Energistyrelsen slår fast: Andengenerations biobrændstof behøver støtte

I sidste uge foreslog regeringen et såkaldt iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer for at støtte en dansk produktion af avancerede biobrændstoffer.

Læs også: Maabjerg Bioenergi jubler: Forslag om iblandingskrav er næsten et ’go’

I dag udkommer så den rapport, som - måske ikke så overraskende - konkluderer, at avancerede biobrændstoffer ikke umiddelbart selv kan konkurrere med hverken førstegenerations biobrændstoffer eller fossile brændstoffer og altså derfor behøver støtte.

Læs også: Nu venter biobenzin-fabrik på endnu en analyse

Ifølge rapporten er avancerede biobrændstoffer nemlig grundlæggende dyrere at fremstille end øvrige biobrændstoffer. Det til trods for, at der i EU findes et iblandingskrav på 0,5 pct. i 2020, og selvom andengenerations biobrændstofferne tæller dobbelt i forhold til EU-landenes opfyldelse af målet om 10 pct. VE til transport i 2020.

Læs også: Ny analyse udfordrer dogme om dyr CO2-reduktion

Analysearbejdet er udført af en tværministeriel gruppe, og ifølge rapporten eksisterer der i dag kun ganske få mindre anlæg, der kan producere avanceret bioethanol.

Læs også: Italienere brygger biobenzin med enzymer fra Novozymes

Derfor vil være nødvendigt at øge produktionskapaciteten betydeligt over de næste år, hvis EU’s krav om anvendelse af avancerede biobrændstoffer skal kunne opfyldes.

Rammevilkår skal forbedres

Derudover afdækker analysen forhold vedrørende efterspørgsel, regulering og produktion af biobrændstoffer både nationalt og internationalt.

Ifølge oplægget fra regeringen skal forslaget om et iblandingskrav forbedre rammevilkårene for virksomheder, der ønsker at producere avancerede biobrændstoffer:

Læs også: Ny analyse viser dødt løb mellem grønne transportbrændstoffer

'På sigt vil et dansk fuldskalaanlæg baseret på dansk teknologi kunne danne grundlag for dansk eksport. Ved at skabe større sikkerhed for afsætning af avancerede biobrændstoffer allerede nu, kan man medvirke til en hurtigere teknologiudvikling, som bl.a. har til formål at nedbringe produktionsomkostningerne,' hedder det fra regeringen.

Hvad et sådant iblandingskrav vil koste forbrugerne - som jo skal betale for den dyrere andengenerations benzin - fremgår ikke af rapporten.

Læs også: Krav om halmbenzin i tanken rykker nærmere

Hos oliebranchen, som fulgte regeringens udmelding op med at love, at de vil blande andengenerations bioethanol i benzinen allerede fra 2019, peger man på en merpris på 2-3 øre pr. liter:

»Ifølge MEC's (Maabjerg Energy Concept red.) oplysninger vil meromkostningen ved andengenerations bioethanol være 2 -3 øre pr. liter benzin. Det bliver konkurrencen i markedet, der afgør, hvordan det vil påvirke benzinpriserne,« siger direktør for Energi- og olieforum Peter Stigsgaard, der organiserer olie- og benzinselskaberne i Danmark, i en pressemeddelelse.

Rapporten fra Energistyrelsen peger også på, at usikkerheden vedrørende mål for anvendelse af avancerede biobrændstoffer efter 2020 gør det risikabelt for investorerne at investere i denne type anlæg under de nuværende rammevilkår.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Max

Måske har du ret, men det er muligvis smartere at finde ud af det ved at bygge nogle fuldskala anlæg og få nogle erfaringer. Det er måske sådan at disse anlæg kan komme tilstrækkeligt langt ned i pris over tid.

De tal der er angivet i artiklen gør ingen klogere, da mellemregningerne mangler. 2-3 øre ekstra pris per liter for 0,9% avanceret biobrændstof. Hvis denne pris er eksklusiv afgifter er det jo i realiteten væsentligt mere.

Ville det ikke være mere hjælpsomt når der nu er dialog med Maabjerg Energy Concept, at spørge om deres liter pris og at spørge om hvilke afgifter der lægges ovenpå.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten