Hej Henrik Adler Nielsen

En rigtig god dag til jer alle fra en "rigtig" energiingeniør med 30 års erfaring inden for dette område og som tør tænke ud af boksen. Når man gør det, så begrænser man sig ikke til at tro, at der ikke foregår nogen udvikling i denne verden.

Tænk hvis man var 30 år yngre, det er spændende tider for ingeniører og maskinmestre. "De teknologisk udfordringer tårner sig op" kunne være overskrift på et jobopslag. Er der nogen ingeniører og maskinmestre, der vil søge et job uden teknologiske udfordringer?

Desværre skal man konstant høre på klimabenægters dystopiske fremtidsfortælling. Det er som sådan ikke mit problem, da erkendelsen af klimaforandringer og den grønne omstilling er et faktum. Men som klimabenægter kan man lade udviklingen gå forbi èn mens man henfalder i tristesse, depression og selvmedlidenhed.

Hold da op hvor er det svært at holde op med at grine, når man læser den diskusion her. Vi er i en rivende udvikling, hvor det er målet at elektrificere det danske og europæiske energiforbrug mest muligt enten direkte med el elelr ved at lave grønne brædsler som i høj grad vil være baseret på PtX.

Vi kommer til at få et elforbrug, som ikke engang kan dækkes af de 12 GW vind fra nordsøen, for der skal bruges el i et helt andet omfang end i dag. OG Danmark hænger jo sammen med både europa og norden rent elmæssigt, så selvfølgelig vil en tilstrækkelig udligning af produktion og forbrug ske ganske naturligt mellem landene - det er jo ikke vindstille i alle områder på en gang.

Der skal naturligvis opbygges nogle lagringsfaciliteter i vores fælles elsystemer, og en del af dem findes allerede. I Norge har de hydro elproduktion, hvor vandet løber fra en højtliggende sø gennem en turbine til en lavtliggende sø, og vandet fra den lavtliggende sø kan så pumpes op i den højtliggende sø igen om natten. For 30 år siden, da vi kun havde termisk elproduktion i DK, sendte vi masser af strøm til Norge om natten, når vores kraftværker ikke kunne komme af med strømmen om natten i DK selvom de kørte minimumslast.

Det er rigtigt, at det forekommer, at danske vindmøller i jylland af og til bliver betalt af tyskerne for at lukke ned, men det skyldes, at det er billigere for tyskerne at betale danske vindmøller for at stoppe, end det er at få de tyske vindmøller til at stoppe. Men at påstå det drejer sig om milliardindtægter er vist noget af en overdrivelse.

Det er rigtig, at den gode professor Brian Vad Mathiesen har udtalt at bl.a. PtX producenterne selv skal sørge for den nødvedige produktion af el for at kunne drifte, og i praksis betyder det, at de skal betale for udbygning af vind eller sol svarende til det årlige energiforbrug, såkaldte PPA'er. Hvis de ikke gør det, er deres PtX produktion ikke grøn, idet de så vil medvirke til en forøgelse af den samlede danske elproduktion, som vil resultere i en stigende fossil elproduktion, indtil den vedvarende elproduktion er fuldt udbygget. Så det har ikke noget at gøre med, hvem der driver og ejer transmissions og distributionssystemet.

Og husk på, at 70% af jordens overflade er dækket af vand, så der er masser af plads til flydende vindmøller, der kan producere rigtigt meget strøm fra områder, hvor det blæser rigtigt meget. Allerede med den nuværende teknologi og muligheder, kan man etablere rentabel vindproduktion af el, der svarer til ca. 18 gange verdens nuværende elforbrug.

Og slutteligt vil jeg bare gøre alle de kloge herrer opmærksom på, at vi også skel se at komme igang med CCUS og DAC (Direct Air Capture) både for at opfange CO2 nok til produktion afgrønne skibs- og flybrændstoffer, og fordi vi ellers ikke kan undgå en temperaturstigning på over 1,5-2 C.

En rigtig god dag til jer alle fra en "rigtig" energiingeniør med 30 års erfaring inden for dette område og som tør tænke ud af boksen. Når man gør det, så begrænser man sig ikke til at tro, at der ikke foregår nogen udvikling i denne verden. Der foregår pt. så megen udvikling af DAC, batterier, vindmøller, solceller, bølgeanlæg mv., at det, der er kendt teknologi idag, er skrottet i morgen, og derfor er det godt at være varsom med, hvilke økonomiske betragtninger, man "hænger sin hat på".

Er det menigen, at vi skal forøge vort forbrug med 6 GW, og hvordan skal det kunne lade sig gøre, når de nye vindmøllers ydelse vil svinge ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW?

I de scenarier der arbejdes med, betyder det at elforbruget vil stige med en faktor på 2-3 (vist nok x2,5 lige pt?) inden 2050. Dvs. vores nuværende forbrug på omkring 33 TWh/år vil stige til omkring 82,5 TWh...

Eller er det meningen, at vi skal investere 250 milliarder plus alt det løse for at hjælpe tyskerne med deres "grønne omstilling".

Generelt skal vi hjælpe hele norden, EU og verden... Og de skal hjælpe os... Der er ingen krav om at hvert land selv skal producere den nødvendige PtX. Energi skal handles frit og man skal udnytte de resurser der er til rådighed i det enkelte land. Der er jo heller ikke lavet nogen plan om at alle 12 GW skal føres til Danmark, så vidt jeg husker er det kun 3 GW der skal det...

PtX vil kræve en jævn elforsyning og ikke en elforsyning varierende ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW. Så vi venter i spænding på, at få at hvide hvordan, de vil klare den udfordring.

Professor Brian Vad Matiesen har lige været ude med en udtalelse om, at de fremtidige PtX fabrikanter, selv må skaffe sig deres elforsyning.

Dansk energipolitik er kort sagt et galehus.

Karsten. Tak for svaret. Jeg er godt klar over, at der skal investeres i kabler m.m. for at det kan lade sig gøre, men der er alligevel en del der taler for den løsning, synes jeg, forudsat at det er muligt at pumpe ferskvand tilbage. Første og fremmest driften. Det må være væsentligt billigere at pumpe vand op og producere el, når det løber ned end at 1. Producere brint eller metan ud fra el = Ret stort varmetab så vidt jeg ved. 2. Pumpe gassen ned i et hulrum i jorden = Varmetab når gassen komprimeres. 3. Producere el i en turbine eller hvad man nu vælger.

Hvad med at lave en aftale med svenskere/nordmænd om, at vores overskuds el bruges til at pumpe vand den anden vej - altså op bag dæmningerne? Vand som så kan løbe igennem turbinerne en gang til.

NEP - nu er det nemmere at lukke for turbinerne, og anvende den danske strøm direkte. Men størrelserne kablerne mellem Danmark og Norge/ Sverige bestemmer hvor meget der kan overføres. Den norske off-shore industri har altid brug for strøm

Endeligt er det IKKE tilladt at hente saltvand i fjorden og pumpe det op til ovenfor dæmningerne. Kun turbineanlæg med mellemreservoir kan bruges til at pumpe vandet opstrøms - altså vand der har været igennem turbinen en gang kan genbruges.

Norske pumped storage er begrænset - mener det er ca. 1.400 MW - da det først er nu der for alvor bliver behov for mere lager kapacitet

Hvad med at lave en aftale med svenskere/nordmænd om, at vores overskuds el bruges til at pumpe vand den anden vej - altså op bag dæmningerne? Vand som så kan løbe igennem turbinerne en gang til. Må da have en rimelig virkninggrad i.f.t. at producere brint og pumpe det i kaverner.

Det er for længst afsløret, at greenpeace i virkeligheden var finansieret af oliemafien, at de aldrig har gjort noget reelt for miljøet,

Jeg spørger bare, hvordan det vil komme til at se ud, når vi har bygget de vedtagne 12 GW havvindmøller, og dermed opnår en forøgelse af vor elproduktion på i gennemsnit ca. 6 GW, mod det nuværende forbrug på 4 GW.
Er det menigen, at vi skal forøge vort forbrug med 6 GW, og hvordan skal det kunne lade sig gøre, når de nye vindmøllers ydelse vil svinge ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW?
Eller er det meningen, at vi skal investere 250 milliarder plus alt det løse for at hjælpe tyskerne med deres "grønne omstilling".
Professor Brian Vad Matiesen har lige været ude med en udtalelse om, at de fremtidige PtX fabrikanter, selv må skaffe sig deres elforsyning.
PtX vil kræve en jævn elforsyning og ikke en elforsyning varierende ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW. Så vi venter i spænding på, at få at hvide hvordan, de vil klare den udfordring.

Danmark kan bruge elektrolyseanlæg til netstabilisering. Se nedestående eksempel fra Norge. Brint er en forudsætning for metanol fremstilling og andre PtX typer. Men det kræver selvfølgelig brintlagring i form af tilstrækkelige saltkaverner!

Norge har øer med vindkraftanlæg på ned til 2MW og har foretaget simuleringer med elektrolyseanlæg for netstabilisering og spænding forbedring. Se nedenstående sider

Side 4 Elektrolyseanlæg typer:

Store atmosfæriske alkaliske elektrolyseanlæg (Norsk Hydro) har response tid på flere minutter og derfor ikke egnet til solcelleanlæg (Skyer/regn giver hurtige effekt fluktioner).

Tryksatte alkaliske elektrolyseanlæg har hurtigere responstider, men afbrydelser i strøm kan degradere anlæg. Så minimum load bør være 25-50%.

PEM elektrolyseanlæg har hurtige respons tider, ingen degration ved start/stop cyklus og høj energi effektivitet. Er udviklet med effekt teknologi på mere end 20MW. Levetid over 10 år.

Side 14 Konklusion:

Demonstration af af mulig og "smart" brug af elektrolyseanlæg til netstabilisering og spændingsforbedring med 2MW vind effekt. Samtidig med økonomisk fremstilling af brint

Dynamic control of an electrolyser for voltage quality enhancementhttps://www.sintef.no/globalassets/project/nexpel/pdf/ipst11_id50_chiesa.pdf

Jeg skal ikke tage stilling til, den danske elproduktionskapacitet, men referer til Energistyrelsesn elmånedsstatistik der opgiver nedenstående tal i GWh for nettoimporten i 2020:</p>
<p>6883 GWh eller i gennemsnit 784 MW svarende til 19,5% af forbruget.</p>
<p>Dette kan muligvis være meget fornuftigt. Men de norske vandmagasiner er i øjeblikket ikke nær så fyldte som sædvanligt, og svenskerne er i gang med at afvikle deres atomkraftværker, så vi må virkelig håbe, at de danske termiske kraftværker vil være leveringsdygtige til vinter.

@ Søren Så var der altså heller ikke hold i din påstand.

Jeg skal ikke tage stilling til, den danske elproduktionskapacitet, men referer til Energistyrelsesn elmånedsstatistik der opgiver nedenstående tal i GWh for nettoimporten i 2020:

6883 GWh eller i gennemsnit 784 MW svarende til 19,5% af forbruget.

Dette kan muligvis være meget fornuftigt. Men de norske vandmagasiner er i øjeblikket ikke nær så fyldte som sædvanligt, og svenskerne er i gang med at afvikle deres atomkraftværker, så vi må virkelig håbe, at de danske termiske kraftværker vil være leveringsdygtige til vinter.

Jeg spørger bare, hvordan det vil komme til at se ud, når vi har bygget de vedtagne 12 GW havvindmøller, og dermed opnår en forøgelse af vor elproduktion på i gennemsnit ca. 6 GW, mod det nuværende forbrug på 4 GW.

Er det menigen, at vi skal forøge vort forbrug med 6 GW, og hvordan skal det kunne lade sig gøre, når de nye vindmøllers ydelse vil svinge ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW?

Eller er det meningen, at vi skal investere 250 milliarder plus alt det løse for at hjælpe tyskerne med deres "grønne omstilling".

Professor Brian Vad Matiesen har lige været ude med en udtalelse om, at de fremtidige PtX fabrikanter, selv må skaffe sig deres elforsyning.

PtX vil kræve en jævn elforsyning og ikke en elforsyning varierende ukontrollabelt mellem 0 og 12 GW. Så vi venter i spænding på, at få at hvide hvordan, de vil klare den udfordring.

Dansk energipolitik er kort sagt et galehus.

Det er må være en fejl, multiterminal HVDC er stadig på forsøgsstadiet, og Skagerak 4 er ikke multiterminal HVDC.

HT - nu er jeg ikke strømmand; men hvad er EuroAsia https://euroasia-interconnector.com/cable-construction/ ?

De kalder det selv: "multi-terminal operation"

Det blev iøvrigt drøftet i denne tråd: https://ing.dk/debat/deludtag-paa-hvdc-net-225738

Dog er jeg endnu ikke overbevist om fornuften i at omdanne elektricitet til brint, for at omdanne brinten til elektricitet igen.
Uanset metoden, vil det medføre et tab som sandsynligvis synes er acceptabelt.
Der må findes alternativer.
Måske Henrik Stiesdals GridScale har en plads her?

Stiesdal Gridscale er baseret på varme sten med energi lagringstid på optimalt en uge eller mere.

Brint i saltkaverner kan lagres i månedsvis eller mere.

Gridscale bruger dampturbine anlæg med el virkningsgrad på ca 30%.

Opgraderede kraftværk gasturbiner til 100% brint har ligesom naturgas en el virkningsgrad på cirka 30%.

synkronkompensatorer koblet til elnettet

et tab som sandsynligvis synes er acceptabelt

Måske jeg har overset det. Står der noget om tab?</p>
<p>Brintlagring i saltkaverner er beskrevet i nedenstående link (Se sider):</p>
<p>Tak!?

Dog er jeg endnu ikke overbevist om fornuften i at omdanne elektricitet til brint, for at omdanne brinten til elektricitet igen.

Uanset metoden, vil det medføre et tab som sandsynligvis synes er acceptabelt.

Der må findes alternativer.

Måske Henrik Stiesdals GridScale har en plads her?

https://youtu.be/6tEkRRec3NE

I Danmark har vi hidtil kunnet klare os med norsk og svensk vandkraft, dels til at forsyne os med 22 % af vor elektricitet (i 2020), og dels til at kompensere for svigtende strømforsyning fra vore vindmøller. Det er da tænkeligt, at vi også vil kunne regne med hjælp fra Norge og Sverige, når vi har gennemført den planlagte seksdobling af vore havvindmøllers kapacitet. Men sikre kan vi selvfølgelig ikke være, før nogen har undersøgt sagen og taget norsmænd og svenskere i ed

@ Søren

Det er simpelthen ikke rigtigt. Danmark har tilstrækkelig kapacitet til at opretholde forsyning.

Mine data om sol og vind kommer fra flere kilder, og stemmer stort set overens. Mine beregninger over nødvendige lagerkapaciteter kunne selvf'ølgelig være forkerte. Jeg har desværre ikke set andre end mine egne. Jeg var i England i 1977 og oplevede i Manchester, at der var hele kvarterer, hvor lyset pludselig gik ud. Ankommet til mit hotel blev jeg oplyst om, at det ikke skyldtes strømsvigt, men de engelske fagforeninger. Senere på samme rejse var jeg i teatret i London, hvor det ved forestillingens begyndelse oplystes, at skulle strømmen blive afbrudt, så havde man en dieselgenerator parat, så man skulle ikke gå i panik. I dag er der også temmelig mange dieselgeneraturer spredt ud over england til kompensation for vindkraftens ustabilitet. I Danmark har vi hidtil kunnet klare os med norsk og svensk vandkraft, dels til at forsyne os med 22 % af vor elektricitet (i 2020), og dels til at kompensere for svigtende strømforsyning fra vore vindmøller. Det er da tænkeligt, at vi også vil kunne regne med hjælp fra Norge og Sverige, når vi har gennemført den planlagte seksdobling af vore havvindmøllers kapacitet. Men sikre kan vi selvfølgelig ikke være, før nogen har undersøgt sagen og taget norsmænd og svenskere i ed. Så jeg tror ikke, at vi både vil kunne udnytte den fremtidige særkt forø'gede kapacitet, og sikre os back up uden at bygge en stor kapacitet med gasfyrede kraftværker. Og biogas vil nok langt fra række. Men nogen må vel vide det? Professor Brian Vad Thomsen måske? og endelig vil jeg i medfør af mine kemiingeniørerfaringer gerne vove at påstå, at PtX på basis af en strømforsyning, der varierer som vind og sol nu en gang varierer er en umulighed. KOrt sagt. VInd- og solkraft vil blive en økonomisk katastrofe og en teknisk blindgyde.

"Tyskland daglige el effekt forbrug er nu ca 200 GW, hvor DK er ca 6 GW. " afslører han et meget mangelfuldt kendskab til hvad enheden GW betyder, og kan derfor ikke anses for at være en seriøs energidebattør. Og Tyskland har ikke et "dagligt elforbrug på 200 GW", men et gennemsnitligt elforbrug på ca. 55 GW.

Sorry, desværre fejl i min kommentar. Tysklands daglige el effekt behov er ca 55GW!

Tyskland årlige el energi forbrug i 2020 var 488TWh, heraf vind 131TWh og sol 51TWh. Sol/vind energi udgør altså 180TWh. Bæredygtig energi udgør ialt ca 50%! Se nedenstående link

Tyskland planlægger i fremtiden 25% energi til fluktuerende reserve, hvis ingen sol/vind.

Hvis det skulle gælde i år 2020 ville det kræve sol/vind fluktuerende reserve på 180/4=45TWh=4.500GW.

Hvis en saltkaverne i gennemsnit kan lagre 100GWh (200bar tryk), vil det kræve: Antal saltkaverner (45TWh/0,1TWh=450 saltkaverner,

Men som beskrevet i https://www.sintef.no/globalassets/project/hyper/presentations-day-2/day2_1125_caglayan_fjg.pdfhar Danmark alene saltkaverner med brintlagring kapacitet på over 100TWh on/offshore, Tilsvarende har Polen, England og Norge. Tyskland har over 10.000TWh!

Public Net Electricity Generation in Germany 2020: Share from Renewables Exceeds 50 percenthttps://www.ise.fraunhofer.de/en/press-media/news/2020/public-net-electricity-generation-in-germany-2020-share-from-renewables-exceeds-50-percent.html

Man kan ikke basere et samfunds energiforsyning på enrgiproduktioner, der varierer på den måde.

Og det kan man ikke fordi du siger det?

Eller er der nogle antagelser bag dit udsagn der måske ikke er korrekte?

Vinden varierer også kraftigt om vinteren. I Danmark i december 2020 mellem 148 og og 3839 MW, med en middelværdi på 1692 MW. Standardafvigelse 948 MW. Solydelsen varierede mellem 0 og 288 MW med en middelværdi på 10 MW. I juni var vindydelsen mellem 51 og 3311 MW med en gennemsnitsydelse på 1117 MW og solydelsen mellem mellem 0 og 966 MW med en middelydels på 226 MW. Middelsolydelsen var altså 23 gange så høj i juni som december. Man kan ikke basere et samfunds energiforsyning på enrgiproduktioner, der varierer på den måde. Så en god del af den grønne omstilling er NONSENS. KOSTBART NONSENS.

A-kraft kommer når de små reaktorer fra fx. Seaborg er klar og billige nok, mon ikke det passer med at de første generationer vindmøller er slidt op.

Udvikling, test, godkendelser osv. tager tid.

Og efter det første velfungerende kraftværk er bygget, går der tid til produktion i større skala. Og det kræver at kraftværket også er økonomisk rentabelt. Det er svært at opnå i starten.

Når 12 GW havvind producerer mere end man har brug for sker der to ting, man sælger af overskuddet til udlandet og man øger forbruget for de mest prisfølsomme (industri)forbrugere. Man kan også bare stoppe møllerne, de er designet til 100 - 120.000 timer, så det er ikke dyrt. Og modsat når de producerer for lidt.

Derudover er der en vis statistisk sansynlighed for at vind og sol producerer 'ude af fase', det reducerer problemet.

At lave brint for at brænde det af i turbiner er dyrt, jeg tror ikke det kommer til at ske.

Gasturbiner der kører på biogas som lageres i de eksisterende gaslagre er en mere indlysende mulighed, der er plads til 11 TWh (termisk).

A-kraft kommer når de små reaktorer fra fx. Seaborg er klar og billige nok, mon ikke det passer med at de første generationer vindmøller er slidt op.

Hvis man skriver det gennemsnitlige elforbrug er 55 GW

Man kan ogå sammenligne watt med hastigheden. Man kører måske med en hastighed på 28 m/sek sv.t 100 km per time. Men man må multiplicere med den kørte tid, for at udregne, hvor langt man har kørt.

Så en pumpe f.eks. kan godt have et forbrug på 10 kW

Kort sagt, som der står i dit eget link fra reo: Effekt (W) er energioverførsel pr. tidsenhed. Effekt kan måles på et hvilket som helst tidspunkt, hvorimod energi (Wh) måles i løbet af en periode f.eks. et sekund, en time eller et år.

På basis af havvindmøllernes ydelser i 2019 lader det sig beregne, hvad det vil kræve at få en jævn strømleverance fra de planlagte 12 GW nye havmøller. De antages i nogenlunde overensstemmelse med hidtidige erfaringer at yde i gennemsnit 6 GW. Sommetider 0 og sommetider 12 GW. Man må altså lægge til side fra gode til dårlige tider. Vil man lagre energien som brint, der derefter brændes af i en turbine til elproduktion må man gøre nogle forudsætninger.

1. Elektrolysen sker med et udbytte på 88% af det teoretisk mulige.
2. Brint til elektricitet med et udbytte på 60% af det teoretisk mulig. Det lader sig derefter beregne, at man får brug for et brintlager på 85.000 tons brint, der ved 20°C og et tryk på 80 bar vil fylde 13 millioner kubikmeter. Og man vil miste i gennemsnit 1 GW, så udbyttet fra de 12 nominelle GW kun bliver 5 GW. Alene vindmøllerne vil koste ca. 250 milliarder kroner.

I Astravets i Hviderusland indviede man sidste år en VVER 1200 reaktor, der ifl. Oplysninger i Ingeniøren den 30. november 2020 svarer til vestlige sikkerhedsstandarder. Og Wikipedia oplyser at den sidste af 2 reaktorer indviedes den 10. juni i år:

”Astravets Nuclear Power Plant Construction began May 31, 2012 Commission date 10 June 2021 Construction cost US$10 billion ” Skulle det med forventelig vesteuropæisk bureaukratisk slendrian og ineffektivitet være 50% dyrere at bygge de russiske reaktorer her, ville vi stadigvæk kunne få 4 reaktorer sv.t. 4800 MW for 30 milliarder Dollars ca. 200 milliarder kroner. I stedet har man valgt at kaste sig ud i Energiøernes rene idioti!

En "watt" er defineret somn en "joule/sekund". En "joule" er tæt på at være den energimængde, der er nødvendig for at hæve et lod på 1 kg 10 cm. Hvis man vil vide, hvor meget energi, der er forbrugt skal man altså muiltiplicere effektforbruget "watt" med tiden.

Hvis man skriver, at TYsklands gennemsnitlige elforbrug er 55 GW betyder det, at der per time bruges 55 GWh, hvilket med en elpris på 2 kr/kWh giver et timeforbrug på 5521000000 = 110 millioner kroner.

Så en pumpe f.eks. kan godt have et forbrug på 10 kW. Det må man dimensionere sine ledninger og sin elforsyning efter. Men hvis man vil kende den forbrugte elmængde, skal man multiplicere med det antal timer i hvilken pumpen har kørt.

MAn kan drage en analogi til en bil. Den forbruger måske 8 liter benzin per 100 km, men man må multipliceres med antallet af kørte km for at få den forbrugte benzin mængde.

Man kan ogå sammenligne watt med hastigheden. Man kører måske med en hastighed på 28 m/sek sv.t 100 km per time. Men man må multiplicere med den kørte tid, for at udregne, hvor langt man har kørt.

Må det iøvrigt i al beskedenhed være mig tilladt at henvise til side 10 i "Danish-and-European-Energy-2018.pdf"https://reo.dk/?p=1328om forklaring af enheder.

Måske jeg har overset det. Står der noget om tab?</p>
<p>Brintlagring i saltkaverner er beskrevet i nedenstående link (Se sider):

Måske jeg har overset det. Står der noget om tab?

Brintlagring i saltkaverner er beskrevet i nedenstående link (Se sider):

Side 18: Brintlagring i saltkaverne (9cycles/år/250bar) omkostninger 0,35 Euro/kg

Side 33: Brintlagring energi for salthorster: 27-274GWh (810-8260tons brint)

Side 35: Beskriver risiko for brint udslip (130ppm), som næsten udelukkende er fra rør/tilslutning til saltkavernen, samt forurening i saltkaverner fra andre stoffer

Side 89: Beskriver 11 salthorster fejlhistorie fra især USA med 17-60 år mellem fejl.

Hydrogen storage in salt caverns Chemical modelling and analysis of large-scale hydrogen storage in underground salt caverns.https://repository.tudelft.nl/islandora/object/uuid:d647e9a5-cb5c-47a4-b02f-10bc48398af4/datastream/OBJ/download

Hvorfor ikke Dan Jensen?</p>
<p>Synes du det er en bedre løsning at forurene og brænde olie af? At Mærsk fx forurener med 37 millioner tons CO2 hvert år, ved at brænde 12 millioner tons olie.</p>
<p>Er det virkelig en bedre ide?

Jeg har ikke på nogen måde udtalt at det var en bedre eller dårligere ide, blot påpeget den åbenlyse grund til at vi ikke har KK drevne containerskibe.

Hvis din våde drøm om KK skulle komme til et Mærsk skib langt fra os, vil det kræve at vi på verdensplan enten brandbeskatter CO2 eller direkte forbyder drift af skibene baseret på fossil energi. Og selv da vil jeg være temmelig overrasket hvis KK vil være konkurrencedygtig.

Hej Henning

Angående:

Det er må være en fejl, multiterminal HVDC er stadig på forsøgsstadiet, og Skagerak 4 er ikke multiterminal HVDC.

I teksten står der kun, at komponenterne eksisterer i dag og det kan man se på Skagerrak 4. Der står ikke, at Skagerrak 4 er multiterminal HVDC.

Fra artiklen: "Frede Blaabjerg peger blandt andet på, at de komponenter, der skal til for at opbygge et såkaldt multiterminal DC-system, allerede eksisterer i dag. Det kan man allerede se på den nyeste forbindelse mellem Jylland og Norge, Skagerrak 4"

Det er må være en fejl, multiterminal HVDC er stadig på forsøgsstadiet, og Skagerak 4 er ikke multiterminal HVDC.

Skagerak 4 er derimod med VSC inverter så den kan være med til et koldstarte et dødt AC net.

Jeg håber det er skribenten og ikke Frede Blaabjerg der ikke har styr på teknologien.

På trods af det, har vi været ude for strømafbrydelse 2-3 gange indenfor de sidste 5 år.

Jeg har ikke haft én enste strømafbrydelse, de seneste 23 år! (Sgu næsten 1/4 århundrede)

Faktisk har jeg en ubrugt nødgenerator til salg. I original emballage.

Måske noget for dig? ?

Hvorfor ikke Dan Jensen?

Synes du det er en bedre løsning at forurene og brænde olie af? At Mærsk fx forurener med 37 millioner tons CO2 hvert år, ved at brænde 12 millioner tons olie.

Er det virkelig en bedre ide?

Der er lidt mere buffer. Det rigtige er 99,996%.
<a href="https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20..">https://energinet.dk/Om-n…;.

Nødforsyning er kun et plus - men hvis nettet skal have batteribackup, er bedst det er lokalt, og det koster ikke meget ekstra, at der er solceller på, og også fungerer som nødforsyning - måske giver det endda et overskud eller er udgiftsneutralt. Udover batteribackup er solcellerne også med til at udglatte forbruget da de producerer strøm uafhængigt af vindmøllerne.

Der er lidt mere buffer. Det rigtige er 99,996%.</p>
<p><a href="https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20..">https://energinet.dk/Om-n…;.

Jeg huskede forkert.

My bad!

Og Tyskland har ikke et "dagligt elforbrug på 200 GW", men et gennemsnitligt elforbrug på ca. 55 GW.

Jeg ville mene, at forbrug må angives i GWh. Eller må der vel være tale om et effektbehov.

Kan du vedblive med en forsyningssikkerhed på 99,96%, hvis vi kun skal bruge vindmøllestrøm?

Der er lidt mere buffer. Det rigtige er 99,996%.

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/09/14/Danskerne-havde-i-2020-stroem-i-99996-procent-af-tiden

"I redegørelsen lægger Energinet op til, at det accepteres, at antallet af afbrudsminutter i 2031 kan stige til 35 minutter. Dermed fastholder Energinet planlægningsmålet fra den seneste redegørelse. 35 afbrudsminutter svarer til, at danskerne har strøm i 99,993 procent af tiden, mod 99,996 procent i 2021.

”Et helt grønt elsystem, hvor langt, langt det meste vil komme fra vind og sol skaber store forandringer og udfordrer også den måde, vi sikrer danskernes strøm i stikkontakterne. Vi foreslår, at vi i 2031 har en forsyningssikkerhed med lidt flere afbrudsminutter end i dag, men som stadig vil være blandt verdens bedste. Det vil være meget dyrt for samfundet at planlægge efter et højere niveau – de sidste minutter koster rigtig mange penge,” siger Stine Grenaa Jensen. "

Når Ole Moeskjær kan skrive "Tyskland daglige el effekt forbrug er nu ca 200 GW, hvor DK er ca 6 GW. " afslører han et meget mangelfuldt kendskab til hvad enheden GW betyder, og kan derfor ikke anses for at være en seriøs energidebattør. Og Tyskland har ikke et "dagligt elforbrug på 200 GW", men et gennemsnitligt elforbrug på ca. 55 GW.

Har du oplevet, at nogen har påstået vi skulle det??

a) Atomkraft, fusion eller lign.

b) Energilager til store mængder energi, dvs. f.eks. brintlager eller pumped storage.

c) Batterier

For den sidste type, vil det være bedst at de placeres decentralt, da en centraliseret batteriløsning koster omtrent det samme som en decentral. Spørgsmålet er derfor, hvad vi kan gøre for at opnå en decentral batteriløsning. Det er her at mit forslag med solceller, batterilager, og nødstrøm kommer ind, som en motivation og krav til, at der indføres lokal batterilager. Vi kan måske få det offentlige til at indføre et lokalt batterilager og nødstrømforsyninger, uden at direkte skulle lave en lov om det, men det vil betyde langt mere, hvis vi også får samfundets vigtigste indstallationer med, dvs. kommunikation, supermarkeder, fryseanlæg osv.

Hvis vi løser problemet med stabiliteten ved a) eller b), og vælger at det ikke er nødvendigt med batterier, så er det ikke nødvendigt. Jeg syntes dog, at vi burde gøre det til et krav - som minimum ved kommunikation. I dag er der kun TDC der har et batterilager på deres mobilmaster, og jeg havde ikke telefonforbindelse da jeg brugte IP telefoni og mobil telefon, før jeg skiftede til TDC. Det offentlige bruger TDC, og det er årsagen til at de har det. I betragtning af at et batterilager stort set kan finansieres med solceller, så syntes jeg det er tåbeligt at ikke investere i, ved de mest samfundskritiske indstallationer. Prisen er minimal, og det er med til at reducere risikoen ved drop out.

Kan du vedblive med en forsyningssikkerhed på 99,96%, hvis vi kun skal bruge vindmøllestrøm?

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe 11.12.2019</p>
<p><a href="https://www.sintef.no/globalassets/project..">https://www.sintef.no/glo…;.

Måske jeg har overset det. Står der noget om tab?

Strømafbrydelser?</p>
<p>Sidst jeg tjekkede havde Danmark en forsyningssikkerhed på 99,96. (Mener det er en Verdensrekord!?)</p>
<p>Hvordan vil du reelt øge den sikkerhed, Jens?

En delvis løsning er, at kræve at samfundets vigtige indstallationer er selvforsynende med solcellestrøm, og har et batterilager til mindst en dags forbrug. Selvom vi så skulle opleve reduceret forsyningssikkerhed, vil det ikke gå ud over de væsentlige forsyninger.

Et ekstra forbrug, når vinden blæser, kan vi bruge som vi ønsker.

Det lyder interessant. Hvor langt skal evt. rør række? Er det rentabelt i forhold til tab fra kavernerne, og hvor stort forventes dette tab at blive? Brint er vanskeligt at "holde på".

Især GB, NL og DE har udforsket brintlagring i saltkaverner. GB har nu en brintkaverne i brug medens USA har 3 brint saltkaverner operative. Se link

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe 11.12.2019

https://www.sintef.no/globalassets/project/hyper/presentations-day-2/day2_1125_caglayan_fjg.pdf

det vil øge samfundets sikkerhed overfor strømafbrydelser betydligt.

Sidst jeg tjekkede havde Danmark en forsyningssikkerhed på 99,96. (Mener det er en Verdensrekord!?)

Hvordan vil du reelt øge den sikkerhed, Jens?

F.eks. batterier eller pumped storage (i bla. Norge) lyder imo langt billigere.

For eksempel får DK allerede nu beløb i millard klassen for at stoppe vindmøller ved overproduktion af el i Tyskland.

Dét er nyt for mig. Måske der er forretning i at rejse vindmøller, for ikke at lade dem producere??

DK har muligheder for lagring af brint i saltkaverner i TWh klassen både off/onshore. DK har flere hundrede saltkaverner, hvor der hver kan lagres flere GWh under 200bar tryk.

Derfor bør rørledninger, saltkaverner og elektrolysanlæg til brint også indeholdes i rammer for kommende planforslag:

F.eks. batterier eller pumped storage (i bla. Norge) lyder imo langt billigere.

Australien skal have atomdrevne u-både, for det er det eneste der dur, når man skal langt i en fart.

Og hvorfor bruger man det så ikke på containerskibe - der netop skal langt i en fart?

Kan det have noget at gøre med at u-både ikke rigtig er underlagt et krav om rentabilitet, mens containerskibe er?

Men det vidste du jo godt.

Derfor bør rørledninger, saltkaverner og elektrolysanlæg til brint også indeholdes i rammer for kommende planforslag:

Tyskland daglige el effekt forbrug er nu ca 200GW, hvor DK er ca 6GW. Når kun sol, vind, (naturgas) og A-kraft producerer strøm efter 2030 regner Tyskland med bufferlager på 25% til stabilisering af elnet for at imødegå flukturende el produktion fra sol/vind!

DK ligger ideelt for energibuffer lager i TWh klassen med kort afstand til omkringliggende lande. For eksempel får DK allerede nu beløb i millard klassen for at stoppe vindmøller ved overproduktion af el i Tyskland.

Med nuværende teknologi er eneste energibærer brint til lagring af energi i TWh!

I nedenstående oplæg for rammer for energiø Nordsø er brint og brintlagring ikke nævnt?

DK har muligheder for lagring af brint i saltkaverner i TWh klassen både off/onshore. DK har flere hundrede saltkaverner, hvor der hver kan lagres flere GWh under 200bar tryk.

Således er der optimale forhold for brint lagring til PtX anlæg og stabilisering af elnet i omkringliggende lande med energiø. Herved kan skabes millard indtægter for DK. Gaskraftværksturbiner opgrades af fabrikanter til 100% brug af brint brændstof inden 2030!

Elektrolyseanlæg i MW/GW størrelse med effektivitet på over 90% (Norsk Hydro alkalisk anlæg med DK elektroder) og reaktionstider på sekunder er tilgængelig med nuværende teknologi.

Derfor bør rørledninger, saltkaverner og elektrolysanlæg til brint også indeholdes i rammer for kommende planforslag:

Rammerne for det kommende planforslag for Energiø Nordsøen til brug for miljøvurdering: “Med energiøerne viser Danmark vejen for Europa ved at bidrage til den grønne om- stilling i vores nabolande via eksport af grøn og vedvarende energi”.

Vi ved, at store strømmængder kun kan opbevares ved at norske og svenske vandkraftværker skruer ned for ydelsen og lader vandet blive i magasinerne, når vinden blæser. Det er for Danmarks vedkommende gået godt hidtil. For 20 år siden var Danmark nettoeksportør af strøm. I 2020 importerede vi 22% af vort strømforbrug, der i gennemsnit var 4 GW! Ifølge planerne vil vi forøge off-shore kapaciteten med 12 GW. Gennemsnitsydelse vil forøges med ca. 6 GW varierende vildt og uforudsigeligt mellem 0 og 12 GW. Vil vi stadigvæk kunne regne med svensk og norsk bistand? Tænker man sig, at vi igen skal til at være elektricitetseksportører? Eller vil vi selv bruge de 6 GW vel vidende, at der sommetider vil være 12 GW til rådighed og sommetider 0 GW. Og i bekræftende fald hvordan? Foreligger der noget om, hvad det vil koste at installere apparater og anlæg, der i gennemsnit vil forbruge 6 GW med en strømydelse varierende mellem 0 og 12 GW? Har man taget i betragtning, at enhver forestilling om PtX baseret på uforudsigeligt varierende vindkraft er NONSENS?

Rejsekortet 2.0

#10 Roland Dumong 20. september 2021 - 16:57
Re: Atomkraft vs vindmølle øer
Et atomkraftværk ved fx Avedøreholme</p>
<p>Det bliver en sikker vinder ved Kommunalvalg den 16 november!</p>
<p>Har du lavet din egen liste i Hvidover komune?</p>
<p>AAvedøre listen?

Dog, er jeg i tvivl om Avedøreholme vil være et godt valg, da vi må antage at der stadigt er stor modstand mod a-kraft i københavn.

Danmark opfinder den dybe tallerken igen, for mig lyder det som et nyt IC4 projekt. Det bliver enormt dyrt, tager lang tid at opføre, nye teknologier skal opfindes og det løser ikke særligt meget (måske vi kommer 5% tættere på at være CO2 neutrale). Der må da være bedre løsninger, forstår ikke modstanden mod atomkraft hvis dette er alternativet.

Vindmøller - og måske også energiøer - bliver et eksortområde for Danmark. Måske, bliver det svært i starten, og bliver et par børnesygdomme. Det var det også ved IC3. Men, i længden, så vinder det. Det tror jeg også vil ske med energiøerne.

De er dyre - ingen tvivl om det. Men, måske falder prisen, efterhånden som vi bliver dygtigere til at bygge dem. Og, det er ikke usansynligt, at prisen for et fuldt udbygget system, vil blive ligeså dyrt uden energiøer, som med energiøer, eller at prisforskellen er minimal.

Vindmøller og energiøer, er ikke kun at fremstille energi, som et atomkraftværk vil være - det er også et eksportområde, og vindmøller og energiøer, er med til at sælge danske vindmøller til udlandet.

Bliver energiøerne en success, så bliver de måske også en eksport mulighed for landet - måske vil danske bud på vindmøllerparker i fremtiden indeholde en eller flere energiøer.

Et atomkraftværk ved fx Avedøreholme

Det bliver en sikker vinder ved Kommunalvalg den 16 november!

Har du lavet din egen liste i Hvidover komune?

AAvedøre listen?

Det ville hjælpe gevaldigt at forsyne hver energiø med et atomkraftværk, så vil der virkelig være energi til elbiler, og ptx

Med alle disse udfordringer kan vi være helt sikre på én ting: Anlægsbudgettet eksploderer. Igen har vi fået storhedsvanvid i Danmark. Vi har simpelthen ikke økonomien til at drive projekter af denne størrelse og kompleksitet.

Et atomkraftværk ved fx Avedøreholme, kan leverer både el og fjernvarme til Stor-København, for 1/2 pris af hvad de nuværende systemer koster.

Her er hele infrastrukturen på plads, med både kabler og fjernvarme rør.

Sejl et atomkraftværk ind i kul / biomasse havne og slut det til.

Ingen lange HVDC kabler.

Kina bygger nye atomkraftværker på 6-7 år, og det er endog nyudviklede værket. Kina har startet en ny 4 gen reaktor, og bygger både MSR, med Thorium og bygger HTG.

Ruslands Rosatom har 51 reaktorer i pipelinen, deribland 2 nye flydende atomkraftværker i samarbejde med Kina.

Indien bygger nye CANDU reaktorer.

Bangladesh bygger atomkraft.

Øst - Europa bygger nye atomkraftværker.

UAE og Saudi Arabien bygger nye atomkraftværker.

UK bygger atomkraft.

Australien skal have atomdrevne u-både, for det er det eneste der dur, når man skal langt i en fart.

Danske Seaborg Technology kommer med en Smeltet Salt Reaktor, bygget i Syd Korea allerede i 2025.

Danmark bygger en sandbanke i Nordsøen. Der er INGEN tvivl om at vi har fat i den forkerte teknologi

Transformeringen og relæstationer bliver svært at arbejde med når der er tale om store mængder af energi i form af DC-strøm.

Måske er det nemmer at lave brint offshore og bruge spildvarme fra denne proces i en anden proces hvor man blander CO2 og brint og få lavet metanol. Det vil være meget billiger at sende CO2 ud i røre og få metanol tilbage i andre rør end det vil være lave strøm kabler tilbage til land.

Måske kan metanolen forædles yderligere offshore så der kommer væsker tilbage til land der kan erstatte den fossilet diesel og benzin eller jetfule.

Kan man kompensere ved at have nogle svinghjul som udfylder pladsen for den manglende turbine/generator?

Kan man kompensere ved at have nogle svinghjul som udfylder pladsen for den manglende turbine/generator?