Energiselskaber poster knap 5 mia. i fibernet på Sjælland og Østjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiselskaber poster knap 5 mia. i fibernet på Sjælland og Østjylland

Illustration: SEAS NVE

Da alle Folketingets partier indgik en aftale om et nyt teleforlig i maj, videreførte de princippet om markedsbaseret udrulning af nettene i Danmark. Den tillid følger flere af de store danske energiselskaber op på med en række milliardinvesteringer i nye fiberkabler på Sjælland, Lolland, Falster og Østjylland.

Læs også: Alle partier bag nyt teleforlig: Mere bredbåndspulje og røffel til kommuner

Seas-NVE tilfører derfor 3,4 mia. kr. i en fiberudrulning på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne over de næste fem år gennem datterselskabet Fibia, ligesom det aarhusianske energiselskab NRGi, der er medejer af Fibia, lægger yderligere 1,2 milliarder kroner i puljen over de næste fem år til en accelereret udrulning af fiber i Østjylland.

»Alle – unge som ældre – skal have lige gode muligheder for at deltage i nutidens og fremtidens digitale samfund, uanset hvor i landet de bor. Som Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern ser vi det som et vigtigt ansvar at være med til at præge den udvikling positivt gennem vores investering,« siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør for Seas-NVE i en pressemeddelelse.

Sjælland er i dag en af de regioner, der i forvejen har dårlig dækning af fibernet. Her er der alene en dækning på 40 procent mod et landsgennemsnit på 62 procent.

Læs også: Danmarkskort: Her halter internetforbindelsen

»Jeg har svært ved at få armene ned. Seas-NVE’s investering på 3,4 mia. kr. i bedre internet i Region Sjælland er for mig årets første og helt sikkert også årets største julegave. Ambitionen om 1 Gb/s internetforbindelser til alle i løbet af de næste fem år er et kæmpe skridt, der kan bringe Sjælland og Øerne sikkert ind i den digitale fremtid. Hurtige forbindelse er afgørende for udviklingen i Region Sjælland,« siger Heino Knudsen (S) ifølge en pressemeddelelse. Han er Regionsrådsformand for Region Sjælland, formand for Vækstforum Sjælland og formand for Greater Copenhagen.

Læs også: Lejre Kommune opgiver hurtigere internet- og mobildækning

Kræver lokal opbakning

NRGi og Seas-NVE’s fibernetselskab Fibia foretager udrulningen af fibernettet. Udrulningsplanen er baseret på lokal opbakning. Det betyder, at jo større lokal opbakning, der er for fibernet i et område, des hurtigere kommer Fibia til området.

»I dag er en helt fantastisk dag for borgerne i vores ejeres områder. De får indflydelse på deres egen og lokalområdets digitale fremtid. Vi kommer med fibernet, hvis folk vil have os. Er der ikke opbakning i et område, så ruller vi videre. Det er derfor fuldstændigt afgørende, at man går ind på vores hjemmeside og tilkendegiver, hvis man ønsker fiber,« forklarer administrerende direktør i Fibia, Casper Holst-Christensen i en pressemeddelelse.

Energiselskaberne har siden 2005 investeret over 15 milliarder kroner i at udrulle fibernet i Danmark. Det betyder ifølge Dansk Energi, at over 1,3 millioner husstande og virksomheder i dag har adgang til energiselskabernes fibernet, og årligt bliver cirka 50.000 nye kunder tilsluttet.

Læs også: Udskudt uden forklaring: Branche undrer sig over mobil-auktion

Emner : Bredbånd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi kommer med fibernet, hvis folk vil have os. Er der ikke opbakning i et område, så ruller vi videre. "

Så kommer det ikke over det hele....

  • 0
  • 1

Hidtil har netselskaberne, som med argumentet "vi er gode til at grave" tabt 10 mia. kr. (link) på at kaste elforbrugernes penge ud i et forretningsområde selskaberne tydeligvis intet aner om.

Vil de brugerejede selskaber nu, efter de mange dårlige erfaringer, fortsætte med at spilde, eller i det mindste i høj grad risikere, elforbrugeres penge på at grave yderligere fiberkabler ned, når 5g mobilnet tilbyder trådløse hastigheder op til 1,9 Gb/sek? (link)
Er det ikke lidt som at foreslå at man bygger et kobber-båret telefonnet i Afrika, inden de går over til mobilnet?

Og er det ikke, med kendskab til det tidligere udfald, tilsyneladende så uansvarligt at der burde sættes en stopper for selskabernes trang til at "grave for sjov" og brænde penge af bare fordi de findes på kistebunden?

Fiber er en super ting nogle steder, men lad da professionelle selskaber om at tilbyde og bygge det og ikke forbrugerejede forsyningsselskaber som tydeligvis ved lige så lidt om fiber som om tomat-gartnerier, trehjulede elscootere og kabel-tv.

  • 2
  • 6

Og er det ikke, med kendskab til det tidligere udfald, tilsyneladende så uansvarligt at der burde sættes en stopper for selskabernes trang til at "grave for sjov" og brænde penge af bare fordi de findes på kistebunden?

Nu er der mange steder ikke "gravet for sjov". Der blev lagt rør til fiber, da der alligevel blev lagt el-kabler i jorden. De selskaber der ikke fik lagt fiberrør har så ekstra gravearbejde.
Nogle selskaber syntes åbenbart det var vigtigere at sælge TV-pakker fremfor et ordentligt internet. De sælgere der sælger løsningerne, er ikke inde i teknikken så vejledningen er derefter. Det er også svært at vide hvad de forskellige mobilpakker duer til.
Der mangler måske en TÜV for fiber/mobilnet, så de kan vurderes og hjælpes videre.
Det kunne gøres noget bedre, men det er ikke spildt.

  • 0
  • 2

Nu er der mange steder ikke "gravet for sjov". Der blev lagt rør til fiber, da der alligevel blev lagt el-kabler i jorden. De selskaber der ikke fik lagt fiberrør har så ekstra gravearbejde.


Jeg er ikke sikker, men jeg er ret sikker på at der blev lukket for dette for en del år siden... Netselskabet, der er et monopolselskab, må ikke lægge tomrør i jorden for fiberselskabet, der er et kommercielt selskab. Der må godt laves samgravning, men det må ikke planlægges til fordel for fiberselskabet (dvs. netselskabet må ikke grave mere end nødvendigt, fordi det er en fordel for fiberselskabet) og alle skal have lige mulighed for at være med i en samgravning, dvs. netselskabet skal tillade at konkurrenter er med i samgravningen på linje med eget fiberselskab.

  • 0
  • 0

Så var det godt luftledningerne blev kabellagt i nogle områder før de regler blev indført. Et minus for forbrugerne at det ikke skete i alle forsyningsområder. Monopolerne DONG(orsted) og TDC bl.a. havde ikke travlt, så ringere hastighed må mange nøjes med . Men selskaberne blev jo også slanket for overflødig kapital.

  • 1
  • 1

"Vi kommer med fibernet, hvis folk vil have os. Er der ikke opbakning i et område, så ruller vi videre. "

Hvis det er dig, der har sendrægtige naboer, så fremtur med argumentet om, at det kan godt være de er ligeglade, men dem som skal købe deres hus en gang er ikke. Huse uden god netforbindelse - og her findes ikke noget bedre end fiber (al hardware kan udskiftes, for selve gravearbejdet er med tomrør) - blive vanskeligere at sælge. I det mindste kan det trække prisen for at få efterinstalleret forbindelsen.

Jeg bor i et område, hvor elselskabet har udrullet fiber. Det koster 299,- om måneden for 100/100 og det er super-stabilt. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor meget jeg er endt med at betale ekstra over elregningen, for denne forbindelse er så vigtig for en moderne familie.

Samfundsmæssigt er det en kanon-investering, og derfor bifalder jeg denne investering. Det bliver godt for de begunstigede områder.

  • 3
  • 1

Hidtil har netselskaberne, som med argumentet "vi er gode til at grave" tabt 10 mia. kr. (link) på at kaste elforbrugernes penge ud i et forretningsområde selskaberne tydeligvis intet aner om.

Vil de brugerejede selskaber nu, efter de mange dårlige erfaringer, fortsætte med at spilde, eller i det mindste i høj grad risikere, elforbrugeres penge på at grave yderligere fiberkabler ned, når 5g mobilnet tilbyder trådløse hastigheder op til 1,9 Gb/sek? (link)
Er det ikke lidt som at foreslå at man bygger et kobber-båret telefonnet i Afrika, inden de går over til mobilnet?


Normalt graves fiberkabler ned, når der opsættes en 5G antenne.

Jeg har meget dårlige erfaringer med trådløse bredbånd, selv hvor der er kort afstand (300 meter) til en 4G mast.

Det er ikke muligt med fast IP adresse. Der er udfald på linjen, så systemet må genstartes. IP-telefoni fungerer ikke pålideligt. Det virker som om, at stationerne "falder i søvn om natten", så der skal ekstra opkald til, for at vække dem i live ved IP-telefoni. 5G stationerne skal næsten stå ligeså tæt som boligerne, der ønsker fibernet. Det eneste, som jeg har oplevet, der har været ligeså dårlig som 4G, er yousee kabel-TV internet.

  • 1
  • 0

Bor på landet og dog er jeg i den heldige situation at have en god 4G dækning til mit mobile internet på 40Mbit/s for 139kr pr. måned med ubegrænset forbrug. Rigeligt til stabil streaming. Nu kommer 5G med hastigheder der matcher fiber. Ville det ikke være billigere for alle parter at øge mobildækningen frem for at rulle alle de kabler ud? Det piner mig at SEAS-NVE som jeg er andelshaver i, bruger mine penge der i mine øjne allerede er forældet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten