Energiprognoser afslører: Vi har ikke hørt det sidste til danske datacentre

Ja det gør man. Men sandsynligvis kan man købe samme service udfra meget billigere

Hvis andre modeller til fremskaffelse af strøm bliver dyrere, vil fjernvarmeselskaberne jo med fordel kunne opføre deres egne vindmøller."

Med andre ord: Jeg argumenterer ikke for, at fjernvarmeselskaberne skal opsætte deres egne vindmøller til at drive varmepumper. Jeg argumenterer for, at man ved at tage udgangspunkt i prisen for at opsætte egne vindmøller kan regne ud, hvad det maksimalt kan komme til at koste at skaffe elektriciteten til at lave fjernvarme med varmepumper.

Ahe! Det er jo hvis møllerne er spredt ud over hele landet. Hvis man laver en landmøllepark som man har planer om, så er forholdene noget andet når det er de lokale vindforhold der hvor parken virker som skal afspejles i parkens produktion op mod forbruget ved serverparken.

Hvis man tager vindproduktionen for Vest Danmark fra 2016 (Energinet.dk - Markedsdata) og antager at den produktionsprofil vil svare til produktionsmønstret for den pågældende 20 MW vindpark, så vil vindparken kunne dække noget der ligner 65 % af forbruget og i ca. 3340 timer vil der være en overproduktion...

Du kan da godt prøve at latterliggøre det,

Hvordan fungerer det med en 20 Mw vindmøllepark med en kapacitetsfaktor på 35 som yder en forbruger el, som alle årets timer aftager 7 Mw. Hvor stor en del af forbrugerens strøm kommer så fra vindmølleparken, og hvor meget af parkens produktion må afsættes til anden side, og hvor meget producerede parken samlet.

Sådan fungerer vindmøller, når det blæser 12m/s i 35% af tiden, og resten er vindstille. Men sådan fungerer vinden heldigvis ikke. Derfor kan Danmark forsyne ca halvdelen af sit forbrug med vind fra ca 6GW vindmøller.

Hvordan fungerer det med en 20 Mw vindmøllepark med en kapacitetsfaktor på 35 som yder en forbruger el, som alle årets timer aftager 7 Mw. Hvor stor en del af forbrugerens strøm kommer så fra vindmølleparken, og hvor meget af parkens produktion må afsættes til anden side, og hvor meget producerede parken samlet.

Herude på landet er det nødvendigt med et fyr af en eller anden art for at få varme. Om halmfyret eller pilefyret erstattes med en vindmølle og varmepumpe af passende størrelse kan jeg ikke se noget problem i.

Der er da den forskel at du kan lagre pillerne eller brændet, koksen eller olien billigt mens lagring af elektricitet er dyr.

Den største udfordring ved VE er netop lagring og vinder teknologien eller teknologierne er ikke fundet endnu. Men det bliver ikke Duracell.

Men hvis alle går efter din foreslåede selvforsyning vil vi ende med en enorm samlet overkapacitet. Ligesom at alle skal have deres egen bil, mand, kone, børn og barnepige.

Det er i in optik ikke anderledes end så mange som ikke bor i byerne.

Herude på landet er det nødvendigt med et fyr af en eller anden art for at få varme. Om halmfyret eller pilefyret erstattes med en vindmølle og varmepumpe af passende størrelse kan jeg ikke se noget problem i.

Selvfølgelig skal man være opmærksom på at det kan være vindstille, men med en passende lagermulighed burde det være muligt.

I min optik er forskelle mellem pillefyr eller mølle+varmepumpe at pillefyret har en løbet omkostning i form af brændsel, hvor mølle+varmepumpe udelukkende koster afskrivninger.

• hvad forskellen i etablering vil være, har jeg ingen ide om.

/Henning

Når første etape i Viborg aftager 7 MW el, kontinuerlig eller 60.000 MWh årligt. Så opstiller Apple landvindmøller som virker med en kapacitetsfaktor på måske 35 ergo opstilles der 20 MW møller for at yde de 60.000 MWh/år. Det vi igen sige at ca. 1/3 af mølleproduktionen har sammenfald med forbruget ved serverne i Viborg og 2/3 af møllestrømmen, som serverne ikke kan aftage

Hvis man laver en løsning, hvor man efter investering i en passende mængde hardware er 100% selvforsynende med varme uden at skulle indkøbe energi, så kender man da sin omkostning.

Ja det gør man. Men sandsynligvis kan man købe samme service udfra meget billigere. Decentral selvforsyning er en mærkelig utopi hvis man ikke lige bor i Sibirien eller på Månen. Hvor stor skal din kapacitet være for at opnå forsyningssikkerhed døgnet rundt, sommer og vinter og hvad vil du gøre ved overproduktion?

Selvforsyning f.eks. per husstand kræver relativ stor lager kapacitet (døgnvariationer, årstider) Det samme gælder virksomheder. Det er langt mere effektivt at opbygge et stort forsyningssystem med store enheder, stort distributionsnet, lager og backup. Høj forsyningssikkerhed kræver stor back up og lager kapacitet og stort geografisk distributionsnet (internationalt), det betyder overkapacitet og koster.

Men hvis alle går efter din foreslåede selvforsyning vil vi ende med en enorm samlet overkapacitet. Ligesom at alle skal have deres egen bil, mand, kone, børn og barnepige.

Det er stadig noget der kun kan bruges i enkelte specielle situationer.

Hvis andre modeller til fremskaffelse af strøm bliver dyrere, vil fjernvarmeselskaberne jo med fordel kunne opføre deres egne vindmøller.

Dermed synes jeg egentlig, at der er svaret fint i kontekst.

Men hvis i nu lige ser på den sammenhæng som Sørens spørgsmål kom i, og så tog at svarede derefter.

Det er ikke sikkert, at det er den laveste opnåelige pris - en pris baseret på ubekendte kan jo ende med at være lavere, når vi i fremtiden kender de ubekendte - men det er i hvert fald en pris, man kan beregne.

Dermed synes jeg egentlig, at der er svaret fint i kontekst.

Til Allan Olesen & Niels Hansen

Selvfølgeligt kan man finde enkeltsituationer hvor man med en vis sikkerhed kan sige hvad lige den situation vil føre med sig at omkostninger de næste 10 år. Men hvis i nu lige ser på den sammenhæng som Sørens spørgsmål kom i, og så tog at svarede derefter. Det er ikke ø-drift eller enkelte isolerede projekter der snakkes om.

Hvis jeg sætter solceller på taget og et batteri til at gemme til natten, i ren ø-drift ved jeg hvad det koster mig de næste 10 år.

Sådan virker markedet ikke. Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen - ikke produktionsomkostningen. Og der er især stor usikkerhed om hvad høj forsyningssikkerhed kommer til at koste.

Hvad andre skal betale for el er da ligegyldigt hvis man selv kan bruge den el der produceres lokalt.

Hvis jeg sætter solceller på taget og et batteri til at gemme til natten, i ren ø-drift ved jeg hvad det koster mig de næste 10 år.

Der hvor det bliver usikkert er hvis strømmen skal transporteres i det offentlige el-net. Der er jo igen som kan garantere at hvad transitprisen er og om staten vælger at hælde diverse afgifter ovenpå. Men en vindmølle direkte på en varmepumpe har ikke det problem, men giver "bare" varmt vand der kan gemmes. Den offentlige el-pris er 100% irrelevant.

/Henning

Sådan virker markedet ikke. Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen - ikke produktionsomkostningen.

Det, som man ikke kender, er "risikoen" for, at den energi man internt i anlægget producerer og forbruger, kunne have været mere værd ved at blive solgt til anden side i stedet for at blive forbrugt internt. Men det er jo et luksusproblem, som kun kan gøre regnestykket bedre.

Sådan virker markedet ikke. Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen - ikke produktionsomkostningen. Og der er især stor usikkerhed om hvad høj forsyningssikkerhed kommer til at koste. Og høj forsyningssikkerhed kræver offentlig dvs politisk styring.

Hvis møllerne opstilles forskellige steder i landet og københavnske varmepumper aftager strømmen og betaler kostprisen for strømmen og selvfølgelig betaler den afgift og distribution der så må være til det givne tidspunkt, så kender København da prisen på den strøm deres varmepumper aftager. .

Hvis en by som københvan opstiller varmepumper sammen med de møller som skal forsyne pumperne med strøm så ved man da hvad prisen er de næste 30 år til møllerne skal skiftes.

Sådan virker markedet ikke. Udbud og efterspørgsel bestemmer prisen - ikke produktionsomkostningen. Og der er især stor usikkerhed om hvad høj forsyningssikkerhed kommer til at koste. Og høj forsyningssikkerhed kræver offentlig dvs politisk styring.

Der er alt for mange variabler til at kunne komme med et bare nogenlunde godt bud på elpriserne om 10 år.

Det er da noget sludder. Hvis en by som københvan opstiller varmepumper sammen med de møller som skal forsyne pumperne med strøm så ved man da hvad prisen er de næste 30 år til møllerne skal skiftes.

Må jeg bede om at få at vide, hvad en MWh kommer til at koste.

Det resultere så også i, at jeg selv, og de fleste i min omgangskreds sjældent brugte mange af de features der var mulige,at bruge, fordi det simpelthen var for omstændigt, den mest brugte funktioner, som jeg husker det, var sms funktionen, og lidt spil.

Apples største fortjeneste var, at de fik smartphones ud til pøbelen. Men at sige, at de opfandt smartphonen, er historieforfalskning.

Må jeg bede om at få at vide, hvad en MWh kommer til at koste.

Når vi nu skal være "fossilfrie", og når vindmøllerne antages at spille en væsentlig rolle i at erstatte de ca. 75% af vores energi, der er baseret på fossile energikilder, så må det være relevant at spørge, hvad varmen kommer til at koste, når vinden i væsentligt omfang skal være med til at dække vort varmeforbrug. Uforpligtende snak om varmepumper og varmelagre og elpatroner er ikke nok. Må jeg bede om at få at vide, hvad en MWh kommer til at koste.

@ Allan Olesen

Nu var det ikke meningen jeg ville gå ind i en større debat... min egen oplevelse var bare dengang, at nok kunne mange telefoner en del ting, men de var ikke særligt intuitive, og man skulle igennem undermenuer osv.

Det resultere så også i, at jeg selv, og de fleste i min omgangskreds sjældent brugte mange af de features der var mulige,at bruge, fordi det simpelthen var for omstændigt, den mest brugte funktioner, som jeg husker det, var sms funktionen, og lidt spil.

Men det var måske også bare min omgangskreds.... Iphonen var i hvertfald set herfra en revolution.

Eneste problem var så bare, at de nok blev kaldt smartphones, men, at de absolute ikke var særlig smarte, bare tænk på de først adgange til internettet på en "smartphone"

@ Allan Olesen

Eneste problem var så bare, at de nok blev kaldt smartphones, men, at de absolute ikke var særlig smarte, bare tænk på de først adgange til internettet på en "smartphone"

Apple har da ellers opfundet smartphonen, den må siges at have en stor indflydelse.

Man kan så sikkert diskutere længe, hvad en telefon skal kunne for at at være berettiget til betegnelsen "smartphone". Men fakta er, at disse telefoner dengang blev kaldt smartphones, og at man kunne installere forholdsvis avancerede programmer på dem. Jeg havde f.eks. TomTom bilnavigation på min.

og skal dække de perioder hvor vinden ikke er værende.

Har man mon hørt om varmedunken?

Men hvilken interesse har en " energimængde uafhængig af, hvor meget jeg opsamler og forbruger."

Det har bl.a. den intetesse at marginalomkostningen er nul. Det er derfor fossil og akraft er relegeret til backup for VE.

@ Per Hansen Apple har da ellers opfundet smartphonen, den må siges at have en stor indflydelse.

I øvrigt glæder jeg mig til at se, hvad vindmølleejerne kan tilbyde med hensyn til opvarmning, idet jeg naturligvis forudsætter at tilbuddet og skal dække de perioder hvor vinden ikke er værende.

Jo jo selvfølgelig. Forventningens glæde. .

"Du ved udmærket godt at udtrykket "vedvarende" udtrykker at den til enhver tid til rådighed energimænge er uafhængig af hvor meget du opsamler og forbruger.

I modsætning til fossiler og atomenergi."

Hmm! Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte, siger man. Men hvilken interesse har en " energimængde uafhængig af, hvor meget jeg opsamler og forbruger."

Atomkraft er naturligvis også en begrænset ressource. Den vil kunne række til et par hundred tusinde år anvendt i breeder reaktorer. Til at dække hele verdens energiforbrug.

I øvrigt glæder jeg mig til at se, hvad vindmølleejerne kan tilbyde med hensyn til opvarmning, idet jeg naturligvis forudsætter at tilbuddet og skal dække de perioder hvor vinden ikke er værende.

Man skal da vist have et noget elastisk forhold til sandheden, hvis man vil kalde noget så uforudsigeligt variabelt som vindkraft for "vedvarende".

Du ved udmærket godt at udtrykket "vedvarende" udtrykker at den til enhver tid til rådighed energimænge er uafhængig af hvor meget du opsamler og forbruger.

I modsætning til fossiler og atomenergi.

Men uanset din plathed, så mener du vel ikke at akraft bør kaldes vedvarende. Det ville jo implicere at de principielt er fejlfri og ikke kan stoppe pga tekniske fejl. Men det er vist at gå for vidt selv for den mest fanatiske akrafttilhængere. Det er faktisk et meningsløst udtryk undtagen i den betydning jeg definerede ovenfor og som de fleste har forstået.

Det er muligt, at vindkraft kan produceres til en lavere pris, men skal der ikke afsættes et beløb til back-up?</p>
<p>I øvrigt består over 90% af det danske energiforbrug ikke af vindkraft. Biomasse er en begrænset ressource, så hvor skal energien komme fra hvis vi skal være fossilfrie?

Hvis der installeres mange varmepumper til fjernvarmeforsyning af landets byer så kan varmepumperne betale kostprisen for at opstille tilhørende møller, og stadig leverer en billig varme.

HErefter vil der ikke være noget incitament til at reducere kraftværkerne el-virkningsgrad fordi nu yder varmepumperne fjernvarme og kraftværkerne producerer nu kun når der er behov for strøm og spildvarmen kan tilflyde byernes fjernvarmerør når varmepumperne ikke forsyner.

Altså et reduceret biomasseforbrug i forhold til i dag.

I dag brændes der noget med 30 Twh/år biomasse ved landets fjernvarmeværker og kraftværker som vil eksploderer når Studstrup, Skærbæk, Asnæs og Amagerværket kommer i drift ved træ. En fuld elektrificeret fjernvarmeproduktion via varmepumper kan reducere dette brændselsforbrug meget betydelig, og sikre backup fra effektive værker.. Herunder kan varmepumperne inkl. afgifter, distributionsomkostninger betale for den noget mere bekostelige møllestrøm fra en kraftig udbygning med møller, som de mange varmepumper vil kræve.

Man skal da vist have et noget elastisk forhold til sandheden, hvis man vil kalde noget så uforudsigeligt variabelt som vindkraft for "vedvarende".

I øvrigt producerer Forsmark og Ringhals atomkraft for under 20 øre/kWh, efter henlæggelser til nedrivning og slutdeponering. Og det kan de gøre 20-30 år endnu.

Det er muligt, at vindkraft kan produceres til en lavere pris, men skal der ikke afsættes et beløb til back-up?

I øvrigt består over 90% af det danske energiforbrug ikke af vindkraft. Biomasse er en begrænset ressource, så hvor skal energien komme fra hvis vi skal være fossilfrie?

For at sige det som det er, fatter jeg ikke hvad det sker i dit hoved Niels. Måske er det bare mig.

Den overvejende el som Apple kommer til at bruge kommer jo ikke fra de møller Apple opstiller med fra kraftværker som skal producere når møllerne ikke afsætter strøm. Den brændselsreduktion og dermed miljøreduktion som skulle ske ved landets kraftværker når der opstilles flere møller den forekommer ikke. Når det ser ud som om der kommer en samlet miljøreduktion så er det fordi værkerne skifter fra kul til biomasse, men brændselsreduktionen den udebliver.

Møller som jo i sagens natur bare afsætter strøm ud i nettet og herved trykker el-priserne yderligere når der ikke er forbrugere til denne varierende strømproduktion

Forøget strømforbrug skal modsvares af udbygning af kapacitet. Så hvad er problemet? Problemet ville være hvis efterspørgslen vokser uden at der bygges mere kapacitet. Eftersom vind- el altid bliver brugt (marginalomkostningen!) vil den øgede efterspørgsel kun kunne mødes ved forøget brug af fossiler. Præcis det modsatte af hvad vi ønsker.

For at sige det som det er, fatter jeg ikke hvad det sker i dit hoved Niels. Måske er det bare mig.

Da PSO fjernes som afgift og fremover indgår i statsskatten, så fik Apple bægeret fyldt dobbelt op -

Nu vil Apple så til at opstille møller for egen regning. Møller som jo i sagens natur bare afsætter strøm ud i nettet og herved trykker el-priserne yderligere når der ikke er forbrugere til denne varierende strømproduktion: Altså PSO-udgiften for de Danske Skatteydere stiger så yderligere ved vigende el-priser. OG dermed yderligere udgifter for det Danske Samfund som følge af Apple's Greenwash initiativ

De har uden tvivl fundet en måde, at fedte regningen af på de danske skatteydere,

"Hold os venligst opdateret angående udviklingen omkring skat på energi – i særdeleshed skatte-nedsættelse for storskala, industrielle kunder."

Da PSO fjernes som afgift og fremover indgår i statsskatten, så fik Apple bægeret fyldt dobbelt op -

Nær 0-skat[1] i hele EU samt 0-afgift på strøm (PSO)[2], som den naive dansker lykkeligt overtager betalingen af - 0.5-0.9 pct. af den skattemæssig indtægt snuppes fra lønposen hver måned.

[1] 1 pct. til 0,005 pct. Irsk skat ..https://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-08-30-vestager-apple-fik-ulovlig-skattefordel-paa-97-milliarder-i-irland [2] PSO afskaffes ..https://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2016/november/pso/

Renewable-Energy Investors Pull Back From Europe

Ontario wind turbine factory closing, hundreds losing jobs...

https://www.torontosun.com/2017/07/18/ontario-wind-turbine-factory-closing-hundreds-losing-jobs

De har uden tvivl fundet en måde, at fedte regningen af på de danske skatteydere, og udnytte vores gode infrastruktur. Lidt lobby arbejde i cirkus Christiansborg og et par artikler om 1000'vis af jobs, så er den ged barberet!

Sol og vind er 10 gange så stor som akraft. I 2016 blev der investeret 300 milliarder dollars i sol og vind

After Years of Growth, Renewable-Energy Investors Pull Back From Europe
Spain, U.K, Italy have cut incentives for renewable-energy projects to reduce government spending...

https://www.wsj.com/articles/after-years-of-growth-green-energy-investors-pull-back-from-europe-1454591209

Sol og vind er 10 gange så stor som akraft. I 2016 blev der investeret 300 milliarder dollars i sol og vind - hvor meget tror du akraft hev hjem?

Gør du så det? Næ, du fortsætter blindt med at føre bevis for din påstand - for det fuldstændigt forkerte tidspunkt i Danmarkshistorien.

Så nu bliver jeg nødt til at skære det ud i pap: Niels Jørgens indlæg, som du svarede på, handlede om, hvor stort vindmøllemarkedet var, da Danmark kastede sig ind i branchen. Og dengang var det så sandeligt en niche.

At det så i dag er et kæmpemarked, modbeviser overhovedet ikke Niels Jørgens påstand - tværtimod bekræfter du egentlig bare hans overordnede budskab om, at det kan være bedre at kaste sig ind i nichemarkeder med vækstpotentiale, således at man kan opbygge et forspring, inden markedet vokser.

Jeg tror i befinder jer på to forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien...

Sol og vind er 10 gange så stor som akraft. I 2016 blev der investeret 300 milliarder dollars i sol og vind - hvor meget tror du akraft hev hjem?

Her kan opføres 40 m høje bygninger. Der er endnu ikke navneskilt på området, men det er ikke Apple

Der er to forskellige områder ved Kassø transformerstation vest for Aabenraa. Begge områder er udlagt til datacentre.

Billedet i artiklen er af området Kassø Vest på 132 ha. Her kan opføres 40 m høje bygninger. Der er endnu ikke navneskilt på området, men det er ikke Apple.

Området Kassø Øst er på 285 ha, og her kan opføres 15 m høje bygninger.Det er i Kassø Øst Apple bygger.

En prognose kan ikke afsløre noget. Det kan en dårlig overskrift til gengæld.

Vindmøller er en industri med 5 gange

Jeg tror i befinder jer på to forskellige tidspunkter i Danmarkshistorien...

Vindmøller var en lille niche,

Vindmøller er en industri med 5 gange så stor omsætning som akraft. Og vi er verdensleder.

Er du fra Nykøbing Mors?

Vi havde en gang et mål mht. vindmøllerne, dette mål er nået

Er det? Målet er ikke vindmøller men et 100% bæredygtigt energiforsyningssystem. Vi er kommet et stykke af vejen men mangler meget:

El energi lagring Flydende vindmølleplatforme Elektrificering af biler, boliger og bønder (øh landbrug) Opsamling og deponering af kulstof (clean coal) Syntetisk kød Energi effektivisering og besparelser

Dertil kommer tilpasning til klimaændringer:

Vandafledning, diger og sluser, kystbeskyttelse

og først og fremmest en omlægning af markedet som vil gøre ovenstående profitabelt at investere i og tilsvarende tabsgivende at bevare de bestående uhensigtsmæssige systemer og metoder.

PS. Jeg forstår stadig ikke, at når vi her i landet er førende inden for kæmpemaskiner som vindmøllerne jo er, hvorfor vi så ikke også selv kan skabe en succes og en produktion af el-biler, el-lastbiler osv. Tænk på hvor mange jobs det kunne skabe, innovation, produktudvikling osv. især hvis vi blev nogle af de første med en "folkelig" model, som de fleste havde råd til, chancen er der

@Claus Jellingegaard

Det ene udelukker ikke det andet, men nu vi taler om apple, så skabte de for så vidt heller ikke noget nyt, de gjorde bare det der var ti gange bedre, hvortil verdens på daværende ledende mobilfirma (Nokia) på ganske få år nærmeste måtte lukke.

Men du har da ret, det kræver kapital, de rigtige folk og ikke mindst vilje og mod, men apple havde heller aldrig før lavet mobiltelefoner da de startede, så det er da ikke umuligt, at en større dansk virksomhed, med nok kapital måske bør tage teten, det kunne jo f.eks .være Vestas, hvem siger de kun behøver lave møller.

Men det ser jeg ikke ubetinget som en ulempe,

Hvis du eller jeg var tilstrækkeligt foretagsomme og havde den formue der skulle investeres for at starte en elbilproduktion op, hvad skulle vi så vælge som vores udgangspunkt: Et land med høje omkostninger og mangel på kvalifikationer eller det modsatte? En elbil er ikke særlig forskellig fra en benzinbil. Der skal stadig laves karosseri, og låse og blinklys og sæder og fanden og hans pumpestok, alt sammen noget man har stor erfaring med i næsten alle andre lande end DK, hvor lønningerne, elpriserne, huslejen, metalpriserne mv oven i købet er i den høje ende.

Jeg er overbevist om at Søren har ret i, at det vil være bedre for os at starte en virksomhed, der laver noget nyt...

et arbejdsmarked uden konflikter,

et trygt miljø for børn og andre cyklister

velfungerende offentlig transport

effektiv og velfungerende administration

Alt det vores regering forsøger at nedbryde.

Som jeg læser artiklen og det i selv har citeret fra EnergiNet, så dækker tallet vel også alle nuværende datacentre ?

@ Claus Jellinggaard

Men det ser jeg ikke ubetinget som en ulempe, for her har man jo lige netop chancen for, at starte forfra, ligesom man gjorde med produktionen af biler på fossilt brændstof i sin tid, på en måde, er alle lige pt. og jeg ved ikke, om det pr. definition er en fordel for de andre kendte bilmærker, at skulle lave kæmpeinvesteringer for, at omlægge deres gamle industri, måske tænker de i for gamle vaner og traditioner osv.

Vi havde en gang et mål mht. vindmøllerne, dette mål er nået, hvorfor kan vi ikke også sætte os innovative mål indenfor mere kommercielle produkter, jeg mener et eller andet sted, at vi har hjernerne til det., men det er ligesom vi, og mange andre nationer, bare sidder med hænderne i skødet, og venter på, at f.eks. USA skal komme med løsningerne.

hvorfor vi så ikke også selv kan skabe en succes og en produktion af el-biler, el-lastbiler osv.

Eller den dybe tallerken. Hvorfor producere noget det allerede kan købes i Bilka?

Det er da meget smartere at lave noget der ikke kan fås andre steder. Hvis der er brug for det.

Der må være et hav af grunde.

En velfærdsstat der passer på medarbejderne, et arbejdsmarked uden konflikter, et trygt miljø for børn og andre cyklister, velfungerende offentlig transport, tillid og lighed mellem folk, effektiv og velfungerende administration, lav korruption osv.

Alt det vores regering forsøger at nedbryde.

hvorfor vi så ikke også selv kan skabe en succes og en produktion af el-biler,

Pris for og tilgængelighed af arbejdskraft med viden om automobilproduktion?

så bliver regnestykket simpelt: 1 KW/m2