Energiskifte: Tyskland investerer massivt i nye kraftværker

Forsyningssituationen i Tyskland er anspændt. Derfor investeres der over 60 milliarder euro i nye kraftværkskapaciteter.

I Tyskland vil man have 42 GW ekstra kraftværksydelse, og det er ikke helt billigt. Kapacitetsforøgelsen koster 60 milliarder euro at etablere, svarende til 446 milliarder danske kroner. Det oplyste Hildegard Müller, formand for den tyske energibranches forbund, BDEW, på Hannovermessen mandag.

På trods af, at Tyskland sidste år udfasede otte a-kraftværker, opnåede landet en nettoeksport af strøm på 6.000 GWh, mens eksporten i 2010 lå på 17.700 GWh.

Hans-Peter Keitel, formand for Tysklands industriforbund, BDI, mindede dog om, at selv om Tyskland eksporterer strøm, er der trods alt tale om en underskudsforretning:

»Hvis vi ikke ser på kilowatttimer, men på euro, så er vi allerede blevet importører af strøm,« udtalte Hans-Peter Keitel til tyske nyhedsbureauer mandag.

Ifølge Hans-Peter Keitel har Tyskland eksporteret store mængder billig strøm fra vindkraft, men samtidig importeret dyr strøm, når efterspørgslen skulle dækkes under spidsbelastning.

Forsyningssituationen syd for grænsen er stadig anspændt - ikke mindst i kolde perioder - og det bliver den ved med at være nogle år frem, fastslog Hildegard Müller.

Det skyldes ikke alene, at elproduktionen til tider har svært ved at følge med efterspørgslen, men også at elnettet mangler at blive optimeret. Og så er der problemer i samspillet mellem el- og gasmarkedet, oplyste formanden for BDEW.

Grus i maskineriet

Brancheorganisationen forventer, at situationen vil være stabiliseret i år 2014. For Tyskland investerer aktuelt i en udvidelse af sine kapaciteter med i alt 84 nye eller moderniserede værker og ydelser på mellem 30 og 2.100 MW. Det fremgår af en liste med projekter, som BDEW netop har offentliggjort.

Således befinder 69 anlæg sig mellem godkendelsesprocedure, opførelse og prøvedrift. Og tyskerne har yderligere 15 på tegnebordet. Af de 84 er 30 gaskraftværker, 23 offshore-vindmølleparker, 17 kulkraftværker (hvoraf 4 er brunkul) og 10 pumpekraftværker.

For 5 anlægs vedkommende er der tale om moderniseringer eller udvidelser, resten er nyopførelser.

Ifølge BDEW skal de konventionelle værker fungere som 'backup' for de vedvarende energier i forbindelse med atomudfasningen.

BDEW understreger, at den fremlagte liste udgør det mest optimistiske scenarie. For i virkeligheden er det endnu usikkert, om samtlige værker rent faktisk bliver opført.

For offshore-projekternes vedkommende er der stadig omfattende problemer med at koble møller op til nettet. Desuden slås energikoncerner, netoperatører og politikere aktuelt om, hvem der skal hæfte for den forsinkede etablering. Begge dele er grus i maskineriet på nye investeringer.

Dertil kommer, at flere kulkraftprojekter bliver bremset af tyske borgeres protester. Det mest kendte eksempel er kulkraftværket Datteln 4 med en projekteret ydelse på over 1.000 MW. Opførelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen har ligget brak i årevis, efter at lokale indbyggere klagede.

Kommentarer (40)

"På trods af, at Tyskland sidste år udfasede otte a-kraftværker, opnåede landet en nettoeksport af strøm på 6.000 GWh, mens eksporten i 2010 lå på 17.700 GWh."

Noget af det må da vist være import

  • 0
  • 0

Det kommer igen an på hvornår man importerer og hvornår man eksporterer.

Hvis Tyskland eksporterer de 6.000 GWh om natten får de ikke mange penge for det. Hvis de er nødt til at importere dem tilbage om dagen, så skal de betale mere for den, pga. udbud og efterspørgsel.
Det kan de være nødt til pga. peak forbrug.

Det er derfor det er dumt at investere i nye vindmøller/solceller, uden at have lager til den overskydende strøm.
Derfor ser man også at vindmøllerne i Danmark "drejer den anden vej" fordi der på nogle tidspunkter er for meget energi i vinden til at vi kan bruge det.
Vi eksporterer også strømmen billigt til Norge, som lagrer det i dæmninger, og vi importerer dem derefter til overpris, fordi der opstår det større behov.

Fuldstændig gak, hvis I spørger mig.

  • 0
  • 0

Derfor ser man også at vindmøllerne i Danmark "drejer den anden vej" fordi der på nogle tidspunkter er for meget energi i vinden til at vi kan bruge det.
Vi eksporterer også strømmen billigt til Norge, som lagrer det i dæmninger, og vi importerer dem derefter til overpris, fordi der opstår det større behov.

Fuldstændig gak, hvis I spørger mig.

Jeg undrer mig over hvordan du er kommet frem til det resultat.

Dansk el-eksport er overordnet set styret af efterspørgslen i udlandet. Derfor vil nettoeksporten typisk være stor om vinteren, hvor atomkraftværker ikke kan reguleres op, der er begrænset vandkraftsmagasiner og Norge mangler fossile kraftværker og prisen typisk er høj. Til gengæld importerer vi når de andre har overskud om sommeren og prisen er lav. Det er altså Danmark, som overordnet set producerer når efterspørgslen er til det og importerer når der er overskud i systemet. Se f.eks. denne graf for im- og eksport i 2011:

http://dl.dropbox.com/u/1624676/el.jpg

(y-akslen er i GWh)

Da vindmøllerne producerer ca halvdelen af deres produktion i de fire vintermåneder og resten i de resterende otte måneder, så passer det fint ind i det billede. Det er ikke møllerne som producerer eksporten, det reguleres af fossile kraftværker, men såfremt vi i dag havde dobbelt så mange installerede vindkrafts-MW , så ville det kun have aflastet de fossile kraftværker i denne køren-op-og-ned produktion og det ville være vindmøllerne, som havde scoret abritagegevinsten.

Det passer meget dårligt med dit postulat. Kan jeg bede om dokumentationen for din påstand?

  • 0
  • 0

Din kurve viser at vindkraften følger efterspørgslen på årstider, i vinter månederne er der yderligere et match ved at der er større varmetab og dermed ekstra forbrug i blæsende perioder, når artiklen taler om netto eksport af enegi, og der samtidig er netto eksport af penge, så skyldes at døgnvariationerne i spotpriserne, er større end vores, generelt omkring dobbelt op.

  • 0
  • 0

Okay, min mangel på formulering.

Jeg tænkte netop på spotpriserne der varierer i løbet af døgnet.
Jeg var ikke opmærksom på at Norge havde problemer med de hurtige variationer i strømforbrug.

En tanke; hvis havmøllerne var bygget med et osmose energilager (eller bedre), så ville det give en chance for større redundans i elnettet, og mindske behovet for fossile kraftværker.

  • 0
  • 0

Jeg var ikke opmærksom på at Norge havde problemer med de hurtige variationer i strømforbrug.

Hvor i alverden kommer det nu fra?

Det er da overhovedet ikke det Anders og Benny skriver.

Vandkraften er ganske enkelt den mest smidige og regulerbare elkraft der findes, og fungerer derfor perfekt i samspil med vindkraft, da vandkraften står for reguleringen, og vindkraften står for supplementet om vinteren.

Det var sådan set den sidste del Anders prøvede at forklare dig.

  • 0
  • 0

Tyskland har et internt transmissionsproblem på land. Hvis man lavede et jævnstrøms-tracé mellem Hamborg og SydTyskland (eller bare til Frankfurt) ville mange problemer være løst, og mange års fremtidig udbygning af havmøller ville få bedre adgang til højprisområder i Midt-Europa.
Men et nyt tracé er tungt og trægt at skubbe gennem myndighedsprocessen om right-of-way.

Ruhr-området bør også kunne kobles bedre på Holland som udjævning.

Hidtil har Tyskland endda haft et forspring på el-handlen med Norge (gennem danske 400kV-ledninger og Tjele-Skagerrak-Kristianssand-kablet) fordi timehandlen aftales dagen før i Tyskland, hvor den i Danmark handles tættere på transport-tidspunktet.
Det er igang med at blive ændret med nye Nordpool-regler hvor alle stilles lige. Danmark får dermed bedre muligheder for at udveksle med Norge istedet for at vente bag Tyskland (og Holland?) i køen.

Det undersøges om det kan betale sig at lægge et kabel i Nordsøen direkte mellem Tyskland og Norge, og mellem Storbrittanien og Norge. På længere sigt bliver der derfor større efterspørgsel efter Norges reguleringskapacitet.

  • 0
  • 0

Vandkraften er ganske enkelt den mest smidige og regulerbare elkraft der findes, og fungerer derfor perfekt i samspil med vindkraft

Ja, og netop derfor er den så dyr. Fedt hvis man er Norge, trist hvis man er Danmark eller Tyskland. Glem ikke at vandkraften er begrænset - den bliver endnu dyrere.

Resultatet af vind-udbygning er:

1) Dyr el
2) Stor udledning af CO2 fra gas og kul.

  • 0
  • 0

[quote]Vandkraften er ganske enkelt den mest smidige og regulerbare elkraft der findes, og fungerer derfor perfekt i samspil med vindkraft

Ja, og netop derfor er den så dyr.[/quote]
Vrøvl!

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:-----"Dertil kommer, at flere kulkraftprojekter bliver bremset af tyske borgeres protester. Det mest kendte eksempel er kulkraftværket Datteln 4 med en projekteret ydelse på over 1.000 MW. Opførelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen har ligget brak i årevis, efter at lokale indbyggere klagede."--------

Påstanden er både rigtig og og forkert. Man kan af teksten få indtryk, at borgerne kan bestemme hvad der må bygges eller ej. Sådan er det ikke! E.on har med sin projektering prøvet at snigløbe bestående lovbestemmelser indenfor Landesentwicklungsplan. Derfor kunne en landmand i nabolaget få stoppet byggeriet ved Overforvaltningsdomstolen i Münster. Nybyggeriet er i strid med loven!

De bestående blokke 1,2 og 3 (samlet 303 MW) blev af E.on anmeldt til driftsstop ultimo 2012. Derfor blev værket fritaget for at skulle overholde de nye regler, som havde nødvendiggjort en bekostelig installation med nye filteranlæg. E.on søgte ikke om tilladelse til nybygning af de gamle bestående anlæg. Derimod byggede man i nærheden et nyt kraftværk med kun een blok af 1050 MW.

E.on skriver på egen hjemmeside: "Mit einem Wirkungsgrad von über 45 Prozent setzt der Neubau in Datteln neue Standards hinsichtlich Energieeffizienz und Klimaschutz. Die Umweltbilanz der Region wird sich um mehr als 20 Prozent verbessern."

Oversættelse: "Med en virkningsgrad af mere end 45% opnår nybygningen i Datteln nye standards med hensyn til energiefficienc og klimabeskyttelse. Miljøbilancen vil blive forbedret med 20%."

Når man tredobler energiproduktionen og samtidig kun bibeholder det bestående fjernvarmenet, så er det for hvermand synlig at der snydes.

Det handler altså ikke om borgerne som har særlige rettigheder og indflydelse, men om en monopolist som endnu kunne stoppes af myndighederne.

  • 0
  • 0

dumt at investere i nye vindmøller/solceller, uden at have lager til den overskydende strøm

Enig, og det har laaaange udsigter at gemme energi i fire dage medens man venter og venter på vind.

  • 0
  • 0

Hvad er årsagen til eksporten af EL fra Tyskland (og Danmark)?

Man overser ofte, at efterspørgsel både er strukturelt og prisbestemt. Det samme gælder udbud.

Artiklen skriver, at Tyskerne eksporterer vindkraften billigt, fordi vindkraften styres af inputtet (vinden), mens efterspørgslen styres af behovet for EL Når vinden styrer produktionen af El bliver det tyske udbud af EL sommetider højere end den tyske efterspørgsel. Dette er de strukturelle forhold.

Når det strukturelt bestemte udbud overstiger det strukturelt bestemte behov for EL i Tyskland sænker tyskerne prisen på EL. Dermed stiger efterspørgselen i udlandet efter billig tysk EL.

I debatten om eksport af EL fra vindkraft (og tilhørende import) overser man som regel, at der er tale om en efterspørgsel efter EL, der fremkommer alene som en følge af, at prisen sænkes.

I debatten overser man lige så hurtigt, at behovet for at sænke prisen for at fremkalde en efterspørgsel ofte skyldes de strukturelle forhold. Man køber en dyr EL fra vindmøllerne, fordi man garanterer vindmølleejerne en afsætning til en overpris. Sommetider skal denne EL sælges med store tab.

Den tyske situation fortæller således sin egen helt tydelige historie om, hvad der sker med de lande, som satser på en meget høj installeret kapacitet af vindmøller med lave kapacitetsfaktorer:

(1) EL fra vindmøllerne bliver meget kostbar (uanset batterier eller ej)
(2) EL fra vindmøllerne skal i perioder købes meget dyrt af mølleejerne og sælges meget billigt til udlandet (en institution køber dyrt og sælger billigt)
(3) EL skal i perioder købes dyrt fra udlandet eller landet skal have en fuld backup kapacitet stående produktionsklar. Prisen for den ledige kapacitet på back-up-systemet (når vinden blæser) er et yderligere økonomisk tab, ved vindkraften, idet vindkraften skaber den

Med andre ord, Tyskland taber mange penge på vindkraften, som fører til meget billig EL i perioder i nabolandene.

Danmark har en institution, som køber EL dyrt fra vindkraften, fordi vindmøllerne ikke er placeret i høj middelvind. Denne EL eksporteres ganske rigtigt, når der er fremkaldt en efterspørgsel i udlandet. Men tro nu ikke, at denne udenlandske efterspørgsel er strukturbestemt. Den fremkaldes af den lave pris, som den danske institution sælger den dyrt betalte vindkraft til. Ellers er de norske købere ikke ved deres fulde fem!

I Danmark har vi også en stor produktion af fosil EL, som eksporteres. Det sker til høje priser, sålænge Tyskerne m.fl. ikke selv har back up til vindmøllerne. Hvis udbuddet af billig EL fra vindmøllerne bliver stort nok, vil det naturligvis fortrænge denne eksport fra Danmark.

Danmark bevæger sig i højere grad over mod en situation, hvor vi fremkalder en efterspørgsel efter dansk EL fra vindmøller, ved at sælge den med større og større tab.

Jo flere møller der bliver opstillet på landjorden, med lave kapacitetsfaktorer, jo større vil det samlede tab blive på denne konto.

De danske EL-forbrugere kommer således til at betale for billig EL i udlandet og en dyr subsidieret afregningspris til vindmølleejerne i Danmark. Det er den værst tænkelige måde at skabe eksport. Det var billigere for os, at give en direkte eksportstøtte til hver eneste vindmølle.

  • 0
  • 0

Danmark har en institution, som køber EL dyrt fra vindkraften, fordi vindmøllerne ikke er placeret i høj middelvind. Denne EL eksporteres ganske rigtigt, når der er fremkaldt en efterspørgsel i udlandet. Men tro nu ikke, at denne udenlandske efterspørgsel er strukturbestemt. Den fremkaldes af den lave pris, som den danske institution sælger den dyrt betalte vindkraft til. Ellers er de norske købere ikke ved deres fulde fem!

Jeg kan snart bruge en makro på disse sætninger:

Jeg undrer mig over du kan komme til det resultat.

Her er et par tal:

Tager vi “vindmølleeksporten”, som defineret i CEPOS rapport, så har vi eksporteret 3 TWh vindmøllestrøm i 2011 til en værdi af 1,306 mia. Det giver en gennemsnitlig pris på 430 kr per eksporteret MWh vindmøllestrøm.

Tager vi Danmarks samlede import af el samme år, så var det 4,5 TWh, som vi har givet 1,355 mia for. Eller 298 kr/MWh

Så for vores CEPOS vindmøllestrømseksport har vi stort set kunne betale hele vores import samme år, en import der var 50% større end vindmøllestrømseksporten.

Jeg har virkeligt svært ved at se at det skulle passe med din tekst. Kan du fremlægge de beregninger, som ligger bag din konklusion?

  • 0
  • 0

Der var engang en nordmand hvis kone og barn døde af manglende import fra Danmark og nu skal hele det forrykte nordtyske sletteland frelses af eksport fra Norge .Tror I det går Godt eller har man glemt digtet?

  • 0
  • 0

Att: Jens Rasmussen
Citat Jens Rasmussen:-------"Når det strukturelt bestemte udbud overstiger det strukturelt bestemte behov for EL i Tyskland sænker tyskerne prisen på EL. Dermed stiger efterspørgselen i udlandet efter billig tysk EL."-------

Hvad er det strukturel bestemte tyske udbud?
Hvad er det strukturel bestemte tyske behov?
Hvorfor har udlandet ikke noget strukturel bestemt behov men kan forøge efterspørgslen, som Tyskland ifølge teksten ikker er i stand til?

  • 0
  • 0

Ifølge Hans-Peter Keitel har Tyskland eksporteret store mængder billig strøm fra vindkraft, men samtidig importeret dyr strøm, når efterspørgslen skulle dækkes under spidsbelastning.

  • Konsekvenserne af Tysklands beslutning om at lukke atomenergien med udgangspunkt i frygten for tsunamikastastrofer må siges at vise sig. Den store udbygning af vindenergi har medført stort tab som ovenstående viser.
    At der nu skal bygges kulværker i stor stil - herunder det forkætrede brunkul - var forventet - men det er vel først nu man indrømmer det.
    Norge har planer om at lægge en ledning til Kola-halvøen for at få strøm fra de russiske atomkraftværker (!!) - nok til olieudvindingen i de nordlige egne - det viser forskellen mellem tysk og norsk mentalitet.
    At Tyskland får problemer med CO2 er mere usikkert, for de har sørget for en stor tildeling af CO2-kvoter.

Med en forventelig mangel på el i Norge må man vist sige, at den danske energipolitik bygger på et solidt fundament af luft - nemlig at de norske vandreservoirer står til fri afbenyttelse for de danske planer om udbygning af vindenergien, som pt. ikke kan dække ret meget af det danske forbrug. (De sidste par dage leverer de vel 200-300 MW ud af et behov på 4300 MW
Måske kan Finland i 2020 træde til med levering af el, idet de så har taget 2 nye kæmpereaktorer i drift - de vil sikkert gerne levere når elprisen er i top - d.v.s. omkring 15 kr/kWh.

  • 0
  • 0

Citat:--------"Ifølge Hans-Peter Keitel har Tyskland eksporteret store mængder billig strøm fra vindkraft, men samtidig importeret dyr strøm, når efterspørgslen skulle dækkes under spidsbelastning."--------

Man skal sikkert være et stort geni som Dr. Hans-Peter Keitel (bygningsingeniør) for at kunne sortere den eksporterede strøm i sine forskellige produktionsarter. H-P Keitel er som BDI Præsident (Bundesverband der Deutschen Industrie) udvist ensidig lobbyist for kul- og kernekraft.

Citat Per A. Hansen:-----"- Konsekvenserne af Tysklands beslutning om at lukke atomenergien med udgangspunkt i frygten for tsunamikastastrofer må siges at vise sig. Den store udbygning af vindenergi har medført stort tab som ovenstående viser.
At der nu skal bygges kulværker i stor stil - herunder det forkætrede brunkul - var forventet - men det er vel først nu man indrømmer det."------

Det er ikke rigtig. Med -Energieeinspeisungsgesetz 1991- blev ledningsmonopolet endelig brudt, så også små private strømproducenter kunne afgive deres strøm i det offentlige net. Strøm fra vindenergi, biomasse og kraftvarmeværker fik ved lov foretræde for alle andre former for el-produktion. Prisen skulle være gennemsnit af tysk markedspris.
De store tyske el-monopolister bestemmer med deres ufleksible el- produktion i en traditionel kraftværkspark, om strøm skal sælges med "negativ gevinst".(Eksport).

Den store opgave, at kunne regulere hurtigere op og ned på el-produktionen og samtidig opbygge intelligente systemer, som også kan regulere el- forbruget en smule, har man ikke beskæftiget sig med i over 20 år.
Import af dyr strøm kommer fra producenter som producerer med større fleksibilitet. Producenter som er dygtigere.

  • 0
  • 0

Konsekvenserne af Tysklands beslutning om at lukke atomenergien med udgangspunkt i frygten for tsunamikastastrofer må siges at vise sig.

Tyskerne havde planer om at udfase A-kraft længe inden tunarmien. Den har måske fået dem til at afvikle deres A-kraft hurtigere, men beslutningen var taget.

Med en forventelig mangel på el i Norge må man vist sige, at den danske energipolitik bygger på et solidt fundament af luft

Der mangler el i Nordnorge og der er ikke tilstrækkelig med kabelforbindelse mellem Nordnorge og Sydnorge. Der mangler ikke el i Sydnorge. Desuden køber vi ikke mere el i Norge end nødvendigt, så der er jo ikke noget problem i at de kun har overført 200-300 MW ud af 4300 MW i de sidste par dage??? Det kan jo skyldes at Danmark og Tyskland ikke ahr haft behov for norsk el... Grunden til at Norge vil lægge forbindelsen til kolahalvøen er at det er hurtigere end at opgraderer deres nuværende forbindelse til sydnorge, ikke fordi de meget gerne vil købe billig el fra udtjente russiske a-kraftværker der burde have været lukket af sikkerhedshensyn for mange år siden...

  • 0
  • 0

Citat Michael Rangård :
------"Tyskerne havde planer om at udfase A-kraft længe inden tunarmien. Den har måske fået dem til at afvikle deres A-kraft hurtigere, men beslutningen var taget. "--------

Rigtig. Beslutningen blev truffet 2000 og blev betegnet som KONSENS , fordi det var en frivillig overenskomst mellem industrien og regeringen.

  • 0
  • 0

Som altid går diskussionen livligt :)
Som studerende er det altid spændende at følge med og forsøge at blive klogere, selvom det unægteligt er en smule forvirrende med de mange modstridende kommentarer!

Et helt andet spørgsmål. Artiklen siger at prisen for at udbygge med 42 GW er omkring 60 milliarder Euro = 446 milliarder DKK. Altså en pris på omkring 10,6 Milliarder DKK per GW installeret kapacitet.
Er dette tal ikke meget højt?
Nu er jeg jo ikke helt opdateret på kraftværkspriser, men lyder godt nok højt i mine ører.

  • 0
  • 0

Altså en pris på omkring 10,6 Milliarder DKK per GW installeret kapacitet.
Er dette tal ikke meget højt?
Nu er jeg jo ikke helt opdateret på kraftværkspriser, men lyder godt nok højt i mine ører.

Det er lidt mere overskueligt hvis der regnes per kW,da vi i øjeblikket har omkring 1 per indbygger plus det der vindmøllepjat.Dine tal giver så 10600 kr pr kW og er billigt da KK modstandere siger 44000 og tilhængere 22000 for KK.
Hvis der per dansker var 1 til 2 kW mere kan al transport og opvarmning ske elektrisk.
Se det var en konfirmationsgave at give sine børn.

  • 0
  • 0

@Peter Huber,

Citat Per A. Hansen:-----"- Konsekvenserne af Tysklands beslutning om at lukke atomenergien med udgangspunkt i frygten for tsunamikastastrofer må siges at vise sig. Den store udbygning af vindenergi har medført stort tab som ovenstående viser.
At der nu skal bygges kulværker i stor stil - herunder det forkætrede brunkul - var forventet - men det er vel først nu man indrømmer det."------

Det er ikke rigtig. Med -Energieeinspeisungsgesetz 1991- blev ledningsmonopolet endelig brudt, så også små private strømproducenter kunne afgive deres strøm i det offentlige net. Strøm fra vindenergi, biomasse og kraftvarmeværker fik ved lov foretræde for alle andre former for el-produktion. Prisen skulle være gennemsnit af tysk markedspris.
De store tyske el-monopolister bestemmer med deres ufleksible el- produktion i en traditionel kraftværkspark, om strøm skal sælges med "negativ gevinst".(Eksport).

  • jeg brugte bare tal fra artiklen - dem mener du åbenbart er forkerte?
    17 kulkraftværker - mon ikke det har en afgørende effekt på miljøet i den dårlige retning? At de tyske atomkraftmodstandere jubler under sikkert ingen, men at de går ind for forurening er måske nyt?
    Der er desuden et politisk hængeparti, der venter måske en stribe retssager pga. de tvungne nedlukninger og af uranskatten.

Rigtig. Beslutningen blev truffet 2000 og blev betegnet som KONSENS , fordi det var en frivillig overenskomst mellem industrien og regeringen.

  • en sandhed med modifikationer, det etr ikke helt så enkelt som du gør det til. De "grønne" fik gennemtrumfet en tåbelig tidsplan med udfasning af atomkraftværkerne (med den gamle terrorist som udenrigsminister - ned med a-værkerne efter godt 30 års drift - uanset deres tilstand.
    Den beslutning var Merkel stærkt imod, men desværre fik hun ikke flertal ved valget, ellers ville situatione være normaliseret - hendes plan var at omgøre denne beslutning, mnen fik ikke flertal ved valget, derfor var der en ny situation.
    Hun blev så nødt til et politisk kompromis, og det blev så det nuværende miskmask, som artiklen ovenfor så glimrende beskriver. VE sælges billigt - og købes dyrt tilbage. Der bygges kul, brunkul- og gadfyrede værker, importen af russisk gas stiger voldsomt i de kommende år, hvis Tyskland skal holde gang i hjulene og med at opfylde deres Kyoto-forpligtelser.
    Andre kommentarer er bl.a.:
    http://www.latimes.com/news/nationworld/wo...

@Søren,
man kan da ikke dokumentere forventninger!
Men man kan da bare se på planerne om at føre et kabel til Rusland for at hente strøm - det skyldes forventningerne om aktiviteterne med olieeventyret i de arktiske egne, som igen medfører et meget stort energiforbrug - ikke mindst ef el. Også USA forventer et større behov for el- derfor påbegynder de en ny runde a-værker, den sidste blev sat i gang i 1996 (den godt 40. efter TMI).

  • 0
  • 0

[quote][quote]Med en forventelig mangel på el i Norge må man vist sige, at den danske energipolitik bygger på et solidt fundament af luft -

Hvem forventer det?[/quote]

@Søren,
man kan da ikke dokumentere forventninger!
Men man kan da bare se på planerne om at føre et kabel til Ruslandfor at hente strøm -[/quote]

Det anede mig jo, at Per A. Hansen nu vil forsøge misbruge den sag. - Hvor useriøs kan man blive?

Til de der måtte lade sig forvirre af Per's nye skræmmekampagne, vil jeg blot præcisere:

Det er absolut ikke NORGE (generelt), der forventes at komme til at mangle strøm. Det er alene Finnmarken - et meget tyndt befolket område (på størrelse med Danmark, men med kun 1,6% af den norske befolkning), oppe i den allernordligste ende af Norge.

Sagen er at Finnmarkens elforbrug forventes at stige frem til 2020 som følge af olieindustriens øgede aktiviteter, hurtige end de kan nå at udvidde den 1.200 km lange 420 kV forbindelse derop.

Derfor har man valgt at udvidde udvekslingen med Kolahalvøen, som ligger lige på den anden side af grænsen til Rusland.

Det forekommer vel for de fleste som en logisk beslutning, som intet har at gøre med at resten af Norge mangler strøm.

At kæde det sammen med Nordmændenes evne til at bakke dansk vindkraft op, er nogenlunde det samme som at påstå at nordmændene heller ikke kan regne med overskuddet af dansk vindkraft om vinteren, fordi elforbruget også forventes at stiger på Grønland!

Er det udpræget mangel på proportionsfornemmelse og geografisk indsigt - eller bare endnu et plat forsøg på at afspore debatten?

  • 0
  • 0

Citat Per A.Hansen:-------"jeg brugte bare tal fra artiklen - dem mener du åbenbart er forkerte?"-------

Jeg har ikke diskuteret tallene, men gjort opmærksom på at BDI præsident Keitels udtalelser er uholdbare. Han er som ensidig, aktiv lobbyist for kul og a-kraft absolut uinteressant.

---------"17 kulkraftværker - mon ikke det har en afgørende effekt på miljøet i den dårlige retning? "--------

Naturligvis. derfor protesterer man mod dem. særlig, når man ikke engang vil drive dem som kraftvarmeværker.

---------"At de tyske atomkraftmodstandere jubler under sikkert ingen, men at de går ind for forurening er måske nyt?"-------

Passer ikke. Det er udelukkende Din fantasi der spiller Dig et puds.

---------"Der er desuden et politisk hængeparti, der venter måske en stribe retssager pga. de tvungne nedlukninger og af uranskatten."-------

Jeg er ingen spåmand.

----------" Rigtig. Beslutningen blev truffet 2000 og blev betegnet som KONSENS , fordi det var en frivillig overenskomst mellem industrien og regeringen.
----- en sandhed med modifikationer, det etr ikke helt så enkelt som du gør det til. De "grønne" fik gennemtrumfet en tåbelig tidsplan med udfasning af atomkraftværkerne (med den gamle terrorist som udenrigsminister - ned med a-værkerne efter godt 30 års drift - uanset deres tilstand."---------

Regeringen kunne have bestemt udfasningen, men gav afkald på det. I stedet kom det til en kontrakt. En kontrakt er et dokument, hvor begge parter med deres underskrift dokumenterer deres frie vilje. Industrien har aldrig fremført andet!!

--------"Den beslutning var Merkel stærkt imod, men desværre fik hun ikke flertal ved valget, ellers ville situatione være normaliseret - hendes plan var at omgøre denne beslutning, mnen fik ikke flertal ved valget, derfor var der en ny situation.
Hun blev så nødt til et politisk kompromis, og det blev så det nuværende miskmask, som artiklen ovenfor så glimrende beskriver."--------

Det har vi ikke opdaget hernede. Så må det være en dobbelgænger som med flertal har vundet valget og er bleven kansler.

--------".VE sælges billigt - og købes dyrt tilbage"-------

Du forstår det ikke!!! E.on og Co, fire monopolister, som har opdelt Tyskland. De står for strømproduktionen men er yderligere forpligtet til at aftage VE strømmen til en gennemsnitspris de selv har nævnt og som staten ikke har kontrolleret. Det ligger dermed hos E.on og Co at regulere deres elproduktion på en sådan måde. at de ikke ufrivillig skal "eksportere"strøm. Det har de vidst siden 1991 !!!!!

Her et eksempel for provtende nybyggeri med forøget dårlig reguleringsevnel:
Det ovenfor beskrevne gamle elværk Datteln har 3 blokke a 100 MW. Enhver stenkulsfyret blok kan reguleres fra 100% ned til 30% . Kraftværket som helhed kan dermed regulere sin elproduktion fra 300 MW ned til 30 MW. Det er en reguleringsbredde fra 100 til 10%.

Det af en landmand stoppede nybyggeri skal nu kun have een blok af 1050 MW. Det betyder en ringere reguleringsevne i den nuværende situation.

Ligemeget hvad Du drømmer om, det er ikke den almindelige tyske borger som har noget at skulle have sagt i dette magtspil, hvor man kan have indtryk af, at koncernerne modarbejder en god teknisk løsninmg i den nye situation og for fremtiden

  • 0
  • 0

@Peter Huber,

Det har vi ikke opdaget hernede. Så må det være en dobbelgænger som med flertal har vundet valget og er bleven kansler.

  • du tager fejl, det valg jeg nævner er det, hvor Joscha F. stadig huserede i en regering. Det var jo Joscha, der listede beslutningen om lukning efter en vis til (ca. halvdelen at levetiden) var i regering.
    Merkel lovede at se på netop denne beslutning om at udfase a-værkerne efter de 32 år - hun ville hellere have objektive kriterier ind i beslutningen. Hun fik ikke flertal og måtte derfor samarbejde med andet parti, der ikke havde helt samme mening. At Merkel nu tilsyneladende har ændret mening er sikkert en afvejning af det politisk mulige.
    Tysklands energipolitik har de selv ansvaret for, men at de bliver dybt afhængig af at kunne importere el fra udlandet er der noget, der tyder på. De sker en massiv import fra de fransk a-værker, ligesom der flyder ca. 1 MW ned gennem de danske forbindelser.
    At Tyskland nu må grave dybt i kullejerne pga. den politiske beslutning at nedlukke a-værker i deres bedste alder må da vist siges at være en fastslået kendsgerning. Det giver i fremtiden årligt en ekstra affaldsmængde af kulaffald svarende til mindst 1 stk. Himmelbjerg. Hvorfor ikke se det i øjnene?
    Jeg har ikke taget stilling til om deres beslutning er fornuftig eller ej, men ser udelukkende på realiteterne som det ser ud i følge Reiters artikel.

Du skulle prøve at besøge Unterweser, som har været en af verdens bedst producerende kraftværker. Byen ved værket er faktisk døende. Unterweser har vel produceret det, der svarer til Danmarks forbrug i 7-8 år. Dens produktion bliver stort set nu erstattet af elimport og af kul.
Dit eksempel om detaljer vedrørende monopolisterne skal du diskutere med Reiter, jeg mener den er ret underordnet.

@Søren Lund,
hids dig en smule ned, der er ikke tale om Finmarken, men om at Norge har interesse i at importere strøm fra russiske a-kraftenheder på Kolahalvøen pga. et voldsomt behov for strøm til deres olieefterforskning. Det er ikke noget jeg har fundet på, det skriver de da selv:

http://ing.dk/artikel/128684-norge-vil-imp...

http://www.tu.no/energi/2012/04/24/atomkra...

Vedrørende aftalen om at vi her i landet har fri adgang til at benytte de norske vandreservoirer som stødpude, så foreligger der vist ingen skriftlig aftale - vel? I dette spil gælder mundtlige aftaler ikke - eller kan du henvise til noget nagelfast?
Og hvad bliver prisen?
Når det blæser stærkt sender vi billig strøm til Norge - og høj strømpris vore behov for strøm i vindstille perioder er vel noget alle ved?

  • 0
  • 0

Att: Per A. Hansen

Den totale udfasning af a-kraft blev forhandlet mellem de tyske elkoncerner og den rød-grønne regering i 2000. ATOMKONSENS

I 2002 indgik kontraktens bestanddele i Atomgesetz, nemlig definitionen af restdriftstiderne for de forskellige værker, .

  1. okt, 2010, altså efter 10 år besluttede Merkel regeringen (Kabinet Merkel II) at forlænge restdriftstidern med 7 henholdsvis 14 år. LAUFZEITVERLÄNGERUNG

Kabinet Merkel II har på intet tidspunkt ændret beslutningen om udfasning.

Allerede efter 10 måneder, pga Fukushimaulykken, var Merkels fornemme taksigelse til elkoncernerne ikke mere til at opretholde politisk. 6. aug 2011, med 13. ændring af atomloven, blev de fornemme driftforlængelser bare taget tilbage.

Citat:---------" At Tyskland nu må grave dybt i kullejerne pga. den politiske beslutning at nedlukke a-værker i deres bedste alder må da vist siges at være en fastslået kendsgerning."-------

Total misvisende! Svenske Vattenfall og rhinske RWE driver kraftværker ud fra deres brunkulsminer. Energiefficienc og miljøbeskyttelse er i strid med deres enøjede gevinstmaksimering.

E.on's tætte, traditionelle forbindelser til tidliger Ruhrkohle Aktieselskab (stenkul og antracit) er heller ikke præget af miljømæssige målsætninger.

De tyske El-Koncernerne ved altså siden 1991 at voksende mængder el fra vindkraft skal optages i det offentlige net. Det betyder stigende variabel eltilførsel, som naturligvis medfører reguleringsproblemer.

Det er tekniske problemer som elkoncernerne burde kunne løse med en smule god vilje. At investere penge i marketingskonsulenter, som bare kan animere hærskarer af mennesker til at rakke ned på vindkraft er vel ikke den rette vej.

E,on's store gasnet i Tyskland er en velegnet struktur til at akkumulere syntetisk naturgas, produceret af overskydende vindkraft.

Per.A.Hansen, Du burde tage Dine Kassandra solbriller af og se videoen fra "Windgas- Greenpeace Energy e.G". Den kunne fint passe ind i Din lærebog.

NB Greanpeace, som Du plejer at kalder Greenpiss, er en gevinstorienteret "protestindustri" som nu har opdaget energimarkedet som forretningsgenstand. Tyskerne kan nu købe syntetisk fremstillet naturgas fra dem, efter at E.on's monopol på gasnettet er afskaffet. Liberaliseringen indenfor det tyske el-og gasnet var kun mulig med hjælp fra EU! Tyske monopoltilsyn har her ikke pyntet sig med ære og berømmelse.

  • 0
  • 0

hids dig en smule ned, der er ikke tale om Finmarken, men om at Norge har interesse i at importere strøm fra russiske a-kraftenheder på Kolahalvøen pga. et voldsomt behov for strøm til deres olieefterforskning. Det er ikke noget jeg har fundet på, det skriver de da selv:

http://ing.dk/artikel/128684-n...raft

Læs lige det første afsnit i artiklen du henviser til. CITAT: "Den norske provins Finnmark mangler kraft. Øget aktivitet i olie- og gasindustrien samt den øvrige industri har skabt stort underskud, især om vinteren, der med tiden skal opvejes af en 420 kV-ledning fra det sydlige Norge."

Du skal ikke kun læse overskriften. Norge mangler ikke strøm, Finnmark mangler strøm og forbindelsen mellem Nord- og Sydnorge er ikke kraftig nok til at leverer denne energi, ikke før 2020 hvor linjen er udvidet. Derfor vil de hente russisk A-kraft i en periode. De vil ikke importerer A-kraft fordi Norge generelt mangler strøm...

  • 0
  • 0

@Søren Lund,
hids dig en smule ned, der er ikke tale om Finmarken...

http://ing.dk/artikel/128684-n...raft

http://www.tu.no/energi/2012/0...mark

Per, har du overhovedet selv læst dine to links???

Evt. bare første linie af hver tekst?

Der er - præcis som jeg beskrev - tale et isoleret problem, som alene drejer sig om Finmarken!

Den omtalte stigningen i elforbruget er kun substantiel i forhold til de kun 70.000 beboere der bor i Finnmarken - en befolkning på størrelse med Esbjerg, fordelt i en provins på størrelse med Danmark.

Norges samlede elforbrug er 4 gange så stort som Danmark's. Den elforbrugs-stigning der bliver tale om i Finnmarken, vil derfor næppe dreje sig om mere end 1% af det samlede Norske forbrug.

Det eneste sagen her drejer sig om, er at Statskraft har valgt at importere strømmen fra den anden side af grænsen til Rusland, frem for at fremskynde udbygningen af den meget lange 420 kV ledning fra Sydnorge - og at folk i Finnmarken derfor er sure over at det vil holde liv i Kola-kraftværket.

(Har man set nærmere på den indretning, er det heller ikke svært at forstå de er sure!)

At Norge generelt skulle komme til at mangle strøm, er helt din egen fordrejning af sagen!

Skulle der være noget som helst om den snak, kan du helt sikkert meget hurtigt kunne finde dokumentation der ordret bekræfter det (uden flere fordrejninger), tak!

  • 0
  • 0

For nogen år siden manglede Norge strøm og da alle brugbare vandløb blev forurenet af demonstranter foreslog regeringen at bygge et gaskraftværk.
Det skulle de ikke have gjort da vælgerne gjorde noget rigtigt grimt ved dem.
Da problemet ikke kunne vælges væk indgik den næste regering en fed kontrakt med Rusland om levering af strøm.Det er alle elværkers drøm at få lov at sælge strøm 2 timer længere om aftenen så Rusland lå rigtigt.De havde også nogle gamle reaktorer som fik levetidsforlængelse.Rbmk såvidt jeg husker.
Hvis ikke dette er en historie fra de kolde lande så sender vi vindstrøm ud og får delvis Tjernobyltype-strøm retur.
Så var det vel mere ansvarligt at købe et sådant værk og sætte det op i min baghave.Der er plads nok og fruen vil elske gratis fjernvarme til drivhuset året rundt.

  • 0
  • 0

@Søren Lund,

Der er - præcis som jeg beskrev - tale et isoleret problem, som alene drejer sig om Finmarken!

_ slevfølgelig har jeg læst at det drejer sig om Finmarken, men du prøver at få det til at se ud som om det ikke påvirker det øvrige Norge. Sagen er jo den, at hele nettet holder sammen, hvis det skal levere den nødvendige strøm til Finmarken, vil det ellers skulle tages fra det norske net - ikke?
Der er kun to muligheder - man producerer mere selv med større vandforbrug - eller man kan importere. Nu er det Rusland, der er aktuelt - om få år er Finland måske det bedste alternativ?

Det lader til du mener at Norge har ubegrænsede vandmængder og magasinerne altid er fulde. Det er forkert opfattet. Norge rammes med mellemrum af vandmangel.

Norge udvikler sig især på oliefronten, det medfører en meget stor mangel på ingeniører og behov for el. Det ved Norge udmærket og arbejder meget med alternativer til vand - det er ikke uden grund de har talt meget om thoriumværker og arbejder med osmoseanlæg.

@Peter Huber

Kabinet Merkel II har på intet tidspunkt ændret beslutningen om udfasning.
-
NB Greanpeace, som Du plejer at kalder Greenpiss, er en gevinstorienteret "protestindustri" som nu har opdaget energimarkedet som forretningsgenstand

Til det første har du sikkert ret - men jeg fastholder min udlægning, som har været fremme i fagpressen. Merkel retter sig naturligvis ind efter, hvad flertallet kan enedes om. Havde hun fået absolut flertal efter Joscha F. tiden, så var hendes intensioner at lade evt. lukninger af a-værker ske efter objektive kriterier. Det skete ikke, og hendes samarbejdspartner ville ikke være med - derfor.

Jeg har på intet tidfpunt kaldt Greenpeace for "Greenpis", men jeg har da ikke lagt skjul på, at man i denne kommercielle miljøbevægelse ikke har den store indsigt i nukleare spørgsmål- og i visse tilfælde har udvist kriminel adfærd - det giver nemlig betalende kunder i butikken. Jeg har ironiseret en smule over, at Greenpeace indirekte medvirker til atørre forbrug af fossil energi og til større CO2-udslip!
At jeg fik 3 uger ødelagt i sommerhusudlejningen fordi Greenpeace lagde en medbragt død sæl på standen - med tysk TV i hælene, har intet med min holdning til denne bevægelse at gøre.
Jeg spilder ikke tid på deres propaganda, de ved stort set intet om drift af atomenergi.
Det ser en smule ud som du benægter, at Tyskland fortsætter bygning af kulværker - herunder enkelte brunkulsværker. Det er interessant.
At tyskerne arbejder dygtigt med at indpasse den ustabile VE ind i nettet er der ingen, der betvivler. Det gør vi også herhjemme, og vi bliver naturligvis bedre til det.

Men prøv alligevel at se på, hvor meget el man køber fra nabolandene - Frankrig leverer rigtig meget. 1000 MW flyder normalt ind i Tyskland fra det danske net.
At der er planer om at bruge russisk gas til formålet mener jeg er alment kendt - tiden må så vise, om det er dig eller Reiter, der får ret.
Jeg agiterer ikke for indførsel af atomenergi, men jeg kan ikke undgå at se, at Tysklands trykvandsreaktorer er bland de bedste på markedet - og at stadig flere lande planlægger at bygge atomkraftværker.
Jeg nægter at tro, at du og Søren Lund ved langt mere om a-værksdrift end de, der har a-kraften på deres energiprogram. Mon ikke de har set på alle aspekter? Prøv at balnde jer i den fiske debat - den er ret så passiv.

  • 0
  • 0

@Søren Lund,

[quote]Der er - præcis som jeg beskrev - tale et isoleret problem, som alene drejer sig om Finmarken!

_ slevfølgelig har jeg læst at det drejer sig om Finmarken,[/quote]
Det tyder det jo meget lidt på, når du i dit foregående indlæg kan skrive ""der er ikke tale om Finmarken"" !

men du prøver at få det til at se ud som om det ikke påvirker det øvrige Norge.

NEJ - læs mine indlæg - jeg gør netop rede for hvor stor del af det norske elforbrug der er tale om.

Men så længe den eksisterende transmissionsforbindelse ikke kan levere strøm til det øgede behov, vil det jo IKKE påvirke det øvrige Norge.

Det kommer først om 7-8 år, når forbindelsen er udbygget.

Sagen er jo den, at hele nettet holder sammen, hvis det skal levere den nødvendige strøm til Finmarken, vil det ellers skulle tages fra det norske net - ikke?

Jeg er helt enig i at hele nettet hænger sammen - ikke bare det Norske, men hele det nordiske.

Finmarken udveksler ligeså meget strøm med Sverige og Finland, som med resten af Norge, og er desuden, ligesom Finland, forbundet med Rusland - med hvilken udvekslingen dog er reguleret.

Så det du med nogen ret kan sige, er at den omtalte forbrugsstigning vil påvirke elforbruget i hele Norden MEGET LIDT.

  • Især frem til 2020, hvor de jo har valgt at importere det fra Rusland, fremfor at fremskynde udvidelsen af transmissionslinien til Finnmarken.

Selv en fordobling af elforbruget i Finnmarken, vil kun svare til en forøgelse på få promille i Norden, og vil således INGEN betydning have for udvekslingen mellem dansk vindkraft og Norsk vandkraft.

Når du påstår at Norge forventeligt kommer til at mangle strøm - som jo var det du skrev - burde du i stedet forholde dig til at Norge i dag planlægger at elektrificere alle deres igangværende offshore aktiviteter. Et energiforbrug på 15-20 TWh/år, der aktuelt er dækket af gas og olie på platformene og raffinaderierne.

Sådan noget ville de jo næppe planlægge, hvis de stod og manglede strøm!

  • 0
  • 0

@Per

Tysk energiforbrug mm. se http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_in_Ger...

Landet forbruger i 2009, 3700 Twh energi (inkl tab fra a-kraftværker) og 550 Twh el.

Af den samlede el-produktion kommer 23 % fra a-kraft eller 125 Twh for 2009..

I tyskland har man mange olie og naturgasfyr i boligmassen og vil derfor gerne udfase disse til fordel for systemer som bruger mindre gas og olie for den samme varme..

En af løsningerne er Zuhausekraftwerk (Hjemmekraftværker) se http://www.lichtblick.de/h/ZuhauseKraftwer...

Jeg mener i oplandet til Hamborg eller nordtyskland i det heletaget er der op til 100.000 af disse værker i private boliger og ved forbrugere i det hele taget! Eller en kapacitet på måske 1.000 mw. Men der er grænser for hvor meget der kan udbygges med disse små kraftvarmeværker simplethen fordi der er ikke brug for alt det strøm de yder når der er brug for varme, og navnlig pga kul og a-kraft som ikke egner sig til at variere el-produktionen..

Det samlede olie- og gasforbrug i Tyskland er over 2.000 Twh og hvis man antog 40 % heraf, gik til opvarmning af den tyske boligmasse. SÅ er det alene 800 Twh højkvalitets brændsel som kan yde meget strøm i energisystemer. Eller i ordentlige kraftværker vil denne energimængde kunne yde hele 480 Twh el årligt, eller stort set det samlede tyske el-forbrug og man kunne udfase a-kraft, kul og brunkuls-kraftværker, hvis altså man kunne opvarme boligmassen som under de givne forudsætninger skulle bruge 800 Twh årligt. ..

Den årlige el-produktion fra vedvarende energikilder i tyskland var i 2011, over 110 Twh eller 20 % af det samlede el-behov se http://en.wikipedia.org/wiki/Renewable_ene...

Der bruges 830 Twh kul og brunkul i 2009 overvejende til el-produktion som hertil overvejende af sociale og pga. arbejdsmarkedsforhold støttes massivt for at bevare beskæftigelsen...

Hvis man i Tyskland satser på varmepumpesystemer hvortil der distribueres lavtemperaturenergi så cop stiger markant for den producerede varme og herunder at varmeproduktionen kan gemmes i vand så produktionen kan vægte den varierende el-produktion fra VE, som ikke kan tilflyde forbrug, så kan der udbygges massivt med VE og varmesystemerne kan betale kostprisen for denne el-produktion når der frigives store mængder gas og olie som forbruges til opvarmning i dag.

Men det kræver bare at el-systemet er fleksibel og lader el-produktionen fra disse VE-anlæg tilflyde el-nettet så denne el-produktion kan gøre nytte til el-forbrug. OG det vil i den praktiske verden sige gaskraftværker som virker sammen med biomasse, og ikke a-kraft og kul-kraft simpelthen fordi disse systemer kan ikke lukke og ned hurtigt nok, eller det kan de måske nok, men reduktionen i driftomkostningen føler bare ikke med ned, fordi det er selve anlægget som er bekostelig og ikke de brændsler som omsættes (Uran eller kul)!

  • 0
  • 0

Citat Per A. Hansen:
--------"At jeg fik 3 uger ødelagt i sommerhusudlejningen fordi Greenpeace lagde en medbragt død sæl på standen - med tysk TV i hælene, har intet med min holdning til denne bevægelse at gøre."--------

Var sælen radioktiv og kom fra Sellafield? Alt det Du er involveret i plejer jo at have med a-kraft at gøre.

  • 0
  • 0

Kære Peter Huber,

--------"At jeg fik 3 uger ødelagt i sommerhusudlejningen fordi Greenpeace lagde en medbragt død sæl på standen - med tysk TV i hælene, har intet med min holdning til denne bevægelse at gøre."--------

Var sælen radioktiv og kom fra Sellafield? Alt det Du er involveret i plejer jo at have med a-kraft at gøre.

  • det var dig der blandede Greenpeace ind i debatten og påstod jeg kaldte dem noget andet. Det er forkert - det bør du berigtige.
    . Eksemplet var såmænd bare et eksempel på Greenpeaces useriøsitet - enkelte medlemmer medbringer selv en død sæl på en anhænger mærket med "Greenpeace", den var uden tvivl fundet i de tyske farvande.
    Den skulle bruges i et indslag i tysk TV om vestkystens forurening, hvilket medføre tusindvis af annullerede ferieophold dette år. (Vestkysten var det reneste farvand i Vesteuropa dette år.)

    Hvis du ser efter, så er det ikke mig, der ustandselig tager eksemplerne fra atomenergien ind i debatterne om noget andet. Det er a-modstanderne, der har en manisk tilbøjelighed til hele tiden at bruges VE som et alternativ til atomenergien - det er jeg uenig i - de er begge alternativer til fossil energi.
    Men ind imellem kan jeg da godt ironisere lidt over at de, der mest taler om at nedsætte CO2-udslippet er arge a-kraftmodstandere - det hænger ikke sammen - men ingen kritik af det overhovedet. Man må så blot forberede sig på, at nogle kommenterer det.
    F.eks. er Seascale/Windscale ikke et atomkraftværk, ikke en kWh er kommet herfra. Den kendsgerning serud til at være helt omsonst at nævne.

    Der er da kommet mange morsomme indlæg ud af den mani - a-kraften er for dyr - a-kraften er for billig etc. etc.
    Sellefield/Windscale bruges som eksempler på et atomkraftværk - der er ikke produceret en eneste kWh her! - alligevel fortsætter man med eksempler herfra.
    Siden Tyskland fik sat Biblis i gang har der stort set ikke være smog i nævneværdig grad i Ruhrområdet. Det kan man sikkert snart glæde sig til igen. De fint fungerende 2 blokke i Biblis fungerede ganske fint da de blev tvangslukket. Nu mangler de blot at staten betaler erstatning for den fornøjelse.

Det helt afgørende er imidlertid, hvorledes Tyskland klarer sig uden deres godt fungerende reaktorer, der lukkes ned om kort tid. Måske går det som i Italien, der lukkede deres efter 1986. De er afhængig af fransk a-.kraft, også efter at de selv får andel i et EPR-anlæg.

  • 0
  • 0

@Søren Lund,

Selv en fordobling af elforbruget i Finnmarken, vil kun svare til en forøgelse på få promille i Norden, og vil således INGEN betydning have for udvekslingen mellem dansk vindkraft og Norsk vandkraft

  • jeg er ikke uenig i din fremstilling, blot kan jeg ved at læse norske kilder fået et klart indtryk af, at de forventer et øget energibehov de kommende år - og arbejder på flere fronter med at imødegå en evt. mangel. De er jo interesserede i at have et overskud, for de forventer uden tvivl at tjene mange penge på at levere reservekapacitet for den ujævne produktion fra danske VE.
    Det er på den baggrund forventer jeg, at der er behov for udvidelse af de norske energireserver i de kommende år.
  • 0
  • 0

@Søren Lund,

[quote]Selv en fordobling af elforbruget i Finnmarken, vil kun svare til en forøgelse på få promille i Norden, og vil således INGEN betydning have for udvekslingen mellem dansk vindkraft og Norsk vandkraft

  • jeg er ikke uenig i din fremstilling, blot kan jeg ved at læse norske kilder fået et klart indtryk af, at de forventer et øget energibehov de kommende år[/quote]

Kan du leverer en henvisning til disse kilder?

De er jo interesserede i at have et overskud, for de forventer uden tvivl at tjene mange penge på at levere reservekapacitet for den ujævne produktion fra danske VE.

Hvis jeg var norsk politiker, så ville jeg også være interesseret i at samhandlen med Danmark ikke er så skæv, at de f.eks. i 2011 betalte 50% mere for den strøm (næsten udelukkende vindmøllestrøm ifølge CEPOS regneregler) de købte af os end den strøm de solgte til os.

  • 0
  • 0

@Niels,

Af den samlede el-produktion kommer 23 % fra a-kraft eller 125 Twh for 2009..

Inden man tvangslukkede nogle a-værker (Biblis, Unterweser m. fl) forsynede a-kraften landet med cca. 1/3 af elmængden.
Der skal ikke den store kedelpasserprøve til at indse, at den manglende strøm skal erstattes at noget andet - det peger artiklen jo også på.
Der skal bruges mere gas, brunkul, kul, mere import m.v. Man øger VE, uden det har den store konsekvens, den produktion er lille og ustabil og dyr, men det er deres problem.
Hvis Tyskland undgår recession vil deres energipolitik uvægerlig medføre et stærkt forøget CO2-udslip de kommende år. Der klarer Merkel sikkert ved at få nedsat deres forpligtigelser overfor Kyotoaftalen.

Du nævner at a-kraften ikke kan reguleres.
Det kan den godt, men den er jo beregnet til at levere en jævn mængde strøm hele døgnet rundt på linie med kulværkerne.
. Brændselsskift i perioder med lavt forbrug er en måde at regulere på, som man naturligvis anvender.

  • 0
  • 0

@Per

Det er korrekt at a-kraft kan regulerer, men hvis det regulerer ned for meget af årets produktion eksploderer el-prisen.

Hvis Tyskland vil omlægge bort fra Kul og Brunkul er det eneste redskab at lukke a-kraft og udrulle varmepumper i den tyske boligmasse og herved reducerer det samlede gasforbrug når møllerne og gaskraftværker erstatter kul, brunkul og a-kraft og varmepumper frigiver enorme gas og oliemængder der forbruges i den tyske boligmasse, til opvarmning...

  • 0
  • 0

Att: Per A. Hansen

Citat Per A. Hansen:-----"- det var dig der blandede Greenpeace ind i debatten og påstod jeg kaldte dem noget andet. Det er forkert - det bør du berigtige."------

Jeg tager det tilbage med dyb beklagelse indtil jeg har fundet stedet igen. I øvrigt skrev jeg:

___"E,on's store gasnet i Tyskland er en velegnet struktur til at akkumulere syntetisk naturgas, produceret af overskydende vindkraft.

Per.A.Hansen, Du burde tage Dine Kassandra solbriller af og se videoen fra "Windgas- Greenpeace Energy e.G". Den kunne fint passe ind i Din lærebog.

NB Greanpeace, er en gevinstorienteret "protestindustri" som nu har opdaget energimarkedet som forretningsgenstand. Tyskerne kan nu købe syntetisk fremstillet naturgas fra dem, efter at E.on's monopol på gasnettet er afskaffet."-------

I stedet for at jamre og skælde ud over den varierende vindkraft med sin overskydende strøm, der angivelig skal sælges med tab, går man i gang med at løse problemet ved at producere brint af overskydende strøm, som kan accumuleres i det store tyske gasnet. Bemærkelsesværdig er, at Greenpeace selv deltager, som forhandler af gas, for at sætte fart på udviklingen. Det er altså produktion af syntetisk naturgas som kan være løsningen.

Hans-Peter Keitel, formand for Tysklands industriforbund, BDI, er desværre endnu ikke informeret om, at E.on nu også er interesseret i teknologien. Da Tyskland desværre ikke har noget Energiministerium som Danmark, er der nogle andre som skal sætte de store mastodontvirksomheder i bevægelse.

  • 0
  • 0