Energistyrelsen forventer flere ulovlige solcelleanlæg i kommunerne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen forventer flere ulovlige solcelleanlæg i kommunerne

Illustration: Kristian Sylvester-Hvid

Danske rådhuse, skoler og sportshaller har gennem de seneste år fået stadig flere solcelleanlæg, men mange af dem er ulovlige og tiden er ved at rinde ud for kommuner med ulovligs solcelleanlæg.

Ved slutningen af foråret sender Energistyrelsen en ny liste over ulovlige anlæg til Ankestyrelsen - der kan udstede påbud om lovliggørelse - og den vil formentlig indeholde flere end de hidtil kendte.

»Jeg har en klar formodning om, at der er tale om flere,« siger Jakob Henrik Juul fra Energistyrelsens Center for Energiressourcer.

Læs også: Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner

Lovliggørelse uden dispensation vil for de fleste kommuner betyde, at anlæggene forvandles til underskudsgivende forretninger, så det giver mere mening at pille dem ned end at lade dem køre.

Energiforum Danmark beregnede tidligere på måneden, at de 27 kendte anlæg har kostet omkring 25 mio. kroner.

Energistyrelsen glemte anlæggene

Listen over anlæggene bliver den anden af sin slags, efter Energistyrelsen i slutningen af 2014 anmeldte 76 til Statsforvaltningen (der tidligere stod for opgaven). Siden dengang har danske kommuner i 2,5 år kunnet fortsætte den ulovlige drift uden forstyrrelser eller direkte krav om lovliggørelse. Energistyrelsen glemte nemlig at melde tilbage med flere oplysninger.

»Vi skrev til dem, at vi ville vende tilbage efter sommerferien, men det blev så en meget lang sommerferie,« siger Jakob Henrik Juul.

I den periode var der ingen dialog mellem kommuner og Energistyrelsen om anlæggene, og først da Jyllands-Posten og Kommunen.dk i slutningen af 2017 skrev om de ulovlige anlæg, blev sagen igen taget op.

Læs også: Energistyrelsen: 76 kommunale solcelleanlæg er ulovlige

»Der gik det op for os, at der var noget, som vi ikke havde fået fulgt op på,« siger Jakob Henrik Juul.

Nu er der behov for, at listen bliver dobbelttjekket med kommunerne før de stilles til ansvar. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et overblik over hvilke anlæg, der har fået dispensation, er blevet lovliggjort eller er blevet nyopført siden 2014.

»Vi kommer i første omgang til at spørge om flere end 76, og vi gør det selvfølgelig i samarbejde med kommunerne, da vi ikke går ud fra, at de har en interesse i at drive ulovlig virksomhed,« siger Jakob Henrik Juul.

Tabere i tilfældig lodtrækning

Kommunerne med de ulovlige anlæg er nok ikke ligefrem glade for, at den komplicerede sag nu tages op igen. Anlæggene er ulovlige på grund af en lovændring fra 2013, der betyder, at de små anlæg nu opfattes som forsyningsvirksomheder, hvilket kommuner ikke må drive.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

For at lovliggøre anlæggene skal kommunerne derfor udskille dem i særlige selskaber, som så sælger strømmen tilbage til skolen, rådhuset eller sportshallen til markedspris. Det betyder reelt, at de fleste kommuner må håbe på politisk velvilje, hvis ikke anlæggene skal pilles ned.

»De eneste to muligheder er, at man enten laver en fornuftig politisk beslutning og redder anlæggene, eller at vi på tværs af landet må pille anlæg for 25 millioner kroner ned,« fortalte formand for Energiforum Danmark og faglig leder for Energi og Miljø i Silkeborg Kommune, Lars Thygesen, i sidste uge til Ingeniøren

De 76 solcelleanlæg, der blev anmeldt i første omgang, var opstillet eller planlagt, da Energistyrelsen i 2013 oplyste kommunerne om de nye regler. Som taberne i en tilfældig lodtrækning fik de ikke dispensation fra en dispensationspulje på 20 MW, der viste sig at være for lille til at dække alle.

Håber på politisk løsning

Energiforum Danmark sendte tidligere på måneden et åbent brev til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, hvor de opfordrer til, at man udvider puljen med 2 MW for at redde anlæg, der inden længe kommer i Ankestyrelsens søgelys. Udvalgsmedlem og energiordfører for Alternativet, Christian Poll, støtter op om deres sag.

Læs også: Kommuner: Staten hæmmer klimaindsats med solcelleregler

»Jeg synes, at det er oplagt, at man giver dispensation til de resterende anlæg. Vi skal jo have meget mere sol op, så det ville være dumt at tage sol ned, der fungerer,« siger han.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholts pressechef har meddelt Ingeniøren, at ministeren ikke ønsker at besvare spørgsmål vedrørende de ulovlige solcelleanlæg og i stedet henviser til Energistyrelsen.

Hvis de har nogle privilegier fordi de er offentlige skal de fjernes, lige som ulæmper skal fjernes, så alle kan have lige muligheder.

Ellers kunne jeg da godt lige foreslå nogle nye regler:

offentlig ansatte skal betale momsen for dem der står foran i køen i supermarkedet.

offentlige virksomheder må tage 250kr i rykkergebyr og private 100kr. (ups sådan er det jo)

Børnehaver skal betale ejendomsskat for områder der er inden for 20min. gang, da de tit bruger dem.

...

  • 3
  • 4

Hvordan kan det være ulovligt for en kommune at have solceller ? Kommuner skal i følge EU og dom i byretten opkræve garanti provision på lån i kommune kredit til danske fjernvarme værker Er det ikke samme problemstilling? Forsyningsvirksomhed / bankvirksomhed ?

  • 8
  • 1

Jeg ser for mig en gammel ridder med sin lanse på vej mod et nyt retfærdigt eventyr !!

Hvad koster folketinget egentlig Danmark?

  • 11
  • 0

kan ganske enkelt ikke være rigtige.
Så jammerlig amatøragtig, kan ingen offentlig - og jo ganske magtfuld - styrelse være.

Og skulle det virkelig være tilfældet, hvilket jeg stadig betvivler, virker det både absurd - og Kafkask - at en særpræget sagsbehandling, baseret på et lemfældigt og mangelfuldt og lotteribaseret lovgrundlag, skal gå ud over kommuner, og dermed borgerne i disse, som har ydet en brav indsats for vores betrængte klima.

25 mill. kr. er vel også en slags penge, som ingen bare skal hælde i kloakken, fordi nogen har fumlet.

Denne sagsbehandlig - eller mangel på samme - er en gevaldig OMMER, og det skal ske, inden ulykkerne styrter ned over de forkerte.

Mon ministeren tager imod på torsdag ?

Nå ikke ?

Jamen så har han jo masser af tid til at sætte sit embedsværk i gang med de nødvendige korrektioner til det foreliggende makværk.

  • 9
  • 0
  • op til 500 i rykkergebyr og
    5000 i "ta selv bord" fra Skat - der spiller blinde & døve - og således ikke har modtaget regnskab til tiden. - / ny trend: dit på pc. indgivne regnskab er ikke indgivet alligevel selvom du har kvittering --- skete 2 gange 2016 for min revisor imens jeg så på - - sidste gang tjekkede vi ikke igen -----næste år står der 5000 kr. for "for sent afleveret regnskab" --- flot af pengemaskinen Skat. Har betalt da man ikke kan snakke med de idioter - / det hele går op i revisor / advokat omkostninger.
    Og jeg som troede vi var et udviklet land --- udviklet i at ta røven på hinanden.
    Ang. strengen er det uforståeligt offentlig makværk - som sædvanligt.
  • 2
  • 1

Jeg synes da vi skal opfinde den dybe tallerken igen, som vi er Roms mester i, her i Danmark , lad os nu ser at få brugt nogen millioner til at få de grønne nok meget gode funktionel anlæg ned, og få dem op igen, når der kommer orden i den grønne politik her i Danmark .

  • 2
  • 1

Det er simpelthen regeringens politik at lovgive matrikelbaserede solceller væk.
Se Kristoffer Bøttzauw kommentar. Embedsværket følger blot denne.

Dette skyldes sandsynligvis at regeringen priotere at samle ind til topskattelettelser i stedet for at indrette afgifter/skattesystem på et el-samfund hvor hovedparten af strømmen skal komme fra vindmøller og solceller.

  • 2
  • 2

Store solcelleanlæg kan lave strøm for 30 - 40 øre pr. KWh.
Hvorfor skal der bruges støttekroner på solceller der monteres på huse og institutioner? De burde kunne nøjes med samme pris som de store anlæg.

  • 0
  • 2

Nej, det kan ikke betale sig! Helt uanset, om prisen er lav!
Solceller leverer kun brugbar effekt i 12-15 % af tiden, altså næsten ingenting i 85-88 % af tiden!
Og selv om kWh-prisen var nul kr/kWh, ville de ikke give nogensomhelst forsyningssikkerhed.
Regn selv efter! - I ca. 120 solskinsdage om året leverer de brugbar effekt i ca. 8 timer, lidt mindre om vinteren og lidt mere om sommeren.
Det er 120 * 8 = 960 timer om året. Og 960 ud af 8760 timer giver ca. 11 % af tiden.
Jeg runder op til 12-15 %, fordi solceller leverer lidt, ca. 8 - 10 % effekt i gråvejr.
Og det er værre endnu, for de leverer mest om sommeren, hvor forbruget er mindst, og de leverer lige så meget i weekender som i hverdage, selv om forbruget er mindre i weekend'er og på helligdage.
Jeg har selv solceller, og har valgt dem, fordi de før 19.11.2012 var gunstige for privatøkonomien.

  • 1
  • 6

Solceller leverer kun brugbar effekt i 12-15 % af tiden,


Solceller leverer brugbar effekt i næsten halvdelen af tiden. ca 4000 timer årligt.
Mængden af effekt varierer med lysintensiteten, men der leveres brugbar effekt 4000 timer årligt.

Vil vi have mere på de lyssvage dage, så sætter vi flere celler op.

Er det mere strøm i elnettet end vi kan komme af med, lukker vi bare ned for nogle producenter.
Intet problem i det.
Men hvor mange timer om året er det lige det sker?

Hvorfor er det lige det sker, når det sker?
Primært grundet Tyskland, oversvømmer markedet med strøm til negative priser fordi de ikke har ledninger nok til selv at kunne flytte rundt på strømmen, men det arbejder de på.

  • 4
  • 1

Solceller leverer kun brugbar effekt i 12-15 % af tiden, altså næsten ingenting i 85-88 % af tiden!
Og selv om kWh-prisen var nul kr/kWh

Holger.

Kunne du ikke prøve at vende pladen en gang imellem. ?

Alle er med på at de ikke leverer 24/7.
NÅR de leverer har el fra sol en værdi, der mindst svarer til den aktuelle spotpris.

At der ikke er forsyningsSIKKERHED fra solceller er da logik fra burhøns.
Når hverken sol eller vind leverer, så skal vi hente fra vandkraft, suppleret med biomasse. ( og indtil videre også fra naturgas)
Det burde ikke være så svært at forstå.

  • 6
  • 1

Michael: Jeg indrømmer, at ordet "brugbar" ikke er præcist! Selv nogle få waat kan naturligvis bruges.
OK. De mellem 90.000 og 100.000 solcelleanlæg vi har etableret gennem især de sidste 5-7 år lever i 85-88 % af tiden mindre end 0,25 % af det gennemsnitlige elforbrug, som jeg satte til 3.500 MW. - Og i 50 % af tiden mindre end 0,05 % af elforbruget.
Flemming: Jeg vendte pladen, og der stod præcis det samme!
Enig: mit budskab er, at vi i 85-88 % af tiden ( altså for solceller) skal hente langt det meste af strømmen fra andre kilder. For dig om mig er det logik for burhøns, men som debatten her afslører, er mange ikke klar over det.

  • 2
  • 5

Michael: Jeg indrømmer, at ordet "brugbar" ikke er præcist! Selv nogle få waat kan naturligvis bruges.
OK. De mellem 90.000 og 100.000 solcelleanlæg vi har etableret gennem især de sidste 5-7 år lever i 85-88 % af tiden mindre end 0,25 % af det gennemsnitlige elforbrug, som jeg satte til 3.500 MW. - Og i 50 % af tiden mindre end 0,05 % af elforbruget.


Alle elproduktionsenheder har en normal fordelingskurve i deres produktion, det er der intet nyt i.
For nogle værker er det en firkantkurve fuld skrue eller intet.
Andre kan reguleres i elproduktionen ved at tage mere eller mindre energi ud til fjernvarme
Andre kan reguleres ved indfyringen, nogle meget trægt kul/træpiller/flis/halm/affald andre ret hurtigt Gas/Olie generator
Andre kan styres ved at regulere mængden af vand.
Nogle kan slet ikke reguleres (bortset fra at lukke ned)
Nogle har udelukkende variabel produktion (vind og sol)

Der var engang vind "var noget møg" for det kunne da slet ikke levere ret meget, det var dyrt og krævede backup.
Men nogle mente nu nok at det var noget værd, bare vi indrettede resten af elsystemet efter variationen af vind.

Den del er på plads, har været det længe og; Denne indretning også fungerer for solceller.

Både sol og vind leverer udelukkende variabel elproduktion, for at få maksimal dækningbredde af varierende elproduktion skal der installeres overkapacitet, de 950 MW solceller vi har i dag og de ca 6 GW vindmøller vi har i dag er begge alt for lidt.

IMHO:
- Så bør staten/og distributionsselskaberne ikke spænde ben for privat kapital og individuelle solceller+husstandsbatterier; Nettomåler ordning på timeafregning og lavt [g]rådighedsgebyr for at kunne buge det fælles elnet.
- Så bør staten ikke give støtte til solcelle parker, da private(også virksomheder) nok skal skal montere disse på tagene og sælge evt. overskudstrøm til spotpris minus 5 øre
-Så bør staten give støtte til vindmølle parker da de ellers vil få det trængt i et marked med mange private solceller.
- Men bedst ville være at staten gav lov til fjernplaceret nettomålerordning på andelsbasis for både solcelle- og vindmølle parker.

  • 3
  • 4

Michael: Næsten hele dit lange indlæg er (citat fra Flemming) logik for burhøns, så min eneste indvending er, at det bliver særdeles dyrt at have så stor overproduktion af el, som du nævner, - uden sikkerhed for at kunne eksportere langt det meste til en acceptabel pris.
Poul-H K: Det er kun et problem, hvis man ikke handler ud fra denne viden. - Og hvem har den nævnte mening: at "hvis det ikke kører på fuld kraft hele tiden er det ubrugeligt!" - Hvis det var korrekt, var alle energikilder ubrugelige. Hvem tillægger du denne mening?

  • 3
  • 0

OK. De mellem 90.000 og 100.000 solcelleanlæg vi har etableret gennem især de sidste 5-7 år lever i 85-88 % af tiden mindre end 0,25 % af det gennemsnitlige elforbrug, som jeg satte til 3.500 MW. - Og i 50 % af tiden mindre end 0,05 % af elforbruget.


Og hvad er det lige nøjagtigt at de oplysninger skal bruges til???

For det første giver det ikke mening at regne med et gennemsnitlig elforbrug, når det varierer mellem 2,5 GW og 5-6 GW inden for få døgn... Derefter giver det heller ikke nogen mening når du ikke angiver hvor stor effekt der er installeret, i forhold til den effekt du regner med... Helt ærligt, hvordan skal en installeret effekt på omkring 700 MW, komme i nærheden at producerer 3.500 MW? At der findes mange (små) anlæg er mindst lige så uintressant som dine øvrige tal...

At solceller ikke producerer om natten, det kommer ikke bag på de fleste... Det er også underordnet. Solcellerne producerer om dagen, hvor forbruget er størst. Dvs. der er rigeligt med anden produktionskapacitet der også er lukket ned om natten, sammen med solcellerne... Det er jo ikke lige på e tidspunkter hvor vi typisk står og mangler produktion... Tvært imod...

  • 3
  • 2

Michael: Næsten hele dit lange indlæg er (citat fra Flemming) logik for burhøns


Så undrer det mig at du bliver ved med at slå på solceller, for det er logik for burhøns at disse kræver lys for at virke.

så min eneste indvending er, at det bliver særdeles dyrt at have så stor overproduktion af el, som du nævner, -


Det er også logik for burhøns at overkapacitet koster flere penge end præcis kapacitet.
Præcis kapacitet kræver ensartet forbrug døgnet rundt, ellers er der timer med overkapacitet.

Men bliver stor udbygning af sol+vind nu også så dyrt som du siger?

  • 1
  • 1

Flemming) logik for burhøns, så min eneste indvending er, at det bliver særdeles dyrt at have så stor overproduktion af el, som du nævner,

Holger

Jeg mener netop ikke ar have nævnt noget om stor overPRODUKTION
Hvis du mener kapacitet så vil summen af det nødvendige blive en stor kapacitet.
Om det bliver dyrt ?
Ikke så dyrt som akraft. Men dyrere end et fossilt system.
Sol og vind kender vi priserne på. Backup med gas ligeså.
Tilbage er biomasse med få drifttimer. Her er der nok behov for nye typer. De nuværende tunge anlæg som anvender biomasse er ikke de bedst egnede.
På med vanten. Lad os få gang i udvikling og afprøvning af biomasse der kan køres intermitterende. Er billige. Og effektive.

  • 2
  • 0

Michael R og Michael M: Jeg "slår på solceller" alene for at understrege, at de kun kan bidrage "væsentligt" i en meget lille del af tiden. Både kvalitativt og kvantitativt.
Flemming: Hvis man har stor overkapacitet får man "automatisk" stor overproduktion, hvis man ikke vælger at "slukke" for en del af anlæggene. Som vi allerede nu ofte gør for vindmøllerne.
Og anlæg, hvor produktions-kapaciteten kun udnyttes en del af tiden giver dyr energi.
Enig i, at dansk biomasse er velegnet som klimavenlig backup for både sol og vind. Men desværre ikke i tilstrækkeligt omfang. Og de kører også mindre effektivt, når de skal køre intermitterende.
PS. Vi diskuterer lige nu et andet sted, om dansk biomasse (træ og flis) er CO2-neutralt (bortset fra bearbejdning og transport). Det er der "højt kvalificerede" folk, der ikke forstår!
PPS. Jeg sammenligner IKKE sol og vind med kernekraft. I ved alle hvorfor!

  • 1
  • 0