Energinet.dk mistede 1.000 MW vindmøllestrøm i tre timers storm

Den storm, der søndag rasede over Danmark, var svær at kapere for vindmøllerne. Langt de fleste steder var vinden så kraftig, at vindmøllerne helt måtte standse, og det kunne mærkes hos Energinet.dk.

»Vi gik fra en produktion på godt 2.100 MW til 900 MW, og det store fald kom i løbet af cirka tre timer, hvor vi mistede 1.000 MW,« fortæller John Rasmussen, der er driftsingeniør hos Energinet.dk. Han var desuden vagthavende ingeniør i går aftes.

Når vinden bliver for kraftig, bremses vindmøllernes vinger helt, da omdrejningshastigheden ellers vil blive så høj, at møllerne overopheder.

Langt de fleste vindmøller måtte under søndagens stormvejr lukke ned for produktionen. Foto: Vestas Illustration: Vestas

»Det første, vi mærkede, var møllerne på Horns Rev, der standsede, og derefter faldt elproduktionen fra vindmøller på land stille og roligt - specielt i Nordjylland. På et tidspunkt fik vi lidt gang i Horns Rev igen, men så var vinden nået til Sjælland, og så stod møllerne af på Rødsand. Så vi kunne ligesom følge stormens tur hen over landet ved at se, hvor de store vindmølleparker standsede,« siger John Rasmussen.

Forbrugerne mærkede intet

Han forsikrer dog, at den hurtige lukning af de mange vindmølleparker ikke gik ud over forbrugerne, da Energinet.dk ved hjælp af prognoseværktøjer kunne forudsige, hvornår vindmølleparkerne ville lukke, og dermed kunne de sørge for at købe strøm ind fra andre kilder. På elnettet mærkede Energinet.dk heller ikke de store problemer.

»Vi havde en enkelt linje, der faldt ud, og den blev ude, fordi vi ikke kunne se, hvad der var sket på grund af mørke og storm. Det var dog ikke noget, der havde en praktisk betydning,« forklarer driftsingeniørerne.

Mølle brød i brand

Helt så heldigt slap en vindmølle i Vamdrup ved Kolding ikke fra stormvejret. Den brød ifølge Jyske Vestkysten i brand, da kombinationen af problemer med bremserne i vindmøllen og den kraftige blæst skabte overophedning i motoren.

Brandvæsenet kunne dog ikke stille noget op mod branden, fordi brandslangerne og stigevognen ikke kunne nå op til toppen af den 70 meter høje vindmølle.

Dokumentation

Se artiklen om den brændende vindmølle

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor benytter de store møller egentlig ikke aerodynamiske bremser, som det eks. ses på visse mindre møller. (Hvor spidsen af vingerne kan roterer)

Er det ikke også et punkt som kan udvikles mere på, så møllerne dynamisk kan indstille vingerne så de eks. bliver mindre effektive i så kraftig vind, men kan fortsætte produktionen?

Tænker eks. på at de kan roterer hele vingen eller ændrer formen på vingen, som eks. fly vinger.

  • 0
  • 0

Hvis vi kan opgøre at vi mistede 1.000MW fordi det blæste for meget, skal vi så ikke også opgøre hvor meget vi mister når det blæser for lidt?

Hvor lang tid stod hver enkelt havmøllepark stille, i forhold til hvis vinden havde holdt sig under udkoblingsværdien?

  • 0
  • 0

Alle de opstillede modeller der beskrives i artiklen de kan ændre vingernes vinkel afhængig af vindstyrken. Men det har åbenbart blæst alt for meget..

  • 0
  • 0

For tungt. :-)

Hvor meget vejer en anordning der kan dreje møllehatten ud af vinden i kraftig blæst mere, i forhold til den der allerede er monteret for at dreje ind i vinden når vinden skifter retning?

Mon ikke det bedre kan betale sig at tage et begrænset drift tab i et kort tidsrum, alternativet er at dimensionere til en voldsom belastning og slitage et par timer hver tiende år.

  • 0
  • 0

Der er godt 3000 MW vindkraft indstalleret effekt i det danske net.

Når det blæser rigtigt meget findes der vel ca 15000 MW i de bestrøgne arealer. Og med den givne udrustning udnytter man 900 MW.

Der burde findes muligheder for at bedre udnytte vindenergien, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Heldigvis er det bare vind-overløb og ikke el-overløb, så det gør stort set ikke noget. Selvom den undgåede effekt er høj, er energien lav fordi det varede så kort tid. Producenterne gør jo meget ud af at optimere møller til forskellige vindklasser, og som Benny skriver er det uøkonomisk at dimensionere til højere topvind - det er jo hele møllen der skal gøres stærkere. Enercon har vistnok patent på det glidende stop, hvor der stadig produceres med 50% af topeffekt ved 28 m/s.

  • 0
  • 0

Hvorfor benytter de store møller egentlig ikke aerodynamiske bremser, som det eks. ses på visse mindre møller. (Hvor spidsen af vingerne kan roterer)

Det gør de også. Det er som minimum muligt at pitche ud af vinden med både vingerne og hele tårnet. Der må være tale om enten en kontrol-fejl, eller en ældre type, siden der blev afsat så store mængder energi i bremserne. Mindes at have hørt, at bremserne slet ikke må bruges under normal drift, og kun træder i kraft ved kontrol fejl. Har læst kilderne som henvises til, og alle ender i Vamdrup Netavis, som grundet deres enormt høje antal stave/tastefejl i artikelen næppe er pokkers troværdig med de tekniske detaljer.

Det er meget normalt for land-vindmøller, at de pitcher helt ud af vinden ved enten 20 eller 25 m/s. Som Benny Olsen hentyder, kan man sagtens dreje vindmøllen ud af vinden med yaw kontrol (altså, dreje hele nacellen), dét er dog en dårlig idé i høje vind hastigheder, da der afsættes betydelige cykliske loads ved skæv indfaldsvinkel.

  • 0
  • 0

Der er godt 3000 MW vindkraft installeret effekt i det danske net.

Ja 4.941 møller med en samlet effekt på 3.820 MW http://www.dkvind.dk/materiale/vindens_ene...

Når det blæser rigtigt meget findes der vel ca 15000 MW i de bestrøgne arealer. Og med den givne udrustning udnytter man 900 MW.

Nej, Når det blæser hentes der omkring 3.000 MW, lige nu hvor det virker meget stille her hvor jeg bor, yder vindmøllerne 1.882 MW ud af et forbrug på 4.342 MW, det er 43,3% af det samlede danske el-forbrug.

Den samlede potentielle energimængde i det bestrøgne areal har kun hypotetisk interesse, lange slanke vinger der udnytter vinden i en større andel af tiden har meget mere værdi. http://energinet.dk/Flash/Forside/index.html

  • 0
  • 0

Lynkursus i vindmøller... Vindmøller fås pitch- eller stallregulerende. En pitchregulerende mølle kan dreje vingerne om egen akse og dermed tilpasse sig skiftende vindstyrker og også bremse ved at rotere vingerne. En stallreguleret vinge er designet til at stalle og dermed reducere effektiviteten af vingen ved høje vindhastigheder. Vindmøller forsøger altid at optimere vingerne til at yde maksimalt ved lavest mulig vind. For at se den udvikling der er sket i vingedesign kan I sammenligne effektkurven for nye møller med ældre. Min 12 år gamle mølle når først normeret effekt ved 12 m/s og har herefter faldende produktion ved højere vindhastigheder indtil den kobler ud ved 25 m/s. Dette foregår i øvrigt ved at dreje de yderste 6 meter 90 grader. Dette er uhyre effektivt og man skal forestille sig kræfterne bag 6 m2 pr vinge der med over 200 km/h står vinkelret. Jeg kan ikke forestille mig hvor store bremser der skulle til for at stoppe 15 ton vinger i fuld hastighed med vindpåvirkning svarende til 1.500 hestekræfter uden at tage skade. Bremserne tager kun den sidste del af standsningen. I nødtilfælde kan skivebremsen i min mølle standse vingerne, men det er ikke sundt! Nye møller når i øvrigt maks produktion ved 10 m/s og holder fuld effekt helt op til udkobling. Jeg ser ingen grund til at begræde de få timer om året vindmøller må lukke ned grundet hård vind. Når en mølle bryder i brand ved nedbremsningen må vi formode at dette har været nødstop fordi primær bremsemetode er mislykket.

  • 0
  • 0

Enig! Energien i bestrøget areal ved hård vind er irrelevant! Moderne vindmøller er faktisk uhyre effektive med en udnyttelse af vinden på op mod 40%. Dette er tæt på teoretisk maksimum. For at vise hvor meget vind der "spildes" kan vi lave et lille regnestykke: En mølle med 30 meter vinger bestryger et areal på 2.827 m2 Der er altså 28.270 m3 luft a ca 1,2 kg/m3 der bevæger sig med 10 m/s. Beregn selv energien heri... Da luften ikke kan standses - den skal jo også komme væk fra møllens bagside - er en udnyttelse på 1MW ganske imponerende. Ved 20 m/s er der dobbelt så meget luft med dobbelt så høj fart og dermed 8 gange så meget potentiel energi. Dette udnyttes ikke i min vindmølle da det simpelthen er for dyrt at sætte større generator i. (og gearkasse med tilhørende mere vægt og stærkere konstruktion)

På mere blæsende lokationer ville man måske vælge en mølle med 1,3 MW generator. Min mølle fås da også med 25 meters vinger til mere blæsende steder.

Men at sætte 8MW generator på 30 meters vinger er dårlig økonomi. Her ville man nok vælge væsentligt længere vinger på...

Min mølle toppede i øvrigt i går med en produktion på 1,08 MW før den koblede ud. Det er muligt at jeg kunne have produceret 5-10.000 KWh mere i går hvis den ikke var lukket ned. Men med en årsproduktion på ca 2 mio. KWh er det ikke noget jeg græder over.

  • 0
  • 0

[quote]Når det blæser rigtigt meget findes der vel ca 15000 MW i de bestrøgne arealer. Og med den givne udrustning udnytter man 900 MW.

Nej, Når det blæser hentes der omkring 3.000 MW, lige nu hvor det virker meget stille her hvor jeg bor, yder vindmøllerne 1.882 MW ud af et forbrug på 4.342 MW, det er 43,3% af det samlede danske el-forbrug.

[/quote]

27.11 omkring kl. 6:23 var produktionen 3.379 MW og elforbruget 3.133, så vi havde ~107.9% af forbruget dækket af vind.... og eksporten (nettoudveksling) var 1.922 MW.

  • 0
  • 0

Enig! Ved 20 m/s er der dobbelt så meget luft med dobbelt så høj fart og dermed 8 gange så meget potentiel energi

Du mener 4 gange så meget energi :-) Energien er jo afhængig af kvadratet på vindhastigheden, og går ud fra vi sammenligner med 10 m/s.

Forøvrigt er stall-regulering ikke særlig smart på større vindmøller. Det giver for store cykliske belastninger. Det er efterhånden standarden at køre pitch-to-feather, altså pitche vingerne mod vinden. (mange C_P og C_T tabeller angives endda kun for pitch>0 )

  • 0
  • 0

Du mener 4 gange så meget energi :-) Energien er jo afhængig af kvadratet på vindhastigheden, og går ud fra vi sammenligner med 10 m/s.

Beklager, dét var en fejl. Tænkte på thrust force ligningen. Selvf. er energien afh. af vindhastigheden i tredje potens :-)

Hvad blev der af den gode gamle betegnelse Giga...

Hvad lyder bedst: "Jeg har en vindmøllepark på 1 GW" eller "Jeg har en vindmøllepark på 1000 MW"? Industrien bruger selvfølgelig dét der lyder bedst :-)

  • 0
  • 0

[quote]Hvad blev der af den gode gamle betegnelse Giga...

Hvad lyder bedst: "Jeg har en vindmøllepark på 1 GW" eller "Jeg har en vindmøllepark på 1000 MW"? Industrien bruger selvfølgelig dét der lyder bedst :-)[/quote]

Jamen så lyder det vel endnu bedre at sige "min møllepark er på 1.000.000.000 W" ;-)

  • 0
  • 0

Tak for flere (bort)forklaringer af vindkraftens uheldige egenskaber. Dansk industri gør hvad de kan for at udnytte vinden optimalt. Både vand- og vindkraft behøver dog meget store energimagasiner, og det kan man bygge som potentiel energi i højdelagret vand. Det har man vidst for vand i århundreder, men naturen har ikke givet os mulighed til tilstrækkelige magasiner, så vandkraften på vores breddegrader kan ikke tilpasses forbruget fuldt ud. Og udbygget vindkraft (CO2=0) vil kræve magasin størrelse og type ØSTERS

Luft og al anden masse med en hastighed har en kinetisk energi. En masse som kan falde mod jorden har en potentiel energi. SI enheden for energi er J joule, men i elsammenhæng benyttes også Wh, kWh eller MWh som efter min mening burde skrives W*h, så man hele tiden kan forstå, at det man betaler for er en effekt i en vis tid.

http://www.tvo.fi/www/page/tuotantokaaviot... kan man se, hvordan elenergi kan produceres langt mere optimalt.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hvorfor benytter de store møller egentlig ikke aerodynamiske bremser, som det eks. ses på visse mindre møller. (Hvor spidsen af vingerne kan roterer)

Det var på de gamle stall regulerede møller. Nye drejer vingerne ud af vinden.

Er det ikke også et punkt som kan udvikles mere på, så møllerne dynamisk kan indstille vingerne så de eks. bliver mindre effektive i så kraftig vind, men kan fortsætte produktionen?

Tænker eks. på at de kan roterer hele vingen eller ændrer formen på vingen, som eks. fly vinger.

Det er netop det man gør på nye møller :-)

  • 0
  • 0

[quote]For tungt. :-)

Hvor meget vejer en anordning der kan dreje møllehatten ud af vinden i kraftig blæst mere, i forhold til den der allerede er monteret for at dreje ind i vinden når vinden skifter retning?

Mon ikke det bedre kan betale sig at tage et begrænset drift tab i et kort tidsrum, alternativet er at dimensionere til en voldsom belastning og slitage et par timer hver tiende år.[/quote] Det vil reslutere i alt for store og ødelæggende laster på møllen. Der er ikke andet at gøre end pitche vingerne ud af vinden, hvis vinden er for høj helt ud i 90 grader så møllen stopper. At dimentionere møllen til at kunne klare at krøje ud af hård vind vil gøre møllen så dyr så ingen vil købe den men vælge en anden som "bare" pitcher ud af vinden.

  • 0
  • 0

[quote]energien afh. af vindhastigheden i tredje potens

Martin, det er EFFEKTEN der afh. af vindhastigheden.[/quote]

Man må gå ud fra, at folk herinde er på et vist niveau, og godt forstår sammenhængen mellem energi i en mængde luft, og effekten ved et bestemt sæt parametre.

  • 0
  • 0

Enercon har vistnok patent på det glidende stop, hvor der stadig produceres med 50% af topeffekt ved 28 m/s.

Tilsyneladende har Siemens' nye 6 MW også en slags glidende stop, hvor den drosler ned afhængig af belastningen; High Wind Ride Through (HWRT) : http://www.energy.siemens.com/hq/pool/hq/p... side 5 Derved fås en blidere overgang mellem fuld og nul produktion.

  • 0
  • 0

[quote][quote]energien afh. af vindhastigheden i tredje potens

Martin, det er EFFEKTEN der afh. af vindhastigheden.[/quote]

Man må gå ud fra, at folk herinde er på et vist niveau, og godt forstår sammenhængen mellem energi i en mængde luft, og effekten ved et bestemt sæt parametre.[/quote]

Man kan nok ikke udgå fra "et vist niveau" på ing.debat. Højere oppe i denne tråd skriver potentiel energi om vindkraftens kinetiske energi.

Beliggenhedsenergi kaldes potentiel energi Bevægelsesenergi kaldes kinetisk energi Forskellen har betyding for forståelsen af virkningsgrader ved overgangen til (nyttig) mekanisk energi.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Ja selvfølgelig er der forskel på potentiel og kinetisk energi, hvad er du, folkeskolelærer? (ikke fordi jeg har noget imod folkeskolelærere, men nogle af dem har det med at antage, at alle er elever der skal undervises i basal fysik).

Vi snakkede tidligere om mængden af energi, der kunne trækkes ud af luften. Om du ser på den potentielle mængde, elektriske eller effekt-mæssigt er fuldstændig ligegyldigt - de er alle afhængige af vindhastigheden i 3. potens.

Du er ved at starte en debat om semantik og underforståethed i en tråd der handler om vindmølleteknik. Prøv at holde fokus på det vigtige.

  • 0
  • 0

Er det virkelig nødvendigt med personangreb, bare fordi man påpeger en for mig væsentlig forståelsesfejl.

Martin skriver: "Vi snakkede tidligere om mængden af energi, der kunne trækkes ud af luften. Om du ser på den potentielle mængde, elektriske eller effekt-mæssigt er fuldstændig ligegyldigt - de er alle afhængige af vindhastigheden i 3. potens"

Det tyder for mig på, at Martin heller ikke forstår forskellen på effekt W eller energe J eller W*s.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Du er ved at starte en debat om semantik og underforståethed i en tråd der handler om vindmølleteknik. Prøv at holde fokus på det vigtige.

Det er vel vigtigt at holde styr på begreberne? Debatter om energi tiltrækker en hel del der på alle niveauer mangler forståelse af de basale begreber om energiteknik. Hvadenten det nu er grundlæggende fysik man ikke kender, elementære ting om termisk energi som Carnot-faktoren, eller nørden der tror at man kan lege med en 600MW transformer ligesom med computerens strømforsyning derhjemme, så føler en del at de har krav på at blive taget alvorligt når de fremturer i deres uvidenhed!

Og når disse uvidende mennesker nu kaster sig ud i at gennemtvinge en omlægning af vor elforsyning til noget helt nyt og grønt med sol, vind og bio mens det er ukendt hvordan vi får tingene til at hænge sammen så går vi spændende tider i møde!

  • 0
  • 0

Tak Jens Arne Hansen for en menneskelig kommentar 03. dec 2011 kl 12:14

Du afslutter med: "Og når disse uvidende mennesker nu kaster sig ud i at gennemtvinge en omlægning af vor elforsyning til noget helt nyt og grønt med sol, vind og bio mens det er ukendt hvordan vi får tingene til at hænge sammen så går vi spændende tider i møde!"

Det holder jeg med om, og de som tjener på dette er kraftforsyningsindustrien.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten