menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Risikoen for at blive draget til ansvar for sjusket projektering eller fejl i byggefasen vokser markant med indførelsen af den nye Lavenergiklasse 2020. De skrappe energikrav bliver nemlig fulgt af et mindst lige så skrapt regime af regler og tjek - et veritabelt energipoliti.
Når det nye bygningsreglement træder i kraft til efteråret, skal alle huse, der opføres efter 2015- og 2020-klassen, nemlig testes for at bevise, at de overholder tæthedskravene. I dag er kommunerne kun forpligtet til at kræve test i fem procent af byggesagerne, så det er en stor omvæltning.
Desuden skal mindst ti procent af byggesager efter 2020-klassen tjekkes af en uafhængig energikonsulent.
Sidst, men ikke mindst bliver data for energiforbruget i alle danske bygninger fra næste år kørt sammen med BBR-registret, så ejerne kan se, om deres reelle energiforbrug svarer til det beregnede.
Samkøringen vil bl.a. gøre det muligt at finde de største energisyndere - og for ejere af nye huse er det også en mulighed for at opdage, om der er fejl i deres huse, så de kan gøre krav gældende mod ingeniører og entreprenører, fortæller direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
»Så kan boligejerne nå at gøre indsigelser inden for den femårs garantiperiode, der normalt er,« siger han.
Styrelsen er dog udmærket klar over, at det faktiske energiforbrug sjældent svarer til det beregnede - og at årsagerne ikke altid er fejl i konstruktionen.
»Der er tre årsager til, at energiforbruget ikke svarer til det forventede: brugeradfærd, fejl i projektering og fejl i udførelsen. Vi vil lave nogle værktøjer, så ejerne kan korrigere resultaterne for eksempelvis antallet af beboere og brugsmønsteret,« lover Finn Lauritzen.
Men selv med de nye tjek er der stadig betydelig usikkerhed om, hvor lang levetiden reelt vil være for vigtige komponenter som de tapede samlinger, der skal sikre tætheden i husene.
Derfor satser styrelsen på, at en ny mærkningsordning for dampspærresystemer kan rydde ud i de tvivlsomme løsninger, der bruges nogle steder i dag.
Man kunne for at skærpe omhyggeligheden i byggefasen indføre krav om blowdoor test ved 5 års gennemsyn. På et 5 år gammelt hus skal det stadig være relativt tæt. Hvis til gengæld dampspærren er udført med ikke godkendte materialer som gaffatape, pakkeplastic og lign., vil dette holde byggefasen ud, men ikke 5 år.
---"Hvis til gengæld dampspærren er udført med ikke godkendte materialer som gaffatape, pakkeplastic og lign., vil dette holde byggefasen ud, men ikke 5 år."-----
Den kontrol bør nu ske i forbindelse med blowdoor -testen inden rigipsplader eller lignende monteres.
Hvilken holdbarhed har de gængse materialer. som man gør brug af dags dato?
Mvh
Det er ikke når den kolde luft kommer ind, men når den varme luft ledes ud, at varmen tabes. Et lavenergihus behøver ikke at være tæt som en plastikpose, hvis man holder et konstant men svagt undertryk, og leder luften ud via en varmeveksler.
Der må i 2015 og 2020 reglerne være rum for alternative metoder, så længe slutresultatet kan dokumenteres at have samme eller bedre virkningsgrad.
En af fordelene ved undertryksløsningen er at det er meget mere simplere end et fuldt udbygget hus med luft ind og luft ud, separat til samtlige rum. Især hvor man renoverer eksisterende boliger - hvis man tætner er der fare for på sigt at få råd og svamp når man efterisolerer, uanset at man bygger ekstra ventilation ind.
Ved at bibeholde husets originale åndbarhed, samtidigt med at man beholder varmen før man leder den ud, så opnår man energibesparelsen og frisk luft, uden svamp og råd.
Hvorfor begrænse kvalitetssikringen med energirammeberegningerne til at det kun er energikonsulenter der kan gennemføre denne? Hvorfor ikke lade de rådgivende ingeniører være med her?
Energikonsulenterne ser beregningen efter at huset er bygget - dvs. sammenligner beregnet vs. bygget.
Som jeg har beskrevet andetsteds, så har jeg set hvordan hverken rådgivende ingenniørfirma (stort og ellers velrenomeret) eller entreprenør (sor og velrenomeret) ANEDE hvordan en taglejlighedskonstruktion skulle udføres - tæt.
Den ombygning, som er et ud af talrige eksempler i København på taglejligheder, blev udført på samme måde som ladsby-tømren ville have gjort i 1950'erne.
Så lad os få nogle byggeanvisninger og noget uddannelse.
@ Karl Lohse
----"Det er ikke når den kolde luft kommer ind, men når den varme luft ledes ud, at varmen tabes. Et lavenergihus behøver ikke at være tæt som en plastikpose, hvis man holder et konstant men svagt undertryk, og leder luften ud via en varmeveksler.
En af fordelene ved undertryksløsningen er at det er meget mere simplere end et fuldt udbygget hus med luft ind og luft ud, separat til samtlige rum. Især hvor man renoverer eksisterende boliger - hvis man tætner er der fare for på sigt at få råd og svamp når man efterisolerer, uanset at man bygger ekstra ventilation i."-----
Kan du citere en eller anden byggeforeskrift som tillader den slags primitivløsninger?
Utætheder er ikke et problem med varmetab, men med højkoncentreret kondensation af fugtigt luft enkelte steder i bygningens konstruktion.
Den omtalte løsning er besnærende, men holder ikke energimæssigt. Måske ved renoveringer kan det delvist være en løsning, men ikke ved nybyggeri. Grundlæggende er problemet at det ikke lader sig styre. I den kolde tid, hvor den opvarmede tørre udeluft betyder at man kan reducere luftskiftet indendørs, er der netop et stort luftskifte på en blæsende kold vinterdag. Ydermere vil suget på en facade i læsiden hurtigt overstige undertrykket inden i huset. Har man kun udsugning og ikke indblæsning med varmegenvinding, er der ingen steder at sende den genvindede energi hen med mindre at man har en varmepumpe der kan opvarme vand eller varme, men den køre forhåbenligt ikke hele døgnet.
Sådan har man opført mange huse i Sverige siden i hvert fald midten af 90'erne, sikkert også før. Om vinteren er der altid tørt pga det naturligt lave dugpunkt, mens man om sommeren har vinduer og ventilation åben.
En central varmepumpe driver hele huset, både varmt vand og el, og det hele kører automatisk.
Det har måske ikke været super-lavenergi, i årgang 1995 byggeri, men opdateret med 2011 teknologi og metoder kan det sagtens opnå lavenergi niveau. Ikke alene, men sammen med de andre teknikker som skal til, f.eks. tilførsel af solvarme mm.
Hvad så ved en stiv vesten vind ? Så vil varmen vel blive presset ud på østsiden hvis ikke huset er tæt??
Nu ved jeg ikke om jeg læser Br10 helt galt, men der skal man for at kunne beregne med utætheder på 1,5 dokumentere dette. og som jeg læser det er der ikke nogen særregl for lavenergi 2015, hvor kravet er 1,0 så det skal vel allerede den dag i dag testes før der kan regnes med dette lavere luftskifte. Hvilket man vel vil gøre når nu det er kravet hertil hvormed der allerede i BR10 kræves tæthedsdokumentation for lavenergi ? Eller er det at se meget firkantet på reglerne ??
Under den antagelse at tæthed er det rigtige (for energiforbrug og indeklima), så gentager jeg: det er for sent når testen viser fejl.
Al "kavlitet" skal indbygges fra starten - derfor er det BRANCHEN som skal beskrive de nødvendige byggeforskrifter - OGSÅ ved ombygninger.
De sidste 25+ års kvalitetsproduktion har vist (startende i Japan), at kvalitet skal "indbygges" i hele produktionskæden.
Hvor er entreprenørerne og de rådgivende ingeniører i denne debat ?
@ Jan Heisterberg
Fuldstændig rigtig!
Lavenergihuse, ligesom alle godt isolerede huse skal være tæt. Produceret luftfugtighed i huset fjernes ved hjælp af anerkendt teknik og ikke ved egne opfindelser udenfor reglerne.
I den forbindelse har enkelte byggefirmaer knækket ørene på eksportmarkedet. Således hæfter håndværkeren i Tyskland i 30 år for skjulte fejl. Skjulte fejl er alle fejl der ikke kan ses ved en slutkontrol.
Det er derfor altid nødvendigt, at foretage blower door test inden færdigmontage af indervægene. Ellers bliver rettelserne også ekstrem dyr.
Blower door test i forbindelse varmekamera afslører veldig godt utæthederne om vinteren.
Der må ikke herske tvivl om at tæthed er ekstremt vigtigt for at opnå en god lavenergi standard og ikke mindst for at få mest muligt ud af den varmegenvinding som installeres.
Vi producerer passivhus byggesystemer og har udviklet et system som kører med blowerdoor tests på 0,08 l .
3 år i træk har vi sat verdensrekorden og vi har ambitioner om at fortsætte med dette.
Hvorfor, jo hver gang man skærer 0,2 l af blowerdoor testen såskærer man også 1 kwh/(m2 a) af varmeforbruget.
Når man bygger passivhuse så er det maksimale varmeforbrug pr. netto m2 om året, 15 kwh/ (m2 a) og kravet til tæthed er 0,6 l.
Ved at kunne skære ned til feks. 0,2 l kommer husets forbrug ned på 13 kwh/(m2 a)
Det kan virkeligt godt ses på det samlede varmeregnskab set over en feks. 30 årig periode. Bare for at tage et kreditforeningslåns længde.
Ang. holdbarhed af tætnings materialer så er der udført meget store holdbarheds tests på europæisk plan , Flere af disse blev forevist på den internationale BUILDAIR konference på DTU sidste år i oktober.
Der er en omfattende litteratur på området, så der er overhovedet ikke brug for at vente på en mærkningsordning, data forefindes på alle kendte materialer fra forskellige producenter.
Kun produkter med min. 25 års uændret holdbarhed anbefales til passivhuse på internationalt plan.
Generelt kan rigtig mange af de ting som her i tråden efterlyses kan findes ved henvendelse til passivhus instituttet eller ved henvendelse til de i Dansk Passivhus Forum registrede virksomheder.
Generelt kan det anbefales udelukkende at benytte PHI certificerede produkter, så undgås problemer.
Vi har mange af de førende virksomheder til at ligge her i DK
tjek evt:
http://www.tvsyd.dk/embed/34944
....efter hensigten skal man sikre sig at beboerne er så veluddannede og velstrukturerede at de overholder forskrifterne og at det ikke er "arkitekten Linialis" der er konstruktør af produktet.
Jeg ser tit "liget" af "lavenergihuset" på DTH og tænker mit.
nu ved jeg ikke hvilke liter du henviser til, men går ud fra det er l/s pr. m^2 du snakker om. Og i den sammenhænge er kravet til passivhus ikke 0,6 l/s pr. m^2, det er der imod 0,6 h^-1 hvilket henviser til luftskiftet og det er dermed ikke direkte sammenligneligt. ved ikke hvor folk har det fra men passivhusets krav er ikke 0,6 l eller l/s pr. m^2.
Men ellers er det rigtigt at tæthed er meget vigtigt. og det hjælper meget at konstruere et tæt hus, og det bør gøres som en proces løbende.
Ja jeg beklager her at have bidraget til den totale misforståelse, det skyldes nok at jeg normalt altid regner i PHPP .
En gang for alle, passivhus krav er:
W50 = max være på 0,4 l/s pr. m2
N50 = max være på 0,6 h-1
Vores egen standard som jeg refererer til er derfor være:
W50 = 0,05 l/s
N50 = 0,08 h-1
Jeg beklager på det kraftigste. Ret pinligt af en PHI certificeret Consultant.
så vil jeg rette en sidste gang de 0,4 er ved en forudsat rumhøjde men det er rigtigt at er ca. der den ligger ved 2,3-2,4 meter
Når selv eksperter, som de der optræder ovenfor ikke har tingene på rygmarven, hvordan skal man så forvente at ejere af lavenergihuse skulle
kunne håndtere dem.
Bjarke nu har jeg ikke kaldt mig ekspert, noget sted for man lærer hele livet. Men det har jo intet med at håndtere dem at gøre.
I de lavenergihuse jeg kender til er der en alvorlig brist i tætheden, som overses. Det er nærmest som en trojansk hest, der bryder en ellers perfekt forskansning.
Afløbsvandet sender store mængder energi lige i kloakken - lige forbi den fine og tætte isolering. Mens man tæller kWh tabt på manglende tæthed, så fosser energien ud herfra, alt imens koldt vand fra jorden strømmer ind i huset, den modsatte vej.
På samme måde som man genanvender energien i udluften via en varmeveksler, på samme måde kan man også gøre det med afløbsvandet.
Peanuts? Overhovedet ikke, og slet ikke i et lavenergihus som ellers bruger mindre energi. Det er mange kubikmeter vand om året der opvarmes ca 50 grader. Om vinteren, hvor vandet fra vandværket er koldest, er også den periode hvor der er mindst energi til rådighed fra f.eks. solvarme.
Alene det at en toiletkumme fyldes med ~5 grader vand - nogle gange endda koldere - og så står og suger varme fra badeværelset, det koster en del ekstra opvarmning.
Men det er mere selve opvarmningen af brugsvand. Det kolde vand som ledes ind i varmtvandsbeholder/varmtvandsbuffer, skal opvarmes fra kun lidt over frysepunktet til typisk 55 grader, mens det varme vand sender energi lige i kloakken. Rotterne har det fint!
Den ligger lige til højrebenet, at lave en varmeveksler til faldstammen (eller under gulvet). Det kolde vand fra vandværket møder det varme vand fra bruser mm, og kan dermed spare op til halvdelen af energiforbruget på opvarmning af brugsvand. Dertil nedsat energitab mellem f.eks. toiletcisterne og rumtemperaturen, tab i rør mm.
Jeg har sat sådan en enhed op sidste år, og jeg kan se at der under brusebad vindes ca 15 grader gratis opvarmning, f.eks. fra 5 til 20 grader. Da man normalt bader ved ca 35 grader, så er det ca halvdelen af energien man sparer.
Når hele mit system kommer op og køre, så kommer der flowmetre/temperaturprober på forskellige steder, så jeg kan måle hvordan energien flyttes mellem solfangere, varmtvandsbuffer, ekstra vandbaserede energilagre samt varme lagret i jorden under huset.
Og dertil også hvor meget varme afløbsvarmeveksleren har produceret. Flowet gange temperaturstigningen udgør den energi den medvirker til, og jeg glæder mig til at kunne fremvise hvor stor en effekt den har. Den del af effekten som jeg kan måle direkte.
Søg på f.eks. "DWHR", "drainwater heat recovery" og lignende.
Det her er den jeg har: http://www.renewability.com/power_pipe/ind...
Metoden er mere udbredt i USA og Canada, men er ikke rigtig slået igennem i Europa endnu (mig bekendt). Der er hverken pumper eller styring, det er faktisk bare et 110mm kobberrør hvor der er snoet et tyndt kobberrør rundt om. Gerne parallelt, for at sikre høj nok gennemstrømning.
For neden kommer koldt vand ind, og for oven går det til varmtvandsbuffer, og de vandhaner hvor man ikke specifikt vil have "rigtig koldt" vand til. Det skulle være nemt nok at bygge en selv, men det er ikke sikkert man kan kalde den godkendt til installation, hvis man selv har banket den sammen.
Det er et helt passivt system, som bare kører derudaf.
Tæthed; Nu gør vi en del i at bygge i færdigbyggede husmoduler. Idéen i dette er jo at der er bedst økonomi i, at mest muligt gøres færdigt på fabrikken - inkl. væg- og loftsbeklædning. Ved denne type byggeri, er det altså umuligt at tæthedsteste huset, før man beklæder væggene. Til gengæld må man sørge for at dampspærren i det enkelte modul er så tæt som muligt og udføres med høj kvalitet - hvilket jeg mener er muligt. Vi er begyndt at bruge Siga (tror jeg det hedder) tætningstape, der klæber enormt godt, selv i et fabriksmiljø, hvor der uundgåeligt vil være støv o.lign. på dampspærren.