Energinet.dk: Vi skal sikre elforsyningen - ikke redde kraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energinet.dk: Vi skal sikre elforsyningen - ikke redde kraftværker

Forsyningssikkerheden i det overordnede elnet vil være præcis lige så god som i dag – helt frem til 2020. Også selv om vi til den tid har 50 pct. vind i elsystemet.

Det fastslår direktør for systemudvikling og elmarked i Energinet.dk Søren Dupont Kristensen efter den seneste tids debat om, hvorvidt nedlæggelse af kraftværker og flere vindmøller er en aktuel trussel mod forsyningssikkerheden i Danmark.

Læs også: Rekord: Vindmøller leverede 41,2 pct. af danskernes elforbrug i første halvår

»Vi analyserer hele tiden på effekttilstrækkeligheden og på de faktorer, der kan påvirke den. For der vil komme flere vindmøller, og flere kraftværker vil helt sikkert lukke. Men til gengæld sætter vi så et 700 MW stort Skagerak 4-kabel i drift i december i år og et Cobra-kabel til Holland inden 2020. Så vi er ikke urolige for forsyningssikkerheden - heller ikke når vinden ikke blæser,« siger han.

Læs også: Ny prognose: Danske kulkraftværker er stort set forsvundet om syv år

Søren Dupont Kristensen tilføjer, at man dog efter 2020 vil få brug for nogle nye markedsmodeller i elsystemet, hvis det skal udvikles effektivt. Markedsmodeller, som man allerede nu er i gang med at udvikle sammen med markedsaktørerne.

De lave elpriser får de små og de store kraftværker til at true med at lukke. Kunne man ikke tænke sig, at de gerne vil lukke, før I har forventet – og hvad gør I så? Et eksempel er Fynsværket?

»Alle kraftværker har jo en varmeleverance, som de også tjener penge på, og rigtig mange er i gang med biomassekonverteringer, der også bidrager til en fremadrettet lønsomhed for selskaberne. Alt det følger vi tæt, ja, faktisk regner vi forretningsmuligheder på værkniveau, så vi tror, at vi har meget godt styr på værkernes fremtidsplaner,« siger han og tilføjer, at de lave elpriser delvis skyldes lave brændselspriser, som jo også kommer værkerne til gode.

Læs også: Vattenfall får nej til at skrotte Fynsværket i 2016

»Hvad angår Fynsværket, så er en eventuel lukning af blok 7 ikke et problem for den overordnede effektbalance, men mere for forsyningssikkerheden lokalt på Fyn,« siger han.

Hvor få termiske kraftværker kan elsystemet klare sig med i fremtiden?

»Det har vi valgt ikke at sætte noget fast mål for, idet det jo afhænger af mange andre faktorer, som vi løbende regner på. Vores overordnede opgave er at sikre elforsyningen, men personligt kan jeg ikke forestille mig et dansk elsystem i fremtiden uden termiske kraftværker,« siger Søren Dupont Kristensen.

Han tilføjer, at kraftværker blot er ét af de tre elementer, der skal klare elforsyningen, når det ikke blæser. Andre er kabler til udlandet og fleksibilitet i elforbruget – altså at forbruget nedreguleres efter produktionen:

»I Energinet.dk satser vi på alle tre elementer, hvis nogen skulle være i tvivl.«

Men hvad er det så for nogle udfordringer for elsystemet, der gør, at I skal finde på nye løsninger og markedsmodeller efter 2020?

»Vores mål er, at ingen forbruger skal mangle strøm mere end fem minutter på årsbasis på grund af effektmangel. Det mål har vi hele tiden for øje, og efter 2020 viser vore modeller og fremskrivninger, at vi kan få brug for nye initiativer ud over dem, vi allerede nu har på bordet, i form af nye udlandsforbindelser til Norge, Tyskland og Holland og køb af strategiske reserver hos kraftværkerne. At finde sådanne nye og samfundsøkonomisk effektive løsninger arbejder vi på sammen med vore interessenter.«

»Helt konkret kan vi se, at den østdanske forsyningsbalance fra 2016 kommer tæt på grænsen på de fem minutter. En situation, som vi planlægger at løse i første omgang med indkøb af såkaldte strategiske reserver. Det er adgang til ekstra kraftværkskapacitet i pressede situationer, indtil der kommer endnu et kabel til Tyskland. Men på længere sigt er dette ikke nok,« siger Søren Dupont Kristensen.

Men hvad er det så for nogle nye værktøjer, I vil bruge efter 2020?

»Når vi omstiller elsystemet så radikalt og går fra en styrbar fleksibel til en fluktuerende elproduktion, vil der være behov for nye rammebetingelser for elmarkedet. Vi kan ikke sige nu, hvilke konkrete værktøjer vi ender med at ville bruge,« siger Energinet.dk's direktør for systemudvikling.

Han henviser til det føromtalte udredningsprojekt, Markedsmodel2, som man kører sammen med branchen, og hvor man ser tre veje, som kan sørge for, at det fremover bliver attraktivt at investere i forskellige former for fleksibel kapacitet fra for eksempel kraftværker:

Det drejer sig om klare prissignaler, som giver bedre rammer for investeringer i fleksibilitet. Om indkøb af strategiske reserver, som sikrer kapacitet i markedet i ekstreme situationer, og endelig et kapacitetsmarked, som er en direkte betaling for tilstedeværelse af kraftværkskapacitet og den mest vidtgående løsning.

»Men formålet med de nye rammer er ikke at skabe en redningskrans for hverken de store eller de decentrale kraftvarmeværker. Vores mål er et velfungerende elmarked og en høj forsyningssikkerhed,« understreger Søren Dupont Kristensen fra Energinet.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... skal vi altså til at flexe med belastningen, så vi lige ringer til Stålvalseværket, inden vi tænder for Juleanden i ovnen. Og koordinerer med naboen, at han lige piller el-bilen fra nettet, inden vi tænder for morgenkaffen. Det vil også føles godt i maven, at vi skal leve som en afrikansk bananstat, ligesom mere solidarisk....
/ironi off

Dette er dog noget af det dummeste, jeg endnu har læst. Hvorfor tror Energinet.dk at Hollænderne har overskud af energi, de dage, vi har brug for overførsel? Det er samme vind, der blæser, og samme tidspunkter vi har topbelastning af nettet. Det lyder som om de satser mest på "den flexible belastning".

  • 11
  • 19

Det drejer sig om klare prissignaler, som giver bedre rammer for investeringer i fleksibilitet. Om indkøb af strategiske reserver, som sikrer kapacitet i markedet i ekstreme situationer, og endelig et kapacitetsmarked, som er en direkte betaling for tilstedeværelse af kraftværkskapacitet

På primære kraftværkspladser, som har deres egen del af lovgivningen, har man de største muligheder for at kunne gå fra meget højeffektiv kondensproduktion til ren varmeproduktion. Derfor bør man nok sikre sig, at disse muligheder ikke forkastes pga. ny opbygning af mere varme producerende anlæg og dermed fald i den mulige elproduktion pga. lavere tryk og temperaturer.

De værker der bygges idag, de står der også i 2050, så lovgivningen kunne benyttes restriktivt til at sikre sig, at nye biomassefyrede enheder fortsat arbejder med højest mulig elvirkningsgrad og moduleringsevne på basis af bæredygtige brændsler.

Prissignalerne er naturligvis lige så gode. Problemet er bare, at det måske tager for langt tid at få disse på plads, så der vedtages investeringer, som ikke opfylder de ovennævnte mål.

  • 6
  • 2

Så efter år 2020 ...

Hvor i artiklen står der at elforsyningen ikke vil være stabil efter 2020?

Det er samme vind, der blæser, og samme tidspunkter vi har topbelastning af nettet.

Disse debatter ville være en del mere interessante hvis folk i det mindste ville tage udgangspunkt i realistiske scenarier når de stiller spørgsmål ved en energiforsyning basseret på VE. Skal vi ikke en gang for alle slå fast at der IKKE er nogen der forestiller sig at man i europa opstiller en bunke vindmøller, og derefter lukker al anden energiforsyning ned, og så bare håber at vinden altid blæser et eller andet sted. På samme måde som vores energiforsyning i dag er basseret på kul, naturgas, olie mv. så vil energiforsyningen i fremtiden naturligvis blive basseret på sol, vind, vand / bølger / tidevand / havstrømme, biomasse / biogas, geotermisk energi mv. Forskellige lande er på forskellig vis begunstiget med forskellige VE-energikilder- således har eksempelvis Norge som bekendt vandkraft, Danmark vil formodentlig have meget vindkraft, Tyskland har solceller og alle har i et eller andet omfang biomasse og brændbart affald. Dette kombineret med et veludbygget elnet, energieffektivisering og (forhåbentligt) et stort antal elbiler det evt. kan fungere som "batteri" i kortere perioder vil sikre en stabil energiforsyning.

  • 16
  • 8

Det er sgutte Energinet.dk, der er noget galt med - de har regnet på tingene. Det er de lænestolsenergiingeniører der sidder her og tror at deres intuition om noget så komplekst som forsyningssikkerhed lige har det rigtige svar - på trods af evidens for at folk der beskæftiger sig med det professionelt og faktisk har regnet på tingene er nået til andre konklusioner.

Hvis du ikke tror på det er indviklet, så kig på rapporten her hvor der også er nogle afsnit om forsyningssikkerhed:

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-ener...

Jeg synes især det er ironisk at på trods af at de er i gang med at forberede sig til efter år 2020 så mener du at de er kortsynede (5 - 6 år). Huh?

  • 19
  • 5

Det er ret interessant nå Søren Dupont Kristensen siger at : ”I Energinet.dk satser vi på alle tre elementer, hvis nogen skulle være i tvivl”

Vi er nogen der er i tvil om det nu også er rigtigt.

Hvad Søren Dupont Kristensen ikke siger her er at når energinet.dk udbygger med elkabler til udlandet, så betaler elkablerne sig selv i form af flaskehalsindtægter (hvis de altså ikke bygger FOR mange). I tillæg får energinet.dk gratis forsyningssikkerhed.

Hvad der heller ikke bliver nævnt er at Danmark allerede i dag kan forsynes udelukkende med forbindelser til udlandet. Så med en Skagerrak 4 forbindelse i næste måned, en opgraderet forbindelse til Tyskland, og et COBRA kabel til Holland inden 2020. er der ikke udsigt at der overhovedet bliver brug for dansk termisk elproduktion.

Søren Dupont Kristensen har dog en pointe i at der er et problem i øst Danmark, fordi Svenske Kraftnet har afvist at være med til at udbygge øresundsforbindelsen.

Så nå Søren Dupont Kristensen siger ”I Energinet.dk satser vi på alle tre elementer” så må det være fordi de ikke vil kunne stå imod den medie og politik storm der vil komme af at sige at:

1: Det er billigst at få Danmarks forsyningssikkerhed fra udlandet.
2: hvis Danmark har tilstrækkelig mange udlandsforbindelser er vi ikke afhængige af en af dem.
3: Fjernvarmeselskaberne må passe sig selv og kan ikke lukrere på elværkerne mere. (selv om det allerede er en kendsgerning)

  • 15
  • 3

Du læser det som fanden læser biblen. Pointen er at gøre det mere økonomisk attraktivt at følge produktionen hvis man kan. Samtidig så har de jo den faste målsætning:

Vores mål er, at ingen forbruger skal mangle strøm mere end fem minutter på årsbasis på grund af effektmangel.

Mener du ikke det er godt nok?

  • 13
  • 6

skal vi altså til at flexe med belastningen, så vi lige ringer til Stålvalseværket, inden vi tænder for Juleanden i ovnen.


Du behøver ikke ringe, stålvalseværket skal nok selv maksimere deres produktion når de får el til 20 øre /KWh og skrue ned når prisen er 2Kr/KWh.

Og koordinerer med naboen, at han lige piller el-bilen fra nettet, inden vi tænder for morgenkaffen.


Igen, elbilejere skal nok selv finde ud af at tanke når det er billigst, - præcis som benzinbilejere gør det idag.

Store fjernvarmeleverandører skal også nok finde ud af at skrue ned for elpatronerne når det er dyrt.

Energinet skal lave nye modeller til prisfastsættelse af el, balance og regulerkraft efter år 2020. En øget pris på balance og regulerkraft skal gøre det rentabelt at yde disse produkter og dermed holde liv i termisk kapacitet.

  • 17
  • 5

Når man skal køre med fluktuerende strøm fra vedvarende energi i stor skala, så vil det mest fornuftige være at nedlægge alle Danmarks kraftværker, og så købe elkapacitet hos nabolandende til at dække de vindstille dage.
På den måde opnår vi både politisk og også rent praktisk at vindmøllestrømmen udgør en langt større del af vor elproduktion, og vi undgår også at producere en masse backup/overskuds strøm, som vi må sælge til lave priser på spotmarkdet.
Så det største problem, for at effektuere nedlæggelsen af kraftværkerne, er den kobling mellem fjernvarme og elproduktion, som vi har etableret i Danmark i form af kraftvarmeværker.
Direktøren siger at han ikke kan forestille sig, at at vi slet ikke har nogen termisk elproduktion.
Det er nok også rigtigt, at der vil være plads til en lille produktion, og denne produktion vil naturligt blive bibeholdt i København.

  • 1
  • 12

"Men siden du ved så meget mere om elforsyning end eksperterne, burde du da kunne ringe til energinet og fortælle dem hvordan de skal gøre deres arbejde."
Det ved jeg absolut ikke, jeg tror bare at de er (kompetente) embedsmænd, der udfører det job, de er bedt om af politikerne. Jeg mener bare, at der en konflikt imellem energiselskabernes oprindelige formål, nemlig sikker og billig energi til befolkningen, og den dagsorden, der florerer i pressen om grøn omstilling, og som alle politikere forsøger at profitere (og profilere) sig på. Det er en konflikt, og det er for indviklede emner, til at de kan forklares på de 15 sek. taletid man kan få i nyhederne. Ligesom det er svært at forklare københavnerne, at det infrastrukturmæssigt er et problem, hvis alle husstande skifter deres "gammeldags" gaskomfurer ud med "energibesparende" induktionsplader. Nogle politikere - eller embedsmænd - burde have n.... nok til at sige tingene rent ud. Lave en tema-aften om emnet på DR2 eller hvad ved jeg. Jeg kunne med garanti også blive klogere...

"Hvad der heller ikke bliver nævnt er at Danmark allerede i dag kan forsynes udelukkende med forbindelser til udlandet. Så med en Skagerrak 4 forbindelse i næste måned, en opgraderet forbindelse til Tyskland, og et COBRA kabel til Holland inden 2020. er der ikke udsigt at der overhovedet bliver brug for dansk termisk elproduktion."
Nåh ja, vi kan da bare lade alle de andre tage slæbet. Hvor samfundsmæssigt korrekt er det så lige? Hvor sårbare stiller det os? Vi kan også lave verdens tykkeste HVDC kabel til Kina, og forsyne hele Europa ad den vej. Så er vi selv 100% fossilfri, og hvad der sker østpå kan rage os en papand. Iøvrigt kan jeg ikke få tallene til at gå op, selv med COBRA og Skagerak 4. En del af økonomien i Skagerak 4 er vel også at en stor del skal sælges videre til Tyskland, der, ligesom det sydlige Sverige, er i energiunderskud lige nu. En sjov læsning er iøvrigt det svenske kraftnets årlige forudsigelse om kraftreserver, med detaljerede undersøgelser om, hvilke industrier, man kan koble af nettet i forskellige scenarier. Det tæller bl.a. Sandvik steel og Stora papir. Er det virkelig der, vi skal hen?

  • 7
  • 6

I Irland vil man opnå at 75% af forsyningen skal komme fra vind i 2020. For at det skal lykkedes, så skal vind deltage i at opretholde nettet, således skal ”System Services” ændres til ikke kun at gælde for kraftværker. Mere herom: http://www.eirgrid.com/operations/ds3/
Hvis Eirgrid kan finde ud af det, så burde det i Danmark vel også være muligt? Vi har et bedre net og en mindre vindandel......

  • 5
  • 4

Når man skal køre med fluktuerende strøm fra vedvarende energi i stor skala, så vil det mest fornuftige være at nedlægge alle Danmarks kraftværker, og så købe elkapacitet hos nabolandende til at dække de vindstille dage.

Da kun fordi vi ikke vil have det produceret i Danmark.
Men vi forstår vel ikke det samme med forsyningssikkerhed?
http://www.energy-supply.dk/article/view/1...
selv i information er der kritik af denne strudse-politik.
http://www.information.dk/515481

Måske derfor man ikke ville have el-tog i danmark?

  • 3
  • 0

De værker der bygges idag, de står der også i 2050

De værker vi har bygget de sidste 35 år har vel typisk kørt mellem 5 og 25 år før de blev lukket af politiske hensyn hvor man har forvredet markedet "i den gode sags tjeneste"
Det er således milliardinvesteringer som er spildt i klimapopulismens navn.

Og endnu værre at i det omfang elprisen betyder noget for virksomheder så får de et klart signal om at skynde sig bort!
Det er jo ikke noget problem at bestemme at markedsprisen for el skal være 2kr/kWh i Danmark, til gengæld vil markedet så bestemme at virksomheder der ikke kan betale dette forsvinder her fra landet.

Ikke fordi jeg tror at der er noget at stille op imod det, der er andre politiske tosserier der sætter samfundets robusthed på lige så hårde prøver som klimapolitikken, så lige hvad der bliver strået som knækker kamelens ryg er svært at forudsige, men kursen er ihvertfald nok sat mod et fattigere og mere råt samfund end det vi kender idag!

  • 6
  • 6

I artiklen: "Helt konkret kan vi se, at den østdanske forsyningsbalance fra 2016 kommer tæt på grænsen på de fem minutter. En situation, som vi planlægger at løse i første omgang med indkøb af såkaldte strategiske reserver. Det er adgang til ekstra kraftværkskapacitet i pressede situationer, indtil der kommer endnu et kabel til Tyskland. Men på længere sigt er dette ikke nok," siger Søren Dupont Kristensen.

Med de øgede forbindelser fra Norge til Jylland ville det være en god ide at lægge et Storebæltskabel 2. Det giver mere forsyning til Sjælland men også øget redundans til elnet i både Jylland og Sjælland i tilfælde af nedbrud.

Kablet bør lægges 30-40 km nord fra det nuværende kabel så det kan undgås at et skib der har glemt at hive ankeret op river begge kabel over med få sekunders mellemrum.

  • 8
  • 1

Jeg mener bare, at der en konflikt imellem energiselskabernes oprindelige formål, nemlig sikker og billig energi til befolkningen, og den dagsorden, der florerer i pressen om grøn omstilling, og som alle politikere forsøger at profitere (og profilere) sig på.


I Danmark har vi en af de billigste elpriser, inkl PSO (men før skattevæsnet ganger prisen med 4-5)... Samtidig har vi en af de højeste forsyningssikkerheder i Europa (var vist nr. 5 i verden i 2013? ifølge Energinet.dk) Der er i gennemsnit strøm hos enhver kunde i 99,996% af tiden...

Så selv om vi er i gang med en omstilling af elproduktionen, så fastholder vi den billige strøm og selv om vi er i gang med en kabellægning af elnettet, overgang til smartgrid (intelligente elmålere m.m.) og udvidelse af tilslutningspunkter for produktionsenheder, så fastholder vi den lave elpris...

Politikkerne forsøger at sælge ud af forsyningssikkerheden ved at presse elselskaberne til at spare frem for at sikre forsyning, via benchmarkingen... Men der er vist ikke nogle forsyningsselskaber der er interesseret i at have utilfredse kunder...

Hvad der sker når handelsselskaberne bliver skilt helt ud fra netselskaberne er svært at spå om, men med de "tilbud" jeg har set her på det sidste, ser det ikke ud til at der bliver yderligere besparelser af at flere skal tjene på handel med strøm... Men det har ikke noget med forsyningssikkerheden eller produktionsformen at gøre...

  • 10
  • 2

"Indkøb af strategiske reserver" betyder vel at betale kraftværker for at være til stede, selvom deres produktion ikke kan betale sig.
Det måtte jo gå sådan, når vindmøller får lov at producere som vinden blæser, og prisen presses på grund af deres støtte. Derfor bliver konventionelle værker også nød til at få støtte, for ikke at lukke.
Det begynder at ligne Ebberød bank. Måske kan vi forbrugere så også få støtte til ikke at bruge el, for det er jo alt for simpelt at lade skatterne afhænge af elprisen, så vi fik et direkte incitament.
Man kan jo kalde det strategisk belastning eller måske forsyningssikkerhedstilskud.

  • 9
  • 11

Det problem der nævnes med øst Danmark ville kunne løses med kabler til hhv. Norge og Polen.
Norge er interessant på grund af deres meget store effekt reserver fra vandkraften or Polen er interessant på grund af deres høje prisniveau. Så vil Øst Danmark både få høj forsyningssikkerhed og mulighed til at afsætte vindmølle strømmen til en god pris.

  • 3
  • 7

Ja Norge er lidt langt væk, men ikke længere værk end Holland er fra Jylland (COBRA kablet) og kun halvt så langt som det kabel der er mellem Holland og Norge. Der er jo nogle helt særlige forhold i Norge, med store mængder vandkraft som gør det interessant at koble Norge og Øst Danmark sammen.
Og en forbindelse til Polen i for af Szczecin er ikke længere væk end en forbindelse Jylland – Holland. Så det er bestemt realistisk.

  • 3
  • 2

Man kan godt undre sig over at vi ikke for længst har fået en pris afhængig elafgift. Men som jeg kan forstå det så hænger det sammen med at så har skatteministeriet svært ved at beregne deres indtægter og dem der ikke kan finde ud af at styre deres forbrug vil få nogle meget høje regninger - og det vil give dårlig presseomtale

  • 4
  • 2

Det er fint man laver nye HVDC forbindelser for at kunne flytte effekten fra VE-producenter, men er der nogen her der ved om man kan spændingssætte et dødt net med en HVDC forbindelse ? Jeg mener jo det kræver en hel del reaktiv effekt, en 250 MW konventionel blok, - hvis jeg husker rigtigt, at spændingssætte Sjælland fra dødt net.
Da Sjælland nok ikke får udvidet AC-forbindelsen til Sverige, - og Sverige iøvrigt har problemer nok med at få effekten fra nord mod Syd, - er Sjælland helt afhængig af at Kyndby starter i en nødsituation. Med mindre vi kan få reaktiv effekt fra en af HVDC-forbindelserne.

  • 3
  • 0

Ja, man kan starte fra dødt net med de nye (VSC/IGBT) HVDC forbindelser, det vil sige SK4 og COBRA. Med de traditionelle (LCC/tyristor) kan man ikke. Se for eksempel "Energinet.dk's strategi for systemydelser 2011-2015" som kan findes på energinet.dk, specielt Tabel 1.
Ingen af forbinderlserne til Sjælland er VSC og HVDC fra Krieger's Flak er fravalgt, så man vil et stykke tid frem være afhængig af Sverige eller lokale værker som Kyndby.

  • 7
  • 0

De nye synkronkompensatorer der er ved at blive bygget ved storebæltsforbindelsen(Herslev og Fraugde) bygges med en option på at der skal kunne på bygges en drivmaskine der kan levere 30-40 MW. Jeg gætter på at denne option hænger sammen med at Energinet i fremtiden ønsker at kunne spændingssætte 400 kV nettet på sjælland selv om der er tale om netkommuterede vekelrettere.

  • 7
  • 0

Interessant! Jeg tænkte også på at det burde være muligt, men havde ikke set at det var under overvejelse for Storebælt. Der er artikler på nettet om ideen, men jeg er ikke på arbejde, så jeg har ikke umiddelbar adgang til dem.

  • 2
  • 0

Det er ikke specificeret i udbuddet, men i praksis må det være en gasturbine. En dieselmotor i den størrelse er temmelig stor.


Det ville være ret genisalt at bruge systemet her http://nhsoft.dk/work/FG23/Maj/Termisk-var... til 'drivmaskine' evt. ved den 'henlagt' gasturbine på Nord, men ellers dampanlæg til el-produktion på Nord (Kommunekemi) der yder hele (næsten) Nyborgs fjernvarme sammen med El-produktion.. Det samlede system bør kunne komme op at yde de 30 - 40 Mw (el) sammen med synkronkompensering, og særlig hvis fjernvarmesystemerne Nyborg og Odense kunne bindes sammen når Vattenfall senest i 2019 skrotter fynsværket, så den øgede fjernvarmeproduktion kunne afsættes, og dække en betydelig del af Fjernvarmefyns behov for varme. Så altså synergierne virkelig sparker røv...

  • 1
  • 2

Spændende og kreativ tanke!. Såfremt der skal foretages en dødnet start af Sjælland med storebæltsforbindelsen skal generatoranlægget med tilhørende drivmaskine stå i konverterstationen på Sjællands siden. Dette skyldes at der skal etableres et lokalt AC-net i konverterstationen med en passende kortslutningseffekt således at kommuteringen i tyristorerne kan foregå ude fejl og medfølgende udkobling.

  • 4
  • 0

Såfremt jeg har ret i min antagelse om årsagen til denne option så er svaret ja. Produktion af aktiv effekt på dette sted giver, for mig at se, kun mening ved spændingssætning af 400 kV linierne ned til Bjæverskov. Under normal drift af synkronkompensatoren drives generatoren som motor, dvs uden drivmaskine, for at levere spændingsregulering og kortslutningseffekt.

  • 2
  • 0

for at levere spændingsregulering og kortslutningseffekt.


Dét er da rigtigt som en mindre konsekvens af teknikken, men det helt store virkelig interessante men desværre åbenbart TOTALT oversete er FREKVENSSTABILISERINGEN som følge af den STORE INERTI der ligger i den roterende del af "maskinen".
Kortslutningseffekt - tjoh da men det er nu mere spændende hvad nettet har af impedans ud til de løsslupne energileverandører.
Leverandørerne skal ikke meget ud af fasevinklen før der begynder at løbe 'kortslutningsstrømme' der kan trigge relæsystemerne og lægge nettet i SORT.

Nedlægges et kraftværk skal der opstilles synkronmaskiner af 'tilsvarende' størrelse for at kunne bevare nettets integritet med al den 'dajlige' fritløbende vindenergi og HVDC ditto.

UNDER-direktørerne sætte energiregnestykket som om det var en gang Danske Bank man arbejdede med. Det kan kun bruges til drift af statisk Økonomi. Frekvensen tåler kun minimale 'kursudsving'. Har man ikke tilstrækkelig soliditet i ryggen går man 'Kongkurs'.
Så får vi en rigtig Energikrise. ;-P
Det kommer til at se SORT ud.

  • 1
  • 3

Nedlægges et kraftværk skal der opstilles synkronmaskiner af 'tilsvarende' størrelse for at kunne bevare nettets integritet ...


Det er jo noget sludder!

De kraftværksgeneratorer der pt er koblet på nettet, er ikke dimensioneret efter et givent behov for reaktionseffekt, men efter et maksimalt behov for forsyningseffekt + en vis reserve.

Der er overhovedet ikke brug for så meget reaktionseffekt, som de nuværende kraftværker repræsenterer.

Synkronkompensatorer er så billige og enkle at etablere, at de nok skal blive det i takt med at Energinet.dk finder behov for det.

Det gøres endda MEGET billigt (30-40 mio kr stykket) ved at ombygge nogle af generatorerne fra de nedlagte kraftværker.

  • 2
  • 0