Faktisk er den sorte bio masse til fjernvarme et problem som er 3.5 gange STØRRE end problemet med "nok" Strøm, så som fagfolk burde Energi styrelsen måske bruge tid på at løse ALLE vores energi problemer, og ikke kun hvor den næste vindmølle skal stå inden det går helt galt

@Jan Olsen

Det kunne jo også være at man skulle udbrede forståelsen for kulstofkredsløbet. og brug af restprodukter fra produktionsskove. Samtidig med at nogen kunne opnå en erkendelse af at det også på verdensplan er 10% af det samlede energiforbrug der kommer fra atomkraft. Og at dette tal er stagneret over de sidsge årtie, mens vind/sol er stormet frem.

Egentligt er det ufatteligt at man KUN fokuceret på El forbruget og IKKE hele danmarks energi forbrug når man kikker på 2030 deadlinen.</p>
<p>

Egentligt er det ufatteligt at man KUN fokuceret på El forbruget og IKKE hele danmarks energi forbrug når man kikker på 2030 deadlinen.

Det forslår som en skræder et vist varmt sted, da vindstrømmen idag KUN udgør ca 10% af vores total energiforbrug i DK, Hvad med lige at tage de f.eks 35% som kommer fra (mest sort) Bio Masse eller den andel vi stadig får fra Kul og Olie med i beregningen omkring 2030 deadlinen?

Faktisk er den sorte bio masse til fjernvarme et problem som er 3.5 gange STØRRE end problemet med "nok" Strøm, så som fagfolk burde Energi styrelsen måske bruge tid på at løse ALLE vores energi problemer, og ikke kun hvor den næste vindmølle skal stå inden det går helt galt

Der kan/kunne stadig forholdsvis hurtigt nås langt ved om-/nybygning af effektivt backup-ydende bio-kraftvarmeværker i bl.a. Aalborg, Esbjerg og Odense. Dette til helt eller delvis forgasningsbaseret (inkl. både brændselsfleksibel og næringsstof- og biokoksrecirkulerende) fyring med lokalområdernes træaffald, overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam, oprenset fosforholdigt organisk sediment fra vandmiljøet(?), energipil dyrket i randzoner og lavbundsområder, samt mange andre pt ligeledes i stedet klima- og på andre måder miljøbelastende kommunale og industrielle organiske restprodukter. Dette gerne med mulighed for supplerende import af klimamæssigt velvalgte og således ligeledes mindst CO2e-neutrale træbrændsler til anvendelse i tidsrum med behov for drift i fuld- og overlast, i "dårlige halmår" og for således bedre at kunne tøjle prisudviklingen på - storstilet efterspurgte - lokale restprodukter.

Løsningen kan - et godt stykke ad vejen imod opfyldelse af regeringens klimamålsætninger - ses som et alternativ til: a) meget dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, b) ekstra infrastruktur, c) ekstra fluktuerende kapacitet (formentlig mindst dobbelt op?) til dækning af store konverterings- og transmissionstab, d) udgifter til fortsat import af den sidste livsvigtige fosfor i Marokko, e) væsentligt større støtteudgifter til mindre energi- og klimaeffektiv anvendelse af den tørre overskudshalm i biogasanlæg, f) dyrere former for kulstofdeponering, og g) udgifter i stedet for indtægter til restproduktafsættende aktører i bl.a. økonomiske yderområder.

Desværre er der endnu ikke foretaget samfundsøkonomiske beregninger til afklaring af det nævnte på systemniveau. Dette af den banale årsag, at data for det forudsatte centrale (f.eks. 200+ MW el) forgasningsbaserede bio-KV-værk endnu ikke er blevet lagt ind i Energistyrelsens teknologikatalog.

Der kunne endvidere regnes på de videregående muligheder for - endnu mere el-net-stabiliserende - alternativt at benytte produktgassen fra nævnte lavtemperaturforgassere til el-forbrugende produktion af VE-brændstoffer i tidsrum med ellers overskydende el på nettet. Den dertil fornødne elektrolyse kunne placeres lokalt ved bio-KV-værkerne og således i den samme og ligeledes allerede etablerede infrastruktur.

Til VE-brændstofsyntesen vil der være behov for en næsten N2-fri produktgas, hvilken mulighed allerede er påvist under et halmforgasningsforsøg med 100 kW LT-CFB anlægget på Risø. Dette endda med levering af H2 til syntesen af metanol fra et samtidigt opereret SOEC anlæg fra DTU Energi. Se evt.: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren?id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464

Det er også smart, at førstnævnte backup-ydende bio-kraftvarmeværker kan etableres først og den videregående mulighed for at tilføje VE-brændstofproduktion nedtones eller aborteres, såfremt der viser sig muligheder for billigere import af VE-brændstoffer. Dette kunne f.eks. være fra kombinerede solcelle- og ørkenopdyrkningsprojekter, som Danmark kunne initiere eller bidrage til for nogle af de ”klima-penge”, der er blevet lovet udviklingslandene som led i klimaforhandlingerne.

Også nede ved én eller flere tilstødende ørkenbyer kan det beskrevne forgasningsbaserede KV-værk komme til nytte, idet organiske restprodukter fra opdyrkningen - via forgasningen - kan benyttes som kulstofkilde for syntese af VE brændstof om dagen, medens produktgassen i stedet anvendes til behovstilpasset elproduktion om natten. Opnået næringsstof- og biokoksrig aske kan så benyttes til dyrkningsmæssig forbedring af ørkensandet, idet der i stor stil deponeres kulstof som følge af både adderingen af (ultra-stabil) biokoks og opdyrkningen. Ved opdyrkning af et meget stort område, er der også håb om mere nedbør, så behovet for kunstvanding yderligere reduceres.

Det skal selvfølgelig med, at lokalbefolkningen ville kunne mættes og blive mere velstående, for derved både at få færre børn og fravælge turen op over Middelhavet i utætte både.

Desværre vil vore landspolitikere nok fortsat lade sig råde af salgspotentiale-fokuserede vindmøllelobbyister, der nødigt forstår, at el fra bio-kraftvarme – på en række kombinerbare måder - kan være/gøres CO2e-negativ, og som meget nødigt vil have backup-ydende primær el-produktion men meget hellere, at der skrides direkte til (dejligt tabsbehæftet) el-til-el-lagring/PtX og ekstra infrastruktur for el-forbrugernes og/eller skatteborgernes regning. Jeg har ofte henvist til dette – for branchen pinlige - fremstød: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaempe-fejl-at-fyre-med-graagroen-biomasse-paa-esbjergvaerket-228202

Desværre har målet altid kun været at al elproduktion (med undtagelse af nødstrømsanlæg) i Danmark skal komme fra VE i 2030... Der har ikke været et krav om at denne produktion skulle kunne dække forbruget, hverken på års- eller timebasis...

Jeg håber at politikerne kan presse regeringen til at indføre et krav om at vi skal være nettoeksportør, således at vi kan dække vores forbrug set over et år og stadig have fordel af at vi kan købe strøm billigt i Norge, Sverige eller Tyskland og sælge vores overskudsstrøm når de lande mangler... Det giver ikke mening med et krav om at vi skal være uafhængige af vores naboer...

Energistyrelsen har forsøg med brintlagring i saltkaverner og brint til PtX fra havvindmøller. Hvorfor informeres der ikke?

Det er jo TWh energimængder fra sol/vind, som i DK skal omsættes til PtX inden 2030. Og hvordan sikres energi en vinter uge med snevejr og ingen blæst?

Brint kan lagres og kan udnytte dette potentiale optimalt. Og med så høje kapacitetsfaktorer som muligt (vind 55%/sol 10% i DK). Derfor er det nødvendigt med brint som energibærer for lagring i GWh saltkaverner (En saltkaverne kan lagre flere GWh brintenergi under 200bar tryk og med lageromkostninger mindre end 2kr/kg brint).

Solenergi fra flade tage er nødvendig at lagre om sommeren ved overskudsproduktion. Og ligeledes vindenergi fra havvindmøller når det blæser kraftigt især i efterår og vinter.

Den elektriske virkningsgrad på kraftværk damp/gasturbiner er ca 30%. Og gasturbiner opgraderet til 100% brint inden 2030 har samme virkningsgrad.

Brint elektrolyse har virkningsgrad over 70% og højtemperatur elektrolyse over 90%. PtX er baseret på brint, så grøn energi kræver høje elektriske virkningsgrader. Methanol (træsprit) kan produceres med elektrisk virkningsgrad på 50% via brint elektrolyse.

Derfor er der ingen anden udvej end kæmpe udbygning med havvindmøller og brint rørnet infrastruktur i Europa med brintlagring i saltkaverner. Og således at solceller i Afrika med kapacitetsfaktor på op til 40% kan udnyttes til brintproduktion.