, Dansk Energi, falder energistyrelsens beregninger derimod godt i hak med organisationens egne analyser:

Læs også: Dansk Energi: Nettab vil give alt for høje fjernvarmeregninger

»Med vigende mængder spildvarme fra kraftværkerne bliver fjernvarmen presset ud. Kun i områder, hvor fjernvarmenettet allerede ligger, er det ifølge vore analyser en god samfundsøkonomisk god fidus med fjernvarme,« siger Charlotte Søndergren fra Dansk Energi.

Energistyrelsens analyser skal være færdige med udgangen af dette år og i starten af 2014 anvendes som baggrund for politiske drøftelser i gruppen bag energiforliget.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Små fjernvarmeværker, og dårlige rør. Sådan noget er jeg tvangsindlagt til at bruge. Det er dyrt, og næsten halvdelen går tabt i nettet inden det når forbrugeren.

På grund af afgiften på over 5000.- bare for at være med, koster det rigtigt meget årligt, 25 - 35.000.- årligt, for et lille parcelhus.

Det vil faktisk være billigere for mig at gå over til varmepumpe. Nu kommer der så også flere afgifter på i fremtiden. Derefter kan det slet ikke betale sig. Var det meningen med det hele ??

De 5000,- kommer man aldrig til at slippe for, uanset opvarmningform, eller hvad man nu gør. mvh, Erik.

  • 12
  • 0

Er det ikke den slags der sker, når visse lobbyorganisationer, får for meget magt?

Dansk Energi er jo i hvert fald vældigt glade, som de også var da forsyningssikkerhedsafgiften på brænde blev fremlagt.

  • 9
  • 0

Som "termodynamik" mand er jeg meget for kraftvarme i mange afskygninger - MEN - jeg har for år tilbage advaret kraftigt mod den meget store udbygning med fjernvarme, som lå i kortene, fordi den fastlåser samfundet i 30 - 40 årige investeringer, som først skal tilbagebetales før der er "plads" til at indføre nogle af de forventede nye teknologier, som dukker frem i løbet af den tid.

Derfor er det en god melding, at der bliver set kritisk på udbygningen fra Energistyrelsens side - det havde jeg ikke ventet.

Et eksempel: Combined cycle værker er idag på 60% elvirkningsgrad (EON/Malmö) og om år måske på 65% elvirkningsgrad - eller det samme som villakedler for 40 år siden. Idag vil man nok benytte en varmepumpe, og dermed kommer der helt andre systemvirkningsgrader.

Der er behov for meget modulerbare kraftværksteknologier, og det ved branchen. Der kommer mere fluktuerende el - men der kommer også mere modulerbare teknologier og udveksling af el over HVDC mv., så modellen med at "ødelægge" højværdig energi (EL) ved at "brænde den af" i elpatroner til fjernvarme er kun en overgangsløsning. Det vil dog være langt mere effektivt at "brænde den af" i husets vandvarmer, køle fryseren ekstra ned mv. og undgå fjernvarmetabet!

Det er kun nogle af de eksempler der er. Afslutningsvis vil der fortsat være megen fornuft i at kosolidere fjernvarmen indenfor de områder den er, så situationen er ikke sort/hvid, men jeg har en stærk fornemmelse af, at Energistyrelsen har de rigtige briller på.

  • 13
  • 0

Gad vide, hvor de har gået i skole? Det kan betale sig i alle bysamfund, men ikke med naturgas som brændsel. Vi har jo gentagne gange set, at fjernvarmen er absolut billigste løsning; men så fik en politiker øje på, at det var ALT FOR BILLIGT, så der blev lagt en uhyrlig afgift oven i prisen, og SÅ er det pludselig dyrere end el-varme.

  • 2
  • 9

I modsætning til Energistyrelsens beregninger dokumenterer vi, at det er brugerøkonomien, der halter, og samfundsøkonomien, der holder,« siger han og tilføjer, at hertil kommer gode muligheder for at skabe job og forbedre statsfinanserne.

Fjernvarme skal åbenbart løse problemer for alle andre end kunderne.

  • 17
  • 0

Som fjernvarmekunde synes jeg at Brian Vad Mathiesen's udtale ligger lige på den provokerende side... jeg savner allerede mit oliefyr efterhånden, med de priser vi præsenteres for...

  • 7
  • 0

Fra artiklen: Lektor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen udtaler: »... det er brugerøkonomien, der halter, og samfundsøkonomien, der holder,« siger han og tilføjer, at hertil kommer gode muligheder for at skabe job og forbedre statsfinanserne."

LOL vi lader teksten stå lidt...

... sikke et dilemma. Dårlig brugerøkonomi, men god samfundsøkonomi i hvert fald gode penge i statskassen i.flg. Excel.

LAD DENNE UDTALELSE VÆRE EN ADVARSEL TIL ALLE HUSEJERE, BOLIGFORENINGER OG VIRKSOMHEDER !

Venlig hilsen Niels - en naturgaskunde med brændeovn (jeg køber stort ind i år !)

  • 6
  • 1

Her hed det, at ’en yderligere udbredelse af fjernvarmenettet kun er samfundsøkonomisk rentabel i et meget begrænset omfang.’

  • gad i grunden vide, om det, der menes (jf.: "Det Svend mente, var..."), ikke snarere er noget à là:

’kun en meget begrænset, yderligere udbredelse af fjernvarmenettet er samfundsøkonomisk rentabel’ - det ville 'tihvertifald' give mere mening (syn's jeg!).

  • 2
  • 0

@ Nils Peter Astrupgaard. Jeg er IKKE termodynamisk mand, men din pointe med at langsigtede investeringer hæmmer udvikling er uhyre væsentlig. Tænk engang på følgende eksempler: - Storebæltsbro (Kattegatbroen vil forringe økonomien) - Øresundsbro (HH-tunnel vil forringe økonomien) - Selv kraftværker af enhver art har dette indbyggede dilemma. FØR byggeriet skal alle ingeniører tænke ud af boksen, optimere løsninger, være kreative osv. EFTER byggeriet skal der helst IKKE tænkes kreativt af nogensomhelst, for nu skal investeringen beskyttes indtil den er betalt hjem om måske 20-25 år. Det er altså helst forskellige virksomhedskulturer der kræves - først proaktiv, nytænkende, skabene, dernæst reaktiv, besparende og fastholdende. (Klar lidt stramt sat op, for processer kan da også optimeres løbende). Samfundsmæssigt er det altså superrisikabelt at investere stort og langsigtet i en sektor med umoden teknologi, fordi det enten vil hæmme ny udvikling/vækst i samfundet (hvis investeringen kan beskyttes) eller fordi investeringen kan give lavt/negativt afkast (hvis investeringen ikke kan beskyttes).

  • 8
  • 0

Nu er jeg ikke kender på området, men er debatten om hvilken varmeforsyning der skal benyttes i NYE områder, ikke lidt forældet på forhånd?

Måske ikke lige med de billigste huse der bygges i dag, men fra 2020 når dét bygningsreglement bliver standard, vil husene vel benytte så lidt energi at de næsten kan undvære en reel varmekilde? Og uanset hvad, så kan ejerne jo fravælge den kollektive forsyning når der bygges lavenergi, hvilket betyder at fjernvarmen er dømt ude pga. økonomien?

Mvh. Morten, fra fjernvarme successområdet Viborg host host.

  • 9
  • 0

..fornuftig i de helt bynære områder i umiddelbar nærhed af værket. Hvorfor klimaministeren har fået den ide, at man skal lægge fjernvarmerør ud til den mindste flække i kommunerne, er sgu et godt spørgsmål. Noget så elementært som forholdsvis store varmetab i rørene bekymrer åbenbart ikke disse såkaldte klimabekymrede, men det burde det gøre og have gjort for længst. I øvrigt bruger de fleste værker stadigvæk naturgas, en ressource der udnyttes langt bedre i private gasfyr. Om det er fjernvarmeskandalen i Silkeborg, som omsider har vækket de sovende eksperter, fremgår ikke af artiklen..,..men måske.

  • 7
  • 0

Nogle af de høje priser for kunderne, kan også skyldes at det ikke måtte koste noget som helst at lægge rør ud til kunderne. Jeg arbejdede i et firma under Aarsleff i midten af 90'erne, hvor vi lagde fjernvarmerør ned. Jeg kan huske at vores firma havde anbefalet en dybde, men kommunen (som stod som byggeleder) ville kun betale for minimumsdybden, som producenten anbefalede.

Det tog lidt over et år at grave rør ned (da der også skulle spares på stophaner, så derfor stod lange strækninger åbne over lang tid), og da vinteren kom smeltede sneen enkelte steder over rørene på vejbanen. Så det var lidt en intern joke at kommunen havde fået lagt centralvarme ind under vejene. Nu bor jeg ironisk nok selv i byen 14 år efter, så nu skal jeg selv betale for varmespildet... øv!!!

  • 6
  • 0

Fakta er, at Energistyrelsen ikke er kommet med nogen anbefalinger om at stoppe udbygningen med fjernvarme, sådan som artiklen giver indtryk af.

Tværtimod er det fortsat Energistyrelsens generelle anbefaling, at man skal fortsætte med at konvertere til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt.

Energistyrelsens fjernvarmeanalyse er fortsat foreløbig, og den indeholder ikke anbefalinger eller forslag til ændrede rammevilkår. Der er tale om tekniske og økonomiske analyser af forskellige forsyningssektorer. De foreløbige resultater peger på, at det inden for eksisterende fjernvarmeområder kan være fornuftigt at konvertere forsyning til fjernvarme, men at der derudover synes at være et beskedent samfundsøkonomisk potentiale ved en yderligere fjernvarmeudbygning.

Det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte, om fjernvarmen lokalt skal udbredes. Udgangspunktet er som her, at det skal dokumenteres, at projektet giver samfundsøkonomisk overskud.

mvh Ture - Energistyrelsen

  • 4
  • 3

"Det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte, om fjernvarmen lokalt skal udbredes. Udgangspunktet er som her, at det skal dokumenteres, at projektet giver samfundsøkonomisk overskud." - Det er netop dette faktum, der er så problematisk. Det burde være et krav at spørge de kommende forbrugere, om de er interesserede i at blive tilsluttet. Den enkelte kan langt bedre vurdere, om dennes beboelse egner sig til fjernvarme eller ikke. Som i Silkeborg-sagen bekymrer dette dog ikke kommunerne. - " Folk kan jo bare slippe slanterne", synes at være et motto over hele linjen, og så tvinger man folk til det. Det er en hel igennem syg politik, som burde være stoppet for længst.

  • 5
  • 1

Danmark er med de mange centrale og decentrale kraftvarmeværker velforberedt til at anvende meget store mængder fluktuerende overløbs elektricitet, excess power, til varmeformål. Forsyning med varme og lagring af overskudsstrøm i form varmt vand betyder, at fjernvarmenettet er en central del af fremtidens bæredygtige energistruktur, hvor el,varme og mobilitet skal ses som en helhed.

Fremtidens energisystem er formentlig langt mere komplekst end Finansministeriets simple regnemodeller kan klare. De samfundsøkonomiske beregninger, SØB; har allerede på en række felter vist deres skadelige virkning. De blev indført i 1992. Indtil da var der dynamik og fremgang for dansk vedvarende energi. Vi havde 15 års forspring i forhold til nabolandene Det har Danmark ikke længere. Tværtimod er dette bagud på en række teknologiområder og det vil blive stadigt værre, fordi SØB står i vejen for innovation og dynamisk tænkning indenfor en sektor i rivende international udvikling.

I løbet af de kommende år vil der komme meget større mængder overløbs elektricitet. Den skal anvendes med fornuft og til de højst mulige priser. En del fremsynede kraftvarmeværker har allerede installeret elkedler, og der kan med små investeringer komme mange flere. Det er den politiske verden, som skal tilpasse afgiftssystemet og den systemansvarlige Energinet.dk skal til at tænke i færre kabler til udlandet.

Selv ud fra de mest optimistiske vurderinger af eksport af overløbs vind-el, vil man aldrig kunne forvente at opnå priser på el-markedet, der tilnærmelsesvist vil kunne komme på højde med de priser, der efter en afgiftsregulering er opnåelige ved salg af overløbs-el til de store og små kraftvarmeværker, samt som supplementsvarme, hvor der er oliefyr.

En helt ny epoke kan begynde for udbygningen med de fluktuerende energiformer.

Se i øvrigt min artikel herom i "Naturlig Energi", juli 2013

Preben Maegaard www.maegaard.net

  • 3
  • 0

Fint, hvis Energistyrelsen er på vej til at erkende, at fjernvarme - totalt set - har mindre virkningsgrad end ren elproduktion + varmepumper (VP). Selvfølgelig skal fjernvarme-ordninger, der virker og som leverer billig fjernvarme, køre videre, indtil de skal repareres/fornys. Men varmepumpers effektfaktorer (både jord- og luft-VP) er nu så gunstige (3-5), at samkøring af el og varme har mindre total virkningsgrad end effektiv elproduktion + varmepumper. I samme retning trækker, at alle i forvejen har el installeret, og at tabet er mindre i elledninger end i fjernvarmerør. Så efterhånden som fjernvarmerørene bliver defekte, skal det overvejes at skifte til individuelle varmepumper. En endnu bedre virkningsgrad kan opnås ved at benytte "afskrevne" rør med lunkent/koldt vand som kilde til varmepumperne. Det kaldes "kold fjernvarme" og kan øge effektfaktorerne til 5, 6 eller mere. Samme rør kan også benyttes "modsat", fordi køleanlæg, kølediske m.v. kan køre mere effektivt ved at afsætte varmen i det kølige vand. Det kaldes vist "fjernkøling"? Varmepumper (og elvarme) har også den fordel, at elproduktionen fra de mange vindmøller helst skal bruges til noget fornuftigt, og her er behovet for opvarmning størst, når det blæser (og er koldt!).

  • 7
  • 1

Herligt at være enig med Holger. Det sker ikke hver dag.

Fjernvarme bør kun vedligeholdes / udbygges i det omfang det kan blive del af et askefrit samfund.

De store termiske kraftværkers tid er omme både af økonomiske og økologiske årsager.

Økonomisk fejer prisfald på vedvarende energi benene væk og økologisk har det længe været en skandale at man frisk bruger atmosfæren som losseplads.

  • 2
  • 0

Så efterhånden som fjernvarmerørene bliver defekte, skal det overvejes at skifte til individuelle varmepumper.

Holger

Tillykke med etapesejren for individuelle varmepumper.

Jeg bemærker mig imidlertid at relationen til elsiden og gassiden ikke er en del af nærværende. Og at det også - helt korrekt - kan ske ændringe ri konklusionerne, når hele pladen gøres op. Altså når det samlede energisystem skal vurderes og sammensættes.

Jeg er dybest set enige I konklusionerne,, hvis fjernvarme KUN handler om at distribuere varme fra kraftvarme. Fjernvarmens opgave I det fremtidige energisystem, er imidlertid meget anderledes og en meget vigtig brik for at hele matchen mellem individuelle løsninger og kollektive løsninger kan afgøres.

Men udviklingen indenfor fjernvarme står ikke stille. Der er godt gang I omstilling fra decentral kraftvarme på naturgas til en production, sammensat af for eksempel solvarme, mere effektive kraftvarmesystemer, og store varmepumper. Dette koncept vil, som Preben Maegaard også påpeger, kunne støtte den meget store udbygning med fluktuerende elproduktion, som er en grundforudsætning for omstillingen til - ikke blot et fossiltfrit energisystem - men et energisystem med et megret lavt ressourceforbrug.

Men som sagt Holger. Tillykke med etapesejren.

  • 1
  • 0

Nu er jeg ikke kender på området, men er debatten om hvilken varmeforsyning der skal benyttes i NYE områder, ikke lidt forældet på forhånd?

Måske ikke lige med de billigste huse der bygges i dag, men fra 2020 når dét bygningsreglement bliver standard, vil husene vel benytte så lidt energi at de næsten kan undvære en reel varmekilde? Og uanset hvad, så kan ejerne jo fravælge den kollektive forsyning når der bygges lavenergi, hvilket betyder at fjernvarmen er dømt ude pga. økonomien?

Erfaringerne fra lavenergiklasse 1 og 2 viser desværre, at husene nok bruger mindre Varme, men er langt fra at overholde energirammen. Faktisk er det målte varmeforbrug i gennemsnit ca. 50 % større ! Der er ingen grund til at tro, at afvigelsen bliver mindre ved 2015 eller 2020 kravene - tværtimod ! Og fjernvarmen er langt fra "dømt ude" ved kommende lavenergibyggeri. Det er rigtig mange steder stadig den billigste, nemmeste og mest bekvemme opvarmningsform.

  • 1
  • 0

Mit beskedne ærinde er udelukkende med udgangspunkt i den første kommentar, at komme med et eksempel fra den barske virkelighed. I et påtvungen fjernvarmeområde i Sorø syd, er der lige igen kommet kamouflerede prisstigninger og nu er fakta: ca 3000,- om måneden i et lille parcelhus i påkrævet a conto. Huset har været forsøgt solgt i 4-5 år og køberne flygter skrigende bort, når de ser dette varmeregnskab og sammenholder det med den risiko der er for, at det er et blancocheksugerør ned i familiens økonomi, som man ikke kan gøre ret meget ved....et miljørigtigt helvede, hvis man er i lavindkomstgruppen.

  • 1
  • 1

Som du sikkert længst har erfaret, får en sådan sejrsrus også ende.

JA! De går vel rundt i en eller anden søvdo-rus eller de sædvanlige alkohol-tåger uden realitetssans overhovedet!

Det her Hr. Ulbjerg er de skinbarlige realiteter se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use... i 2010. 100 Twh ind i et energisystem sammen med vel 10 Twh møllestrøm i 2010 og der tabes 36 Twh.

Det er et fuldt og helt svineri med ressourcer og fuldstændig unødvendig. Eller svine så mange ressourcer bort for næsten ingen strøm at lave fra de danske kraftværker, det er simpelthen katastrofalt.

Det kan kun skyldes et fuldt og helt arrogant fravær af bare nogenlunde tankegang og realitetssans.. Måske i alkohol-tågernes fraværd

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten