Energinet.dk: Nettoafregning af solceller er stadig muligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energinet.dk: Nettoafregning af solceller er stadig muligt

Folketingets afskaffelse af 60/40-støtteordningen til solcelleanlæg i sidste uge fik mandag adm. direktør Peter Terman Petersen fra solcellefabrikanten Gaia Solar til her på ing.dk at erklære sig rådvild om, hvordan og hvad man skal ansøge om i forbindelse med fremtidige solcelleanlæg.

Men der er ikke noget at være i tvivl om, mener både Energistyrelsen eller Energinet.dk.

Læs også: Solcellebranchen lammet igen: Hvad skal vi nu ansøge om - og hos hvem?

Ifølge kontorchef Marie Louise Hede fra Energistyrelsen er der ikke noget til hinder for, at der kan ansøges om timebaseret nettoafregning, selv om 60/40-ordningen er afskaffet.

»Derudover er det også muligt at få tilsagn om støtte fra puljen på 20 MW, ligesom vi senere i år forventer at kunne åbne pilotudbuddet på 20 MW med pristillæg for strøm produceret på solcelleanlæg,« siger hun.

Ministersvar var klart

Kontorchefen henviser endvidere til behandlingen af lovforslaget om at stoppe 60/40-ordningen i sidste uge, hvor energi-, forsynings og klimaministeren netop oplyste, at man godt kan søge om timebaseret nettoafregning, uden at der samtidig ansøges om pristillæg.

Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller

Hos Energinet.dk, som i praksis behandler ansøgningerne, uddyber afdelingsleder Hanna Møller Rasmussen, at selv om retten til nettoafregning er lovfæstet, så skal ansøgere opfylde en række krav, bl.a. omom beliggenhed i forhold til forbrugsstedet og ejerskab. Anlægget skal for eksempel være 100 pct. ejet af forbrugeren.

Læs også: 87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop

Samtidig skal man vælge, om man vil sælge den overskydende strøm til markedspris – hvilket kræver aftale med en såkaldt balanceansvarligt selskab – eller om man vil forære den overskydende strøm væk og så spare aftalen med den balanceansvarlige.

9.000 ansøgninger bremser

Hvor lang sagsbehandlingstid ansøgerne fremover så skal regne med, kan Hanna Møller Rasmussen ikke sige noget om, da Energinet.dk har omkring 9.000 ansøgninger, man først skal gennemgå:

»Vi skal lige have skabt os et overblik over de mange ansøgninger. Alle skal have et afslag, men vi vil også vejlede ansøgerne om, hvordan de evt. kan komme videre. Og hvis de har ansøgt om nettoafregning, så vil de få den tilladelse i samme omgang, hvis de opfylder betingelserne,« siger hun og vil heller ikke afsløre, om vi taler om dage, uger eller måneders ventetid.

Læs også: Solcellebranchen: Lange sagsbehandlingstider kvæler branchen

Af et svar til udvalget i forbindelse med solcelle-lovændringen fremgår det, at de mange ansøgninger fordeler sig på 79 ansøgere. Heraf 33 individuelle ansøgere og 46 selskaber, hvoraf flere har samme direktør.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man selv sætter et solanlæg op med batterilager og bruger al strømmen selv kan man så slippe for at betale afgift på den produceret strøm og er der evt forskel på om strømmen bruges til privat husholdning eller erhverv? Jeg kender ikke reglerne men det betyder alverden om man skal betale 1,5kr per kwt i afgift for den strøm man laver eller om man ikke skal.

  • 4
  • 0

Hvis man selv sætter et solanlæg op med batterilager og bruger al strømmen selv kan man så slippe for at betale afgift på den produceret strøm og er der evt forskel på om strømmen bruges til privat husholdning eller erhverv?


Man betaler ikke afgift for solcellestrøm man selv bruger, hverken som privat eller erhverv, og heller ikke selvom den har været igennem batterier.

Men det skal være den husstand eller virksomhed der ejer solcellerne og batterierne som også bruger strømmen.

  • 4
  • 0

Hvis man selv sætter et solanlæg op med batterilager og bruger al strømmen selv kan man så slippe for at betale afgift på den produceret strøm og er der evt forskel på om strømmen bruges til privat husholdning eller erhverv? Jeg kender ikke reglerne men det betyder alverden om man skal betale 1,5kr per kwt i afgift for den strøm man laver eller om man ikke skal.


Du skal ikke betale afgift, men du skal betale rådighedsbetaling af den mængde strøm, du forbruger direkte fra anlægget (eller via batteri). Rådighedsbetalingen skal dække de omkostninger, som netselskabet har ved, at kapaciteten i elnettet skal stå til rådighed. Desuden skal du betale et særligt abonnement, som svarer til de udgifter, netselskabet har til administration og måling.

  • 4
  • 0

Tak for det svar. Det er en glædelig overraskelse for mig at man ikke skal betale afgift for strøm man selv forbruger. Så er økonomien faktisk udmærket for et solcelle anlæg med batteri. Fandt pris for 6k watt anlæg på 50k kr og 20k kr for montage. Tesla sælger dog endnu ikke deres backup batteri i Danmark men det kommer nok til at koste 30k kr inkl montage så alt i alt 100,000 kr for et solcelle anlæg der måske kan lave 5000 kwt om året til eget forbrug og sikre huset mod strømafbrydelser. Med en kwt pris på 2.5 kr da spare man 12.500 kr om året i strøm med sådan et anlæg. Hvis man kan lave 5000 kwt om årret så er det en god investering i mine øjne.

Priser for solanlæg http://viasol.dk/privat-kampagne-september...

Tesla backup batteri https://www.teslamotors.com/da_DK/powerwal...

  • 0
  • 2

Så det andet svar nu. Tak for det også.

Hvis man ikke har planer om at sælge strøm tilbage til nettet overhoved så skal den strøm man laver da ikke måles og administreres af nogle andre end en selv for fornøjelsens skyld. Kan man så ikke slippe for at betale rådighedsbetaling samt abonnement og administration?

Målet for mig er at kunne bruge strøm fra nettet og betale for det og så ellers mindske dette forbrug med en egenproduktion af strøm.

  • 1
  • 0

Hvis du betaler 2.5kr/kWh så vil jeg mene det er på tide at søge efter andet el selskab.

De fleste elselskaber tager mellem 195 og 218øre pr time inkl alt.
Selv giver jeg 210øre pr kwt hos SEAS-NVE med min aftale.
Nettariffen er 187øre plus elprisen, som pt med basis energi for øst Danmark ligger på 33øre,

Desuden tvivler jeg på du selv får forbrugt samtlige producerede 5000kWh.
Så dit regnstykke vil i praksis falde alt for meget til den forkerte side.

Indregn også lige udskiftning af inverter, solceller og batteri.
Jeg skriver solceller, fordi det er set at ikke så gamle solceller får problemer med overfladen allerede efter få år. (De for billige købte)

Har selv regnet på solcelle anlæg. Jeg får end da reduceret El pris, pga jeg har luft/vand varmepumpe som udløser reduceret elafgift. Og det kan slet ikke betale sig for mig.

  • 2
  • 1

Hvis du betaler 2.5kr/kWh så vil jeg mene det er på tide at søge efter andet el selskab.


Måske, men prisen per kwh varierer efter forbrug og hvor man bor.
Ifølge elpris.dk er det billigste tilbud 214 øre/kwh hvis jeg bruger 2000 kwh om året.
Hæver jeg forbruget til 4000 kwh, falder prisen til 202 øre/kwh.
6000 kwh, så er det 198 øre/kwh.

Jeg tror også jeg ligger omkring 2,5 kr/kwh og mit forbrug er under 2000 kwh/året. Besparelsen er begrænset og de billigste er udelukkende introduktionstilbud, så man skal shoppe rundt hver 6. måned. Billigste ikke-intro starter ved 240 øre/kwh.

  • 0
  • 1

Målet for mig er at kunne bruge strøm fra nettet og betale for det og så ellers mindske dette forbrug med en egenproduktion af strøm.


Hov, var lidt for hurtig i mit sidste svar :)

Hvis du er tilsluttet elnettet så skal du betale rådighedsbeløb af dit egetforbrug. Det kan enten måles eller anslås alt efter anlæggets størrelse. Det er underordnet om du sælger strøm til nettet eller bruger det hele...

Du skal betale skatter, afgifter, abonnement osv. af den strøm du henter fra nettet som en hver anden forbruger...

  • 0
  • 0

Fandt en ny elregning. Jeg betaler 218 øre per kwt. Der er en masse ting jeg betaler for men ikke noget om et rådighedsbeløb. Betaler for el, abonnement, nettarif, elafgift, transmissionstarif, systemtarif, PSO tarif og net abonnement. Selve strømmen kostede mig kun 27.43 øre kwt.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan man skal stille et korrekt regnestykke op for et solcelle anlæg med batteri.

  • 1
  • 0

Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan man skal stille et korrekt regnestykke op for et solcelle anlæg med batteri.


Hvis du laver det som solcelle med batteri og normal strøm som Backup, så skal du mig bekendt ikke søge nogen steder ej heller betale noget som helst til nogen.

f.eks: på denne måde.
http://www.vivaenergi.dk/solcelle-webshop/...

Du skal ikke lave overkapacitet på solcelle modulerne for så knækker regnskabet helt sikkert.
Batteri kapaciteten må ikke være for stor heller.

Hvordan man lige finder den rette balance mellem forbrug, solceller og batteri har jeg absolut ingen ide om.

Der er så et par detaljer.
Du kan ikke trække ret mange ampere og det er kun 1 fase, samt lovgivningen omkring strøm skal overholdes.

Du skal med andre ord have ret meget styr på dit forbrug og have fat på en auth. elektrikker hvis du vil have strømmen distribueret i huset.

  • 0
  • 0

@Henrik.
Jeg har tænkt lige som dig.
Et 3kW solcelleanlæg med 15- 20kWh batteri tilkoblet, og hvor eventuel overskudstrøm køre i en elpatron i min varmvandstank. Ingen salg til nettet, så for forsyningsselskabet er der ingen ændring bortset fra at jeg ikke bruger strøm fra nettet hele sommeren.
Jeg kan ikke se, at der er nogen der skulle kunne komme efter mig med ekstra afgift. Man kan sige staten snydes for afgifter, men hvad er forskellen på solvarme og en tank i forhold til solceller og et batteri. Det er køkkenhaven om igen.
Hvis forsyningsselskabet synes de bliver snydt, må det ændre på abonnmentsbetalingen f.eks som også nævnt her på ING. på baggrund af størrelsen af forsikringen til husstanden.
Med den fart solceller og batterier har på, vil en stor del af den danske befolkning gå over til "sommerdrift" med solceller og batteri , hvis der Ikke gøres noget for at formindske elafgiften.
Det reducerede provenuet fra elafgiften, må så findes andet steds.
Jeg betaler gladeligt min PSO, da det går til et fornuftigt formål hvis man kikke lidt langsigtet, men elafgiften, det er en afgift som er forældet.

  • 2
  • 1

Hvis du laver det som solcelle med batteri og normal strøm som Backup, så skal du mig bekendt ikke søge nogen steder ej heller betale noget som helst til nogen.

f.eks: på denne måde.
http://www.vivaenergi.dk/solcelle-webshop/...


Læg mærke til at de fritidshuse som du linker til, er huse/installationer uden en normal eltilslutning...

Hvis du har mulighed for at tilslutte installationen til det fælles elnet, skal du naturligvis betale tilslutningsbidraget, målerleje, abonnement og skat og afgift for den strøm du bruger. desuden skal du betale rådighedsbeløb for den strøm du producerer til dig selv...

  • 2
  • 0

Et 3kW solcelleanlæg med 15- 20kWh batteri tilkoblet, og hvor eventuel overskudstrøm køre i en elpatron i min varmvandstank. Ingen salg til nettet, så for forsyningsselskabet er der ingen ændring bortset fra at jeg ikke bruger strøm fra nettet hele sommeren.


Netselskabet skal stadig søger for at der ligger kabler i jorden og transformerstationer til at fordele energien når der er behov for det... Nettet skal drives hele året og det er ikke lovligt at nogle elkunder får rabat for disse udgifter...

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

  • 0
  • 0

Hvis du har mulighed for at tilslutte installationen til det fælles elnet, skal du naturligvis betale tilslutningsbidraget, målerleje, abonnement og skat og afgift for den strøm du bruger. desuden skal du betale rådighedsbeløb for den strøm du producerer til dig selv...

korrekt, vi er enige.
Jeg fandt en ældre artikel på Dansk energi hvor tallet 65,- kroner årligt er nævnt.
Man skal nok fat i sit lokale el distributionsselskab for at få et nøjagtigt og korrekt tal.

  • 0
  • 0

Så hvis man skal være sikker på ikke at betale til elselskaberne og skattefar da skal man gå off-grid? Det kunne man jo gøre med et stort solcelleanlæg med batteri samt en generator på 5k watt der bruger naturgas og som kun bruges om vinteren og efteråret. Med den løsning er man vel helt fritaget for afgifter og skal heller ikke måles af nogle?

  • 0
  • 0

Så hvis man skal være sikker på ikke at betale til elselskaberne og skattefar da skal man gå off-grid? Det kunne man jo gøre med et stort solcelleanlæg med batteri samt en generator på 5k watt der bruger naturgas og som kun bruges om vinteren og efteråret. Med den løsning er man vel helt fritaget for afgifter og skal heller ikke måles af nogle?


Ja.... Det kunne man godt.
Solcelle anlægget behøver ikke være så stort endda.
Batteri banken skal dog kunne give dig 3-4 dages forbrug.

Du slipper dog ikke helt for afgifter. De er der på drivmidlet til generatoren (jeg ville vælge en Diesel)
Du kan såmænd også bruge varmen fra generatoren.

Hvad et sådant set op vil koste og hvor megen Diesel/Gas der skal bruges på et år aner jeg ikke.
En lille 500 watt vindmølle som supplement vil spare på brændstoffet.

Om off-grid vil være billigere?
Tja ...hvis din horisont er lang nok så jo

  • 0
  • 0

Det er den vej jeg tænker at jeg vil gå, når jeg om ikke så mange år stopper med at sejle langfart. Et nedlagt landbrug giver enorme muligheder for egenproduktion i form af sol- vind- og dieselbaseret energi. Men det skal nok lykkes mig at komme i store problemer med det kære skattevæsen, da jeg regner med at lave en lille virksomhed på ejendommen, som helt naturligt kommer til at nyde godt at det hjemmelavede, selvstændige elektricitet......

  • 0
  • 0

Den ideelle løsning for mange kunne være to elbiler a la Tesla model 3 med stort batteri lager. Et stort solcelleanlæg måske 12k watt, en jordvarmepumpe et Tesla backupbatteri til huset og en højtemperatur brændselscelle der køre på naturgas på 2k watt så der kan laves 48kwt i døgnet når solen mangler. Hvis der er overskudsproduktion af el da kunne man vel forestille sig at jordvarmepumpen gik den anden vej så den varmede jorden op om sommeren samt kølede huset og omvendt kølede jorden om vinteren og varmede huset op. Det må da være muligt? Problemet er at der vist ikke er nogen der pt I Danmark der tilbyder sådan en pakkeløsning. Det kunne måske blive Tesla da de både lave biler og batterier samt solceller. De mangler bare brændselsceller og varmepumper.

  • 0
  • 0

"Hvis du har mulighed for at tilslutte installationen til det fælles elnet, skal du naturligvis betale tilslutningsbidraget, målerleje, abonnement og skat og afgift for den strøm du bruger. desuden skal du betale rådighedsbeløb for den strøm du producerer til dig selv..."
@Michael Rangård.
Som jeg forstår rådighedsbeløbet, så skal der betales for at trække strøm fra nettet. Også fra den strøm som du som solcelleejer har sendt ind på nettet tidligere. Dette er helt fint med mig.
Men med en batteribank lægger du ingen strøm på nettet , og du bruger heller ingen strøm i store perioder.
Din måler står altså stille det meste af sommeren, og du spare således måske halvdelen af dit elforbrug.
Hvis man, som der er snakket om, lægger al PSO på private hustande, og hæve energiafgiften med lidt under 1 krone, så skubber man kraftig til den balance, hvor solceller med batteribank vil være rentabel. Privat økonomisk forstås. Samfundsøkonomisk er det helt i skoven, men det er den vej vi bevæger os.
Drop nu, eller reducere nu den elafgift. Den står i vejen for en fornuftig udfasning af fossile brændsler.
Når nu vores olie og gas eventyr ringer på sidste vers, og vi snart skal til at importere disse brændstoffer. Hvorfor så ikke satse hård på el, når vi nu har den i rigelig mængder og til billige priser.

  • 0
  • 0

@Michael Mortensen
Vi er ikke uenige i, at jeg som elforbruger, skal betale for at have tilgang til nettet til hver en tid jeg måtte have behov for det. Det inkludere også stand-by værker, og hvad der ellers måtte være nødvendig for en stabil elforsyning. Men hvormeget og hvordan?
Jeg kan bare ikke se noget rådighedsbeløb på min el regning, som relatere til hvormeget jeg producere.
Som nævnt tidligere, så har jeg forstået det sådan, at hvis jeg lægger 10kWh på nettet kan jeg gøre det gratis, men når jeg vil have de 10kWh tilbage fra nettet, så skal jeg betale et beløb i omegn af 30øre/kWh til dækning af diverse udgifter. Dette er nyt, for førhen kunne jeg gøre det gratis.
Med batterilager tilsluttet mine solceller, så lægger jeg ikke de 10kWh på nettet, men i mit batteri. Jeg trækker så heller ikke 10kWh fra nettet men fra mit batteri, og deraf betaler jeg ikke 30øre.
Lige nu er der ikke privatøkonomi i batterilager, men sådan som prisen på batterier falder, er det nok kun et spørgsmål om tid.

Det eneste sted, hvor jeg bruger tallet fra min fulde solcelleproduktion er på min skattebillet, og det er fordi jeg er på virksomhedsordningen. Der kan man dog ikke se solcelle produktionen direkte, da den indgår sammen med afskrivningen i et og samme tal.

  • 0
  • 0

Men hvormeget og hvordan?
Jeg kan bare ikke se noget rådighedsbeløb på min el regning, som relatere til hvormeget jeg producere.


Korrekt den information mangler.
Er det ikke fantastisk at el selskaberne har fået noget nær en blankocheck :)

Egenligt burde rådighedsbeløbet ikke afspejle hvor meget du producerer, men højeste af:
1. Hvor meget du forbruger/forventes at forbruge når batteriet er løbet tør.
2. Hvor meget du ligger ud på nettet.
Men om tallet skal være i KW eller Kwh eller en faktor mellem disse har jeg intet bud på.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten