I en artikel 4. maj på ing.dk og i Ingeniøren 13. maj viderebragte vi nogle beregningsresultater fra Energistyrelsen, der viste PSO-støtten til forskellige VE-teknologier og som udråbte solceller som den billigste teknologi, der alt inklusive får den laveste PSO-støtte.
Beregningerne gjorde det muligt at sammenlignede støtte-niveauet for de enkelte VE-teknologier i hele deres levetid.
Og det fremgik her, at solceller og landvind begge modtager 13 øre pr kWh i hele teknologiens levetid; kystmøller modtager 24-26 øre pr kWh, havmøller 38-41 øre pr kWh og endelig får biogas omregnet 50 øre pr kWh i hele levetiden.
Læs også: Ups! Så faldt prisen på solceller igen
Artiklerne vakte stor debat hos læserne, idet mange argumenterede for, at landvind da er langt billigere end solceller, flere problematiserede den anvendte elpris og dens effekt på støtte-satserne og efterspurgte i det hele grundlaget for beregningerne.
Beregningerne og forudsætningerne foreligger nu på Energistyrelsens hjemmeside.
Men inden nogen går til angreb på styrelsen, må undertegnede erkende, at mine formuleringer omkring beregningerne beklageligvis har været med til at forvirre begreberne:
Ifølge Energistyrelsen viser tallene nemlig IKKE støttebehovet, som det fremgik visse steder i artiklerne, men udelukkende støtteniveauet.
Det vil sige, at man ikke forholder sig til, om der nogensinde bliver bygget solceller til den lave støttepris:
»Vores beregninger forholder sig ikke til teknologiernes omkostninger (herunder fald i disse), og viser udelukkende hvilken samlet støtte, de forskellige teknologier bliver tildelt,« understreger kontorchef Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen.
Beregningerne inkluderer både direkte støtte i form af fx PSO såvel som indirekte støtte i form af fx afledte omkostninger til nettilslutning.
Han forklarer, at beregningerne af den reelle støtte til hver teknologi dog er meget følsomme over for antagelser om især elprisen, om den tekniske levetid og om værdien af de indirekte støttesatser.
»Ved teknologier, der støttes med fast afregningspris – som for eksempel solceller – vil en lavere elpris end forudsat giver højere PSO-støtte. Det vil øge forskellen til teknologier, der får fast pristillæg - som landvind - og dermed ikke påvirkes af elprisen,« forklarer han.
Han tilføjer, at der dog er loft over støtten til landvind ved meget høje elpriser.
Støtten er endvidere beregnet således, at den er spredt ud over hele den tekniske levetid. Så - hvis levetiden forkortes, bliver den reale PSO-støtte større.
Endelig er der værdien af indirekte støttesatser, som hviler på en række antagelser som afgiftsbegunstigelser, nettab og forstærkninger i transmissionsnettet. Antagelser, som løbende vil kunne blive kvalificeret.
Den anvendte elpris i beregningerne er fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015, og den ligger fra cirka 19 øre pr kWh i 2016, stigende til 24,5 øre pr kWh i 2020 og 44 øre i 2030.
Der er netop kommet en ny el-prisfremskrivning i maj 2016, hvor elprisen er noget lavere. Der er dog desværre ikke lavet genberegninger af støtteniveauerne med de nye tal.
Hvad er egentlig meningen med at foretage disse beregninger, hvis de slet ikke forholder sig til, hvad teknologierne koster og dermed om de bliver realiseret til den beregnede støtte?
Kontorchef Mikkel Sørensen forklarer, at beregningerne er lavet, fordi der var politisk efterspørgsel efter at få illustreret forskellen i støtteniveau til forskellige teknologier:
»VE-teknologierne støttes på meget forskellig vis. Og da teknologier derudover har forskellig levetid, produktion ift. kapacitet, mv. kan det være uigennemskueligt, hvilke teknologier der støttes lidt eller meget, når man bare ser på en enkelt ordning,« siger han og tilføjer, at med den anvendte metode kan støtteniveauet for de forskellige teknologier bedre sammenlignes.
Man kan læse mere om støttereglerne til forskellige VE teknologier her.
