Energistyrelsen: I 2025 vil Danmark mangle forbrændingsovne til affald
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energistyrelsen: I 2025 vil Danmark mangle forbrændingsovne til affald

Illustration: Bjørn Godske

Danmark rider lige nu på en bølge af overkapacitet til forbrænding af affald. Faktisk så stor en overkapacitet, at vi i 2015 importerede 350.000 ton affald for at holde forbrændingsovnene kørende.

Men en ny analyse fra Energistyrelsen spår, at denne bølge vil knække i 2025, hvorefter der vil blive produceret mere affald, end vi har kapacitet til at forbrænde.

Og det bør give stof til eftertanke, mener direktør for Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen:

Energistyrelsens kapacitetsfremskrivning Illustration: Energistyrelsen

»Det er på tide, at man alvorligt begynder at overveje, hvad der skal ske, når vi ikke længere har kapacitet til at energiudnytte det affald, vi ikke kan genanvende,« mener Jacob Hartvig Simonsen.

Læs også: Madaffaldet skal sorteres fra, hvis Danmark skal nå affaldsmål

»Risikoen er, at vi ender med at blive nødt til at deponere eller eksportere det affald, vi ikke kan energiudnytte eller genanvende,« siger han.

Energistyrelsen er positive

I Energistyrelsen ser man dog ikke så sort på sagen, som det fremgår af selve graften. For i takt med, at genanvendelsen i fremtiden vil stige - blandt andet grundet det kommende affaldsdirektiv fra EU - tror man nærmere på en udligning end en decideret underkapacitet::

»Vi forventer ikke, at der vil være tale om decideret underkapacitet i 2025. Tiltagene fra bl.a EU som fremmer cirkulær økonomi vil alt andet lige medføre at genanvendelsen af vores affald med tiden vil stige, og jeg tror, at vi i højere grad vil se en kurve, som vil udligne sig, fremfor det dyk, der fremgår af grafen,« siger Louise Brix, specialkonsulent ved Energistyrelsen.

Vaklende præmisser

Bag analysen ligger en del præmisser, som skal opfyldes for, at fremskrivningen viser sig sand.

For det første er den nuværende overkapaciteten beregnet uden at tage højde for import af affald, som vi importerer, hvilket udgør omkring 11 pct. af den samlede forbrændingsmængde. Det importerede affald bruges netop til at udligne overkapaciteten.

Derudover indikerer det skarpe dyk i 2025, at forbrændingsovne ud fra beregningen vil overskride levetiden. Beregningen er nemlig lavet ud fra devisen om, at forbrændingsovne typisk har en levetid på 30 år.

Ifølge Louise Brix fra Energistyrelsen er det dog ikke altid tilfældet:

»Det er et konservativt skøn. Vi har set flere forbrændingsovne, som holder helt op til 45 år, så det er tvivlsomt, at der vil ske så skarpt et dyk i 2025,« siger hun.

EU's genanvendelse

I denne måned ventes EU at vedtage en række nye direktiver, som vil stille skrappere krav til landenes håndtering af affald. Blandt andet skal halvdelen af al husholdningsaffald sorteres til genanvendelse i 2035, og deponeringen af affald i EU-landene skal reduceres til 10 pct. i 2035.

Læs også: Mere end halvdelen af vores husholdningsaffald skal genanvendes i 2035

Disse kommende direktivændringer indgår ikke i Energistyrelsens fremskrivning, men Danmark er i forvejen godt med i forhold til genanvendelseskravene

Når ovnene er udtjent så skrottes de altså bare?
Så kan jeg også forudsige at vi kommer til at mangle elproduktion, broer, veje, skoler osv.
Energistyrelsen skulle måske også kigge efter nye lokaler, for de eksisterende er sikkert faldet sammen på et tidspunkt.

  • 13
  • 4

Problemet er at når en ovn er omkring de 30-40 år, så er det ikke rentabelt at vedligeholde den mere. Der er flere problematikker. Miljøkrav er blevet skærpet igennem tiden, virkningsgraden er for lav grundet ældre design.

Næste problem er at det tager LANG tid at projekterer et affaldsanlæg, få godkendelser, lave udbud og få det opført. 6-8 år er ikke unormalt.

Pt. mener energistyrelsen ikke at der skal bygge mere kapacitet. Derfor kan man hurtig komme bagud. Det er dog alt sammen et spørgsmål om hvilke prognoser man tror på, som der også nævnes i artiklen.

Personligt, tror jeg at mængderne vil stige. De 10 år jeg har været i branchen, har vi hørt at mængderne vil falde / forsvinde snarest. Kun finanskrisen gav har givet et synligt indhug.
Jeg tror dog ikke på det markante fald af ovne, slet ikke hvis der er affald nok.

  • 10
  • 0

Når ovnene er udtjent så skrottes de altså bare?
Så kan jeg også forudsige at vi kommer til at mangle elproduktion, broer, veje, skoler osv.
Energistyrelsen skulle måske også kigge efter nye lokaler, for de eksisterende er sikkert faldet sammen på et tidspunkt.


Jeg går ud fra, du mener, at man bare fornyer anlæggene, efterhånden som de er udtjente.

Så er det værd at huske på hele balladen om det nye affaldsforbrændingsanlæg på ARC, tidligere Amagerforbrændingen. Det var også bare en fornyelse af et 40 år gammelt anlæg, kombineret med en beskeden kapacitetsforøgelse (10% så vidt jeg husker). Men det gav politisk slagsmål i årevis, og i en længere periode så det ud til, at anlægget aldrig ville blive bygget.

Den slags ballade ser vi ikke, når nedslidte/forældede skolebygninger eller broer erstattes af nye. Og derfor rammer dine analogier ret meget ved siden af.

  • 10
  • 0

Som jeg læser artiklen siger Energistyrelsen det stik modsatte.
1. Øget genanvendelse nedsætter behovet
2. Levetiden af ovnene kan godt være mere end 25år
3. Importen af affald til forbrænding pga overkapacitet kan udgå

  • 5
  • 0

Så de kan vaske deres tjæresorte hænder lidt hvide og retfærdiggøre ARC projektet.


Se tabellen side 6 https://www.danskaffaldsforening.dk/sites/...

I forlængelse af mere affaldssortering og udfasning af affaldsimport mon så ikke man skulle nedlægge de mindre affaldsanlæg som Slagelse og Næstved og brænde affaldet på Amager eller Vestforbrændingen. Man kan køre affaldet langt for de besparelser der er ved at brænde det på store anlæg.

  • 4
  • 2

Man kan køre affaldet langt for de besparelser der er ved at brænde det på store anlæg.

Isoleret betragtet og kun det - ulemperne ved stordrift er tilsvarende en hel række.

Affald- samt forbrænding på Amager ("Lorteøen") er en af byens utallige historiske fejltagelser, som man har fortsat indtil nu. Som hver gang beregnes, besluttes visionsløst for nemheds skyld + bengnaveri etc.

Man har i utallige år massivt svinet lige op af de to storbyer ved hovedstaden og Malmø. Ja... ja.. man kan lave en masse lunket vand etc. etc. ;)
- brændbart affald burde allerede fra starten af være eksporteret mod vest ud af hovedstaden

Fortsættelse af "stordriftdillen" stor/større/størst :
- øget miljøgriseri ved mange og lange transporter!
- øget tung trafik & trafikforstoppelser (i hovedstadsområdet !)
- eksport af job fra provinsen til hovedstaden - fy!
- tilføj selv.

  • 1
  • 4

Niels Hansen:

Nu har jeg lidt følelser i klemme med Slagelse og Næstved anlæggene. Har været driftsleder der de sidste 6 år, og været med til at sænke varme prisen omkring 20% ab fabrik.

Men, hvis man flytter affaldet fra Slagelse og Næstved anlægget til ARC. Hvem skal betale restgælden? Hvordan skal man producerer fjernvarmen til Næstved og Slagelse. Næstved er udlagt som gasområde, så enten skal der betales erstatning til DONG (Eller hvad det hedder idag) eller det skal produceres på gas. Det koster så borgerne ca en stigning på 40% i produktionsudgift.

Kigger udelukkende på affaldsprisen, så vil man kunne spare lidt, men det vil blive meget dyrere for fjernvarmekunderne. Dertil skal der smides 30-40 lastbiler til København hverdag. (Endnu mere trafik der ikke er plads til)

Hvorfor er Affaldsimport så slemt? Der importeres dagligt Kul, flis og træpiller?

  • 8
  • 0

Nu har jeg lidt følelser i klemme med Slagelse og Næstved anlæggene. Har været driftsleder der de sidste 6 år, og været med til at sænke varme prisen omkring 20% ab fabrik.

Men, hvis man flytter affaldet fra Slagelse og Næstved anlægget til ARC. Hvem skal betale restgælden? Hvordan skal man producerer fjernvarmen til Næstved og Slagelse. Næstved er udlagt som gasområde, så enten skal der betales erstatning til DONG (Eller hvad det hedder idag) eller det skal produceres på gas. Det koster så borgerne ca en stigning på 40% i produktionsudgift.

Kigger udelukkende på affaldsprisen, så vil man kunne spare lidt, men det vil blive meget dyrere for fjernvarmekunderne. Dertil skal der smides 30-40 lastbiler til København hverdag. (Endnu mere trafik der ikke er plads til)

Hvorfor er Affaldsimport så slemt? Der importeres dagligt Kul, flis og træpiller?

Er der ikke et halmkraftværk i Slagelse, det mener jeg! Man kan selvfølge kun lukke Næstved hvis der er samfundsøkonomi i at gøre det https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser... dvs. at hele tiltaget skal falde samfundsøkonomisk positiv ud, som vil betyde at den samfundsøkonomiske værditilvæskt ved at brænde affaldet i København skal være så stor at gælden også kan afdrages. Det har selvsagt meget at sige hvor stor denne gæld er. Og selvsagt også hvad koster den nye varmekilde som skal erstatte affaldsvarmen.

Det er noget meget dyr varme man har i Næstved se http://www.naestved-varme.dk/Files/Billede... 488 kr/mwh inkl moms er meget dyrt.

Men samfundsøkonomi og faktuelle forbrugerpriser er 2 vidt forskellige ting.

Hvorfor er Affaldsimport så slemt? Der importeres dagligt Kul, flis og træpiller?

Det er det vel heller ikke. Men hvis synspunktet er at der kommer til at mangle kapacitet af affaldsforbrændinger så skal der vel ikke importeres affald og så bygges ny kapacitet, det tror jeg ikke på der er økonomi i forlængelse af denne https://www.danskaffaldsforening.dk/sites/...

Men hvis der er ledig og forholdsvis billig kapacitet så er det vel ok.

  • 0
  • 1


Jamen kræver det ikke netop transport der sviner. Det gør det måske ikke når der skal langt mere affald mod vest end hvis Næstveds minimale affaldsmængde skal mod øst.

Fortsættelse af "stordriftdillen" stor/større/størst :
- øget miljøgriseri ved mange og lange transporter!
- øget tung trafik & trafikforstoppelser (i hovedstadsområdet !)
- eksport af job fra provinsen til hovedstaden - fy!
- tilføj selv.

Ja og en langt mere miljørigtig forbrænding af affaldet på et nyt stort anlæg som ARC, som så rigelig opvejer transportens miljøbelastning.

  • 1
  • 1

Re: Politisk korrigeret analyse

    brændbart affald burde allerede fra starten af være eksporteret mod vest ud af hovedstaden  

Jamen kræver det ikke netop transport der sviner. Det gør det måske ikke når der skal langt mere affald mod vest end hvis Næstveds minimale affaldsmængde skal mod øst.

"fra starten af" Niels "fra starten af" og ingen grund til de kæmpe anlæg.. og med Amagerbakke fortsættes endnu engang den tåbelige 20-30 års investering, samt igen cementeres ældgamle problemer - Circulus vitiosus[1].

Byen mangler konstant plads (jord, byggeri etc.), samt vil have en "ren by" så hvorfor skulle svineriet fortsat ligge på Amager ?

[1] ..https://sv.wikipedia.org/wiki/Circulus_vit...

  • 0
  • 5

Ja og en langt mere miljørigtig forbrænding af affaldet på et nyt stort anlæg som ARC, som så rigelig opvejer transportens miljøbelastning.

Eller nedlægge det og udbygge/bygge 2-3 mindre anlæg mod vest - med tilstrækkelig plads til en fremtidig produktion af biogas, affaldssortering eller hvad der bliver aktuelt samt tvunget af udviklingen og besluttet om 5-10 år.

Vestforbrændingen var mange år tilbage jo en start, men så blev det ikke til mere. I dag med ARC er løbet kørt, samt "man" bliver de næste 10-15 år ved med at "opfinde" smarte lappeløsninger, for at rette på konsekvenserne - dumhed.

Hovedstadsområdet kunne begynde på omstilling til noget fremtidigt, og ikke som nu fortsætte med at låse utallige mia. til fortiden på Amager.

Du ser slet ikke en mulig større ændring, men kun lidt flytteri og lapperi af det eksisterende ;)

  • 1
  • 3

Der vil 'altid' være affald, som ikke kan genanvendes, men som med fordel kan energiudnyttes.
De danske affaldsforbrændingsanlæg har siden de første blev anlagt sidst i 1960 erne sparet store mængder fossile brændsler og samtidig sparet store udledninger af metan fra vores affaldsdeponier.
Miljø er globalt. Alene i EU deponeres årligt ca. 600 mio. tons affald, som kunne være brændt. Det er en mængde, der vil kræve 1.200 anlæg som Amager Bakke.
Men har man ikke et affaldsforbrænding, skal man jo også etablere fjernvarmeforsyning for at gøre det økonomisk forsvarligt at etablere et system, hvor energien udnyttes optimalt. Og så stiger udgiften med en faktor 3 - 5.
Sandsynligheden for at få etableret anlæg, som kan klare de producerede affaldsmængder er inden for de næste 50 - 100 år er derfor lille.
De danske affaldsforbrændingsanlæg udnytter affaldets energiindhold maksimalt i modsætning til de industrielle anlæg, hvor man i andre lande brænder en lille del af det affald, som ikke kan genanvendes.
Dertil kommer, at de danske anlæg er offentlig ejede og underlangt en effektiv, statslig kontrol med de stillede krav til alle udledninger - dvs. at brug af affald som energikilde på et dansk affaldsforbrændingsanlæg formentlig er det bedste, som man kan - både energi- og miljømæssigt.
Hvis der er for lidt affald til ARC i ejerkommunerne vil det tillige være en økonomisk meget stor fordel at importere affald. Import af 200.000 tons årligt vil dels give en merindtægt til anlægget på ca. kr. 40 mio. og dertil en afgift til staten (betalt fra eksportørlandet) på ca. kr. 66 mio.
Og mon så ikke at det kommer til at hænge sammen rent økonomisk - samtidig med, at man kan bryste sig af at gavne det globale miljø?
Det er jo reelt dybt underligt, at man er så meget imod at importere affald, som rent faktisk egner sig til energiudnyttelse. Og Amager Bakke er placeret, så affaldet kan sejles til og køres direkte fra skib til silo, så man ved import ikke behøver at frygte mere lastbiltrafik gennem byen.
Import af affald vil jo reelt begrænse tilsvarende import af flis eller træpiller - og vil ud over de økonomiske og miljømæssige fordele tilmed være gavnligt for Danmarks valutaregnskab.
Der er åbenbart nogen, som synes, at affaldsforbrænding er helt forfærdeligt. Jeg forstår det ikke og undrer mig meget over, at der aldrig følger nogen argumenter med postulaterne.
Prøv at lave en SWOT analyse, hvor både miljø og økonomi indgår - læg den frem så vi kan få en kvalificeret diskussion om fremtiden for affaldsforbrænding. Det vil undre mig meget om ikke det på alle måder vil være en god idé at renovere alle de danske affaldsforbrændings anlæg - og måske endda udbygge dem til at bruge en større del af de mængder forbrændingsegnet affald, som også de næste 100 år må forventes at blive deponeret i EU.
Måske kan indsatsen her direkte modregnes i Danmarks CO2 udledning?

  • 4
  • 0

Måske kan indsatsen her direkte modregnes i Danmarks CO2 udledning?


At deponering afgiver metan er velkendt, men der har man jo foranstaltninger som optager denne metan og omsætter denne i gasmotorer til el.

Så er netto-miljøbelastningen med co2 ikke større ved affaldsforbrænding i forhold til deponering som man f.eks. gør i England.

Når affaldet brændes så udleder det jo af gode grunde co2, og er den co2-udledning ikke markant større end ved deponering hvor kulstoffet alt andet lige må bevares i affaldsdyngen.

  • 0
  • 2

Det er meget få steder, at man får opsamlet Metan på deponeringsanlæggene - og opsamlingen vil i de fleste tilfælde indeholde betydeligt mindre energi end det samme affald ville give ved forbrænding. Til gengæld vil den metan som ikke opsamles og derfor udledes til atmosfæren have en betydeligt større negativ effekt end udledning af CO2. Der er nogen uenighed om faktoren, der dog formentlig ligger mellem 25 og 33 - og altså er ganske væsentlig.
Selvfølgelig udleder affaldet CO2, når det brændes - alligevel er det positivt forstået på den måde, at en stor andel af CO2 indholdet ville være udledt alligevel, hvis samme mængde var omsat i naturen ved almindelig forrådnelse. Og i så fald uden mellemliggende udnyttelse til energiproduktion.
At opsamle metan til elproduktion alene giver en meget ringe udnyttelse af affaldets energiindhold - ca. 25 %. Udnyttelse af affald til ren varmeproduktion giver en udnyttelse på ca. 65 %, mens udnyttelse til kombineret varme og elproduktion giver ca. 90 %.
På de nye anlæg som Amager Bakke, Vestforbrænding m.fl. med røggaskondensering er udnyttelsen ca. 110 %.
Pointen er jo at få mest mulig udnyttelig energi ud af kulstoffet inden CO2 udledningen sker.
Og her er der intet, der slår affaldsforbrænding på moderne affaldsforbrændingsanlæg.

  • 5
  • 0

Der er åbenbart nogen, som synes, at affaldsforbrænding er helt forfærdeligt. Jeg forstår det ikke og undrer mig meget over, at der aldrig følger nogen argumenter med postulaterne.


Jeg tror egentlig ikke, at affaldsforbrænding i almindelighed anses for "helt forfærdelig". Uanset hvor god mening affaldsforbrænding giver, så er det bare oplagt urealistisk, at vi kan blive CO2 neutrale ved at brænde vores eget affald af. Måske derfor regnes affaldsforbrænding heller ikke CO2 neutralt.
Politikkerne skal imidlertid bruge CO2 neutrale løsninger til at promovere deres kommuner som CO2 neutrale, og her er biomasse deres redning. I modsætning til affald, så regnes biomasse i Danmark for CO2 neutralt - indtil den dag vi får et mere realistisk forhold til biomasse-ressourcerne - sådan som vi allerede har det med affald.

Til jer der anser biomasse for en CO2 neutral energi-ressource, så er biomasse som energi-ressource for længst afprøvet og fravalgt. Kald I bare biomasse for CO2 neutralt, men som ressource bør det alene indgå som bio-affald - altså som en del af de samlede affaldsmængder. Hvorfor skal biomasse som brændsel behandles mere fordelagtigt end andet affald?

Historien er fuld af eksempler hvor biomassen er har givet grænsen for udvikling. Udviklingen af teknologier hvormed stål kunne fremstilles med kul som brændsel i stedet for biomasse, var således en af de første forudsætninger for Englændernes industrielle revolution. Som så mange andre, så havde Englænderne nemlig ikke mere biomasse at brænde af.

Det er sådan set en rigtig spændende teknologihistorie startende i 1590. Her et uddrag fra Wikipedia

"In 1709, Abraham Darby I established a coke-fired blast furnace to produce cast iron. Coke's superior crushing strength allowed blast furnaces to become taller and larger. The ensuing availability of inexpensive iron was one of the factors leading to the Industrial Revolution. Before this time, iron-making used large quantities of charcoal, produced by burning wood. As the coppicing of forests became unable to meet the demand, the substitution of coke for charcoal became common in Great Britain, and coke was manufactured by burning coal in heaps on the ground so that only the outer layer burned, leaving the interior of the pile in a carbonized state."

  • 0
  • 1

Det er meget få steder, at man får opsamlet Metan på deponeringsanlæggene - og opsamlingen vil i de fleste tilfælde indeholde betydeligt mindre energi end det samme affald ville give ved forbrænding.

Ja det er jo det som er hele pointen ved at deponere i stedet for at brænde det af, fordi nu bliver kulstoffet i affaldsdyngen, og ender ikke som co2 i atmosfæren.

Citat: Around 4 to 10 percent of landfill gas escapes the collection system of a typical landfill with a gas collection system Fra https://en.wikipedia.org/wiki/Landfill_gas...

4 til 10 % af den afgassede metan fra affaldsdyngen tabes. Om ikke det samlede output fra en affaldsforbrænding er større selv om metan er 20 gange så slem en klimagas som co2.

  • 0
  • 1

Principper er en ting og praksis noget andet.

Se på det affald, som du og din familie lægger i renovationsbeholderen og vurder selv på, hvor meget af det, som egentlig kan genanvendes miljømæssigt forsvarligt.
Måske kan I holde mere af den rent for madrester, så det kan genanvendes, måske bliver vi bedre til at rense og adskille genanvendelige effekter, men hvad er egentlig gevinsten ved at sortere mere?
Her hos os vil man (4 samarbejdende kommuner i Norfors regi) starte en ny henteordning omfattende 4 nye fraktioner fra dagrenovationen. Udgiften hertil vil være ca. kr. 400 årligt pr. husstand. Værdien for de mængder som ordningen vil give ekstra til genanvendelse er kr. 20.
Når kommunerne i deres materiale opgør CO2 gevinsten kommer man frem til en relativt stor gevinst ved ordningen, men i regnestykket opgør man kun indtægterne - ikke udgifter til etablering og drift af ordningen. Og så forudsætter regnestykket endda, at de indsamlede mængder genanvendes 100 %, hvilket ikke kun er naivt, men også direkte vildledende.
De nye ordninger omfatter IKKE bio-affald - i dag fejlagtigt kaldet madaffald.
I dette område, hvor vi engang etablerede Nordsjællands Biogasanlæg, glemmer vi ikke, at det blev lukket med begrundelsen, at det faktiske energiudbytte årligt pr. husstand svarede til én liter fyringsolie. Det betalte vi ganske dyrt for, mens anlægget bestod - og restgælden måtte hver husstand afdrage med kr. 500 årligt i 10 år efter lukning.
Mon ikke man kunne have fået ganske meget miljø for disse penge på anden vis?

Konklusionen er, at der i rigtig mange år fremover vil være store affaldsmængder, som man stort set ikke kan behandle forsvarligt på anden måde end ved forbrænding.
Hvis du mener, at bioaffald skal på markerne, så husk de mange kemikalier, som så også vil blive spredt. Sprøjtemiddelrester, fejlplacerede husholdningskemikalier og meget andet godt.
Bleer og hygiejnebind blev tidligere betragtet som omsætteligt papir, men består i dag næsten kun af plastmaterialer. Og en meget stor andel af bleerne er voksenbleer, som bruges af personer, der oftest er i en eller anden form for medicinering, hvor vil du gøre af dem?
Det er som om man i sin iver for at genanvende helt glemmer almindelig samfundsmæssig hygiejne.
Såvel metal som plastmaterialer fra husholdningerne er ofte forurenet med fødevarer, som ved lagring og behandling af materialerne vil give problemer med lugt, rotter, fluer og masser af luftbårne svampesporer og bakterier, hvilket vil påvirke såvel omgivelserne som arbejdsmiljøet på modtageanlæggene ganske meget.
Og det siges jo klart fra miljøfolkene, at der er negativt miljø i indsamlingen, hvis man bruger (varmt) vand og sæbe til at rengøre materialerne før de lægges til genanvendelse.
Genanvendelse er godt, men man kan også blive for fanatisk og dermed skabe nye problemer, som ikke lige er til at løse på fornuftig vis.
Vi der ønsker at genanvende kan jo gøre det og selv aflevere på genbrugspladsen, når vi har opsamlet tilstrækkelige mængder eller alligevel skal forbi.

  • 3
  • 0