Energinet.dk: Naturgas-læk som i Californien kan ikke ske i Danmark

Energinet.dk: Naturgas-læk som i Californien kan ikke ske i Danmark

Sikkerheden omkring naturgaslagre i Danmark er langt højere end i USA. Derfor vil et langvarigt udslip, som det i Californien, slet ikke kunne ske her, forsikrer afdelingsleder på Stenlille Gaslager Kristian Asmussen

Enorme mængder af drivhusgassen methan, der strømmer ukontrolleret op fra et underjordisk gaslager i månedsvis til skade for klimaet og beboerne i den nærliggende by.

Dét sker i øjeblikket på Aliso Canyon-gaslageret i Californien. Men det er ikke noget, vi behøver frygte i Danmark eller i Europa for den sags skyld, mener Energinet.dk’s afdelingsleder på Stenlille Gaslager, Kristian Asmussen:

Læs også: Infrarødt kamera afslører: Enormt metanudslip i USA er ude af kontrol

»I Danmark og i resten af Europa har vi en helt anden tilgang til sikkerhed. Alle 14 produktionsbrønde på Stenlille gaslager er for eksempel forsynet med en såkaldt subsea safety valve. Ventilen sidder 50 meter nede i brønden og lukker automatisk hullet, hvis man tager trykket væk fra ventilen. Sådan en har de helt tydeligt ikke i gaslageret i Aliso Canyon,« siger han.

Som et enkeltskroget tankskib

Han forklarer videre, at til forskel fra langt de fleste amerikanske gaslagre er danske gaslagerproduktionsrør placeret inde i et ekstra rør (kaldet casingen). Hvis der skulle opstå en lækage i produktionsrøret, vil de løbende målinger af trykket i hulrummet mellem produktionsrør og casing straks afsløre lækagen.

Langt de fleste amerikanske gaslagre er ikke forsynet med to rør, idet de producerer gas direkte fra casingen.

»Populært sagt svarer sikkerhedsniveauet for de amerikanske gaslagre til sikkerhedsniveauet for enkeltskrogede olietankskibe, mens sikkerhedsniveauet for de to danske gaslagre svarer til niveauet for dobbeltskrogede olitetankskibe,« påpeger Kristian Asmussen.

Læs også: Sådan skal Californiens gaslækage standses

Aliso Canyon-gaslageret er etableret i et gammelt, tømt sandsten-olie-reservoir, og netop gamle oliereservoirer er den mest almindelige lagertype i USA, hvor de ofte findes tæt på byerne og på naturgasforbrugerne.

Stenlille-gaslageret på Midtsjælland, som er et af to gaslagre i Danmark, er derimod et såkaldt akviferlager, hvor gassen opbevares i små hulrum i sandstenslag under en klokkeformet lerkappe. Begge lagre ejes og drives i dag af Energinet.dk.

Fra Energistyrelsen, som er myndighed på den underjordiske del af gaslagrene, forklarer civilingeniør Rolf Kallesøe, at netop Stenlillelageret, hvor en ukontrolleret udblæsning vil få de største følger, også har en særlig geologi:

»Der er et sandlag lige over reservoiret, hvor der er en observationsboring. Så en trykstigning her vil umiddelbart blive opdaget. Og over sandlaget er der flere hundrede meter såkaldt 'caprock',« siger han.

Danmarks andet naturgaslager i Lille Torup ved Viborg er indrettet i syv hulrum, såkaldte kaverner, i en gammel salthorst, og her påpeger Rolf Kallesøe, at et uheld så kun vil berøre én kaverne:

»Lige nu er Energinet.dk i gang med at kontrollere boringerne én for én og forbedre sikkerheden. Der har hidtil ikke været konstateret korrosion i foringsrørene,« siger han. Samtidig monterer man ifølge Kristian Asmussen også de omtalte sikkerhedsventiler i boringerne.

Lagertypen ikke afgørende

I forhold til uheld eller ej er det ifølge Kristian Asmussen overhovedet ikke afgørende, hvilken lagertype der er tale om:

»Det hele er et spørgsmål om sikkerhedskultur i ledelsen og blandt medarbejderne,« siger han.

»Da Dong Energy etablerede Stenlille-lageret, der blev indviet i 1994, valgte man – selvom det ikke var noget krav på det tidspunkt – at montere sikkerhedsventiler i alle produktions- og injektionsboringerne, og det er vi glade for i dag. Samtidig arbejder vi med omfattende beredskabsplaner og sikkerhedssystemer på det samlede anlæg, der skal forhindre, at en fejl udvikler sig,« forklarer han og vil gerne give noget af æren videre til myndighederne, som har stillet skrappe krav til virksomheden undervejs.

Læs også: Dong sælger gaslager til statens energiselskab i milliardhandel

Fejl i produktionsanlægget

Ud fra beskrivelser i de amerikanske medier af metanudslippet vurderer Kristian Asmussen, at det er produktionsanlægget på overfladen, der har været ramt af fejl på én eller anden måde, hvilket igen har medført, at operatørerne har mistet kontrollen med gasstrømmen fra lageret.

Det ligger i omkring 2.600 meters dybde, hvor trykket vil være omkring 230 bar:

»Når der står en gas-søjle lige op i luften, så kommer gassen direkte fra boringen og ikke fra en læk på røret. Gassen ville ikke kunne strømme så hurtigt op, hvis det først skulle passere op igennem jord og klipper,« påpeger han.

Han tilføjer, at man i den daglige drift af de danske lagre derfor har det som en ufravigelig regel, at der hele tiden skal være to barrierer mellem naturgassen og operatøren, så en enkelt fejl ikke kan få katastrofale konsekvenser.

Risiko for sandblæsning

På Stenlille-gaslageret, der lagrer gassen 1.500 meter under jorden og opererer med et tryk på 150 bar, måler og overvåger man nøje tilstanden i boringerne og trykket i brøndene, ligesom regelmæssig vedligehold og test af foringsrørene i brøndene er en del af sikkerhedsagendaen. Blot en smule sand i gas-strømmen virker nemlig som en sandblæsning af rørene og medfører derfor selvsagt en risiko for lækage i røret.

»En brønd, der lækker, er i sagens natur ubrugelig og skal erstattes med en ny, der nemt kan koste 50-100 mio. kroner at bore, så der er god fornuft i at satse på forebyggelse. I 2009 trak vi rørene op i tre brønde for at undersøge dem, men fandt heldigvis ikke hverken tæringer eller korrosion,« forklarer han.

Kristian Asmussen tilføjer, at det samtidig er et konkurrenceparameter at have et lager med stor oppetid – omkring 100 pct. Selvom gaslagrene er ejet af statens selskab, Energinet.dk, så konkurrerer de om at lagre/levere gas med gaslagre i resten af Europa.

418 naturgaslagre i USA

Mens Danmark altså bare har to naturgaslagre, er USA spækket med dem. Ifølge U.S. Energy Information var der 418 naturgaslagre spredt over kontinentet ved udgangen af 2014. De 418 lagre havde en samlet lagerkapacitet på 261 mia. m3 – mens gasforbruget i USA samme år lå på 627 mia. m3.

Til sammenligning var den samlede lagerkapacitet i Danmark på 1,01 mia. m3 arbejdsgas i 2014 – og naturgasforbruget på 3,1 mia. m3.

Læs også: Europa skal bruge mere flydende naturgas

De amerikanske gaslagre opereres i fri konkurrence af cirka 120 selskaber af forskellig slags, og lagerkapaciteten har været svagt stigende siden 2005.

Det uheldsramte Aliso Canyon-lager i Californien er blandt de største gaslagre på vestkysten med en kapacitet på 2,2 mia. kubikmeter gas, hvilket er noget mere end Stenlille-lagerets 1,5 mia. kubikmeter.

Amerikanske miljøorganisationer og mange andre har længe efterlyst skrappere regler omkring overvågning af lækager fra gaslagre.

Kommentarer (5)

Brønde til olie- og gasproduktion er indrettet på samme måde, med et indvendigt produktionsrør.
Produktionsrøret eroderes af sand der kommer op med produktionen, så man udskifter regelmæssigt produktionsrør på etablerede brønde. Jeg har aldrig hørt om en ukontrolleret udblæsning fra en etableret brønd i Nordsøen.
Det at man bruger udtømte olie- og gasfelter adskiller sig vel ikke meget fra forholdene ved Stenlille. Infrastrukturen er allerede etableret og geologien er kendt.
Den store forskel er at man bruger casingen direkte, det har man formentlig heller ikke gjort ved den oprindelige produktion.
Ved uheldet i Alison Canyon tømmer man hele lageret, hvis man da ikke får kontrol med det undervejs, det samme vil kunne ske i Stenlille. I Lille Thorup derimod vil man kun tømme den berørte kaverne.

  • 2
  • 0

I artiklen står blandt andet:
"Stenlille-gaslageret på Midtsjælland, som er et af to gaslagre i Danmark, er derimod et såkaldt akviferlager, hvor gassen opbevares øverst i et stort hulrum under en klokkeformet lerkappe".
Det kan misforstås. Der findes ikke et stort hulrum (opfattet som en beholder) i Stenlille lageret. Ved Stenlille lagres gassen i meget små porerum, der er i sandstenen. Lageret kan beskrives som meget meget små porerum der hænger sammen, og oprindeligt alene var fyldt med saltvand. Principielt adskiller Stenlille lageret sig ikke meget fra et traditionelt oliefelt i sandsten bortset fra, at der i sandstenslagene i Stenlille oprindeligt kun var saltvand (der hvor gassen nu lagres), mens der i porerummene i en oliefelt i sandsten er olie.

Lageret i Lille Thorup derimod er store kaverner (hulrum) der er udskyllet i en salthorst.

  • 3
  • 0