Energispareindsatsen mister en milliard kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Energispareindsatsen mister en milliard kroner

Illustration: Tom Ingvardsen

Energirenovering kommer til at spille en meget mindre rolle i dansk energipolitik fremover. Det står klart, efter at et enigt Folketing fredag fremlagde en energiaftale for årene mellem 2021 og 2024.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Partierne er blevet enige om at skrotte den nuværende energispareordning, der har fået meget kritik efter både rapporter i medierne og myndighedernes egne undersøgelser har vist, at der blev svindlet med ordningen.

Ordningen kører til 2021, hvor det nuværende energiforlig udløber. Derefter vil politikerne udbyde energibesparelser i bygninger og virksomhederne på en måde, hvor forskellige virksomheder kan tilbyde at realisere en vis mængde energibesparelser til en fast pris.

Der vil årligt blive afsat 300 mio. kr. til at gennemføre energibesparelser i erhverv og 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. Altså 500 mio. kr årligt fra 2021 til 2024.

Fjerner én milliard kroner

Det lyder måske af meget, men i den nuværende energiaftale, hvor energiselskaberne er forpligtet til at gennemføre energibesparelser i både bygninger og erhverv, var forventningen ved aftalens indgåelse i 2012, at energiselskaberne årligt ville bruge 1,5 mia. kr på at gennemføre energibesparelser i erhverv og bygninger.

Beregningerne viste sig at passe meget godt. Energitilsynets tal viste således, at energispareindsatsen kostede energiselskaberne 1,45 mia. kr. i 2016.

Læs også: Energiforlig: Her er reaktionerne i branchen

Så reelt er der tale om en energispareindsatsen bliver beskåret med omkring én milliard kroner.

Nedskæring vil gøre det sværere at spare

En nylig analyse fra EA Energianalyse viste, at det samfundsøkonomisk optimale var at reducere energiforbruget i bygninger med 31 procent i 2050. Det vil imidlertid kræve, at der kommer langt mere gang i energirenoveringer, end der er i dag.

Læs også: Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk

Varmeforbruget skal nemlig reduceres med omkring én procent om året. Det skal sammenlignes med, at varmeforbruget i bygninger opført før 2000 kun er faldet 0,25 procent årligt siden 2000 – og i de senere år har der nærmest ikke været noget fald.

Derfor undrer det formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, at der nu skæres i energispareindsatsen.

Læs også: Ingen afgiftslettelser på elbiler i energiforlig

»Det er ærgerligt, at politikerne ikke griber chancen for at bringe Danmark helt tilbage i den globale energiførertrøje og at Danmark ikke er parat til at gå forrest i klimakampen, som regeringen ellers lovede i sit energiudspil. Jeg håber, at en eventuel fremtidig opgradering af aftalen vil sætte mål for energieffektiviseringer i både bygninger og for industrien og få skovlen under transportens CO2-udledninger som er det, Danmark har brug for,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Professor: Burde være dobbelt så ambitiøse

Også professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er kritisk over for nedprioriteringen af energibesparelser.

»Jeg synes, at man kunne have været mindst dobbelt så ambitiøse, når der kommer til energibesparelser. Der er nogle meget lavthængende frugter inden for energibesparelse, som ikke bliver håndteret i aftalen,« siger han.

»Det synes jeg er problematisk. Fordi hver eneste bygning, vi kunne have isoleret på kort sigt, ville give en besparelse, der varer de næste 40 til 50 år.«

Energibesparelser kommer ikke af sig selv

Oprindeligt ville regeringen målrette energieffektiviseringsindsatsen mod erhvervsvirksomheder. Begrundelsen var, at Statens Byggeforskningsinstitut ifølge Mette Abildgaard fra De Konservative havde beregnet, at almindelig renovering var tilstrækkeligt til at energiforbruget i bygningsmassen ville falde med 33 procent.

Så hvorfor betale bygningsejerne for at gøre noget, de alligevel ville gøre, lød argumentet. Men forskeren bag tallene, seniorforsker Kim B. Wittchen, forklarede efterfølgende, at antagelserne bag beregningerne nok ikke ville holde 100 procent i virkeligheden.

Læs også: ANALYSE: Derfor giver nyt EU-energisparedirektiv alligevel lidt flere energibesparelser

Derfor vil der stadig være behov for at støtte energirenovering, mener Brian Vad Mathiesen.

»Vi ved, at man kan finde energibesparelser på 30 til 40 procent i boligmassen. Det har været fremme i debatten, at den udvikling kommer af sig selv, men det er der bare ikke noget empirisk belæg for, at den gør.«

Energisparemål er kun indikative

Ifølge den nye energiaftale skal der udarbejdes en ny strategi for energirenovering med 'indikative milepæle' for bygningsrenovering i 2030, 2040 og 2050.

Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, håber at ordet indikative vil blive fjernet snart.

»Det er positivt, at der skal fastsættes milepæle for bygningsrenovering frem mod 2050. Især set i lyset af, at flere analyser viser, at det samfundsøkonomisk kan svare sig at spare 30-40 procent af varmeforbruget i vores bygninger 2050. Vi havde gerne set årlige bindende mål for energibesparelser, som Danmark tidligere har haft. Vi opfordrer til, at der politisk arbejdes hen mod dette,« siger han i en pressemeddelelse.

Bortset fra at isolere oppe på loft, samt skifte vinduer og døre ( om det ikke allerede er gjort ) kan det bedre svare sig, at poste pengene i vind og sol.

  • 1
  • 0

Rørisolering er ofte der hvor der er kortest tilbagebetalingstid for investeringen.
Og hvor utroligt det end lyder, så sidder der stadig uisolerede rør rundt omkring.


Det kommer meget an på huset og rørlængderne. Hvis man har varmtvandscirkulation er der noget vundet om sommeren, men ikke meget om vinteren.
At isolere rørene til radiatorerne kan for det meste ikke svare sig.
Til gengæld er det en meget begrænset udgift at isolere rør, hvis man mener man taber unødig varme derfra.

  • 4
  • 1

Det kommer meget an på huset og rørlængderne. Hvis man har varmtvandscirkulation er der noget vundet om sommeren, men ikke meget om vinteren.
At isolere rørene til radiatorerne kan for det meste ikke svare sig.

@Svend
Det kan altid betale sig at isolere varmerør.
Desuden skal kravene i DS452 jo overholdes
https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoeje...
https://www.energitjenesten.dk/isoler-dine...
https://goerdetselv.dk/spar-energi/isoleri...
http://www.skoleenergi.dk/roerisolering/

  • 0
  • 0

Uanset hvad bidrager energispareordningen jo ikke med andet end små-krummer. En omgang nye vinduer til ca 30.000kr giver ca 400kr i tilskud. Men der er er en hulens bøvl med dokumentation i hoved og r.. med billeder før efter, der skal være ansøgt inden bestilling, energimærkedokumentation bla bla. Samtidig skal “energiselskabet” have ca 25% i administration.
Rørisolering er billigt men hvis man skal flå sit 20 år gamle junckers trægulv op for at komme til er det nok bedst at lade være. Ellers er det vel kun lidt isolering på loftet tilbage. At man derudover kan nedbringe energiforbruget i et ældre hus er urealistisk for almindelige lønindkomster.

  • 6
  • 0

Hvad er forudsætningerne for den påstand?
Overvej om det er et parcelhus eller en ejendom med flere lejligheder og hvor rørene er placeret.

@Svend
Det er ikke nødvendigt med så mange forudsætninger. Uisolerede varmerør kan det altid betale sig at isolere (læs de tidligere link)
Og så selvfølgelig at det er et krav (DS452)

  • 0
  • 0

At man derudover kan nedbringe energiforbruget i et ældre hus er urealistisk for almindelige lønindkomster.

Det kommer an på så meget. Har du centralvarme, kan du eksempelvis skifte dine mekaniske termostater ud med elektronisk styrede termostater. Ud over at de er langt mere præcise i reguleringen, vil en moderne elektronisk termostat cykle ventilen en gang i mellem for at sikre, at den ikke gror fast. Det vil så heller ikke længere være nødvendigt at skrue ned for varmen, da termostaten selvfinder ud af dette. Endvidere giver denne termostattype mulighed for at lave individuel natsænkning og regulering aftemperaturen. Afhængig af din energikilde, kan det være en god ide at opsætte en varmepumpe. Skal du alligevel udskifte dit olie- eller gasfyr, kan en luft til vand varmepumpe være et godt alternativ, blot du også husker på støjniveauet fra den i skel, skal være under et vist niveau.
Sluttelig bør man vel ud over økonomien også se på om man opnår en øget komfort.

  • 1
  • 0

Endelig en god nyhed: At hele dette skatteydercirkus drosles ned til en tredjedel. Men 500 mill. kroner er jo stadig en helt pæn slat penge, der for størstedelen anvendes på projekter der alligevel ville blive udført - såfremt de gav mening !

Planøkonomi som den vi i dag ser på hele energispareområdet er jo ikke anderledes end det hedengangne sovjets berømte 5-års planer og 10 års planer, udtænkt meget langt fra virkeligheden.

  • 3
  • 3