Energipolitiker til branchen: Kraftvarmen har ingen fremtid
Kraftvarme eksisterer ikke i fremtiden, hvis vi opererer med, at energien til den tid alene skal leveres af sol, vind, geotermi med videre, og at den begrænsede mængde biomasse primært skal bruges andre steder, for eksempel i transportsektoren.
Det var det kontante svar fra Enhedslistens energipolitiske ordfører, Per Clausen, til en forsamlet energibranche, der på en konference torsdag havde lagt op til at få en politisk afklaring på fremtiden for samproduktion af el og varme på termiske kraftværker.
En samproduktion, som ifølge branchen i dag er yderst presset af lave elpriser og en stor mængde billig vindstrøm i systemet, hvilket gør det svært for små og store kraftvarmeværker at få økonomi i at producere strøm og dermed varme til forbrugerne til en rimelig pris.
Læs også: Danske kraftværker i slæbegear: Laveste elproduktion i 20 år
Per Clausen kunne dog godt forstå, hvis branchen kunne havde lidt svært ved at acceptere dette budskab.
»Det kan være svært at få at vide, at man skal holde op med noget, som vi er verdensmestre i – nemlig effektiv afbrænding af kul og affald – og som i øvrigt har været en kæmpe gevinst for samfundet. Og vi skal selvfølgelig sikre, at vi håndterer de problemer, der bliver i overgangsperioden, når man dropper de gamle systemer,« sagde han.
Den anden del af udfordringen består i, at de lave elpriser fra vind-, vand- og a-kraft medfører, at små og store kraftværker må dreje nøglen om. Dermed mister elsystemet som sådan backup-kapacitet til vindstille og overskyede perioder.
Allerede i dag har Dong Energy for eksempel lukket ned for 45 pct. af sin kraftværkskapacitet i forhold til 2006. Der kan derfor opstå situationer, hvor danske kraftværker ikke alene kan klare at forsyne Danmark med strøm, og hvor vi bliver afhængige af strøm fra udlandet. En situation, som kraftværkerne tidligere har problematiseret og bedt Energinet,dk og politikerne om at tage stilling til.
Læs også: Kraftværker i åben krig med statens energi-mastodont
Ifølge direktør for Viborg Kraftvarmeværk, Christian Hagelskjær, haster det også med en beslutning om kraftvarmens fremtid i forhold til en afklaring af, om et tilskud – kaldet grundbeløb – som de decentrale kraftvarmeværker modtager frem til 2018, vil forsvinde:
»Hvis det forsvinder, bliver varmeprisen 25-42 pct. højere for vores varmekunder, og så kan vi ikke mere konkurrere med de individuelle opvarmningsformer på pris,« sagde han.
Alternativt vil de decentrale værker befries fra deres forpligtigelse til at producere strøm og så blot lave varme, hvilket kan ske meget billigere, pointerede direktøren i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
Læs også: Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftværker
Med hensyn til, om forsyningssikkerhed er argument nok for at holde danske kraftværker i live, var både Per Clausen og den anden tilstedeværende politiker, den konservative energiordfører Mike Legarth, mere uldne i deres udmeldinger.
Dog lovede de begge, at de ville arbejde for, at diskussionen om forsyningssikkerhed og kraftværkernes rolle kom på programmet tidligt i 2014, og Mike Legarth henviste til, at han havde bedt klima-, energi- og bygningsministeren om en redegørelse for, hvordan han vil sikre en pålidelig elforsyning fremover.
Per Clausen uddybede med, at netop omkring forsyningssikkerheden ville han afvente nogle af de mange analyser, som netop nu er i gang i Energistyrelsen og som belyser nogle af disse emner:
»Der er klart en udfordring omkring forsyningssikkerheden. Vi ser ind i en overgangsperiode, og vi skal selvfølgelig ikke smide barnet ud med badevandet, før vi er sikre på, hvad vi skal sætte i stedet.« sagde han.
