Energiskifte: Tyskland investerer massivt i nye kraftværker

Energiskifte: Tyskland investerer massivt i nye kraftværker

Forsyningssituationen i Tyskland er anspændt. Derfor investeres der over 60 milliarder euro i nye kraftværkskapaciteter.

I Tyskland vil man have 42 GW ekstra kraftværksydelse, og det er ikke helt billigt. Kapacitetsforøgelsen koster 60 milliarder euro at etablere, svarende til 446 milliarder danske kroner. Det oplyste Hildegard Müller, formand for den tyske energibranches forbund, BDEW, på Hannovermessen mandag.

På trods af, at Tyskland sidste år udfasede otte a-kraftværker, opnåede landet en nettoeksport af strøm på 6.000 GWh, mens eksporten i 2010 lå på 17.700 GWh.

Hans-Peter Keitel, formand for Tysklands industriforbund, BDI, mindede dog om, at selv om Tyskland eksporterer strøm, er der trods alt tale om en underskudsforretning:

»Hvis vi ikke ser på kilowatttimer, men på euro, så er vi allerede blevet importører af strøm,« udtalte Hans-Peter Keitel til tyske nyhedsbureauer mandag.

Ifølge Hans-Peter Keitel har Tyskland eksporteret store mængder billig strøm fra vindkraft, men samtidig importeret dyr strøm, når efterspørgslen skulle dækkes under spidsbelastning.

Forsyningssituationen syd for grænsen er stadig anspændt - ikke mindst i kolde perioder - og det bliver den ved med at være nogle år frem, fastslog Hildegard Müller.

Det skyldes ikke alene, at elproduktionen til tider har svært ved at følge med efterspørgslen, men også at elnettet mangler at blive optimeret. Og så er der problemer i samspillet mellem el- og gasmarkedet, oplyste formanden for BDEW.

Grus i maskineriet

Brancheorganisationen forventer, at situationen vil være stabiliseret i år 2014. For Tyskland investerer aktuelt i en udvidelse af sine kapaciteter med i alt 84 nye eller moderniserede værker og ydelser på mellem 30 og 2.100 MW. Det fremgår af en liste med projekter, som BDEW netop har offentliggjort.

Således befinder 69 anlæg sig mellem godkendelsesprocedure, opførelse og prøvedrift. Og tyskerne har yderligere 15 på tegnebordet. Af de 84 er 30 gaskraftværker, 23 offshore-vindmølleparker, 17 kulkraftværker (hvoraf 4 er brunkul) og 10 pumpekraftværker.

For 5 anlægs vedkommende er der tale om moderniseringer eller udvidelser, resten er nyopførelser.

Ifølge BDEW skal de konventionelle værker fungere som 'backup' for de vedvarende energier i forbindelse med atomudfasningen.

BDEW understreger, at den fremlagte liste udgør det mest optimistiske scenarie. For i virkeligheden er det endnu usikkert, om samtlige værker rent faktisk bliver opført.

For offshore-projekternes vedkommende er der stadig omfattende problemer med at koble møller op til nettet. Desuden slås energikoncerner, netoperatører og politikere aktuelt om, hvem der skal hæfte for den forsinkede etablering. Begge dele er grus i maskineriet på nye investeringer.

Dertil kommer, at flere kulkraftprojekter bliver bremset af tyske borgeres protester. Det mest kendte eksempel er kulkraftværket Datteln 4 med en projekteret ydelse på over 1.000 MW. Opførelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen har ligget brak i årevis, efter at lokale indbyggere klagede.

Kommentarer (40)

"På trods af, at Tyskland sidste år udfasede otte a-kraftværker, opnåede landet en nettoeksport af strøm på 6.000 GWh, mens eksporten i 2010 lå på 17.700 GWh."

Noget af det må da vist være import

  • 0
  • 0

Det kommer igen an på hvornår man importerer og hvornår man eksporterer.

Hvis Tyskland eksporterer de 6.000 GWh om natten får de ikke mange penge for det. Hvis de er nødt til at importere dem tilbage om dagen, så skal de betale mere for den, pga. udbud og efterspørgsel.
Det kan de være nødt til pga. peak forbrug.

Det er derfor det er dumt at investere i nye vindmøller/solceller, uden at have lager til den overskydende strøm.
Derfor ser man også at vindmøllerne i Danmark "drejer den anden vej" fordi der på nogle tidspunkter er for meget energi i vinden til at vi kan bruge det.
Vi eksporterer også strømmen billigt til Norge, som lagrer det i dæmninger, og vi importerer dem derefter til overpris, fordi der opstår det større behov.

Fuldstændig gak, hvis I spørger mig.

  • 0
  • 0

Derfor ser man også at vindmøllerne i Danmark "drejer den anden vej" fordi der på nogle tidspunkter er for meget energi i vinden til at vi kan bruge det.
Vi eksporterer også strømmen billigt til Norge, som lagrer det i dæmninger, og vi importerer dem derefter til overpris, fordi der opstår det større behov.

Fuldstændig gak, hvis I spørger mig.

Jeg undrer mig over hvordan du er kommet frem til det resultat.

Dansk el-eksport er overordnet set styret af efterspørgslen i udlandet. Derfor vil nettoeksporten typisk være stor om vinteren, hvor atomkraftværker ikke kan reguleres op, der er begrænset vandkraftsmagasiner og Norge mangler fossile kraftværker og prisen typisk er høj. Til gengæld importerer vi når de andre har overskud om sommeren og prisen er lav. Det er altså Danmark, som overordnet set producerer når efterspørgslen er til det og importerer når der er overskud i systemet. Se f.eks. denne graf for im- og eksport i 2011:

http://dl.dropbox.com/u/1624676/el.jpg

(y-akslen er i GWh)

Da vindmøllerne producerer ca halvdelen af deres produktion i de fire vintermåneder og resten i de resterende otte måneder, så passer det fint ind i det billede. Det er ikke møllerne som producerer eksporten, det reguleres af fossile kraftværker, men såfremt vi i dag havde dobbelt så mange installerede vindkrafts-MW , så ville det kun have aflastet de fossile kraftværker i denne køren-op-og-ned produktion og det ville være vindmøllerne, som havde scoret abritagegevinsten.

Det passer meget dårligt med dit postulat. Kan jeg bede om dokumentationen for din påstand?

  • 0
  • 0