Energistyrelsen: Flere fossile brændsler i transporten på trods af vækst i elbiler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen: Flere fossile brændsler i transporten på trods af vækst i elbiler

Anden generation af verdens mest solgte elbil, Nissan Leaf, er nu kommet til Danmark. Illustration: Nissan

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har ved flere lejligheder påpeget, at Energistyrelsens beregninger af antallet af elbiler i Danmark i 2030 efter hans opfattelse er for lave. Han tror på et teknologisk gennembrud for elbiler med udgangspunkt de mange milliarder af kroner, som i disse år investeres i ny elbilteknologi.

Det ligger også i tråd med flere internationale rapporter, der ligeledes er mere optimistiske end Energistyreslen, når det gælder den teknologiske udrulning af elbiler. For eksempel har det internationale agentur for vedvarende energi for EU-kommissionen udarbejdet en rapport, som antager, at 16 procent af de europæiske biler i 2030 vil være enten rene elbiler eller plugin-hybridbiler.

Nye tal giver flere elbiler

Hidtil har Energistyrelsen regnet med, at der i 2030 vil køre 135.000 elbiler rundt på de danske veje, hvilket svarer til cirka 4 procent af den samlede bestand af biler i Danmark.

Tilsvarende blev det forventet, at andelen af fossile brændsler i transportsektoren – som også inkluderer skibe, fly og tog – ville falde fra 95 procent i 2017 til 92 procent i 2030.

Det ser nu ud til, at Energistyrelsen ved den seneste såkaldte basisfremskrivning af energiforbrug og -produktion i Danmark er kommet mere på linje med Transportministeren. Her er elbilernes andel af bilbestanden i 2030 nemlig øget til 7 procent.

Læs også: Ny fremskrivning kridter banen op før energiforlig

Men af fremskrivningen, som netop er udkommet, fremgår det også, at andelen af fossile brændsler ikke længere når ned på 92 procent af det samlede energiforbrug til transport, men nu kun rammer 93 procent i 2030.

Årsagen skal findes i en stigning energiforbruget til vejtrafikken på 6 procent fra 2017 til 2030:

»Stigningen i energiforbruget skyldes, at den løbende forbedring i energieffektivitet
ikke opvejer stigningen i antallet af kørte km,« skriver Energistyrelsen.

Med andre ord vil 93 procent af al transport i Danmark i 2030, stadig været drevet af fossile brændsler.

Det er naivt at tro at vi får flyttet noget som helst, hvis man ikke indfører et forbud mod salg af fossilbiler til privat persontransport.
Hellere i 2025 end 2030 - alternativerne er der og hvis folk ønsker at flytte rundt på deres heste eller campingvogne, så må de jo købe en gulpladebil (eller papegøje ditto) til formålet.

  • 12
  • 19

Tilbud på elbiler var måske guleroden der kunne flytte noget, men den nuværende miljøfjendske regering ønsker det jo ikke. Højere afgifter på biler der anvender fossile brændstoffer, og lavere afgifter på elbiler?

  • 10
  • 11