Politikere fra SF, de Radikale og til Alternativet roser Dongs kulstop for at være fremsynet og inspirerende.
Læs også: Dong Energy dropper kul i kraftværkerne fra 2023
Men energiprofessor Brian Vad Mathiesen mener, at politikerne – når roserne er delt ud – snarest bør koncentrere sig om at skabe nogle nye rammebetingelser, der kan fremtidssikre elsystemet:
»Vores energisystem har ikke brug for flere biomasseværker, der sender strøm ind på nettet, blot fordi fjernvarmeforbrugerne skal have varme - og selvom vindmøllerne i forvejen producerer masser af strøm. På den måde spærrer de for fremtidens fleksible system, hvor vi udnytter de vedvarende energikilder så meget som muligt,« siger han.
Brian Vad Mathiesen, som blandt andet står bag IDAs energiplan, peger på, at vi har andre varmekilder, der kan levere fjernvarme, og at vi derfor skal frem til en meget mere varieret varmeforsyning med for eksempel overskudsvarme, geotermi og/eller store varmepumper:
Læs også: Odense vil lune sig i Facebooks spildvarme, men afgifter står i vejen
»I Esbjerg er der for eksempel masser af overskudsvarme, en varmekilde til varmepumperne og mange vindmøller i Nordsøen til at drive varmepumperne. Derfor er et ombygget Esbjerg-værk efter min vurdering helt unødvendigt,« siger han.
Ellov bremser store varmepumper
Ifølge Brian Vad Mathiesen er det dog en hurdle for de store varmepumper, at elloven siger, at man ikke må installere store varmepumper på centrale kraftværker.
Det bør politikerne straks lave om, ligesom afgiften på at udnytte overskudsvarme skal væk, mener han.
Dong Energy mener derimod, at varmepumperne endnu ikke har en tilstrækkelig stor kapacitet til at kunne dække varmebehovet i de store byområder, ligesom der ikke er tilstrækkeligt gode varmekilder til rådighed til at forsyne varmepumper i disse områder. Det skriver Dong Energy skriver i sit fakta-ark til nyheden om kulstoppet.
Læs også: Enorm dypkoger skal give københavnerne mere grøn fjernvarme
Til det siger Brian Vad Mathiesen, at der bestemt findes store varmepumper, der bruger ammoniak som kølemiddel, og som kan arbejde ved ret lave temperaturer:
»Vi har lavet en screening af markedet og har fundet 25 store varmepumpemodeller. For eksempel i Drammen i Norge, hvor man har en 13-MW-varmepumpe, der bruger havvand som varmekilde ved 8-4 grader celsius og giver en COP (årsvirkningsgrad) på over 3,« siger han.
Afgift på biomasse er et must
Brian Vad Mathiesen mener også, at politikerne bliver nødt til at se på at lægge afgift på biomasse – indført over en lang periode – for ikke at blive ved med at opmuntre til den føromtalte uhensigtsmæssige omstilling til biomasse:
»Biomasse er fordelagtigt for kraftværkerne og for varmeforbrugerne. Alle vi andre betaler for det hul i statskassen, som et stigende forbrug af brændsler uden afgift giver anledning til. Det er langtfra en god forretning for samfundet.«
Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne
SF's formand og energiordfører Pia Olsen Dyhr mener grundlæggende, at Dongs kulstop er en rigtig glædelig nyhed. Men hun er sådan set også enig med Brian Vad Mathiesen i, at man derefter må i gang med at elektrificere Danmark:
»De centrale værker skal bestemt have lov at bruge varmepumper, hvis det ikke er tilfældet i dag, og så skal vi have sat afgifterne på el ned, så det kan betale sig for værkerne at bruge varmepumper«, siger hun.
Hun mener nemlig, at de høje elafgifter gør, at værkerne omlægger til billig biomasse i stedet for at bruge varmepumper, og det skal der laves om på.
Pia Olsen Dyhr mener også, at man bliver nødt til at lægge afgifter på biomasse for ikke at ende i en ny form for afhængighed af biomasse i stedet for fossile brændsler:
Målere i skorstenen er vejen frem
»Afgifterne skal virke for miljøet, og da biomasse jo stadig udleder CO2, skal vi have afgifter på biomasse,« siger hun og peger på - med henvisning til balladen med forsyningssikkerhedsafgiften (brændeafgiften) - at EU godt vil tillade en afgift på afbrænding, hvorfor man kan etablere målere i brændeovne og på kraftværkerne og så lade borgere og virksomheder betale afgift efter, hvor meget de brænder.
»Men vi venter stadig på tilskuds- og afgiftsanalysen fra regeringen for at kunne strikke den helt rigtige afgiftsmodel sammen, der virker for miljøet,« siger hun.
Læs også: BAGGRUND: Derfor er omlægning af energiafgifter en svær øvelse
Pia Olsen Dyhr tilføjer, at partiet dog fik ind i PSO-aftalen, og at regeringen skal komme med et oplæg til, hvordan man kan gå flere varmepumper ind i elsystemet inden april i år, så det glæder hun sig til.
»Og så mener vi jo, at vi allerede nu skal til at planlægge fire nye havmølleparker for at få strøm nok til det stigende elforbrug i Danmark,« siger hun.
Brian Vad Mathiesen mener også, at man på sigt skal have strikket et system sammen, der sørger for, at vi har en reserve-kapacitet stående, til når det ikke blæser:
Jeg tror ikke på, at vi kan bevare vores høje forsyningssikkerhed ved at regne med, at vore nabolande vil levere, når det kniber, siger han.
Det kan man læse mere om i Ingeniøren i dag, fredag.
