Energistyrelsen til politikere: Lad bredbåndspuljen leve
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen til politikere: Lad bredbåndspuljen leve

Illustration: TDC

Den var ellers dødsdømt, Bredbåndspuljen, som siden 2016 har uddelt 280 millioner kroner til udrulning af hurtigt bredbånd i yderområderne i Danmark. Men nu ser det ud til at en ny og fremrykket evaluering af støtteordningen bliver den livline, der forlænger puljen i mindst et år.

Regeringens havde sløjfet Bredbåndspuljen i sit udspil til en finanslov for 2020, men klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen skrev i et svar til Folketinget 4. november, at regeringen vil vil videreføre Bredbåndspuljen på den ene betingelse, at Energistyrelsens evaluering er positiv, og det må man sige den er.

»Samlet set er det Energistyrelsens vurdering, at der er opnået et tilfredsstillende resultat for de udmøntede midler. Hertil kommer den afledte effekt, at man i en række tilfælde i bestræbelserne på at få bedre dækning lokalt har fået organiseret projekter med så stor opbakning, at de er endt med at få tilbudt dækning på kommercielle vilkår, skriver Energistyrelsen i evalueringen. Det er Energistyrelsen, der forvalter og uddelt midler fra Bredbåndspuljen.

Læs også: Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023

Oprindeligt blev bredbåndspuljen oprettet for at understøtte den politiske målsætning om, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til stabile bredbåndshastigheder på mindst 100/30 Mbit/s i 2020. Og siden 2016 har puljen støttet godt 12.000 adresser med et gennemsnitligt tilskud på mellem 21.820 kr. og 24.410 kr. pr. adresse.

I dag har 93 procent af alle danske adresser adgang til hurtigt bredbånd, men der er stadig et behov for statsligt tilskud til udrulning af hurtige internetforbindelser, skriver Energistyrelsen.

»Selvom antallet af tilskudsberettigede adresser løbende falder, primært som følge af kommerciel udrulning, vil der efter Energistyrelsens vurdering være afløb for en bredbåndspulje på 100 mio. kr. i 2020«

Læs også: Regeringen vil sløjfe omstridt bredbånds-tilskud

Illustration: Energistyrelsen

Landadresser i bykommuner skal kunne søge

Bredbåndspuljen har, siden den blev uddelt første gang i 2016, været kontroversiel, og Ingeniøren har blandt andet afdækket hvordan adresser i byområder har kunnet søge tilskud.

Energistyrelsen opsummerer, at man har fået rettet op på problemerne med at byzone-adresser har kunne opnå tilskud. Det har dog haft den utilsigtede konsekvens af landzone-områder i bykommuner er blevet fraskåret for at opnå tilskud.

»Opdelingen i by-, mellem-, land- og yderkommuner en forskelsbehandling mellem landzoneadresser afhængig af kommunetype. Projekter i landzoneområder i by- og mellemkommuner har derfor betydeligt sværere ved at kvalificere sig til tilskud end tilsvarende landzoneområder, som er beliggende i land- og yderkommuner. Eksempelvis kan et projekt i landzone i Næstved, der er en mellemkommune, have sværere ved at kvalificere sig til tilskudend et tilsvarende landzoneprojekt på den anden side af kommunegrænsen i Vordingborg, der er landkommune, skriver Energistyrelsen, som altså lægger op til en opblødning på det punkt.

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Illustration: Energistyrelsen

Alle udbydere skal til lommerne

Samtidig vil Energistyrelsen gerne have udbyderne til lommerne og selv bidrage til finansieringen af de projekter, der får tilskud fra Bredbåndspuljen.

»For det andet er der i de gældende rammer ikke et formelt krav om, at de involverede bredbåndsudbydere skal bidrage til finansieringen af de projekter, som modtager tilskud fra bredbåndspuljen. Langt de fleste udbydere bidrager med medfinansiering, og i 2018 lå det gennemsnitlige bidrag på godt 13.000 kr. pr. adresse. Der er dog enkelte udbydere, som ikke bidrager med medfinansiering,« skriver Energistyrelsen.

Flere mobiloperatører har løbende kritiseret ordningen for at tilgodese nedgravede fiberkabler i stedet for mobile netværk, selvom ordningen på papiret er teknologineutral.

Den kritik svarer Energistyrelsen på i evalueringen og åbner en, omvendt lille, dør på klem for at mobilt bredbånd kan omfattes af Bredbåndspuljen.

»Det gør det relevant at overveje, om adresser, som har en god dækning med mobilt bredbånd, skal kunne søge tilskud fra bredbåndspuljen. Der er dog en række tekniske udfordringer ved sammenligning af mobile bredbåndsløsninger med fastnetløsninger. Eksempelvis indberetter mobiloperatører ikke uploadhastigheder til Energistyrelsen. Da der er tale om en delt kapacitet, hvor antallet af samtidige brugere er vanskeligt at forudsige, kan det også være en udfordring at bedømme, hvor mobildækningen er så stabil, at den med sikkerhed overstiger grænsen for, at en adresse er tilskudsberettiget, skriver Energistyrelsen.

Læs også: Teleselskaber: Bredbåndspulje ser bort fra teknologineutralitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

https://presse.ens.dk/news/evaluering-af-b...

"Puljen har bidraget til at skabe dækning i lokalområder, hvor der ikke har været
udsigt til, at markedet ville sørge for hurtigt bredbånd."

Som Internetudbyder, som havde specialiseret os i, sammen med ca. 20 andre mindre udbydere i Danmark, kan vi ikke genkende den konklusion.

Det virker som om, at der sidder nogle folk hos Energistyrelsen, som er bange for at miste deres job, såfremt at puljen ikke fortsætter.

For vi kan ikke genkende den konklusion. Sidder netop med en konkret sag, hvor vi i et område, ville udrulle bredbånd på markedsvilkår. Det kommer ikke til at ske, fordi borgerne fandt ud af at de kunne søge tilskud.
Vi byder så ind på projektet og tilbyder det til kr. 22.000,- pr. adresse. Da dem der laver projektet, selv kan vælge leverandør, vælger de ikke os, selvom vi er ca. kr. 70.000,- billigere pr. adresse og i øvrigt vil udrulle på markedsvilkår til flere adresser i området.

Det er grotesk at vi for samme beløb, kan udrulle bredbånd i det nævnte områder til 4 gange så mange adresser.

Er det fornuftigt brug af offentlige midler, dine og mine skattepenge ? Hvorfor skal staten giver kr. 90.000,- i tilskud til at Hr. Hansen kan få lagt fiber ind i et område, hvor et selskab gerne vil udrulle bredbånd ?

  • 8
  • 2

Jeg har prøvet alle de former for netforbindelser, man kan tilbyde på denne klode fra INMARSAT til fiber.
Der er en og kun en teknologi der er den bedste: Fiber.

Vi har i dette land desuden bygget et samfund op, hvor man kun med stort besvær kan klare sig uden net-forbindelse. Så i mit hoved er alle andre løsninger end fiber trædesten på vej mod den optimale løsning. (Udbuddet skal ikke være teknologineutralt!).
Derfor er det efter min mening en statslig opgave at understøtte denne udrulning af fiber.

Men jeg medgiver gerne, at man fra lovgiver side har haft svært ved at skære kagen, så det virker rimeligt.
Så et forslag kunne være at man kræver at både udbyder og kunde skal betale et minimumsbeløb. Fx 10000 for udbyder og 5000 for kunde. (Beløbet er lidt grebet ud af luften, men i nærheden af de tal jeg hører og læser om.) Så behøves man ikke en masse definitioner af land, by, langt ude, randområde mv da alt under det beløb principielt er på markedsvilkår, og vil kunne realiseres de steder, hvor man bor tilstrækkelig tæt.

(At man så i byer har problemer med firmaer, der ikke vil lægge fiber for ikke at kaniballisere egen virksomhed er en anden sag, som politikkerne også bør kikke på i samme omgang.)

  • 0
  • 3

"Regeringens havde sløjfet Bredbåndspuljen i sit udspil til en finanslov for 2020, men klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen skrev i et svar til Folketinget 4. november, at regeringen vil vil videreføre Bredbåndspuljen på den ene betingelse, at Energistyrelsens evaluering er positiv, og det må man sige den er."

Så Energistyrelsen, hvis medarbejdere er positive overfor bredbåndspuljen, evaluerer sig selv og deres arbejde ?
Hvis man har risiko for at miste sit arbejde, vil man så ikke altid evaluere ens eget arbejde positivt ?

Det er da grotesk at man i evalueringen ikke går ud og hører udbyderne ?

  • 5
  • 1

Derfor er det efter min mening en statslig opgave at understøtte denne udrulning af fiber.


Tja, det er jo din holdning. Du har tydeligvis ikke prøvet alt og hvad tror du der sker, når der kommer #5G med 1 Gbit/s download ?

Fiber er også dyrt, og ikke alle vil betale dyrt for det. Det er der masser af eksempler på, f.eks. denne fra en debat på FB:

"nej jeg køre coax endnu, da pris forskellen fra vores behov og til fiber er høj specielt pga stofas høje pris på fast ip, så jeg går lidt og venter på at syd energi åber fiberen som de har sagt de ville, så man f.eks 300/300 til 299 så ville jeg skifte til fiber især hvis f.eks Telenor kom ind.. de en af de selvskaber der gerne giv en offentlig dynamisk ip gratis"

I øvrigt så skal offentligt tilskud være teknologi neutralt, det siger EU-lovgivningen på området (En lovgivning, som Energistyrelsen iøvrigt ikke er helt god til at overholde), og den kan du altså ikke lave om på, på trods af dine påstande om fiber.

  • 4
  • 0

Tja, det er jo din holdning. Du har tydeligvis ikke prøvet alt og hvad tror du der sker, når der kommer #5G med 1 Gbit/s download ?

Tja, da jeg bor et stykke uden for storbyerne, så har jeg såmænd problemer nok med at finde en udbyder af 4G, som kan levere en bare nogenlunde hastighed.
Af en eller anden grund tvivler jeg på at min hverdag bliver bedre af at nogen skal ud og sætte master op på hvert gadehjørne for at supportere 5G med fuld speed hos mig.
Til gengæld kom fiberen forbi allerede for 8 år siden.

  • 0
  • 0

Jeg indrømmer blankt, at jeg på net-området er lidt bruger-arrogant! og at det er nogle år siden, jeg sad på en "luft-linie". Men jeg har endnu til gode at møde bare 1, der ikke var glad for at have skiftet til fiber. Eller bare glædede sig til at få fiber, når det på et eller andet tidspunkt kunne lade sig gøre. Hvilket også er det jeg læser ud af det citat, du selv bringer. Så det er det "ikke-fiber"-firmaer er oppe imod, og skal overbevise kunder om er bedre. (Og jeg må tilstå at jeg føler mig talt ned til af dig, og ville derfor vælge dig fra.)
De fleste har jo prøvet at sidde på en fiberlinie på arbejde ell. lig. og har derfor noget at sammenligne med.

Fremtiden: Jeg oplyses gerne. Min udbyder har standarttilbud fra 150/150 til 1000/1000 Mbit.
Hvordan vil det se ud med 5G: Jeg vil have 1000/1000 garanteret på hver enkelt ejendom, hvor langt har jeg til masten, en priside, hvornår kommer det?
Jeg har på fornemmelsen at de store hastigheder for 5G ikke kommer ud til netop de ejendomme på landet, som netop skal have fiber via denne pulje.
Tager jeg fejl i at for at 5G ikke er helt "luftbaseret", men at de store trafikmængder skal via fiber i jorden. I så tilfælde vil jeg gerne vide, hvorfor jeg så ikke skal have fiber helt frem til huset, så jeg selv kan få glæde af denne giga-mulighed.

  • 0
  • 3

Tja, da jeg bor et stykke uden for storbyerne, så har jeg såmænd problemer nok med at finde en udbyder af 4G, som kan levere en bare nogenlunde hastighed.


Det kommer jo lidt an på omstændighederne.
I sommerhuset satte jeg en 4G-router op. Det fungerede ganske fint et par måneder. Så blev det påskeferie, og det var ikke længere muligt at streame een film, uanset at alt andet blev slukket.
Det er ikke nok at der er dækning. Der skal også være kapacitet.

  • 1
  • 0

"Der er dog en række tekniske udfordringer ved sammenligning af mobile bredbåndsløsninger med fastnetløsninger. Eksempelvis indberetter mobiloperatører ikke uploadhastigheder til Energistyrelsen." /Energistyrelsen

Undskyld, det er da ikke en teknisk udfordring, men stort set udelukkende en administrativ udfordring. Der kan være lidt usikkerhed på hastighederne, men det er der jo på alle måledata og på stort set alle ingeniørberegninger.

"Da der er tale om en delt kapacitet....

Det startede A. K. Erlang da med at få godt styr på i beyndelsen af 1900 tallet. Og der er sket meget matematisk udvikling i de 100 år siden.
Delt kapacitet adskiller sig i øvrigt ikke principielt fra forholdne ved DOCSIS i coax-kabeltv installationer eller forholdene fra accespunktet og opad til internettet nærmest uanset den lokale opkoblingsform.
Om der er kapacitet er nok mere om man anvender et teleselskab, der har adgangt til og anvender den nødvendige båndbredde fra den aktuelle mobilmast. Det styrer mobilselskabet jo udfra den trafik der går via masten ( Erlang igen)

Langt vigtigere er vel hvilken categori LTE som router ol. understøtter og om der er eller med 700/900 MHz båndene vil blive flere frekvensbånd til rådighed.

Med bare en cat 4 LTE understøttet router kan overføres helt op til 150/50 i et 20MHz bånd (fx TDC i 800MHz båndet). Under dårlige signalforhold, kræves så nok en god antenne hos brugeren.
Med en cat 6 LTE understøttet router understøttes helt op til 300/50, hvis der er flere frekvensbånd til rådighed -

Lars :)

  • 2
  • 0

Delt kapacitet adskiller sig i øvrigt ikke principielt fra forholdne ved DOCSIS i coax-kabeltv installationer eller forholdene fra accespunktet og opad til internettet nærmest uanset den lokale opkoblingsform.

Det meste fiber er i dag GPON, som er en delt løsning. 2.5 GBit/s downstream i fiberen og 1.25 GBit/s upstream.
Det sjove er at der er 10 Gbit/s downstream i DOCSIS v3.1 og omkring 2 GBit/s upstream, for sådan lige at sammenligne.

Nogen vil narres :-)

  • 3
  • 0

I så tilfælde vil jeg gerne vide, hvorfor jeg så ikke skal have fiber helt frem til huset, så jeg selv kan få glæde af denne giga-mulighed.


Fordi du ikke selv vil betale. Du vil godt når du får det gratis.
Men med bredbåndspuljen betaler du over din skattebillet.

Er det fornuftigt at give et tilskud på kr. 80.000,- pr. adresse for at få lagt fiber ind ?

(Og jeg må tilstå at jeg føler mig talt ned til af dig, og ville derfor vælge dig fra.)
Det er helt OK, du vælger alt det fra du vil. Men nu er dette en offentlig debat, så held og lykke :-)

  • 1
  • 0

Hvilket mobilselskab bruger du?
Hvor langt er der til masten?
Hvilken antenne bruger du?


3
Aner det ikke.
3's 4G modem

Men det var egentlig ikke pointen.
Det er mere at dækningskortet ikke kan bruges til at afgøre om 4G er en anvendelig løsning. Og skal der måles, skal det ske, når man har stor belastning.
Jeg havde ca. 25 Mb, og det faldt til 2-3 Mb, når sommerhusene blev fyldt op.
Jeg ved ikke hvor meget en antenne kan ændre på det forhold.

  • 0
  • 0

Det meste fiber er i dag GPON, som er en delt løsning. 2.5 GBit/s downstream i fiberen og 1.25 GBit/s upstream.
Det sjove er at der er 10 Gbit/s downstream i DOCSIS v3.1 og omkring 2 GBit/s upstream, for sådan lige at sammenligne

Næste år bliver året hvor alle starter med XGS PON. 10 Gbps symmetrisk.

I forhold til DOCSIS så virker GPON bare bedre. Du har aldrig hørt nogen klage over båndbredde på GPON. Ikke ligefrem tilfældet på kabel-tv. Der er forskel på teori og praksis her.

  • 0
  • 0

I forhold til DOCSIS så virker GPON bare bedre. Du har aldrig hørt nogen klage over båndbredde på GPON. Ikke ligefrem tilfældet på kabel-tv. Der er forskel på teori og praksis her.

Nu er jeg klar over at du kun leverer på TDCs coax, ikke på eget coax net.
Leverede du på eget coax net, så er jeg også godt klar over at din tekniske kompetence ville gøre, at dit coax net ikke ville køre, som det kører på TDCs coax net. Det ville køre markant bedre, for du ville sørge for at tingene var i orden.

Så jeg er ret sikker på at du ville være af anden opfattelse, hvis det var eget coax net, som du kørte DOCSIS v3.1 på. Så ville du sige at det kører lige så godt som GPON.

Jeg kan ihvertfald ikke mærke forskel på mit coax net og mit GPON net. Der er fin båndbredde i mit coax net, både up- og downstream.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten