I marts lød vurdering, at Danmark skal reducere sine drivhusgasudledninger med 9,4 mio. ton frem mod 2030. Efter konsultation med EU Kommissionen har Energistyrelsen nu hævet det til 13,4 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det fremgår af et notat fra Energistyrelsen, som blev offentliggjort d. 29. maj og skal ses som en rettelse af den basisfremskrivning, som Energistyrelsen tilbage i marts fremlagde for år 2017.
Det ændrede reduktionsbehov dækker over udledninger fra den ikke-kvotebelagte sektor, ofte refereret til som biler/bolig/bønder, og skal blandt andet sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.
Netop nu er Danmark og de andre EU-lande nemlig i forhandlinger om fastsættelsen af nationale reduktionsmål inden for denne sektor, hvor Danmark med stor sandsynlighed vil blive pålagt at reducere udledningerne til 39 procent i forhold til 2005-niveauet.
Klimarådet er nogle af dem, som ifølge regeringsgrundlag skal hjælpe Danmark på vej til at nå målene i 2030. Netop i dag udkommer rådet derfor med en rapport, som peger på en række anbefalinger til, hvordan Danmark skal omstille den ikke-kvotebelagte sektor.
Men efter Energistyrelsens nylige ændring fik Klimarådet travlt. For ‘Opjusteringen er så væsentlig en ændring af rapportens præmisser’, at Klimarådet har set sig nødsaget til at komme med yderligere anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå målene i 2030. Trods rådet kun havde en uge at lave disse anbefalinger i.
Det fremgår af et indstik til Klimarådets rapport, som allerede var i trykken, da Energistyrelsen lavede sin revidering. I den oprindelige rapport angav rådet otte anbefalinger, mens der i tilføjelsen til rapporten nu findes ti forslag til tiltag, der skal sikre, at Danmark når 2030-målene.
Selvom Klimarådet har måtte komme med sidste øjebliks tilføjelser, fremgår det tydeligt af deres rapport, at der hersker stor usikkerhed omkring de egentlig reduktionsmål. I tilføjelserne til rapporten fastholder rådet derfor også følgende anbefaling fra den oprindelige rapport:
‘[...]Danmark bør sigte mod en større reduktion af udledningerne af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren end det, der svarer til Energistyrelsens centrale skøn for reduktionsbehovet.’
Ifølge Klimarådet er reduktionsbehovet usikkert blandt andet på grund af de nuværende forhandlinger med EU, men også med udsigten til en skærpelse af EU’s klimamål som følge af Parisaftalen. Oveni det skal lægges Danmarks egne mål om et lavemissionssamfund i 2050, hvilket tilsammen får Klimarådet til at opfordre til ‘rettidig omhu’.
Energistyrelsen nylige justering af reduktionsbehovet skyldes en ændring af metoden til at beregne behovet. Som led i at nå det nationale EU-mål er Danmark forpligtet til at reducere sine udledninger med en given årlig rate over en periode fra 2021 til 2030. I Energistyrelsens tidligere beregninger skal reduktionerne indledes i år 2021, men i det nye notat bliver udledningerne mindsket allerede fra 2020. Dermed stiger det samlede reduktionsbehov.
