Energinet.dk frigiver data: Følg danskernes energiforbrug i går, nu og i morgen

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst. En anden væsentlig ting er, at støj skader helbredet. Vindturbiner støjer og der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader helbredet. Der er på havet kraftigere og mere stabil vind end på land. Derfor ud på havet med dem og bevar natur, livskvalitet, helbred og også værdien af huse/ejendomme. Fjern tilskuddet til disse helbredsstruende vindfabrikker på land.

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.

Nu handler artiklen ikke speciel om vindenergi, så hvorfor denne kommentar her?

Det er efter min mening også en intetsigende kommentar, som bare er spild af tid at læse. Det er min kommentar nok også, men jeg ville lige forklare hvorfor jeg gav en thumb ned.

Artiklen vedrører også vindenergi. Derfor relevant. At så dem der sætter penge over bl a. natur, livskvalitet og helbred synes noget andet, viser jo klart nogle prioriteter jeg og tusindvis af andre mennesker tager afstand fra. Der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader. Ud på havet med dem.

Måske nogen vil oplyse om der i disse data antages at CO2-emission fra afbrænding af al slags biomasse, herunder importerede træpiller, uanset oprindelsesland er sat lige NUL? Sådan var det op til COP 15, da CO2-beregneren blev stillet til rådighed for folket - og lov om CO2-kvoter fra 2007 var trådt i kraft. Angående mine personlige data for et år forringedes CO2-emissionen med den efterlyste ton CO2 på beregneren, når jeg forsøgsvis indtastede at jeg fyrede med træbaseret brænde i min brændeovn. Jeg har ikke gjort det i årtier (man har lov at blive klogere). Men for hele Danmark er det nu efter ombygningen af masser af kedler og ovne til træfyring ret interessant, hvilken af de to opgørelsesmetoder der er valgt, som ifølge Danmarks Statistiks nyligt udgivne Grønne Nationalregnskeb findes i dag: nemlig enten uden eller med de værdier for CO2-udslip ab skorsten, som kan måles (og trylles væk). Er der nogen fra energinet.dk, der kan fortælle, om de er blevet klogere - og hvordan?

Er der nogen fra energinet.dk, der kan fortælle, om de er blevet klogere - og hvordan?

Rolf. Jeg synes snarere det er spørgsmålet om du ikke snart er blevet klogere. Klogere på den måde at spørgsmålet om CO2 neutralitet af biomasse, kun er et spørgsmål hvilken tidsrammme der betragtes. Det er under lavmål kun at betragte røgen ud af skorstenen, uden st se det i det kredsløb som det nu engang indgår.

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET. I energistyrelsens tabeller over emissionsfaktorer blev den akkurate værdi for CO2 fra biomasse pr. leveret energienhed senest i 2007 SLETTET, jf. bilag til lov om CO2-kvoter, hvor værdierne for biomasse er LIGE NUL (CO2-kvoterne er i øvrigt et ineffektivt klimapolitisk redskab, selvom EU erklærede det for at være hjørnestenen i klimapolitikken - god nat!). Det er ren dogmatik at se bort fra den tidsfaktor, som Du selv nævner. Her burde forelægges et regnskab netop over tid. Så kan vi også stille spørgsmålet mere direkte: Gør energinet.dk det for de relevante brændsler?

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET.

Jeg har skrevet det her mange gange, men en enkelt gang mere kan jo ikke skade:

Når du afbrænder fossilt brændstof, tilfører du nyt kulstof til naturens kredsløb. De næste mange millioner år vil dette nye kulstof blive hængende i naturens kredsløb.

Når du afbrænder biomasse, tilfører du ikke nyt kulstof til naturens kredsløb. Du laver blot en kortvarig flytning af kulstof fra eet sted i naturens kredsløb til et andet sted i naturens kredsløb.

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET

Rolf.

Skal det så indgå med et plus, for i linjen bagefter at trækkes ud igen, fordi det optages i planterne i samme tempo. ?

Nej.!

Det er en meget patetisk tilgang du, og dine lige fra forskerverdenen, her er udtryk for. Forbrugerens interesse - er jeg absolut overbevist om - er om mit forbrug giver anledning til større eller mindre skade på vores omgivelser. Enhver skovejer med fokus på fortsat indtjening, sikrer sig jo balance i hugst og tilvækst.

Vanskeligere er det ikke.

Plus til Energinet.dk for at oplyse netto resultatet.

Jeg har skrevet det her mange gange, men en enkelt gang mere kan jo ikke skade:

Ja og langt mere katastrofalt er det, når det er naturens co2 fra egnet kulsoftkredsløb som flyttes op i atmosfæren, netop fordi træ udleder mere co2 pr. energienhed sammenlignet med fossilerne. Og når man når overhøster et givet skovområdes produktionsevne af træmasse så går det forfærdelig galt. NU øges co2 opbygningen i atmosfæren og der er nu færre træer til at optage co2 via fotosyntese.

Forbrugerens interesse - er jeg absolut overbevist om - er om mit forbrug giver anledning til større eller mindre skade på vores omgivelser.

Da CO2 er plantenæring, kan man diskutere om CO2 skader eller gavner. Desværre er der investeret for meget i skadevirkningen, så gavnen er blevet stedbarn.

Kortvarig kan man kalde en flytning af C i atmosfæren (via afbrænding), når den kompenseres i løbet af 1 år, f.eks. fra landbrugsafgrøder/-rester som halm. Men ikke fra skovene, hvor træerne har omdriftstider i årtier eller århundreder. I disse tidsperspektiver er der jo netop en fare for yderligere global opvarmning, fordi CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger (simpel fysik-eksperiment). Og desværre stiger frigivelsen af CO2 fra skovene med stigende temperaturer mere end fotosyntesen (@Svend Ferdinandsen!) bliver ved med. Derfor er faren, at skovene over 2,5 grad C opvarmning netto frigiver CO2 fremfor at binde det, som vi er vant til og tror det er rundt omkring.

Kortvarig kan man kalde en flytning af C i atmosfæren (via afbrænding), når den kompenseres i løbet af 1 år, f.eks. fra landbrugsafgrøder/-rester som halm. Men ikke fra skovene, hvor træerne har omdriftstider i årtier eller århundreder.

Når alternativet er millioner af år, er århundreder da så sandeligt at betragte som kortvarigt.

Det er min kommentar nok også, men jeg ville lige forklare hvorfor jeg gav en thumb ned.

Og præcis derfor fik du en 'Thumbs-Up' fra mig. Gid alle ville gøre dét (forklare, altså!), så thumbs-up/down systemet ikke var værdiløst!

Men ikke fra skovene, hvor træerne har omdriftstider i årtier eller århundreder. I disse tidsperspektiver er der jo netop en fare for yderligere global opvarmning,

Rolf.

Vi kom da et lille skridt videre. Halm kan vi nu være enige om er CO2 neutral. OK? Så går vi videre til næst step. Skove, som I artier har været drevet komercielt, med production af grønt og træ til salg, og produktion af biomasse til afbrænding. Her er kulstofindholdet I skoven stabilt, altså hugst modsvares af tilvækst. Så er det jo bedøvende ligegyldigt om vækstperioden for det enkelte træ er kort eller lang.

Som tidligere vil jeg igen efterlyse dit forslag til et alternative, som vel at mærke kan implementers her og nu. ?

Jeg forstår på dine indlæg at det er den politisk fastsatte dato, for CO2 indholdet som er altafgørende. Når vi blot det mål, så er alt fryd og gammen. Jeg ser på det på den måde at vi skal sikre lavest mulige tilførsel af kulstof til KREDSLØBET. Det vil gøre opgaven på sigt noget nemmere, nemligt når vi går I gang med at binde noget af kulstoffet igen.

Som tidligere vil jeg igen efterlyse dit forslag til et alternative, som vel at mærke kan implementers her og nu. ?

450 MW fliskedler på Amagerværket til 6 mia. Løbende drift 230 kr/mwh til flis og vedlieghold. https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar...

450 Mw varmepumpe til 500 mio som i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... f.eks. monteret på Amagerværkets Blok 1 med 80 Mw el-effekt. Løbende drift til dampeffekt og vedligehold 100 kr/Mwh, når der køles store mængder havvand fra Øresund. En dampturbine aftager kedeleffekten fra kraftværket så der ikke ydes strøm og dampturbinen trækker direkte på kompressoren som virker i en varmepumpeopsætning.

Anlægget i Stockholm yder 6.000.000 Mwh årligt ved 80 C frem til byen.

Anlægget i Stockholm har virket i 30 år!

På eksemplet, der er med som et screen-dump her til artiklen ses f.eks. produktionen fordelt på fire grupper, vind, central, sol og decentral. Jeg kunne måske have ønsket, at de var stakket som en enkelt søjle, så man kunne se den samlede produktion. Ved siden af er der så et lagkagediagram, der viser fordelingen af forbruget. Nu kan man jo principelt ikke vide, hvor strømmen kommer fra, så hvordan kan den fordeling vises? Og hvorfor vises ikke det totale forbrug i MWh, så en umiddelbar sammenligning med produktionen var mulig? Jeg ville langt hellere, dag for dag over en uge eller time for time over en dag se hhv. 7 eller 24 dobbelte søjler, den ene med fordelingen af produktion, den anden med totalt forbrug.

450 Mw varmepumpe til 500 mio som i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... f.eks. monteret på Amagerværkets Blok 1 med 80 Mw el-effekt. Løbende drift til dampeffekt og vedligehold 100 kr/Mwh, når der køles store mængder havvand fra Øresund. En dampturbine aftager kedeleffekten fra kraftværket så der ikke ydes strøm og dampturbinen trækker direkte på kompressoren som virker i en varmepumpeopsætning.

Og så kombineret med tiltaget her i København så ville ressourceforbruget til byens varme og el-produktion styrtdykke og varme og el-priserne ville gøre det samme se http://nhsoft.dk/work/FG22/Sep/Termisklage...

Et kik på Energinet´s nye engelsksprogede danske database ligner et bevidst forsøg på at drukne al debat og indsigt i emnet i en byge af tal og uforståelige definitioner.

Hvad i alverden skal vi med den ? Der skal åbenbart ikke ret meget til at imponere landets energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Det eneste vi som forbrugere har brug for et et årsgennemsnit på produktions-sammensætningen af den el vi tapper fra stikkontakterne, og dermed de dertil hørende emissioner, og det har vi allerede.

Gad vide hvad denne nye database har kostet os sagesløse forbrugere ?

...mig hvad jeg skal bruge det til ? Nåhh.... du kender allerede dit elforbrug ? Ja, for hulen... !! Stabler energinet et (endnu) et system på benene så de kan opkræve mere i div. abb. osv ?

Aksel