Energistyrelsen offentliggør omdiskuterede beregninger bag billige solceller

I en artikel 4. maj på ing.dk og i Ingeniøren 13. maj viderebragte vi nogle beregningsresultater fra Energistyrelsen, der viste PSO-støtten til forskellige VE-teknologier og som udråbte solceller som den billigste teknologi, der alt inklusive får den laveste PSO-støtte.

Læs også: Havvind kræver tre gange så meget i støtte som solceller

Beregningerne gjorde det muligt at sammenlignede støtte-niveauet for de enkelte VE-teknologier i hele deres levetid.

Og det fremgik her, at solceller og landvind begge modtager 13 øre pr kWh i hele teknologiens levetid; kystmøller modtager 24-26 øre pr kWh, havmøller 38-41 øre pr kWh og endelig får biogas omregnet 50 øre pr kWh i hele levetiden.

Læs også: Ups! Så faldt prisen på solceller igen

Artiklerne vakte stor debat hos læserne, idet mange argumenterede for, at landvind da er langt billigere end solceller, flere problematiserede den anvendte elpris og dens effekt på støtte-satserne og efterspurgte i det hele grundlaget for beregningerne.

Forkerte formuleringer mudrer

Beregningerne og forudsætningerne foreligger nu på Energistyrelsens hjemmeside.

Men inden nogen går til angreb på styrelsen, må undertegnede erkende, at mine formuleringer omkring beregningerne beklageligvis har været med til at forvirre begreberne:

Ifølge Energistyrelsen viser tallene nemlig IKKE støttebehovet, som det fremgik visse steder i artiklerne, men udelukkende støtteniveauet.

Det vil sige, at man ikke forholder sig til, om der nogensinde bliver bygget solceller til den lave støttepris:

»Vores beregninger forholder sig ikke til teknologiernes omkostninger (herunder fald i disse), og viser udelukkende hvilken samlet støtte, de forskellige teknologier bliver tildelt,« understreger kontorchef Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen.

Meget følsomme beregninger

Beregningerne inkluderer både direkte støtte i form af fx PSO såvel som indirekte støtte i form af fx afledte omkostninger til nettilslutning.

Han ​forklarer, at beregningerne af den reelle støtte til hver teknologi dog er meget følsomme over for antagelser om især elprisen, om den tekniske levetid og om værdien af de indirekte støttesatser.

»Ved teknologier, der støttes med fast afregningspris – som for eksempel solceller – vil en lavere elpris end forudsat giver højere PSO-støtte. Det vil øge forskellen til teknologier, der får fast pristillæg - som landvind - og dermed ikke påvirkes af elprisen,« forklarer han.

Han tilføjer, at der dog er loft over støtten til landvind ved meget høje elpriser.

Støtten er endvidere beregnet således, at den er spredt ud over hele den tekniske levetid. Så - hvis levetiden forkortes, bliver den reale PSO-støtte større.

Endelig er der værdien af indirekte støttesatser, som hviler på en række antagelser som afgiftsbegunstigelser, nettab og forstærkninger i transmissionsnettet. Antagelser, som løbende vil kunne ​blive kvalificeret.

Elpris holder ikke mere

Den anvendte elpris i beregningerne er fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015, og ​den ​ligger fra cirka ​19 øre pr kWh i 2016, stigende til 24,5 øre pr kWh i 2020 og 44 øre i 2030.

Der er netop kommet en ny el-prisfremskrivning i maj 2016, hvor elprisen er noget lavere. Der er dog desværre ikke lavet genberegninger af støtteniveauerne med de nye tal.

Hvad er egentlig meningen med at foretage disse beregninger, hvis de slet ikke forholder sig til, hvad teknologierne koster og dermed om de bliver realiseret til den beregnede støtte?

Kontorchef Mikkel Sørensen forklarer, at beregningerne er lavet, fordi der var politisk efterspørgsel efter at få illustreret forskellen i støtteniveau til forskellige teknologier:

»VE-teknologierne støttes på meget forskellig vis. Og da teknologier derudover har forskellig levetid, produktion ift. kapacitet, mv. kan det være uigennemskueligt, hvilke teknologier der støttes lidt eller meget, når man bare ser på en enkelt ordning,« siger han og tilføjer, at med den anvendte metode kan støtteniveauet for de forskellige teknologier bedre sammenlignes.

Man kan læse mere om støttereglerne til forskellige VE teknologier her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan på siderne over future priser for Tyskland, der dannes af professionelle el handlere, se at priserne for el for perioden 2017-2022 pt forventes at være: 19 øre/kwh i 2017 stigende til 21 øre/ kwh i 2022:

http://www.eex.com/en/market-data/power/fu...

At Energi styrelsen forventer en stigning på mere end 100% over de næste 8 år er ikke seriøst!

Hvis man ser på markedsprisen for Skandinavien ligger disse priser på 15 øre i 2017 stigende til 17 øre i 2021:

http://www.nasdaqomx.com/commodities/marke...

Energistyrelsens priser er endnu mere urealistiske, når man ved at årets gennemsnitspriser dannes som et gennemsnit af alle årets 8760 timepriser. Jo mere VE der er i systemet jo flere timer vil "cleare" på lave priser for solceller og vindmøller. Der er ikke så meget tvivl om at VE over de næste 10 år vil stige og som følge heraf vil det presse energi priserne endnu mere ned, hvorfor antagelserne som stærkt stigende priser er urealististik.

Jeg ville utroligt gerne vide hvad energistyrelsen ved som resten af markedet ikke ved. Hvis energistyrelsens ansatte har ret burde de bruge deres tid på spekulation i el og her tjene en formue. Jeg synes at Sanne Vittrup burde følge op og spørge hvordan Energistyrelsen har dannet deres forventede priser som ligger langt fra hvad resten af markedet forventer.

  • 5
  • 1

hvordan Energistyrelsen har dannet deres forventede priser

Er det anderledes end da man oprettede togfonden. På daværende tidspunkt regnede alle andre med en pris på 60 til 80$ pr tønde. Men de danske embedsmændene brugte en pris på 135$ for at få tallene til at passe med det politikerne ønskede.

Eller F35 for den sags skyld. Her regner embedsmændene med at Danmark kan få langt flere timer ud af hvert fly end alle andre i verden.

Det er simpelthen blevet almindelig kutyme at man har konklusionen først og så bagefter laver beregningerne så de passer med den.

  • 15
  • 1

Det er simpelthen blevet almindelig kutyme at man har konklusionen først og så bagefter laver beregningerne så de passer med den.

Det er svært at nå frem til den støtte teknologierne egentlig får, når beregningen er omgærdet med så mange antagelser. "Støtten er endvidere beregnet således, at den er spredt ud over hele den tekniske levetid. Så - hvis levetiden forkortes, bliver den reale PSO-støtte større." Og oven i det kommer så værdi af egen produktion. Eller hvis man selv monterede solcellerne.

  • 3
  • 0

I den anden tråd var flere af os allerede nået frem til denne konklusion: Når garantiprisen for solcellestrøm er 60/40 øre, og støtten i beregningerne er sat til 13 øre, så hænger regnestykket kun sammen, hvis der er regnet med en markedspris for el, som ligger over det, alle andre forventer.

Selv om der var ganske vedholdende modstand mod den udlægning, kan det nu konstateres, at vi havde ret.

  • 7
  • 0

Når garantiprisen for solcellestrøm er 60/40 øre, og støtten i beregningerne er sat til 13 øre, så hænger regnestykket kun sammen, hvis der er regnet med en markedspris for el, som ligger over det, alle andre forventer.

Med de nye forventede spotpriser fra Energistyrelsen, stiger de nævntre 13 øre til næsten 23 øre / kWh for solcellers vedkommende.

Da landvind støttes med et bestemt beløb pr produceret kWh, giver lavere spotpriser ikke anledning til at støtten til landvind øges.

Med andre ord, med dagens forventede lavere sportpris, så øges den udbetalte støtte til solceller på 60/40 til et niveau der ligger væsentligt over landvind. 60/40 er så I mellemtiden er indstillet.

Det er lidt tankevækkende at Energistyrelsen ikke finder behov for at opdatere beregninerne. Så er det jo fint vi selv kan gøre det I det fremlagte regneark.

  • 5
  • 0

Jeg hænger ud med Magnus på Roskilde festival og har da spurgt om din troværdighed, fordi din oprindelige artikel i den grad var vand på den siddende regerings mølle.

Nu er lidt af din troværdighed genoprettet, men i argurketiden og uden at du spidder hykleriet fra ministeriet og uden de kritiske spørgsmål til Energistyrelsen.

For lige at slå tingene helt fast, så kommer elektricitetspriser til at fortsætte med at styrtdykke, da der aldrig nogen sinde bliver sat prop i menneskers evne til at udvikle og forfine teknologier.

Energistyrelsens slørdans er decideret ydmygende for dem.

  • 1
  • 1

Hvad vil der ske med elektricitetesprisen hvis den europæiske bilpark bliver omstillet til eldrift? Hvor meget tror du den vil falde?

Nu er der kun eet land i hele Europa, som formår at sælge elbiler i skala, og selv der bliver bilparken næppe omstillet hurtigere end at alle de nysolgte fossilbiler stadig er ca 15 år undervejs til bilpressen. Sandsynligvis vil Europa have ENERGI nok til en elektrisk bilpark allerede nu, mens EFFEKTEN bliver et problem, hvis ikke opladningen bliver styret. Det er ikke svært; det skal bare gøres. Elbiler er gode til at lade om natten, mens trækket på nettet er lavest, og køre rundt på batteriet om dagen, mens nettet er mest belastet. Elbiler understøtter fint den grønne omstilling og udbygning med VE, så elpriserne kan falde yderligere.

  • 2
  • 0

Tak Sanne!

Det er interessant at sidde og skrue lidt på forudsætningerne. Hvis man f.eks. sætter spotprisen fast til 18 øre/kWh i nutidspriser (dvs. 18 øre nu og så stiger den med inflationen), bliver solcellerne på 60/40-ordningen til 20,5 øre/kWh i støtte. Med 15 øre/kWh bliver det til 22,9 øre/kWh i støtte. Med 25 øre/kWh er det ca. 15 øre/kWh i støtte for både landmøller og solcelleordningen.

En anden ting i forbindelse med solceller er at beregningerne her viser at solceller med indregnet egetforbrug får en stor indirekte støtte. Hvis PSO'en bortfalder med en elreform, bliver begunstigelsen lidt mindre, men det er stadig ca. 68 øre/kWh. Det er dog med 50% egetforbrug, så vel kun mindre anlæg. For 30% egetforbrug er støtten ex PSO omkring 49 øre/kWh.

Jeg prøvede at sætte kystmølleeksemplet til 55 øre/kWh i afregningspris. Med 18 øre/kWh spotpris ender jeg på 21,3 øre/kWh i støtte. Så hvis man kan få kystmøllerne ned til den pris (kan man det?) virker det umiddelbart ret konkurrencedygtigt. Horns Rev 3 er til sammenligning 36 øre/kWh ifølge samme forudsætninger i arket. Nettilslutning udgør 5-6 øre støtte for kyst/havmøllers vedkommende.

  • 1
  • 1

Ole Laursen

Hvad om du startede med at sætte den nuværende Nordpool gennemsnitspris ind og så regnede med den forventede deflation i elproduktionspriser samtidigt med at du også regnede med forøget penetration af solceller med prispres på el solgt af solceller til følge.

Kystmøller til 55øre i afregningspriser i støtte perioden har Vattenfall næsten annonceret, da de har lovet at det bliver de billigste vindmølleparker nogensinde, hvad der betyder mindre end 60 øre i støtteperioden.

Støtte perioden er 8-10 år afhængigt af lokalisering og valg af vindmøller og den tekniske levetid. Held og lykke med at få det til at passe med 21,3 øre i støtte.

Hint (10 x 55 + 15 x 15) = 31øre er den forventede elproduktionspris hvis du antager en konstant Nordpool pris på 15 øre over perioden. Men så kræves der kun 16,3øre i støtte over perioden.

Vedrørende Hornsrev 3 er støtteperioden også der 8-10 år og du skal regne med at der er 25 års designlevetid. 36øre er faktisk tættere på deres elproduktionspris end deres støttebeløb, så mon ikke du har ganget igennem med 77øre i hele parkens levetid.

(10 x 77 + 15 x 15) = 39,8øre er Hornsrev 3's forventede elproduktionspris og støttebehovet er igen med 15 øre fast Nordpool pris 24,8øre.

Forskellen mellem at investere i el fra havmøller og solceller er at der er tale om dansk udviklet teknologi, produceret lokalt og vedligeholdt lokalt og med enormt teknologisk og økonomisk potentiale samtidigt med at vindmøller leverer strømmen hele året, men mest om vinteren og allermest når der er størst behov i skandinavien.

  • 2
  • 0

Da jeg for nogle år siden vurderede min interesse i solceller kom jeg til det resultat, at jeg kunne opnå økonomisk balance set over en årrække, og det uden skattefif af nogen art.

Jeg antog også at solcellerne over tid ville tabe effektivitet i et omfang så man kunne sige de var opslidte, men at udviklingen så ville kunne skaffe nye og mere effektiver solceller til afløsning.

Formålet var at skaffe mig uafhængighed af olie- og kulproducenter samt regeringens altid vaklende og halvhjertede indsats.

Jeg synes det er lykkedes og jeg afventer den teknologiske udvikling, Ikke noget prangende overskud, men foreløbigt synes de at indtjene sig selv - næsten, men jeg er blevet mindre afhængig af statens finansielle behov.

  • 0
  • 0

For lige at slå tingene helt fast, så kommer elektricitetspriser til at fortsætte med at styrtdykke, da der aldrig nogen sinde bliver sat prop i menneskers evne til at udvikle og forfine teknologier.

Støtten sætter lidt udbud og efterspørgsel ud af kraft.

Hvad vil der ske med elektricitetesprisen hvis den europæiske bilpark bliver omstillet til eldrift? Hvor meget tror du den vil falde?

Efterspørgslen vil øge udbuddet, og den enorme batterikapacitet bilerne vil give "varierende" energi gode muligheder. Nok mest vindmøller fordi det kan blæse om natten men bilerne som regel holder i garagen, men solen skinner i hvert fald ikke. Investeringer i ladestationer på parkeringspladser kan dog ændre dette.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten