Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025

Energinet.dk har ansvaret for el­forsyningssikkerheden i Danmark og er lige nu i gang med at finde nye løsninger for at kunne opretholde det nuværende niveau i 2025, hvor forsyningssikkerheden især i Østdanmark er truet.

Løsningerne kan både omfatte nye kabler til udlandet og såkaldte markedsløsninger, hvor man sikrer sig kapacitet fra gamle eller nye kraftværker under én eller anden form.

Det siger afdelingschef i System­analyse Bjarne Brendstrup som svar på, hvornår de mange kraftværks­lukninger i Danmark – og i udlandet – vil udgøre et problem.

»Vores prognoser siger, at effektsituationen i Østdanmark bliver udfordret allerede til næste år, indtil kablet til Kriegers Flak-parken og videre til Tyskland er bygget færdig. Derefter igen i 2025, og her skal vi finde nye løsninger, som måske er et ekstra Storebæltskabel, et kabel til Polen eller en markedsløsning af en slags,« siger han.

God tid til at finde en løsning

Han mener dog, at Energinet.dk har god tid til at finde den rigtige løsning og til at blive sikker på, hvor meget kraftværkskapacitet, der reelt forsvinder i Danmark og udlandet:

»Vi vil helst samarbejde med andre lande – både om backup-værker og om bedre prissignaler i markedet. På den måde skal vi ikke allesammen have styrbar kapacitet stående i hvert vores land til de få timer med effektmangel. Det bliver nemlig alt for dyrt,« siger han.

Hvordan man kan være sikker på, at der er nok kraftværker at trække på i den anden ende af alle kablerne – og at nabolandene rent faktisk vil lade strømme slippe gennem den dag, man selv er forsyningsmæssigt trængt – dét spørgsmål besvarer Bjarne Brendstrup ved at henvise til en række skrappe regler og sanktioner, hvis nogen bryder en sådan aftale og er årsag til forsyningssvigt.

Vi bruger strøm på forskellige tidspunkter

»Det er noget helt andet og mere alvorligt end de kendte eksempler på eksportbegrænsninger på kablerne til Tyskland og Sverige,« siger han og er heller ikke bekymret over, at mange europæiske lande regner med at skulle importere sig ud af effektmangel i 2025:

»Vi bruger ikke allesammen strøm på samme tidspunkt, så vindkraft kan dække en større del af grundbelastningen, end hvis man blot sammenligner produktion og forbrug uden at tage hensyn til tidspunkt og forbrugsmønster.«

Risikoen for dårligere forsyningssikkerhed i Østdanmark i 2018 har Energinet.dk og Energistyrelsen endnu ikke fundet en løsning på. Sidste år signalerede EU, at man ikke ville give tilladelse til et såkaldt strategisk udbud af 200 MW kraftværkskapacitet, som ellers var udset til at klare problemerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energinet og britiske National Grid er ved at forbinde sig med det 650 km lange søkabel Viking Link og Energinet taler om et søkabel mellem Danmark og Polen, som ligger kun 100 km fra Bornholm.

Det er værd at nævne at der fra Bornholm er cirka følgende afstande til disse Nord Pool/Schengen-lande:
375 km: Litauen
400 km: Letland
530 km: Estland
725 km: Finland

Ifbm. Kriegers Flak bygger man for første gang en 'Combined Grid Solution' dvs. en havvindmøllepark hvis tilslutninger derudover fungerer som søkabel mellem to lande, Tyskland og Danmark.

Danmark kan dermed genbruge denne innovative løsning til ovenstående fire lande ved at lægge et søkabel hele vejen igennem Østersøen, med en kombineret havvindmøllepark + afstikker til hvert land.

Så kunne man tale om Danmark som teknologisk foregangsland.

  • 4
  • 2

Noget af det sidste i artiklen er:

"EU, at man ikke ville give tilladelse"

Hvorfor f... skal de bestemme om vi skal have en god forsyningssikkerhed eller ej !! Problemet er ikke teknisk / økonomisk det er politisk ! Måske er man kommet lidt for langt in overnational indblanding!

EU vil gerne have et større kraftnet i EU. Vi har i forvejen meget kraftige udlandsforbindelser i alle retninger. Hvad hjælper det, hvis der er flaskehalse i de omliggende lande! Vi leverer næsten fast 600 MW transportkapcitet fra det nordvestlige til det nordøstlige Tyskland fordi de ikke selv har kabler!

  • 2
  • 1

Endelig fandt Energinet.dk ud af at kigge lidt længere ud i horisonten. Og fandt så også ud af at alle lande ikke kan importere sig ud af opgaverne med at sikre forsyningssikkerhed.

  • 7
  • 2

Hvor mange km kabel er der fra Kriegers Flak til Landstationerne i Danmark samt i Tyskland. Hvor stor en platform bruges til Spoler på KF i forbindelse med Energitransport fra Tyskland til Danmark (eller den anden vej).
Hvor mange MW regner man med der kan dryppe igennem de LANGE KABLER, hvis Capacitive forhold bruger næsten al Energi-transmissions-kapacitet i kablerne. Det var en VEKSELSPÆNDINGSFORBINDELSE ikke HVDC.

  • 0
  • 1

hvad tjener de danske kabeloperatører

Det løber da op...

Her er et link til et udmærket notat om 'lukrative flaskehalsindtægter':

http://www.pfbach.dk/firma_pfb/pfb_lucrati...

Kig på figur 7, som viser Energinet.dk's andel af indtjeningen fra de danske elforbindelser med udlandet (2011-14), og på figur 8, som viser indtægterne fordelt på de enkelte forbindelser.

Vi taler om 500-800 mio. euro/år ialt, og i den nævnte periode er det især Skagerrak-forbindelsen til Norge, der har været den mest konstante bidragyder, 40-70 mio. euro/år. Den næstmest givtige er forbindelsen til den dansk-tyske landegrænse, men med store udsving: 20-60 mio. euro/år.

  • 3
  • 0

størrelsesorden 5 - 10 k€/time.

Det er muligt. Jeg kender ikke den enhed eller sats.

Jeg kan, igen, henvise til PF Bach's notat, hvor figur 10 viser udviklingen i indtægterne, angivet i euro/MWh. Skagerrak-forbindelsen gav 5-11 euro/MWh, forbindelsen til/fra Tyskland, 6-10 euro/MWh, og mindst fik man på Storebæltskablet, 2 euro/MWh.

p.s. Vant til at læse dansk-engelsk? Jah, det gælder vel de fleste af os, der følger med her på siden?

  • 0
  • 0

Er der nogen, der ved om man har prøvet at starte et større "dødt" ned op med HVDC, - det kunne være Sjælland. Selvom de nye HVDC forbindelse kan overføre reaktiv effekt, har jeg endnu ikke hørt om opstart af "dødt" net. Det betyder at vi stadig er afhængige af de frygtelige kraftværker (ironi). Det bliver også svært at tilføre nettet inertien fra den roterende masse, der er i konventionelle kraftværker. Men det har Energinet selvfølgelig styr på :-)

  • 2
  • 1

størrelsesorden 5 - 10 k€/time.

Det er muligt. Jeg kender ikke den enhed eller sats.

Jeg kan, igen, henvise til PF Bach's notat, hvor figur 10 viser udviklingen i indtægterne, angivet i euro/MWh. Skagerrak-forbindelsen gav 5-11 euro/MWh, forbindelsen til/fra Tyskland, 6-10 euro/MWh, og mindst fik man på Storebæltskablet, 2 euro/MWh.

Hvis du ganger en prisforskel, som dem du citerer, med en faktisk overført effekt (f.eks. 700 MW) så får du en pris per tid, f.eks. k€/time.

Internt i Nord Pool kan man på svk.se's kort som sagt se både prisforskel og overført effekt, og dermed udlede strømmen af penge/tid (som naturligvis har retning modsat den transmitterede effekt):

http://www.svk.se/en/national-grid/the-con....

  • 0
  • 0

Energinet.dk er i stand til at forudsige udviklingen i det danske elnet flere år frem, hvilket formentlig også er årsagen til at denne artikel er blevet bragt.

Energinet.dk har ansvaret for at sikre transporten af energi på højspændingsnettet, men det er ikke Energinet.dk som bestemmer om vi skal have lokal produktion i Danmark eller importere fra udlandet. Dette er en politisk opgave og jeg vil gætte på at bagtanken med denne artikel er at få vækket politikernes opmærksomhed på problemstillingen om forsyningssikkerhed i fremtiden.

  • 5
  • 1

Tja den er fin med Smelteovnene som belastning. Et ret ohms foretagende.
Monstro der er langt mere, der skal GUFFES, når / hvis der skal startes et par kraftværker op. Der er jo sikkert også et par synkronmotorer, der skal spinnes op.
I omegnen af 1970 var der ifølge en lille del af min hukommelse et gedigent Blackout - det tog ca. 6 timer før tingene var på plads igen.

Det var da også fint at vide at vi IKKE synkroniserer Sjælland med Tyskland.
Har et konkret spørgsmål om hvor mange MW der installeres på Kriegers Flak, Hvor mange MW kan kablerne transportere og hvor mange MW kommer ind til Bjæverskov ?
Jeg kan ikke lige se informationer herom.
(Har gang i en del andre ting, så det kniber med tiden)

  • 0
  • 0

Har et konkret spørgsmål om hvor mange MW der installeres på Kriegers Flak, Hvor mange MW kan kablerne transportere og hvor mange MW kommer ind til Bjæverskov ?

Havvindmølleparken Kriegers Flak bliver på 600 MW. Det fremgår ikke af kilderne på
https://en.wikipedia.org/wiki/Kriegers_Fla...
hvor stor en effekt der kan sendes til Danmark, bortset fra at det er mindst 400 MW, som er transmissionskapaciteteten mellem Danmark og Tyskland via Kriegers Flak.

Udover havvindmølleparken Kriegers Flak, så er der i området Kriegers Flak reserveret plads til en park 'Kriegers Flak II', se http://www.4coffshore.com/offshorewind/.

  • 3
  • 0

En ting er at oppetiden falder lidt, det går vel nok endda.

Spørgsmålet er hvornår vi betragter det som et rigtigt problem?

1 time mere strømafbrydelse om året klarer vi nok.
1000 timer mere er et reelt problem.

Hvor mange milliarder koster det at sikre mod 1 times mindre strømafbrydelse?

  • 1
  • 0

Mon ikke 2025 planen kan klare det alt sammen?
Hvis nu de skal blive længere på markedet og får mindre støtte, så vil de uden tvivl arbejde noget mere.

  • 1
  • 1

@Alexander Albers. Tak for info :-) Nu skriver de i rapporten : "The small a.c. grid used for the test was disconnected from the remaining Nordic a.c. grid". Det kunne være spændende at se hvormange KVAr, der blev brugt i opstartsfasen, man kan vel næppe sammenligne det med et "sort" Sjælland ? I gamle dage lærte vi at der skulle en 250MW-maskine til at spændingssætte Sjælland.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten