Enig med to tidligere indlæg. Der bør skelnes mellem de anvendelser, hvor PFAS slipper ud i omgivelserne, og der hvor de forbliver i et lukkes system, hvor de, når apparaterne er udtjente, kan udskilles og destrueres. - F.eks. som Litium i batterier, hvor man nu udvikler metoder til genanvendelse. PS. Tak til Jakob for forslaget om at forbyde udslip af CO2! Jeg har et lignende forslag: Kræv at bilers bremselængde skal halveres inden år 2030. (;-)

Det er det argument, vi bliver mødt med hver gang – hvis man har et velfungerende og indtjenende produktionsapparat, er det selvfølgelig lettere at fortsætte som hidtil end at lave noget om.

Hvorfor forbyder vi så ikke udledning af CO2 og NOx - det er da også skadeligt? Der var rygter om at det kunne (som det skrappeste) være et totalforbud for PFAS indenfor 18 måneder... Jeg vil også gerne af med PFAS, men det er ikke lang tid til at udvikle, indkøbe og implementere alternativer. Jeg kunne frygte at nogen af dem, der får kompensation er store traditionelle virksomheder, som bedre kunne implementere en ændring, men bare har en god lobby organisation. Disclaimer: Jeg arbejder også med brændselceller i en anden virksomhed. Xenia Trier har helt ret i at vi ikke skal bygge store produktionsapparater op omkring noget, som vi gerne vil forbyde. Men hvis man gør dødstallene og sygdommene op, så vil man vel stadig komme frem til at det haster med at forbyde CO2 og NOx?

Et forbud er relevant hvor stofferne spredes til miljøet, som brandskum, kosmetik og impregnering. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Og det gør det måske også fra vindmøllevinger og stegepander. Men næppe fra brændselsceller og produktionsudstyr til microchips m.m. Og hvis det ikke spredes, er det svært at se en saglig begrundelse for et forbud.

Det er da glædeligt at der nu er kommet fokus på disse kemikalier, så vi kan begynde at se på en mere rationel brug af dem.

Men jeg undrer mig igen-igen over at vinklen er VE og den grønne omstilling.

Og jeg gættede navnet på journalisten alene ud fra vinklen.

Man kunne også have valgt en anden vinkel - som f.eks:

https://grist.org/energy/report-texas-fracking-is-exacerbating-the-pfas-crisis/

Men det er nok kun mig der ser en forskel i PFAS i pakninger i brændselsceller og direkte injicering i en oliebrønd.

Kølemidler med freon/flour er CFC-gasser som er blevet forbudt at bruge ifølge Montrealaftalen. De lavede huller i ozonlaget. Men der var årelange overgangsordninger hvor industrien kunne udvikle alternativer. Der findes i dag naturlige alternativer.

Samme fremgangsmåde kan bruges for PFAS. Et generelt forbud og dispensationer til specifikke typer i en årrække. Det gode ved et forbud er at alle i industrien ved at der skal findes på noget nyt - blot endnu ikke helt hvornår..... Men et alternativ skal findes inden år 20xx.