På baren boblede de kølige drikkevarer. En stolt direktør trippede spændt i midten af forsamlingen. Og langs kanten af teltet var et halvt hundrede par øjne afventende rettet mod en mand i jakkesæt, som langsomt førte sin hånd med en stor rød knap. Med et tryk på knappen blev spændingen forløst i en eksplosion af konfetti i alskens farver.

Den spændte direktør var Peder Ø. Andreasen fra Energinet.dk. Den jakkesætklædte var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som med sit tryk på knappen officielt lancerede Energinet.dk’s nye databank, Energidataservice, d. 17/6 på årets Folkemøde.

Med denne service kan borgere og virksomheder logge ind og undersøge den danske elektricitets sammensætning af vedvarende og fossil energi, CO2-aftryk, afsætning og flow igennem landet. Ikke kun kan energiforbruget ses cirka seks år tilbage i tiden, men også i realtid. Og så kan man se prognoser for CO2-udledningerne fra de kommende timers strømproduktion.

En gave til forbrugeren

Omend yderst detaljerede data om den danskernes elforbrug og strømmens CO2-aftryk måske ikke vækker den brede befolknings interesse i dag, var der lagt op til folkefest i teltet hos Energinet.dk. Og ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, er den nye Energidataservice med den offentlige adgang til al indsamlet el-data da også en gave til folket:

»Tillykke til jer i Energinet.dk med åbningen af databanken,« indledte ministeren sin lanceringstale og fortsatte:

»Men også tillykke til forbrugerne, som får mulighed for at følge deres el-forbrug og strømmens CO2-aftryk.«

At de frigivne data i høj grad kan komme den almindelige borger til gode, er en betragtning, som seniorprojektleder på Energidataservice, Kristine Bock, er enig i:

»Vi vil gerne have nye spillere på banen, og ikke kun dem som har været i energibranchen i de sidste 20 år,« fortæller hun til Ingeniøren.

Udover grafiske fremstillinger af data som andelen af vedvarende energi i den seneste uges energiforbrug eller de næste seks timers forventede CO2-emission per kWh, kan både virksomheder og forbrugere hente historiske data eller med en API-adgang få realtids- og fremskrevet data direkte til egne servere. Derfor mener Kristine Bock, almindelige borgere kan få glæde af de frigivne data.

Åbne data giver åbne muligheder

Kristine Bock peger på, at både beslutningstagere og private borgere kan bruge Energidataservice som et værktøj til at navigere i retning af en grøn omstilling. Både offentlige institutioner og private borgere kan have maskine-til-maskine udveksling af data via API-adgangen og eksempelvis styre el-forbruget ud fra, hvornår strømmen er grønnest:

»Vi har den vedvarende energi, men mangler intelligente løsninger til, hvornår strømmen skal bruges,« lyder fra projeklederen.

En sådan slags intelligent løsning kan eksempelvis kobles på en vaskemaskine, som først starter, når solen skinner, eller til en elbil, som først oplades, når vinden blæser. Mulighederne for brugen af energidata er mange, og derfor håber Kristine Bock, at brugerne vil dele sine erfaringer:

»Vi har et ønske om, at alle kan lære af hinanden,« siger hun.

Det bliver blandt andet muligt via servicens forskellige chat-platforme og grupper, hvor brugerne kan kommunikere både med hinanden og Energinet.dk’s medarbejdere. Desuden vil Energinet.dk frem mod slutningen af årene indsamler input fra borgere i hele landet, som et sidste led i udviklingen af Energidataservicen.