Energiprofessor: Storskala geotermi giver kun mening, hvis det kan udnytte billig vindstrøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energiprofessor: Storskala geotermi giver kun mening, hvis det kan udnytte billig vindstrøm

Illustration: E.on.

A.P. Møller Fondens udmelding om et stor-sats på geotermi bliver enormt positivt modtaget af professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, som blandt andet har været med til at udarbejde IDAs energiplaner og Energivision 2050.

Læs også: A.P. Møller vil bore efter grøn fjernvarme

Ifølge disse planer kan geotermi i 2035 og 2050 stå for op til 15 pct. af fjernvarmeforbrugernes varme i de store fjernvarmeområder – og lidt mindre i de decentrale områder.

Professor Brian Vad Mathiesen er glad for, at store spillere nu blander sig i udviklingen af grønne energisystemer, som han har beskæftiget sig med i 15 år. Illustration: AAU

Det er langt mindre end de 30 pct., som A.P Møller Holding angiver som et realistisk mål for geotermiens andel af fjernvarmeproduktionen.

Brian Vad Mathiesen vil ikke afvise, at man kan komme op på 30 pct. Og det kan både være en samfundsøkonomisk og miljømæssig fordel - hvis ellers anlæggene designes fleksibelt:

Læs også: Energiprofessor til politikere: Vi har ikke brug for flere biomasse-værker

»Det er helt afgørende, at det store elforbrug til måske 500 MW varmepumper i geotermianlæggene bliver fleksibelt, så det kan indrette sig efter, hvornår det blæser, og vindmøllerne producerer,« forklarer han.

Nødvendigt med varmelagre

Brian Vad Mathiesen peger på, at store datacentre - hvis tilstedeværelse i Danmark han ser positivt på - derimod har et konstant elforbrug, og at energisystemet ikke har brug for flere, store enheder med et ufleksibelt elforbrug. I hvert fald ikke hvis den grønne omstilling skal ske mest effektivt og billigst muligt.

Læs også: Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug

»Dér, hvor det er muligt, skal vi have bygget fleksibilitet ind i systemet, og derfor skal geotermi-anlæggene designes med en vis lagerkapacitet i form af varmelagre, der kan gemme varmen. Ikke i flere uger, men blot i timer eller døgn, hvilket jeg også har fortalt A.P. Møller Fondens folk om på et par møder, hvor vi har drøftet deres planer,« siger han og tilføjer, at han også har haft møder med et andet selskab om samme emne.

Læs også: Tysk selskab vil varme danske byer op med geotermi

Samtidig betyder et fleksibelt design ifølge Brian Vad, at man bliver nødt til at overinvestere i selve varmepumpe-kapaciteten, så pumperne kun kører i omkring 50 pct. af tiden.

Til gengæld kan man så høste fordelen ved at kunne producere varme til lagrene, når strømmen er billig.

Fleksibilitet med i prisen

»Når selskaberne byder ind med en ny forretningsmodel og en varmepris for geotermien til fjernvarmeselskabet, er det afgørende, at prisen også tager højde for udgifterne til at sikre fleksibiliteten,« påpeger han.

Geotermi spiller en meget lille rolle i fjernvarmeforsyningen i dag, mens fossile brændsler stod for 38,2 procent af fjernvarmen i 2016. Opgørelse fra A.P. Møller Holding. Illustration: A.P Møller Holding

Brian Vad Mathiesen noterer sig også med glæde, at flere store selskaber som A. P. Møller, der tidligere har tjent penge på fossile energikilder, nu finder nogle grønne teknologier at gå ind i:

Læs også: Grønt er det nye sort: Europæiske energiselskaber har forstået budskabet

»For mig betyder det, at den grønne energiomstilling nu er ved at bevæge sig op i en skala, der virkelig kan forandre verden, og det er i min optik enormt positivt.«

»Man kunne håbe, at andre virksomheder ville følge efter; for eksempel har store danske virksomheder knowhow og potentiale til at rykke på elektrofuels,« siger han.

Læs også: Eksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke

Elektrofuels er en betegnelse for flydende brændstoffer, fremstillet af en kombination af brint fra elektrolyse (drevet af vindmøllestrøm) og af kulstof fra forgasning af biomasse eller fra CO2-emissioner fra forbrænding af biomasse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Geotermi (geovarme) har den fordel frem for sol og vind, at det er mere "vedvarende", og derfor kan bidrage til at redde sol og vind, der (stort set) er det mindst vedvarende, vi har!
Og vil man så indbygge tilstrækkelige vandlagre, så kan man udnytte de mange vindmøllers overskudende effekt og energi til nogle døgn uden vind.
Det er forsøgt mange steder i Danmark, - vist først i Års, som hurtigt blev opgivet, senere i Viborg, hvor det vist kostede 165 mio kr, før man opgav det.
Nu virker det i Thisted og vistnok i Sønderborg, mens et anlæg på Amager skranter.
Statistikken er altså ikke god, men med A P Møller som bagstopper er der altså nu mulighed for flere forsøg.
Geotermisk varme kan sammen med vandkraft og kernekraft levere store mængder "næsten" CO2-fri energi til vores klimatruede verden.

  • 10
  • 4

Jeg tænker at den store udfordring er at anlægsudgifterne er voldsomt store. Derfor skal der være nogen der har udholdenheden til at hænge i indtil der begynder at komme penge ud af investeringen igen. Det vil være ovenud positivt hvis vi kan nå dertil hvor geotermi bliver rentabelt og kan erstatte en del af den sorte energi der stadig anvendes. Specielt hvis man, som du skriver. Bliver mere fornuftige omkring hvordan man anvender fjernvarmenettet smart! En løsning kunne være at kræve intelligente varmtvandsbeholdere hos kunderne. Når der er overproduktion af varme kan varmtvandsbeholderne fungere som lager, og når der ikke er kan man blot anvende gennemstrømningsvekslere som idag. Der er dog et godt stykke vej til den slags løsninger endnu.

Jeg har dog stadig min tvivl om hvorvidt det virkelig kan gøres rentabelt med lavtemperatur geotermi. Det er voldsomt dyrt at lave dybe horisontale boringer og hvis man jager profit kan man frygte at der bliver skåret et par hjørner som kan have ganske store konsekvenser i undergrunden (prøv blot at google “OKN 32 algeria” for at se hvad der sker når man ikke laver sin brønd rigtigt). Boringerne skal laves i par og der skal fraktureres imellem parrene således at vandet kan cirkulere (jeg forestiller mig et brøndmønster som det man kan se i Halfdan-felterne). Det giver en risiko der kan sidestilles med den man ser i skiferboringer - ikke at den er voldaomt stor hvis arbejdet udføres korrekt, men en risiko ikke desto mindre.

Men jeg krydser fingre for at APMH får succes med foretagendet.

  • 6
  • 0

Tænk hvis Danmark fik 8 EPR reaktorer. Super billig strøm, så billig at varmevekslere ikke engang var nødvendige. Masser af afkast teknologisk og videnskabeligt. Og ingen CO2 udledning.

  • 10
  • 20

senere i Viborg, hvor det vist kostede 165 mio kr, før man opgav det

Det blev aldrig til noget med et geotermi-anlaeg i Viborg. Det stoedte paa grund eller skal vi sige, koerte fast, som foelge af en fejlslagen boring i Kvols.

Hvis man soeger med ’Kvols’ her paa ing.dk, faar man 11 hits. Her er 5 af dem:
Kvols, artikel paa ing.dk, 26. maj 2009
https://ing.dk/artikel/viborg-klar-til-hen...
Kvols, artikel paa ing.dk, 27. jan 2012
https://ing.dk/artikel/boret-sat-i-jorden-...
Kvols, artikel paa ing.dk, 25. jun 2014
https://ing.dk/artikel/ekstra-varmeregning...
Kvols, artikel paa ing.dk, 25. jan 2017
https://ing.dk/artikel/direktoer-geotermi-...
Kvols, artikel paa ing.dk 29. jan 2017
https://ing.dk/artikel/dansk-fjernvarme-lu...

I den foerste artikel fra 26.maj 2009, var Viborg Fjernvarme optimistisk. I den foreloebigt sidste, fra 29. jan 2017, skyndte vicedirektoeren hos Dansk Fjernvarme sig at sige nej tak til den forretningsmodel for Dansk Geotermi Version 2.0, som var beskrevet fire dage foer i den naestsidste artikel, fra den 25. jan 2017.

Lad os haabe at APMH’s lancering af sin forretningsmodel faar lov til at leve lidt laengere, inden fjernvarmefolket igen siger ’duer ikke’.

  • 6
  • 1

Det er ufatteligt at hver gang der tales energi, så kommer der en atomtosse og afsporer debatten.
Prøv at styre monomanien!

Projektideen er faktisk interessant, i og med at den tager hånd om den kommunale, økonomiske risiko.
Hvor jeg bor (Sydtyskland) varmer vi med fjernvarme fra geotermi. Boringen her giver 85 grader varmt vand til opvarmning af ca. 5000 husholdninger.
Jeg går ud fra, at den ekstra varmepumpe der omtales i det danske projekt skyldes, at vandet fra de danske boringer har lavere temperatur og behøver et boost?
Eller er der en anden grund?

  • 13
  • 7

Vandtemperaturen er kun ca. 60 grader minus varmetab ved overfladen... det er knapt højere end hvad man gerne ser i fremløb ude hos forbrugerne. Så varmepumper er nødvendige for at opnå en tilfredsstillende distributionstemperatur.

  • 8
  • 0

Og der er så også altid en uopdragen vindmølle tosse der dukker op med sin ubehøvlede sprog.

Ja. Det er Bent Andersen jeg mener.

  • 9
  • 20

Blot ved at anvende almindelig boligmasse kan man såmænd opnå 90% vinddrevet husvarme (via varmepumpe fra jordvarme) om vinteren : https://www.tu.no/artikler/bruker-betong-s...
Varmen lagres i husets betondæk ved 26 grader, og luner huset i dagevis med samme komfort.

Der står ikke hvilken temperatur APM regner med at høste fra, men da varmepumper er en afgørende del, er den geotermiske temperatur nok 40-70 grader. Energien fra vinddrevet geotermi kan forlænges meget ved at lagre den i sten eller beton. Stiesdals stenlager er ganske vist højtemperatur (500 grader?), men da sten er noget af det billigste der findes, kan lavere temperatur (fjernvarme ved 90 grader, eller varmepumpens varmereservoir ved 40-50 grader) måske også betale sig. Årsagen til ekstra lager er at pumper+rør har fast kapacitet, men forbruget svinger.

  • 3
  • 1

I Danmark finder vi på ufattelige krumspring for at udnytte ustabile energikilder, til trods for at det ikke er nødvendigt.
Vindmøller er da fantastiske maskiner, men uanset hvor mange vi bygger kan vi stadig ikke styre hvornår vinden blæser.
Solceller i et land hvor solen kun skinner nok til at de yder 10% af deres kapacitet.
Vi brænder skov af og påstår det er godt for naturen at ødelægge natur og erstatte det med monokultur plantager.
Det hele skal så blive helt perfekt med opførsel af kæmpestore batterier og varmelagre, som dog ikke bliver bygget endnu.

Så Danmark skal have tusindvis af vindmøller og hundredetusinder af solpaneler, til at dække hustage og naturområder, samt kæmpestore bunker varme sten i lagre.

Istedet for at bygge atomkraft der er velafprøvet teknologi med 60 års driftserfaring, den mindste miljø belastning og den absolut sikreste energikilde med færre end 500 menneskeliv, i hele teknologiens levetid.

Med 8-10 atomreaktorer kan vi strøm og varmeforsyne hele Danmark og levere synfuels til transportsektoren, med et forbrug på 200-300 tons brændstof pr år.
Med 4 generations reaktorer kan det gøres med 5-10 tons brændsel.

  • 10
  • 18

Der står ikke hvilken temperatur APM regner med at høste fra, men da varmepumper er en afgørende del, er den geotermiske temperatur nok 40-70 grader. Energien fra vinddrevet geotermi kan forlænges meget ved at lagre den i sten eller beton.


Det lyder ret stort og kompliceret. Søgte lige lidt for at undersøge udbredelsen af varmepumper i fjernvarme sektoren. Fandt denne artikel: https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/udv...
Det ligner noget som stadig er demonstrations-anlæg.
Fandt også denne: http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/epu/...
Prisen på anlægget er angivet til 200 millioner kroner for et anlæg til ca. 5000 husstande d.v.s. ca. 40000 kroner pr. husstand. Det lyder som en meget dyr metode til at udnytte vindstrøm.
Jeg er alvorligt bange for at ideen med dette projekt er at hente statsstøtte til at bore huller i jorden.

  • 2
  • 1

Det kunne jeg da også bruge helt privat i lille skala. Nu nævnes der ikke hvor billig den skal være, men for mit vedkommende ville det passe med 60 øre/kWh alt inclusive.

  • 4
  • 6

Brian Vad Mathiesen peger på, at store datacentre - hvis tilstedeværelse i Danmark han ser positivt på - derimod har et konstant elforbrug

Jeg tror ikke på at de nye datacentre får konstant elforbrug. De store spillere bør være i stand til i ret høj grad at flytte belastning rundt til der hvor strømmen er billigst. Eftersom der ikke rigtigt sker noget på CPU-området i øjeblikket, så er afskrivningstiden på hardware lang, og dermed bliver strømforbruget til en større del af totalomkostningerne i et datacenter. Det giver et stort incitament til at indrette strømforbruget efter prisen.

(Om ikke andet kan man søge efter BitCoins hvis der kommer en vinterstorm kl. 3 om natten hvor serverne keder sig og strømprisen går negativ... Der kan hurtigt ryge nogle hundrede MW ekstra på den konto.)

  • 1
  • 5
  • en teknologisk design diskussion og forslag.

Det virker som om,diskussionen er fokuseret på BAU - kendt teknologi.
Er de virkelig ikke alternativer ?
For eksempel baseret på lavere temperatur i fjernvarmefremføringen, og lagrene, decentrale varmepumper med 300-500 liter buffertanke, samt gennemstrømningsvarmere og meget andet ?

Hvis nu en snedig person betragtede det her som et "åbent konstruktionsproblem" = alt er muligt, kunne vi så ikke få brugbare alternativer ?

Diskussionen virker sort-hvid: vi laver meget varmt vand på et centralt værk, som med 10-15% tab (sikkert mere om sommeren) pumpes frem til forbrugernes dårligt isolere huse, hvor små pladeradiator kræver høj temperatur ...........
Der MÅ være bedre måder ....

Og husk lige: energi er en knap ressource; det er ikke sikkert "det skal kunne betale sig".
Måske er det her en imødegåelse af en energikrise ved at bruge penge på teknologi.

  • 1
  • 1

De er bare ikke bedre.


Det er godt nok svært lige at se.

I 2015 hvor importen af strøm var stor og som derfor meget godt illustrerer fremtidens forsyningsmix med meget strøm fra møller og sol. I 2015 produceres 51 Pj el fra danske kraftværker og det samlede brændselsforbrug till fjernvarme og strøm er 210 Pj eller mere end dobbelt så stor som nødvendig hvis kun brændslerne skulle yde strøm.

Den samlede omkostning ved at producere Twh 32 TWh fjernvarme årligt ligger i størrelsesordenen 15 mia.

El og fjernvarmeområdet modtager i størresesordnen 8 mia i tilskud årligt

Yderligere så koster landets strømproduktion noget med 6 - 8 mia årligt afhængig af markedspriserne.

Konklusionen kan da kun være at det er svært at gøre det mere bekosteligt og ressourceforbruget i form af brændsler er jo ekstremt.

  • 0
  • 5

Peter Hansen! - Om 8 stk EPR!!! - Det var godt nok et forslag, der vil noget!!!
Men skulle vi ikke i lille Danmark nøjes med gennemprøvede, mellemstore kk? - I første omgang to på hver side af Storebælt.
Og bliver det en succes, kan vi jo udvide efter behov.
En fordel vil være, at så lever vi op til alle tænkelige klimamål - langt ud i fremtiden, - uden at vi hvert andet år igen-igen skal skændes om det næste energiforlig, som lige nu.
Men her handler det om geotermi, og det er jo fint at supplere med alle de såkaldt gratis energikilder, der - som denne - er mere vedvarende end sol og vind.

  • 2
  • 2

Men skulle vi ikke i lille Danmark nøjes med gennemprøvede, mellemstore kk? - I første omgang to på hver side af Storebælt.


Hvad er sansynligheden for at man i Danmark kan få bare en enkelt atomreaktor placeret, finansieret, projekteret, godkendt, bygget og taget i drift inden 2050? Sådan realistisk og under forudsætning af at vi stadig er et demokrati, at internationale regler og retningslinjer overholdes...

Hvis en mellemstor reaktor er på over 1000 MW, så glem alt om det. Prøv at se hvor svært det er at få en 1400 MW kabelforbindelse til England etableret, fordi det kræver nogle luftledninger eller kabelforbindelser i Vestjylland...

  • 5
  • 0

El og fjernvarmeområdet modtager i størresesordnen 8 mia i tilskud årligt

Yderligere så koster landets strømproduktion noget med 6 - 8 mia årligt afhængig af markedspriserne.

Konklusionen kan da kun være at det er svært at gøre det mere bekosteligt og ressourceforbruget i form af brændsler er jo ekstremt

@Niels
El- og fjernvarmebranchen bidrager jo med exorbitante beløb (for at et af dine egne ord) i årlige afgifter og alligevel har vi en af Europas billigste elpriser ex afgifter
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex...

  • 4
  • 0

Der er jo en direkte sammenhæng mellem den høje pris for fjernvarmen og så de lave el-priser

@Niels
Nååå - du mener den fjernvarmepris der er faldet ca 15 % over de sidste 5 år. Og den branche der er reguleret af maksimalpriser, prislofter, omkostningsfordelingsregler, og stort set alt hvad der findes på hylderne ved Skat, Energitilsynet, Miljøstyrelse m.fl.
Så kan jeg godt se, at du er ked af at Danmark har nogen af Europas laveste elpriser (ex afgifter)

  • 1
  • 0

@Niels
Nååå - du mener den fjernvarmepris der er faldet ca 15 % over de sidste 5 år. Og den branche der er reguleret af maksimalpriser, prislofter, omkostningsfordelingsregler, og stort set alt hvad der findes på hylderne ved Skat, Energitilsynet, Miljøstyrelse m.fl.
Så kan jeg godt se, at du er ked af at Danmark har nogen af Europas laveste elpriser (ex afgifter)

Det er da ret indlysende at el-priserne er lave når fjernvarmeværkerne modtager 15 øre/Kwh i tilskud fra biomassestrøm uanset hvad prisen er på strøm så hvis der er et varmebehov i byen så produceres der strøm og varmeproduktionen trykker el-priserne og PSO'en må så betale ekstra til skud til møllestrømmen.

  • 0
  • 2

Det er da ret indlysende at el-priserne er lave når fjernvarmeværkerne modtager 15 øre/Kwh i tilskud fra biomassestrøm uanset hvad prisen er på strøm så hvis der er et varmebehov i byen så produceres der strøm og varmeproduktionen trykker el-priserne og PSO'en må så betale ekstra til skud til møllestrømmen.

@Niels
Så du er stadig utilfreds med lave fjernvarme- og elpriser.
Og har ikke forstået, at der er en kostægte omkostningsfordeling mellem el og varme ved kraftvarmeproduktion
Dagen starter godt for dig (ironi kan stadig være tilstede 😉)

  • 2
  • 0

Så du er stadig utilfreds med lave fjernvarme- og elpriser.

Du kan jo se at varmeprisen er kun faldet 15 % over de seneste 5 år og det til trods for at mere og mere varme produceres ved afgiftsfri biomasse som er langt billigere end afgiftsbelagt gas og kul som burde tale for billigere varme.

Og har ikke forstået, at der er en kostægte omkostningsfordeling mellem el og varme ved kraftvarmeproduktion

Den samlede produktion er samlet det som giver varmeprisen. Eller hvis strømmen sælges dyrt så afføder det en mindre varmepris dvs, at det tilskud der udbetales til strømmen afføder billigere varme.

  • 0
  • 1

Du kan jo se at varmeprisen er kun faldet 15 % over de seneste 5 år og det til trods for at mere og mere varme produceres ved afgiftsfri biomasse som er langt billigere end afgiftsbelagt gas og kul som burde tale for billigere varme.

@Niels
Er du sikker på at du har tænkt nærmere over det ? For fjernvarmeprisen er jo også blevet sat ned ved selskaber der ikke har etableret biomasse inden for de seneste 5 år
Og har du eksempler fra energibranchen på tilsvarende store prisnedsættelser/effektiviseringer, som i fjernvarmebranchen ?

Den samlede produktion er samlet det som giver varmeprisen. Eller hvis strømmen sælges dyrt så afføder det en mindre varmepris.

Nej, den samlede produktion er det der givet el- og varmeprisen. El sælges på et frit kommercielt marked. Varme sælges under hvile-i-sig-selv lovgivningen. Kan der ikke tjenes penge på el, så produceres der i princippet ikke (hvis de tekniske forhold gør det muligt)

  • 1
  • 0

@Niels
Er du sikker på at du har tænkt nærmere over det ? For fjernvarmeprisen er jo også blevet sat ned ved selskaber der ikke har etableret biomasse inden for de seneste 5 år
Og har du eksempler fra energibranchen på tilsvarende store prisnedsættelser/effektiviseringer, som i fjernvarmebranchen ?

Det er noget med 70 - 80 % af den endelige varmepris som udgøres af brændselsindkøb så når priserne er faldet på varme så skal det tilskrives omkostning til køb af brændsel er faldet.

Nej, den samlede produktion er det der givet el- og varmeprisen. El sælges på et frit kommercielt marked. Varme sælges under hvile-i-sig-selv lovgivningen. Kan der ikke tjenes penge på el, så produceres der i princippet ikke (hvis de tekniske forhold gør det muligt)

Halmkraftværket i Odense som modtager 15 øre/Kwh i tilskud og markedsprisen på strøm afspejler en eller anden fjernvarmepris eller der er en direkte sammenhæng mellem el-prisen og så varmeprisen. Eller først når el-prisen inkl. tilskuddet på de 15 øre/Kwh er så lave at varmeprisen bliver for høj først da stopper el-produktionen. Eller din fremstilling er forkert.

  • 0
  • 3

Det er noget med 70 - 80 % af den endelige varmepris som udgøres af brændselsindkøb så når priserne er faldet på varme så skal det tilskrives omkostning til køb af brændsel er faldet

@Niels
Som sagt så har langt de fleste fjernvarmeselskaber ikke skiftet brændsel de seneste 5 år. Hvordan forklarer du så prisfaldet ved dem ?

Halmkraftværket i Odense som modtager 15 øre/Kwh i tilskud og markedsprisen på strøm afspejler en eller anden fjernvarmepris eller der er en direkte sammenhæng mellem el-prisen og så varmeprisen. Eller først når el-prisen inkl. tilskuddet på de 15 øre/Kwh er så lave at varmeprisen bliver for høj først da stopper el-produktionen. Eller din fremstilling er forkert.

Det har du igen ikke forstået. Der er, som mange andre steder, tale om et modtryksanlæg, der kan lave varme uden at lave el.
Hvis elprisen ikke er attraktiv, så produceres der ikke el. F.eks. har anlægget stået stille den sidste månedstid.

  • 2
  • 0

Som sagt så har langt de fleste fjernvarmeselskaber ikke skiftet brændsel de seneste 5 år. Hvordan forklarer du så prisfaldet ved dem ?

Gassen er faldet er dog steget på det sidste..

Forbruget siden 2010 af biomasse er jo eksploderet se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... fra 167 til 217 Pj.. og når mere og mere biomasse omsættes i kraftværker til el så opnås massive støtte på denne el-produktion. Som afføder lavere varmepriser.

Det har du igen ikke forstået. Der er, som mange andre steder, tale om et modtryksanlæg, der kan lave varme uden at lave el.


Det er dig der ikke ved hvad du taler om!

Når året er gjort op og der er solgt x andel MWh el til en samlet pris og der er købt halm i Odense og værket er drevet så afføder der en varmepris. Og det giver på ingen måde mening at fremføre at el-salget er uafhængig af varmesalget i Odense for det er det ikke.

MOdtryksværk: er ene og alene at el-produktionen kan lukkes ned når el-priserne er lave og hele kedeleffekten ender som fjernvarme og værket kan ikke som et udtagsværk producere el uden også at producere varme.

Hvis elprisen ikke er attraktiv, så produceres der ikke el. F.eks. har anlægget stået stille den sidste månedstid.

Sludder! Hvis varmebehovet i Odense er vigende når affaldsforbrændingen kan varetage varmeforsyningen så lukkes halmværket.

  • 0
  • 3

@Niels
Jeg tror det ville gavne dig, at komme lidt ud i den virkelige verden. Hvor både el og varme er en vare i fri konkurrence

Du burde kunne indse at det vrøvl hænger ikke sammen!

Halmkraftværket i Odenses økonomi og dermed varmeprisen til Odense er afhængig af drift og brændsesindkøb og salg af strøm. Jo bedre strømpris jo lavere varmepris til Odense.

Og har ikke forstået, at der er en kostægte omkostningsfordeling mellem el og varme ved kraftvarmeproduktion

Der gælder ene og alene kommercielle aktører som f.eks. Vattenfall som ejede fynsværket før Fjernvarmefyn overtog værket. Vattenfall som solgte strøm og havde profit for øje skulle føre særskilt regnskab for varme og el-delen, så det kunne bevises at varmedelen hvilede i sig selv.

For Fjernvarmefyn er hele halmkraftværkets økonomi en 'samlet enhed' som afføder en varmepris til Odense.

  • 0
  • 3

Der gælder ene og alene kommercielle aktører som f.eks. Vattenfall som ejede fynsværket før Fjernvarmefyn overtog værket. Vattenfall som solgte strøm og havde profit for øje skulle føre særskilt regnskab for varme og el-delen, så det kunne bevises at varmedelen hvilede i sig selv.

@Niels
Sådan et indlæg bekræfter jo desværre hvad vi er mange der har frygtet.
Du har slet ikke opdaget, at der handles i et kommercielt marked

  • 2
  • 0

JO men kunne du så ikke gøre os alle sammen den tjeneste at indrømme at varmeprisen til Odense fra halmkraftværket er sammensat af salget af strøm, tilskud på strømmen, drift og vedligehold og så kapitaludgiften. Og jo bedre strømmen sælges jo lavere er varmeprisen til Odense.

@Niels
I din sammensætning mangler du et enkelt ord - hvis !
Hvis strømmen kan sælges !
Du påstår jo altid, at fjernvarmeværkerne “dumper” strømmen ud i nettet uanset hvad
Og tilsyneladende er du tilmed ked af, at el og varmepriserne er lave i Danmark, hvad er dit budskab egentlig ?

  • 2
  • 0

I din sammensætning mangler du et enkelt ord - hvis !
Hvis strømmen kan sælges !
Du påstår jo altid, at fjernvarmeværkerne “dumper” strømmen ud i nettet uanset hvad
Og tilsyneladende er du tilmed ked af, at el og varmepriserne er lave i Danmark, hvad er dit budskab egentlig ?

Den samlede omkostning til brændsel, vedligehold, drift og kapitaludgift giver varmeprisen fra halmkraftværket i Odense.

Og bla. tiltaget i Odense med halmktraftværket det afføder netop omkostninger til el og varme som er ekstrem høj netop fordi strømmen og varmen støttes så meget som tilfældet det er.

  • 0
  • 1

Den samlede omkostning til brændsel, vedligehold, drift og kapitaludgift giver varmeprisen fra halmkraftværket i Odense.

Og bla. tiltaget i Odense med halmktraftværket det afføder netop omkostninger til el og varme som er ekstrem høj netop fordi strømmen og varmen støttes så meget som tilfældet det er.

@Niels
Så du er stadig ked af de lave el- og varmepriser. Men alligevel påstår du at omkostningerne til el og varme er ekstrem høje. Og nu vil du gerne give afgifter/skatter/støtteordninger m.m. skylden ?
Tror du at du ved hvad du vil ?

  • 1
  • 0

Så du er stadig ked af de lave el- og varmepriser. Men alligevel påstår du at omkostningerne til el og varme er ekstrem høj. Og nu vil du gerne give afgifter/skatter/støtteordninger m.m. skylden ?
Tror du at ved hvad du vil ?

Markedsprisen er lav. Men bare de 2,5 mia der udnetales i grundbeløb til bla. gasværkerne er omkring 9 øre oven i kilowattprisen på hele den årlige produktion til el-markedet. Så er der alle de andre tilskud og her ikke mindst PSO'en som gør omkostningen til at producere strømmen til den højeste i Europa

  • 0
  • 1

Markedsprisen er lav. Men bare de 2,5 mia der udnetales i grundbeløb til bla. gasværkerne er omkring 9 øre oven i kilowattprisen på hele den årlige produktion til el-markedet. Så er der alle de andre tilskud og her ikke mindst PSO'en som gør omkostningen til at producere strømmen til den højeste i Europa

@Niels
Dine indlæg passer bare ikke med fakta.
Selv hvis man indregner de nævnte beløb, så er elprisen i Danmark (ex afgifter) stadig blandt de laveste i Europa
http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-ex...

  • 1
  • 0

Mener du da at prisen ville være så lave hvis ikke der blev udbetalt PSO, tilskud til biomassestrøm og så grundbeløbet.

@Niels
Mener du da at prisen inkl afgifter i Danmark ville være lavere, nu hvor 67,8 % af den endelige pris består af skatter og afgifter.

  • 1
  • 0

Mener du da at prisen inkl afgifter i Danmark ville være lavere, nu hvor 67,8 % af den endelige pris består af skatter og afgifter.

Hvis ikke der udbetales tilskud til Biomassestrøm som til halmværket i Odense så vil el-prisen stige, fordi så lukker kraftværket. Hvis ikke der udbetales grundbeløb så vil kraftværker lukke og el-prisen vil stige. Hvis ikke der udbetales PSO så vil møllerne gå konkurs og stoppe med at yde strøm.

El-prisen vil stige men den samlede omkostning til at producere strømmen vil falde samlet set men så er det jo et spørgsmål om hvad samfundet samlet set ønsker vedr. den strømproduktion som skal ske..

  • 0
  • 1

Hvis ikke der udbetales tilskud til Biomassestrøm som til halmværket i Odense så vil el-prisen stige, fordi så lukker kraftværket

@Niels
Tror du selv på det ? Det er stadig billigere at producere på biomasse end flere andre former.

Hvis ikke der udbetales grundbeløb så vil kraftværker lukke og el-prisen vil stige.

Tror du selv på det ? De fleste af de mindre har jo alligevel kun stået stand-by demsidste mange år. Og Energinet.dk siger jo at der ikke er brug for kapaciteten.

El-prisen vil stige men den samlede omkostning til at producere strømmen vil falde samlet set men så er det jo et spørgsmål om hvad samfundet samlet set ønsker vedr. den strømproduktion som skal ske..

Samfundet har jo netop lavet “adfærdsregulerende” tiltag ved afgiftspolitikken. Tror du har bevæget dig ind i endnu et område hvor du “ikke kan bunde”

  • 1
  • 0

@Niels
Tror du selv på det ? Det er stadig billigere at producere på biomasse end flere andre former.

Du har bare ikke den aldermest simple viden om noget som helst.

Nej el-produktion på biomasse er langt fra rentabel og 25 - 27 % af brændslet ender som strøm og alene af den grund er det ikke nogen god forretning. Næst efter affald så er biomasse det ringeste at producere el på.

Tror du selv på det ? De fleste af de mindre har jo alligevel kun stået stand-by demsidste mange år. Og Energinet.dk siger jo at der ikke er brug for kapaciteten.

Måske delvis rigtig mht. gaskraftværkerne men mange andre værker f.eks. affald og biomasseværker som nu i Odense modtager grundbeløbet og producerer strøm netop derfor.

Samfundet har jo netop lavet “adfærdsregulerende” tiltag ved afgiftspolitikken. Tror du har bevæget dig ind i endnu et område hvor du “ikke kan bunde”

Ja og tilskud og afgifter har altså afleveret et energisystem som vedr. varme og el-produktion er så helt igennem alt for dyrt.

  • 0
  • 1

Måske delvis rigtig mht. gaskraftværkerne men mange andre værker f.eks. affald og biomasseværker som nu i Odense modtager grundbeløbet og producerer strøm netop dderfor

@Niels
Det er direkte usandt. Grundbeløbet bortfalder for alle.

Ja og tilskud og afgifter har altså afleveret et energisystem som vedr. varme og el-produktion er så helt igennem alt for dyrt.

Og alligevel er varme og el priserne blandt Europas billigste
Derfor får geotermi det også svært

  • 1
  • 0

@Niels
Det er direkte usandt. Grundbeløbet bortfalder for alle.

Alle modtager grundbeløbet men gaskraftværkerne står som du fremfører stille men affald og biomasse producerer som det sker i Odense. Grundbeløbet bortfalder 1/1 2019

Og alligevel er varme og el priserne blandt Europas billigste

Det er korrekt men de skal ses i den sammenhæng at el-sektoren modtager meget betydelige støttebeløb som gør varme og el-produktionen til det dyreste i Europa.

  • 0
  • 1

Alle modtager grundbeløbet men gaskraftværkerne står som du fremfører stille men affald og biomasse producerer som det sker i Odense. Grundbeløbet bortfalder 1/1 2019

@Niels
Det er snart skrevet mange gange, men du forstår det øjensynligt ikke. Der produceres kun el, hvis det er rentabelt. Og at markedet selvfølge efterspørger det.

Det er korrekt men de skal ses i den sammenhæng at el-sektoren modtager meget betydelige støttebeløb som gør varme og el-produktionen til det dyreste i Europa.

Beklager - men jeg tiltror dig ikke at gennemskue afgiftssystemerne i samtlige europæiske lande.

  • 1
  • 0

@Michael Fos

Og der er så også altid en uopdragen vindmølle tosse der dukker op med sin ubehøvlede sprog.

Ja. Det er Bent Andersen jeg mener.

Et noget ubehjælpsomt indlæg, både mht. til indhold og sprog.
Jeg har på intet tidspunkt nævnt vindmøller, personligt synes jeg de ser ud ad H... til.
Så at kalde mig vindmølletosse (sammensatte substantiver skrives uden mellemrum på dansk) er skudt helt ved siden af.
Om jeg er uopdragen eller taler et ubehøvlet sprog (sprog er intetkøn på dansk) vil jeg lade andre afgøre.

Men jeg synes det er decideret uopdragent, at Peter Hansen kaprer en tråd om geotermi til at ride sin personlige kæphest: EPR.

@Niels Hansen og Jakob Storm Rasmussen: de sidste 30 indlæg her har været en pudekamp mellem jer to. Kunne i ikke kommunikere direkte? Please?

  • 2
  • 1

[quote]
@Niels Hansen og Jakob Storm Rasmussen: de sidste 30 indlæg her har været en pudekamp mellem jer to. Kunne i ikke kommunikere direkte? Please?
[quote]

@Bent
Det har du naturligvis ret i, men elprisen har en betydning for rentabiliteten i geotermianlæg

  • 1
  • 0

Normalt plejer APMM/ APMH ikke at forære penge væk og være supergrønne - er den nye ide udsprunget af, at man hænger på leasingen af x antal borerige i x-antal år, og derfor hurtigst muligt skal have fundet noget at beskæftige dem med?

For ikke at blive misforstået - jeg synes at APMH konceptet er supergodt

  • 1
  • 0

Normalt plejer APMM/ APMH ikke at forære penge væk og være supergrønne - er den nye ide udsprunget af, at man hænger på leasingen af x antal borerige i x-antal år, og derfor hurtigst muligt skal have fundet noget at beskæftige dem med?

@Karsten
Det kunne godt være.
I hvert fald ligger der pt flere borerigge i Esbjerg havn.
Hvor de tilsyneladende er lidt udsatte.
https://www.jv.dk/erhvervesbjerg/Skib-koll...

  • 1
  • 0

Bent Hansen er IKKE en vindmølletosse.

Han er mere en anelse arrogant med sin attitude om sprogbrug, og jeg ved bedst.
Bemærk at han ikke bidrager med noget som helst fagligt om emnet, men kun gradbøjning og stavning.
Jeg kommer til at tænke på Lektor Blomme, når jeg læser hans indlæg.

Hvis Atomkraft giver så mange negative tilbagemeldinger, må det skyldes at debatørene enten ikke forstår opgaven størrelse eller bare er ofre for Greenpeace og lign org. vildførsel og løgne.

Nå, til noget fagligt:

Det er ofte prøvet med geotermi og det funger fint til at starte med, og så "tørre" kilden langsomt ud.
Selv ved frackning er der en begrænset levetid på varmekilden, da varmeledningen i undergrunden ikke er ret god.
Så kan der bores på ny og startes forfra.
At det fungere i mindre skal på Island og andre steder med vulkansk aktivitet, er ikke ensbetydende med at det fungere særligt godt alle steder.

Eller vi kan som foreslået bygge noget der fungere virkeligt godt, fra starten af.

8-10 atomreaktorer fylder intet i forhold til 10.000 boringer, og er langt mere miljøvenligt end boringer, der forurener med boreslam og NORM.

Vi bygger naturligvis atomreaktorene, hvor der i dag står kraft/varme-værker og udnytter den eksisterende infrastruktur, i form af el-kabler, fjernvarmerør, medarbejdere, havne, køling og bygninger.

Vi kan sågar grave dem ned så de bliver usynlige, elle skjule dem i en bakke.
Det fylder mindre end de kul- og biomasse-bunker, de fortrænger.

PS.
Her er nogle ekstra ,,,,, og.....til "Lektor Blomme", hvis der mangler nogle i teksten.

  • 0
  • 3

Hvis Atomkraft giver så mange negative tilbagemeldinger, må det skyldes at debatørene enten ikke forstår opgaven størrelse eller bare er ofre for Greenpeace og lign org. vildførsel og løgne.

@Michael Fox
Det kan jo også skyldes at du (og enkelte andre) er fuldstændig ude af trit med hvad befolkningen og vore politikere ønsker. Eller bare simpelthen omkring 40-50 år bag ud for vores tid.
At atomkraft så samlet set er langt dyrere end VE alternativerne, ser ikke ud til at genere dig, selvom det snart har været debatteret og så her på sitet i mange år https://ing.dk/artikel/analyse-kongen-af-b...

  • 1
  • 0

Bent Hansen er IKKE en vindmølletosse.

Han er mere en anelse arrogant med sin attitude om sprogbrug, og jeg ved bedst.
Bemærk at han ikke bidrager med noget som helst fagligt om emnet, men kun gradbøjning og stavning.
Jeg kommer til at tænke på Lektor Blomme, når jeg læser hans indlæg.

Hvem er Bent Hansen?

Endnu en gang ubehjælpsomt. Jeg håber ikke du arbejder et sted hvor man bør holde styr på folks navne. Storslået selvmål, beklager.

Og atomenergi er stadig ikke temaet i denne tråd.

  • 4
  • 0