Der er brug for et værktøj, som samlet vurderer værdien (markedsværdien og samfundsværdien) af den producerede elektricitet i forhold til den samlede investering (møller, fundamenter, elforbindelser) og vedligeholdelsesudgifter. Dette vil vægte designet og driften af en vindmøllepark i forhold til de vindhastigheder og vindretninger, hvor værdien af elektriciteten forventes at være højest (i parkens levetid), og vil sandsynligvis nå frem til lidt flere MW/km2, lidt større forhold mellem rotordiameter og generatoreffekt (lavvindsmølle), og neddroslet produktion fra de fleste af møllerne ved høje vindhastigheder (øget levetid af møllerne i wake).

Der er sikkert indviklede kontraktforhold som resulterer i denne begrænsning.

Een kunne være at Energinet ikke kan aftage mere fra ilandføringen, men så kunne de sætte møllerne dobbelt så tæt og lave en ekstra ilandføring et andet sted.

Hvis Vattenfall som ejer af møllerne vil være tilfreds med at placere møllerne dobbelt så tæt hvorfor så ikke lade dem gøre det ?

Er det for sent at ændre aftalen fra 1 GW til + 2GW ?

Den givne mindre effekt pr mølle pga wave-effekterne er åbenbart set i sin helhed mindre betydende end de økonomiske fordele der vil være ved at opsætte dobbelt så mange møller i følge Vattenfall.

Kan danske instanser ( DTU , Energinet , hørring dit og dat , og politisk fodslæberi ) ikke følge med til hvad mølleproducenter og hav mølleejere ( i dette tilfælde Vattenfall) både kan og vil ?

Det grundlæggende problem er jo at der ikke er uanede plads til havmølleparker i dansk farvand hvis ambitionen er høj nok. Desværre kommer havmølleparker konsekvent bagerst i køen i forhold til at få tildelt plads på havet .

Set i det lys at vi bla af geopolitisk grunde skal sikre en langt større engen forsyning af billig og rigelig med energi i Europa er DK's sølle 5 GW havmøller i 2030 alt for lidt efter min mening . Derfor er der behov for at få trimmet og optimeret alle processerne i forhold til at få opsat så meget vindkraft som muligt asap + den fornødene el infrastruktur langt ned i Europa.

DK bør efter min mening være stor eksportør af billig og ren energi. Det må da snart være åbenlyst for enhver at vi ikke skal symtombehandle ( mere krudt og kugler) , men sikre egenforsyning af energi i Europa ! Så vi ikke er i lommen på tåbelige diktatore .

... for at understrege det, som alle godt vidste i forvejen, og er en central præmis for undersøgelsen...

Hvis man kan placere flere møller tæt på land (<100 km), så kan man måske spare lige så meget på landføringen, som man skal bruge på flere møller for at kompensere for effektivitetstabet.

Det forbedrer også økonomien i en energiø (hvis den ikke allerede er totalt smadret), at man kan "fange" flere møller inden for samme radius af øen, så der er rig mulighed for at vinde det på gyngerne, som man taber på karusellerne.

Hvorfor er der ikke tal og grafer fra DTU ? Snak, snak, .....

Lav dog en graf med årsproduktion som funktion af tæthed - bare 4 punkter ville belyse påstanden om aftagende udbytte. Det kan så, eventuelt, omsættes til anlægspris - som næppe er propprtional med antalet af møller.

Man kan lade de private aktører komme med input.

Nu er Vattenfall "ude med riven" og de skal sætte møller op i Vesterhav Nord og Syd. Møllerne skal sættes yderst i feltet, men nu har de oversensitive sommerhusejere har fået lov til at forsinke projektet og deres del af kagen, så man kunne spørge Vattenfall om de kunne "walk the talk" og få mere ud af området.

På Thor kunne man tage en runde mere med RWE. Udbuddet blev alligevel afgjort ved lodtrækning så om man have startet med 1 GW eller 2 GW burde ikke ændre på vinderen.