Energislugende bygninger bliver fredet med nyt EU-direktiv

EU's kommende bygningsdirektiv møder massiv kritik, fordi det stort set freder eksisterende byggeri fra energisparetiltag.

Direktivet, der blot mangler EU-Parlamentets formelle godkendelse, kræver, at offentlige bygninger fra udgangen af 2018 og alle nye bygninger fra udgangen af 2020, er "næsten nul-energi bygninger". Desuden skal den energi, bygningerne måtte bruge, i høj grad komme fra vedvarende energi.

Dermed er der ikke lagt op til, at eksisterende byggeri skal energirenoveres.

Selv om det er oplagt, freder et nyt EU-direktiv eksisterende bygninger fra krav om energirenovering. Illustration: Tom Ingvardsen

Oprindeligt var der i Europa-Parlamentet lagt op til, at der skulle opstille en målsætning for, hvor meget af det ældre byggeri der skulle energirenoveres, men det er blevet droppet af medlemslandende.

»Det er alt for slapt. Det er svært at se, EU på nogen måder udnytter de potentialer der er i at nedbringe CO2-udslippet fra bygninger. Vi er meget skuffede,« siger John Nordbo, specialkonsulent i Verdensnaturfonden.

Det nye EU-direktiv stiller krav til, at byggeri der udføres "væsentlige" renovationer på lever op til energi målene, som vi allerede kender det herhjemme, ligesom nye vinduer, døre etc. skal leve op til energimæssige minimumskrav.

Men langt den største del af byggeriet bliver altså fredet, og derudover møder direktivet kritik, fordi definitionerne er uklare.

Hos Verdensnaturfonden undrer man sig over politikernes modvilje og sløsen:

»Jeg synes det er svært at gennemskue, hvorfor politikerne holder igen. Der er mange, rapporter der tyder på, at bygninger er et af de områder, hvor det kan betale sig at sætte ind over for CO2-udslippet. Og branchen er indstillet på at gøre det,« siger Jonas Nordbo.

Hvor der i det oprindelige forslag stod, at nybyggeri skulle være nul-energi bygninger, så hedder det i den endelig aftale, at nybyggeri skal være "næsten nul-energi bygninger".

Det er uklart, præcist hvad det betyder, men direktivet ser ikke ud til at få konsekvenser for dansk byggeri. I 2020 må dansk nybyggeri nemlig kun bruge 75 procent af den energi, der er tilladt i dag.

»Danmark er duks i forhold til energibesparende bygninger. Udover at have inspireret til direktivet, er vi formentlig det eneste land, der overholder det. I mange andre lande er man ikke ordentligt i gang, selvom man foregiver at gøre noget,« siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri.

Han håber, at direktivet kan give en øget eksport til de danske producentvirksomheder for energieffektive bygninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Af Kasper B. Andersen, tirsdag 24. nov 2009 kl. 10:18

Medens vi får tudet ørerne fulde af eksperter om konsekvenserne for kloden ved fortsat at ignorere udledningen af drivhusgasser, så er politikerne tilsyneladende afklaret med at det ikke har så stor betydning om nogen overhovedet.

Den politiske kynisme synes at være at konsekvenserne tages alvorligt, hvis det kan give anledning til øgede indtægter i de slunkne statskasser og ellers er det uden betydning, hvis det kan true væksten, erhvervslivets interesser osv.

Sundhed siges at være blevet religiøst - et sprøgsmål om tro eller ikke tro på eksperternes anbefalinger/afvisninger - synes som at klimaets betydning for eksistensen på kloden tager samme retning.

Alle taler om klimaet, men ingen ønsker reelt at gøre noget ved det, hvis det går imod egne særinteresser.

  • 0
  • 0

Kommer det ikke til netop at gælde for statens bygninger deriblandt statsadmnistrationen, som tillige ligger på landets dyreste adresser?

  • 0
  • 0

I bygningsreglementet fra 2008 (BR08) er der angivet krav til mængden af tilført energi til bygninger, idet man sikkert derved forventede at fremme effektiviseringer og energibesparelser i enkelte bygninger

BR08 har fokus på at mindske mængden af energi forbrugt i huset (eller rettere på matriklen) men tager kun i begrænset omfang højde for, hvordan varmen produceres og dermed hvor meget energi, herunder fossilt brændsel, der i alt i alt medgår til fremstillingen af varmen.

Udtrykket primær ressourcefaktor (PRF) angiver forholdet mellem mængden af brændsel anvendt til fremstilling af den leverede enhed varme og den endelige varmemængde leveret fra et givent anlæg. Den primære ressourcefaktor kan udregnes for en enkelt produktionsenhed – f.eks. en kedel eller alternativt for et samlet forsyningssystem. I opgørelsen af den anvendte energi kan f.eks. indgå energi til udvinding og transport af brændsler, konvertering af energi, transport af varme osv. Begrebet 'primær ressourcefaktor' stammer fra det internationale 'Primary Resource Factor', idet det også er tænkt som en international målestok og kan benyttes til 'benchmarking' af de forskellige anlæg.

Som jeg læser det, fremgår det af EU's kommende bygningsdirektiv, at medlemslandende i fremtiden skal benytte PRF begrebet ved fastsættelse af kommende energikrav til nyt byggeri. Formentlig som en reaktion her på, har der været tale om, at der fra revisionen af bygningsreglementet - i 2015 - vil indgå en gennemsnitlig PRF faktor for fjernvarme i bygningsreglementet. Den eksakte værdi af faktoren kendes ikke, men forventes at blive på ca. 0,8.

I Sønderborg er de lidt længere fremme og diskuteres i øjeblikket hvordan kommunens krav om, at alt nyt byggeri i kommunen skal opføres efter lavenergiklasse 1 skal håndhæves. Beregninger for fjernvarmesystemerne har dokumenteret, at det meste fjernvarme, der produceres i området, fremstilles med en primær ressourcefaktor lavere end 0,5 – hvorved et normalt hus tilsluttet fjernvarme – samlet set – benytter færre brændsler end et hus, der opføres efter lavenergiklasse 1 og forsynet med et individuelt anlæg. Kommunen overvejer, som jeg forstår det, pt. at huse, der sluttes til et kollektivt anlæg med en ressourcefaktor under 0,5, kan godkendes efter den "almindelige" energiramme, men samtidigt få betegnelsen "lavenergihuse".

Hvornår lærer man at se på det samlede energisystem ? Det burde være indlysende, at der bør udvikles tanker for "lavenergiområder" frem for lavenergihuse. I lavenergiområderne fokuseres på den samlede mængde energi, der medgår til forsyningen af husene med varme (og evt. el). I modsætning til lavenergihusene fokuseres der her i stedet på helheden, og forbrug og forsyning optimeres til fordel for såvel økonomi og miljø/klima.

I områder med mulighed for kollektiv forsyning i form af fjernvarme er det herved let at dokumentere, at fjernvarme er den mest omkostningseffektive samt mest klima/miljøvenlige opvarmningsform.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten