Energistyrelsen: Derfor skal ubeboede øer have lynhurtigt mobilnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen: Derfor skal ubeboede øer have lynhurtigt mobilnet

Illustration: Lars Bertelsen

Spild af ressourcer og uigennemtænkt. Sådan lød kritikken forleden fra Teleindustrien i kølvandet på Energistyrelsens oplæg til dækningskrav i forbindelse med auktionerne på 700, 900- og 2.300 Mhz-frekvenserne senere på året.

»Efter en hurtig gennemlæsning af auktionsmaterialet har jeg fundet flere eksempler på meget høje dækningskrav på ubeboede øer. Det illustrerer meget godt, at man skal tænke sig godt om. Udfordringen er, at man risikerer at bruge frekvensressourcerne meget skævt. Der er i forvejen et højt pres på frekvenserne, og hvis man skal prioritere høje hastigheder i yderområderne, risikerer man at give dårligere løsninger i områder, hvor der er meget pres på frekvenserne i forvejen, f.eks. i storbyer,« sagde Jakob Willer, direktør i Teleindustrien til Ingeniøren i sidste uge.

Læs også: Teleindustrien: Besynderligt at ubeboet ø skal dækkes med 50 Mbit/s

Faktisk er Flakfortet, som i dag bruges til turisme, allerede dækket af bredbånd med en hastighed på 30 Mbit/s via en kommerciel løsning. Det oplyser Jakob Willer på Twitter.

Også de ubeboede øer Rågø nord for Lolland og Vejrø, der er ejet af Saxo-bank direktøren Kim Fornais er omfattet af dækningskravene.

Energistyrelsen: Objektiv udvælgelse

Men når Energistyrelsen ønsker, at teleselskaberne skal dække ubeboede øer med hastigheder på op til 50 Mbit/s, så sker det efter en fast formular, der automatisk udvælger adresser. Det oplyser Energistyrelsen i en redegørelse til Berlingske.

På 700 og 900 MHz-frekvenser stiller Energistyrelsen såkaldte fladedækningskrav, altså dækning af større, geografiske områder, på, mens der stilles såkaldt punktdækningskrav – eller dækning på adresseniveau – for at give adgang til 2.300 MHz-frekvensen.

Ifølge en redegørelse til Berlingske finder Energistyrelsen de adresser, som lige nu har dårlig dækning – hvilket betyder, at beboerne står uden mulighed for at købe en internetforbindelse på mindst 20 Mbit/s ind i huset over mobilnettet.

Så frasorteres adresser, som har under 1.500 meter til nærmeste mobilmast, eller som blev omfattet af de dækningskrav på 1.800 MHz-frekvensen, som TDC, Telenor, Telia og 3 på en auktion i 2016 tilsammen betalte lidt over en milliard kroner for fortsat at måtte bruge.

Det giver 32.000 adresser, hvoriblandt Energistyrelsen derefter vælger, hvordan adresserne skal dækkes ved at bruge 700 og 900 MHz-forbindelser, og dernæst, hvilke specifikke adresser der skal dækkes ved at bruge 2.300 MHz-forbindelser. Og i begge tilfælde tæller både helårsboliger, sommerhuse og virksomheder med.

Når et område skal dækkes af 700 eller 900 MHz-forbindelser, frasorteres steder med færre end 15 adresser og områder med færre end fire adresser pr. kvadratkilometer. Tilbage står 212 områder, hvor Energistyrelsen nu vil kræve hastigheder på mindst 30 Mbit/s ind i huset (download) og mindst tre Mbit/s ud af huset (upload).

I alt bliver det til omkring 20.000 adresser.

Af de resterende 12.000 adresser er 5.050 udvalgt som områder, hvor teleselskaberne skal kunne levere mindst 50 Mbit/s som download og mindst 5 Mbit/s som upload ved at bruge 2.300 MHz-frekvensen. Det er adresser, som ikke allerede har adgang til mindst 20 megabitforbindelser, og som ikke allerede har fået støtte gennem den statslige bredbåndspulje, hvor staten giver tilskud til dårligt dækkede områder, som dog også selv skal foretage en økonomisk investering i bedre forbindelser for at få del i statstilskuddet.

Kravet om bedre mobildækning er en central del af de nye teleforlig, som Regeringen præsenterede i sidste uge.

Læs også: Regeringen kræver lynhurtigt mobilnet: »Ingen evidens for behovet,« mener branchen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen forklare fint hvorfor ubeboet øer ifl staten skal have "lynhurtigt" internet. Jeg føler mig i hvert fald mere oplyst på området efter jeg har læst artiklen, så jeg kan ikke se hvorfor overskriften "Energistyrelsen: Derfor skal ubeboede øer have lynhurtigt mobilnet" skulle være clickbait.

Syntes dog at det er fuldstændig gakelaks at Energistyrelsen kræver tyndt beboet områder dækket med 50mbit på 2300mhz frekvensen. 2300Mhz rækker jo ikke særlig langt nå radiobølgerme skal go igennem løv og andre forhindringer. Hvorfor ikke binde et dækningskrav på 700 og 900Mhz frekvenserne og sætte dem på aktion i så store Bundles at 50mbit kan opnås?

  • 7
  • 0

Det her er mit forsøg på at forstå det som står i artiklen. Jeg er muligvis tungnem, så der er ingen garanti for at jeg har fat i det rigtige.

Først udvælger Energistyrelsen et antal områder, det er uklart for mig hvordan. For hvert af de områder:

Er der > 4 adresser pr km2 OG > 15 adresser i alt i området -- altså, bor der faktisk nogle mennesker?

JA => 20000 adresser, 212 områder. 700MHz eller 900MHz, 30 Mbps ned og 3 Mbps op. Færdig.

NEJ => 12000 adresser.

For hver adresse i de 12000 hvor der stort set ikke bor nogen:

Har de 20Mbps i dag eller har de fået støtte gennem bredbåndspuljen?

JA => 7000 adresser. Ingen krav til dækning.

NEJ => 5050 adresser. De skal have 2300MHz dækning med 50Mbps ned og 5Mbps op.

Dvs. dækningskravet for 2300MHz som dækker på kort afstand og bedst bruges i tæt bebyggede områder bliver kun stillet for adresser hvor der findes mindre end 4 adresser pr km2.

  • 7
  • 0

Når der forekommer "forkerte" resultater i dækningskravene, skyldes dette, at energistyrelsen bruger en metode, der giver sådanne resultater.

Det var så den forklaring.

Goddag mand, økseskaft.

  • 8
  • 0

Dvs. dækningskravet for 2300MHz som dækker på kort afstand og bedst bruges i tæt bebyggede områder bliver kun stillet for adresser hvor der findes mindre end 4 adresser pr km2.

Du har fat i problemstililngen. Dog med det lille men:

"Dækningskravet kan opfyldes ved anvendelse af frekvenser omfattet af denne tilladelse eller andre frekvenser, som tilladelsesindehaveren har rådighed over."

Kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/bil...

Men det bliver endnu bedre, hvis man rent faktisk læser udkastet til tilladelsen:

"Yderligere kan det antages, at en eventuel slutkunde anvender fastmonteret modtagerudstyr, monteret i en højde af 4 m over terræn og har en antenne med retningsvirkning placeret optimalt, hvis tilladelsesindehaveren mark edsfører et sådant produkt".

Dvs. at visse husstande vil stå i den sjove situation, at de ikke kan bruge deres smartphone i stuen, men hvis de sætter en retningsbestemt antenne op på taget, så kan de modtage 50 Mbit/s.

Men SHHHHHH!!!! Nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning med fakta.

  • 2
  • 0

Statens krav om dækning er et udtryk for en efterspørgsel og en stor interesse for mobiloperatørernes tjenester. Omkostningerne kompenseres indirekte i form af forventet lavere licenspris for de nye sendetilladelser. De aller fleste forretninger ville opfatte urimelig stor efterspørgsel fra betalingsvillige og kreditværdige kunder som overvejende godt nyt. Men telebranchen får det åbenbart vendt til en dårlig nyhed. De bruger oveni spalteplads på at tale ned kundens efterspørgsel. Få nu ja-hatten på udnyt statens efterspørgsel til at bygge en bedre forretning.

  • 3
  • 2

Få nu ja-hatten på udnyt statens efterspørgsel til at bygge en bedre forretning.

Fuldstændig enig. Det er uforståeligt, at telebranchen vender de nye krav til noget negativt. De har med de øgede krav fået at argument serveret på et sølvfad: Med disse krav falder prisen for licenserne betragteligt.
Og falder priserne ikke - ja, så er det jo nok fordi det alligevel - trods klynkeriet - er en god forretning for selskaberne.

  • 6
  • 3

ha-ha. Det skal du ikke regne med. Du skal ud på den anden side af ballerup for at finde et område, hvor der kræves 30 Mbit/s og for 50 Mbit/s er der kun en adresse nær Kastrup på Amager i hele Storkøbenhavn. Og så selvfølgelig Flakfortet og 4 adresser på det nordlige Saltholm.

Og som jeg forstår det får Storkøbenhavn ikke adgang til øvrige støtteordninger.

Ledningsnettet til XDSL er elendigt i Storkøbenhavn og mange steder er der ikke udsigt til, at der anlægges nye fibernet til enkeltboliger.

Så du må enten flytte i lejlighed med kabel-tv eller flytte til Saltholm eller Hesselø :-)

  • 3
  • 0

ha-ha. Det skal du ikke regne med. Du skal ud på den anden side af ballerup for at finde et område, hvor der kræves 30 Mbit/s og for 50 Mbit/s er der kun en adresse nær Kastrup på Amager i hele Storkøbenhavn. Og så selvfølgelig Flakfortet og 4 adresser på det nordlige Saltholm.

Og som jeg forstår det får Storkøbenhavn ikke adgang til øvrige støtteordninger.

Ledningsnettet til XDSL er elendigt i Storkøbenhavn og mange steder er der ikke udsigt til, at der anlægges nye fibernet til enkeltboliger.

Så du må enten flytte i lejlighed med kabel-tv eller flytte til Saltholm eller Hesselø :-)

Alene på 2300 MHz er der 100 MHz at gøre godt med. Dertil kan man lægge de 30 MHz på 700 MHz frekvensbåndet, 35 MHz på 900 MHz, 60 MHz på 2100 MHz samt alle de andre frekvensbånd som ligger i "pipelinen". For ikke at glemme f.eks. 2600 MHz, som slet ikke er undnyttet fuldt ud endnu af teleselskaberne.

Københavnerne behøves ikke ligge søvnløse over den manglende fiber, for mange af dem vil komme til at bruge trådløst bredbånd i stedet for.

  • 0
  • 3

Jeg har "lige" prøvet at sammenholde kort med "Dækningskrav til 700/900 MHz" (fra tidlige blog om samme emne ) med TDC's dækningskort i mit "nærområde" Nordsjælland. Der er f.eks. lagt en "klat" i Freerslev (SV Hillerød). Når man så ser på dækningskortet giver den "10-20 MBit/s udendørs". Det er uden brug af "antenne med retningsvirkning".
Det samme gælder også ved Ramløse hvor der i forvejen er to mobilmaster.
Jeg under gerne beboerne der ude en god netforbindelse men ... er de stillede krav faktisk opnået allerede i dag, eller kan de opnås ved at man, når man bor bag en bakke) får flyttet sin antenne lidt højere op?
Der er ingen der rører ved det ømme punkt m.h.t. radio, nemlig at vi alle skal deles om "kablet". De første 2 til 5 brugere kan sikkert opnå den aftalte båndbredde, men hvad med når 20 eller 50 brugere vil have forbindelse samtidigt. Hvor meget båndbredde er der så tilbage til den enkelte?
Er den rigtige løsning der ude ikke at få en fiberforbindelser ud til "byen" og så dække oplandet med radio. Når man nok i forvejen skal have gravet "et plastrør ned" er der så den store forskel på om der skal blæses en eller ti fibre ud gennem røret? Så blander vi pludseligt kabel og radio, men er det ikke den prismæssigt optimale løsning?

  • 3
  • 0

Jeg har "lige" prøvet at sammenholde kort med "Dækningskrav til 700/900 MHz" (fra tidlige blog om samme emne ) med TDC's dækningskort i mit "nærområde" Nordsjælland. Der er f.eks. lagt en "klat" i Freerslev (SV Hillerød). Når man så ser på dækningskortet giver den "10-20 MBit/s udendørs". Det er uden brug af "antenne med retningsvirkning".
Det samme gælder også ved Ramløse hvor der i forvejen er to mobilmaster.
Jeg under gerne beboerne der ude en god netforbindelse men ... er de stillede krav faktisk opnået allerede i dag, eller kan de opnås ved at man, når man bor bag en bakke) får flyttet sin antenne lidt højere op?

Ja, jeg mener faktisk også at kravene allerede er opfyldt mange steder - eller også kan det relativt let klares på 700/900 MHz.

Men derimod er sagen en helt anden på 2300 MHz.

Der er ingen der rører ved det ømme punkt m.h.t. radio, nemlig at vi alle skal deles om "kablet". De første 2 til 5 brugere kan sikkert opnå den aftalte båndbredde, men hvad med når 20 eller 50 brugere vil have forbindelse samtidigt. Hvor meget båndbredde er der så tilbage til den enkelte?
Er den rigtige løsning der ude ikke at få en fiberforbindelser ud til "byen" og så dække oplandet med radio. Når man nok i forvejen skal have gravet "et plastrør ned" er der så den store forskel på om der skal blæses en eller ti fibre ud gennem røret? Så blander vi pludseligt kabel og radio, men er det ikke den prismæssigt optimale løsning?

Vi skal huske på, at myndighedernes sigte - uden at de siger det direkte - er, at lave et landsdækkende "sikkerhedsnet" som skal kunne levere lynhurtigt trådløst bredbånd, så alle dem der ikke kan få fiber alligevel får adgang til 100/30 Mbit/s.

Og det er derfor kravene til 2300 MHz er så højere - og kravene til 2100 MHz bliver nok lige så høje, når de sættes på auktion engang i 2019-2020.

Chris, deling af kapaciteten bliver mindre og mindre relevant på specielt de høje frekvensbånd. Allerede i dag - as we speak - udruller f.eks. 3 massive mimo på deres 4G netværk, hvilket i praksis øger kapaciteten på de eksisterende frekvensbånd med 3-4 gange.
Og fremtidens 5G bygger oven på den teknologi, så kapacitet stiger endnu mere. Derudover kommer hele delen med at netværket bliver billigere at opbygge og delen med small-cells. e

Så den der med at kapacitet som man skal dele, den mener jeg simpelthen vi snart bliver nød til at holde op med at bruge. Det er simpelthen ikke længere relevant, når teleselskabernes kan levere 4-5 Gbit/s i én sektor, der måske dækker 100 husstande ud på landet.

Derudover er det mange steder ikke nødvendig at grave fiber ned for at kunne levere dækning. Der er fuldt ud muligt relativt omkostningseffektivt at overføre flere Gbits/s via en radiokæde hele vejen ud til de små landsbyer, og derefter viderefordele signalet over 4G/5G.

Hvis du er nysgerrig med hensyn til, hvad der sker når man kobler 20 eller 50 brugere på i samme sektor, så kan du evt. spørge Skywire, der levere 75/75 Mbit/s garanteret (typisk 100/100 Mbit/s) over deres trådløse netværket. På den slags udstyr er det ganske normalt at have 15-30 brugere i hver sektor. Er der for mange brugere i én sektor - så splitter man bare sektoren over i to.

  • 1
  • 1

Ved folk at ens ejendoms værdi falder med op til 20% i værdi med en mobil mast i nærheden af ens bolig? Og når de rigtig hurtige antenner skal op de næste par år, skal der hænge en antenner på ca. hver anden lygtepæl i by områder, da de kun har en række vide på ca. 30-50 meter!!

  • 0
  • 0

Ved folk at ens ejendoms værdi falder med op til 20% i værdi med en mobil mast i nærheden af ens bolig? Og når de rigtig hurtige antenner skal op de næste par år, skal der hænge en antenner på ca. hver anden lygtepæl i by områder, da de kun har en række vide på ca. 30-50 meter!!

Undskyld mig, men hvad beror den påstand på? Er det taget ud af den blå luft, eller er det bare noget du har hørt fra din fætters kones kollega?

En ejendoms værdi falder altså ikke med 20%, hvis der bliver opsat et mobilsite i nærheden.
Det er i de fleste tilfælde lige omvendt - dårlig mobildæking = ringere salgspris.

Jo selvfølgelig har det en påvirkning på boligens pris, hvis der f.eks. bliver opsat en 48 meter gittermast i baghavnen ligesom det også påvirker boligens pris, hvis der opsættes en vindmølle i nærheden. Men det er altså ikke hver dag der opsættes store høje mobilmaster i bynære områder.

Hvis man er nysgerrig, så kan man se, hvordan en 48 meter høj gittermast centralt i Skjern ser ud. Kig med i denne PDF fil: https://www.rksk.dk/Edoc/Dagsordenspublice...
Hvis man er virkelig nysgerrrighed, så kan man bruge bolighed.dk for at se, om huspriserne er blevet 20% mindre værd i nærheden af masten...

Mht. delen med flere antenner på f.eks. lygtepæle, så er det da korrekt, at der kommer flere små celler i fremtiden, men hvorfra ved du, at de bliver placeret på lygtepæle? I f.eks. USA udleverer teleselskaberne små SON enheder til privatpersoner og virksomheder, som skal stilles op i vindueskarmen - google selv "sprint magic box".

  • 0
  • 0

Jakob Willers tweet viser at han ikke forstår hvad det drejer sig om. Jeg og de tusindvis af lystsejlere der bevæger sig omkring og på Flakfortet er relativ ligeglad med om ejeren har bredbånd. Det der interesserer os er om vores mobil har dækning når vi skal ringe hjem, surfe på nettet. Herudover vil det øge sikkerheden betydeligt at man kan ringe udefra øresund, uden at skulle gå i land på flakfortet og kravle op på den højeste bakketop og med lidt held fange et signal. Selvfølgelig har jeg VHF, men det hjælper ikke så meget hvis det er mig der falder i vandet, og gæsten ikke kan finde ud af VHF'en, plus alle de sejlere der ikke har VHF. Så kære teleselskaber tag imod det billige tilbud fra staten og lever et ordentligt signal både i byerne, udkantsdanmark, og udvandsdanmark

  • 0
  • 0

Tak for din varme kommentar Johnny Olesen....

Kilde:

http://manhattanneighbors.org/real-estate-...

(PS den originale rapport ligger derud paa google et eller andet sted)

Og her kan du læse om hvorfor folk ikke vil have noget 5G i nærheden af deres hus i fremtiden:

http://thebioconnection.com/scientific-pan...

https://www.sciencedirect.com/science/arti...

Jens, det er så her man skal være yderst kildekritisk, for hvilke spørgsmål stiller man f.eks. folk i en undersøgelse? Jeg har kigget lidt på dit første link.

F.eks. dette spørgsmål: "94% said a nearby cell tower or group of antennas would negatively impact interest in a property or the price they would be willing to pay for it"

Hvis man f.eks. spurgte folk om, hvad de mener om et hus uden mobildækning, så vil 94% sikkert svare det samme.

Eller hvad med denne her, som skriger til himlen: "79% said under no circumstances would they ever purchase or rent a property within a few blocks of a cell tower or antennas."

Hvis vi skal overføre det til danske forhold, så vil et sted mellem 50-70% af den samlede boligmasse i de danske byer pludselig være usælgelig, fordi de ligger indenfor 1 km fra nærmeste mobilsite.

  • 1
  • 0

Hej Johnny, jeg vidste det, jeg skulle lige havde brugt de 2 minutter ekstre på at finde artiklen...jeg skriver 20% værdi forringelse som står lidt længere nede i artiklen og du går efter det andet i artiklen ;-)

Prøv den her...https://www.businesswire.com/news/home/201...

Jens, problemet er, at du tager et amerikansk eksempel, og forsøger at overføre det til danske forhold. Det kan man ikke, og du skal være kildekritisk!

I USA har de andre regler for opsætning af mobilsites, de har forskellige regler på både stats og amts niveau. Det er ikke usædvanligt, at man kan få lov ti lat bygge en 48 meter høj mast klods op af et boligområde, selvom der findes anden infrastruktur i området, og hele opbygningen af byområderne er markant anderledes end i Danmark.

Hele telemarkedet er anderledes bygget op end i Danmark. F.eks. er det mange stedet såkaldte "tårn-firmaer" der ejer masterne, mens teleselskaberne blot lejer sig ind på masten.

DU KAN IKKE OVERFØRE AMERIKANSKE FORHOLD TIL DANMARK!

I Danmark er det derimod ofte teleselskaberne selv, og det er et krav, at teleselskaberne stiller master tilrådighed for hinanden på fair vilkår. Kommunerne kan direkte afvise et ny mobilsite, hvis der findes et nærliggende alternativ, som rent teknisk kan løse dækningsbehovet.

Du forsøger at overføre amerikanske forhold til Danmark, og det kan du ikke! Derudover kan vi så tale om kildekritik, for hvem er afsenderen af budskabet og hvordan er undersøgelsen gennemført.

Jens, hvis du ønsker at overbevise mig, så kan du gøre det meget let. Du tager fat i Bolighed.dk, dingeo.dk eller Boliga.dk og spørg om de ud fra deres data kan se, om boliger tæt på mobilsites sælges for 20% mindre end andre boliger i samme by... Eller nej det behøves du ikke gøre, for jeg kender allerede svaret, og det er at DU TAGER FEJL!
Der vil måske være en forskel, men slet ikke 20% og i de fleste tilfælde slet ingen forskel i prisniveauet.

Hvad synes du forøvrigt om de to andre artikler?

God aften

Jeg har som lægmand ingen holdning til den slags. Jeg er bekendt med, at det findes enormt meget pseudo videnskab på området, men jeg har ikke den faglige baggrund til at kunne vurdere dine links. Derfor har jeg ingen holdning til dem.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen som har de faglige kompetencer på området, og som lægmand henholder jeg mig derfor ALTID til Sundhedsstyrelsens anbefalinger deres FAGLIGE VURDERINGER, som man kan læse på deres hjemmeside https://www.sst.dk/da/straalebeskyttelse/m...

Jens, det er ikke mig du skal overbevise om noget som helst. Hvis DU mener, at du har fundet noget interessant, som Sundhedsmyndighederne bør være opmærksom på, så er det Sundhedsmyndighederne, som du skal kontakte.

  • 0
  • 0

Derudover kan vi så tale om kildekritik, for hvem er afsenderen af budskabet og hvordan er undersøgelsen gennemført.

-"The National Institute for Science, Law and Public Policy’s survey “Neighborhood Cell Towers & Antennas—Do They Impact a Property’s Desirability?” initiated June 2, 2014, has now been completed by 1,000 respondents as of June 28, 2014. The survey, which circulated online through email and social networking sites, in both the U.S. and abroad, sought to determine if nearby cell towers and antennas, or wireless antennas placed on top of or on the side of a building, would impact a home buyer’s or renter’s interest in a real estate property."

Kilde: http://electromagnetichealth.org/electroma...

1.000 respondenter, som er fundet ved at dele et link til undersøgelsen gennem email og sociale netværk.... HUSK AT VÆRE KILDEKRITISK!

Det er ligesom at spørge folk på De Radikales facebookside om Danmark skal have grænsekontrol eller åbne grænser. Gad vide hvad svaret bliver?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten