Energistyrelsen: Regler om skorstenshøjde duer ikke

At indføre minimumskrav til skorstenshøjder i bygningsreglementet hjælper ikke noget på forureningen fra brændeovne. Det er prøvet - og det duede ikke.

Sådan lyder meldingen fra Energistyrelsen, efter at Miljøstyrelsen på et møde for nylig foreslog, at skorstene skal have en vis højde for at undgå, at røgen fra en brændeovn generer naboerne.

Læs også: Miljøstyrelsen barsler med tyske krav til brændeovne

Læs også: Sådan installerer man brændeovn med mindst partikelsvineri

Hvis en skorsten ikke er høj nok til at yde et tilstrækkeligt røgtræk og få røgen ledt væk og fortyndet, kan det nemlig medføre, at røgen fra brændeovnen falder ned i brændeovnsejerens egen have eller ind til naboen.

Men det er forkert at prøve at løse dette problem ved at indføre en minimumshøjde for skorstene, mener Charlotte Micheelsen, der er chefkonsulent i Energistyrelsen.

»Det har vi haft før i tiden, hvor der var et meget specifikt krav til, at skorstenen skulle være 80 centimeter over kip, men det viste sig, at den detaljerede bestemmelse ikke var tilstrækkelig i alle sammenhænge. Det gjorde, at man kom i den situation, at der var nogle brændeovne, der ikke fik en tilstrækkelig høj skorsten,« forklarer hun.

Derfor er det krav til skorstenes højde, der i dag eksisterer i bygningsreglementet, et såkaldt funktionskrav. Heri hedder det, at skorstenen skal have en sådan højde, at der bliver et tilstrækkeligt trækforhold, fortæller Charlotte Micheelsen.

Læs også: Ekspert: Hver fjerde skorsten er for elendig til at fjerne partikler

Desuden er der krav om, at man skal lave skorstenen, så den passer til installationen og til bygningen og dermed giver et tilstrækkeligt aftræk og fører partiklerne op i en sådan højde, at de blæser væk.

»Vi mener, at det er vigtigere, at man kigger på den specifikke installation, og hvad den kræver, og det er det, vi har med funktionskravet,« forklarer Charlotte Micheelsen.

Funktionskravet indebærer, at man er nødt til at kigge på den enkelte installation for at kunne vurdere, hvad den rigtige skorstenshøjde er. Og her er det op til bygherren at sørge for, at skorstenen har den rigtige højde. I den forbindelse er det kommunernes opgave at håndtere klagesager.

»Hvis der er problemer med en konkret skorsten, og naboerne for eksempel mener, at det forurener for meget i deres have, skal kommunen vurdere, om skorstenen er i orden. Det skal de gøre blandt andet ved at kigge på husets udformning, terrænforhold og beplantning samt eventuelt den dokumentation, der følger med den enkelte brændeovn,« siger Charlotte Micheelsen.

Hun tilføjer, at det kan være, at vejledningen til bygningsreglementet skal revideres, men hvis der bliver indført et specifikt højdekrav, risikerer man blot igen at komme i den situation, at kravet ikke er tilstrækkeligt for alle typer af installationer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...det andet !!! Når nu den samlede danske ekspertise på området, på et møde i Miljøstyrelsen d. 19/3 er enige om, at funktionskravet er for svært håndterligt, så bør man da lytte til dette i Energistyrelsen ! Referat fra bl.a. dette møde: http://stenovne.dk/partikelforurening.html

Der er da ikke noget som helst i vejen for, at man både har et fast minimimsmål OG bevarer funktionskravet, som vil tages i brug i særligt vanskelige tilfælde. Funktionskravet vil ofte kræve måleudstyr at håndhæve, mens højdemål kun kræver en tommestok.

Vi skal "oserne" til livs. Har Charlotte Micheelsen mon et bedre forslag ?

  • 0
  • 0

Det er umuligt at stille tilfredsstillende ensartede krav til højde på skorstene idet omgivelser som træer, høje bygninger ,terræn påvirker vindens passage af skorstenens top . Træer og høje bygninger kan med ugunstige vindretninger her henover give nedslag af røg i både omgivelser og skorstenen . Det kræver individuel vurdering af skostensfejer i hvert enkelt tilfælde

  • 0
  • 0

Bygningsreglementets bestemmelse (8.5.3.1 stk. 3) står der flg.:

Afftrækssystemer fra olie og fast brændsel skal udføres, så røggassen udledes lodret og skal have en sådan højde, placering, udformning og lysningsareal, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne..

Og i den tilhørende vejledning (8.5.3.1. stk. 3) står der flg.:

Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være højere end bygningens højeste punkt. For at leve op til miljøbeskyttelseslovens krav bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget.

Der er altså tale om to funktionskrav. Det første sikre det nødvendige træk til fyringsanlægget. Det andet sikre at røgen fortyndes og spredes således at væsentlige gener undgås. Der er desværre ikke ingen entydig matematisk funktionssammenhæng i de to funktionskrav. Men da vejledningen ikke udmøntes i en konkret målbar anvisning er den ikke meget værd?

Det er jo nærmest indbygget i vejledningen at spørgsmålet om væsentlig gene skal afgøres ved en juridisk twist. I min optik har juristerne ikke gjort deres arbejde godt nok, formentlig fordi juristerne ikke er ordentlig klædt på rent teknisk.

Det første funktionskrav angående det nødvendige træk kan enhver brændeovns producent oplyse og for langt de fleste moderne brændeovne er 3 m skorsten formentlig nok. Det andet funktionskrav angående fortynding og spredning, kræver lokalkendskab og lang mere ekspertise og i mange tilfælde vil 3 m skorsten være langtfra nok. Det er da kun rimeligt at skorstensfejeren tages med på råd? Spørgsmålet er om det er godt nok?

Jeg vil tillade mig at spille bolden tilbage til juristerne, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen herunder luftgruppen og anmode om at man klæder kommunalbestyrelserne og evt. skorstensfejere på således at der kan udstedes målfaste anvisninger til bygherre og andre der ønsker at bygge en skorsten. Det kan ikke være meningen at retssystemet og domstole skal belastes af sager om skorstenshøjde.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hvis en skorsten ikke er høj nok til at yde et tilstrækkeligt røgtræk og få røgen ledt væk og fortyndet, kan det nemlig medføre, at røgen fra brændeovnen falder ned i brændeovnsejerens egen have eller ind til naboen.

Uanset hvor meget træk der er i skorstenen, så kører ovnene vel med tilstrækkelig og nødvendig luft til forbrændingen. Er trækket lavere åbnes mere for spjældet og omvendt, så røghastigheden i skorstenen er vel givet af ovnen og fyringen og ikke af trækket. Det eneste skorstenshøjden bevirker er så at røgen føres højere op, og det er selvfølgelig godt i sig selv. At bedre træk hindrer røg i stuen, kommer ikke naboerne ved. Er der noget jeg har overset?

  • 0
  • 0

Det er umuligt at stille tilfredsstillende ensartede krav til højde på skorstene

Det har du selvfølgelig ret i Iver, men man kan godt stille krav, som er anvendelige/håndterbare, hvis man sikrer sig at dem der skal udføre tilsynet både har det rette værktøj, og den faglige og formelle kompetence.

Derudover har Peter V.H. helt ret i, at juristerne BØR kigge på alle de steder hvor der står BØR i bygningsreglementets bestemmelser, for hvad betyder BØR egentlig for en jurist ? Er det håndterbart for den tilsynsførende myndighed ? Hvis BØR har betydningen, at sådan SKAL du gøre, medmindre du kan godtgøre at du kan gøre det bedre på en anden måde, men det står der ikke noget om.

Svend, Skorstenen er motoren for langt de fleste brændeovne. Uden træk i skorstenen bliver der ikke tilsat tilstrækkelig luft til at sikre en ren forbrænding. Luften finder ikke vej ind i ovnen af sig selv.

  • 0
  • 0

Fordelen ved ikke at have en minimumshøjde er at arkitekter/ingeniører har mere frie hænder i deres design, så længe de opfylder funktionskravet. Fordelen ved at have en minimumshøjde er at man kan spare ingeniørerne og overlade det til arkitekterne at dimensionerer. En retsag er så besværlig at de fleste lever med røg i haven, hvis naboens skorsten lever op til minimumskravet...

Hvordan definerer man en minimumshøjde? - Er det den højde som sikre at 90% af ovne/placeringer lever op til funktionskravet? - Er det den højde som sikre 100% af de nuværende ovne/placeringer lever op til funktionskravet? - Eller er det 100 % plus en sikkerhedsmagen så ændringer i forudsætningerne ikke i fremtiden medføre at nye ovne/placeringer resulterer at funktionskravet ikke overholdes?

F.eks. kunne man kræve at minimumshøjden er 20 meter over kip, med mindre der foreligger dokumentation for at funktionskravet er overholdt ved en laver skorsten :)

  • 0
  • 0

Hensigterne bag funktionskravene har sikkert været de bedste, men en udmøntning af dette kræver langt større ressourcer end hvad kommunerne kan afsætte. Resultaterne taler jo for sig selv. Stålskorstene der er alt for lave og endeløse diskussioner om skorstenen fungerer eller ej. Hvis det nu hed sig at skorstenspiben skulle føres op til f.eks. en meter over tagrygningen, så var man da ude over de helt åbentlyse tilfælde hvor røgen står og kører rundt pga en turbulens nede langs tagfladen, og endelig var det til at kontrollere. MEN - endnu bedre resultater kunne opnås, hvis skorstenen i hvert enkelt tilfælde blev beregnet og dimensioneret, sådan som det finder sted i vores nabolande, så det får mulighed for at komme til udtryk om skorstenen skal betjene et brændefyr, en masseovn, en pilleovn eller en brændeovn. http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame... Vi behøver jo ikke bare ukritisk at lægge os i baghjul, og her kunne kombinationen af beregning og fast minimumshøjde måske være svaret på vores bønner. Under alle omstændigheder er disse forhold jo langt lettere at påvirke inden skorstenen bliver sat op.

Og frem for alt så skal krav formuleres direkte i bygningsreglementet, og ikke bare i en note indledt med 'bør'. Praksis har vist at fortolkningen af 'bør' og 'skal' ikke er den samme på Slotsholmen, som ude i landet.

Ved samme lejlighed skal vi nok have revurderet om det altid er praktisk at måtte tilslutte flere ildsteder til samme skorsten. Erfaringer fra nyere etagebyggeri med tætte lejligheder forsynet med ventilationsanlæg påviser problemer med indtrængende røg fra andres ovne tilsluttet samme skorsten.

vh/Jes Sig Andersen

  • 0
  • 0

... og hvornår bliver de for høje?

I træ, der lagres udendørs, er fugtprocenten ved ligevægt med omgivelserne 18-20% her i DK. Vandindholdet skal med ud gennem skorstenen og hvis man har lav gastemperatur i forløbet af forbrændingen, må man vel forvente, at den kan afkøles for meget og kondenserer, hvis skorstenen er for høj (lige så vel, som at aftrækket ikke kommer i gang, hvis den er for lav)

  • 0
  • 0

"MEN - endnu bedre resultater kunne opnås, hvis skorstenen i hvert enkelt tilfælde blev beregnet og dimensioneret, sådan som det finder sted i vores nabolande, så det får mulighed for at komme til udtryk om skorstenen skal betjene et brændefyr, en masseovn, en pilleovn eller en brændeovn. http://www2.mst.dk/common/Udgi....htm

"

Hej Jes Ovenstående ved nye skorstene, ja, men hvis det er arkitekterne der skal udføre beregningen, så skal de altså på kursus, hvilket ville glæde mig, da det ikke er sjældent jeg på tage en ordenligt tørn med en arkitekt, som synes det ville se pænere ud hvis..... Generelt synes jeg dog ikke der er brug den store lommeregner til dette. Hovedproblemet er nok, at vilkårlige "batterier" tilsyneladende passer ned i samme "batterikasse", og at folk ikke læser brugsanvisningen.

Det er i øvrigt interessant at læse i dit link, at Miljøstyrelsen nu i mindst 5 år har fundet et fast mål over tagryg "tiltalende" og de Amerikanske principper "meget tiltalende". Jeg står ret uforstående overfor, at Energistyrelsen tilsyneladende afviser et forslag med den begrundelse, at det ikke i sig selv løser alle problemer. De har åbenbart ikke forståelse for, hvor kompleks en problematik der er tale om. De amerikanske opasitetsmålinger har jeg agiteret for længe, da det er en forholdsvis billig og objektiv måde at afgøre en klagesag på. "Retten til ren luft" er da meget god, men typisk Amerikansk. Meget velegnet til stribevis af søgsmål, også i mange andre sammenhænge end brændefyring. Tilslutning af flere ildsteder til samme skorsten kan være noget skidt nogle steder, men kan sandelig også være en stor fordel andre steder.

I det hele taget er jeg ikke ret pjattet med alt for standardiserede regler, da det uvægerligt vil medføre ret ens indretninger, til folk og huse som stadig er ret forskellige, og så hjælper det jo ikke meget i sidste ende.

  • 0
  • 0

Hej Peter Bue

Udover vandindholdet på ca. 18-20% i træ brændslet dannes der en større del vanddamp ved hydrogen forbrændingen. 1 kg tørt træ indeholder ca. 6 vægt% hydrogen og ca. 50 vægt% carbon. Lidt støkiometriske beregninger vil vise at der dannes ca. 536 g vanddamp og ca. 1830 g carbondioxid ved forbrænding 1 kg tørt træ. Det vand træet indeholder altså de 18-20% drives peak-agtigt ud af træet når træet opvarmes i ovnen og temperaturen når over 100 gr. C. Reaktions vandet der dannes ved forbrændingsprocessen frigives kontinuert (men næppe jævnt).

Pga. af den relative store vanddampmængde skorstenen skal transportere er det en god ide med en isoleret skorsten m.h.p. at undgå kondensation af vanddamp.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Hvis alle tilladelser (og love generelt) havde en expiration date ville fejl få en chance for at blive korrigeret ved næste genbehandling. En god lov, ville kunne blive godkendt igen uden yderligere besvær, mens kontroversielle love ville skulle finde et nyt flertal. En tilladelse ville kunne omgøres uden yderligere dikkedarer næste gang den udløb.

For brændeovne ville det betyde at du fik en tilladelse der galt f.eks. i 10 år. Efter 10 år, kunne en ny godkendelse opnås efter det på den tid gældende regelværk.

Det ville måske betyde at man fik en tilskyndelse til at tænke langsigtet. Hvis man ikke kunne få tilladelse næste gang fordi man ikke længere levede op til skærpede krav, så var det måske værd at ofre lidt mere på en bedre løsning fra starten. Alternativt ville man skulle købe en ny og forbedret løsning efter 10 år.

I begge tilfælde ville det øge markedet for bedre løsninger.

Dem der mener at love, forordninger og regler er for mange og for udbredte, kan håbe på at reglerne for f.eks. brændeovne går i sig selv og ikke kan genfremsættes (hvis eksisterende love og regler skal genfremsættes regelmæssigt). Alternativt ville man have mulighed for at påvirke den næste behandling af reglerne, så ens eget synspunkt bliver hørt.

  • 0
  • 0

Nicolai Brændeovnsbekendtgørelsen er netop sådan en regel med udløbsdato (31/12-2012) Derfor dette møde, hvor alle kunne bidrage med godt og skidt, så en ny udgave kan vedtages inden udløbsdatoen. Læs referatet her: http://stenovne.dk/nyheder.html (scroll ned til d.22/3).

Hvis f.eks. en ovn kan dømmes ulovlig efter 10 år, så vil der næppe være et marked for masseovne, da mange af disse kan blive >100år (reelt så længe nogen gider at passe dem). Da det er noget af det ypperste vi har m.h.t. ren forbrænding, høj virkningsgrad, ukompliceret brug og høj varmekomfort, ville det være noget ærgerligt. Brug og smid væk gælder heldigvis ikke alle steder.

  • 0
  • 0

Hej Peter Vind, tak for dit svar.

jeg er klar over, at ballancen med at beholde røggassen over dugpunktet hænger sammen med skorstenens isolering, vanddampindholdet og gassens starttemperatur - men dermed også dens højde og værste udetemperatur. de fleste har vel isokern eller isolerede stålskorstene. derfor kunne det fra mit lægmandssynspunkt (jeg er maskiningeniør og indehaver af både brændeovn og pillefyr) tænkes, at der fandtes empiriske undersøgelser, der gav et nogenlunde svar.

min bekymring blev vakt, da jeg søgte på skorstenshøjde og næsten udelukkende fandt, at højden blev bestemt udfra hensyn til lugtgener.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten