Energinet.dk frigiver data: Følg danskernes energiforbrug i går, nu og i morgen

Lanceringen af Energinet.dk's Energidataservice skete med pomp og pragt på Folkemøde 2017. Illustration: Liv Bjerg Lillevang

På baren boblede de kølige drikkevarer. En stolt direktør trippede spændt i midten af forsamlingen. Og langs kanten af teltet var et halvt hundrede par øjne afventende rettet mod en mand i jakkesæt, som langsomt førte sin hånd med en stor rød knap. Med et tryk på knappen blev spændingen forløst i en eksplosion af konfetti i alskens farver.

Den spændte direktør var Peder Ø. Andreasen fra Energinet.dk. Den jakkesætklædte var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som med sit tryk på knappen officielt lancerede Energinet.dk’s nye databank, Energidataservice, d. 17/6 på årets Folkemøde.

Med denne service kan borgere og virksomheder logge ind og undersøge den danske elektricitets sammensætning af vedvarende og fossil energi, CO2-aftryk, afsætning og flow igennem landet. Ikke kun kan energiforbruget ses cirka seks år tilbage i tiden, men også i realtid. Og så kan man se prognoser for CO2-udledningerne fra de kommende timers strømproduktion.

Eksempel på energidata fra d. 17/6 2017 omkring kl. 16.00 Illustration: energidataservice.dk

En gave til forbrugeren

Omend yderst detaljerede data om den danskernes elforbrug og strømmens CO2-aftryk måske ikke vækker den brede befolknings interesse i dag, var der lagt op til folkefest i teltet hos Energinet.dk. Og ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, er den nye Energidataservice med den offentlige adgang til al indsamlet el-data da også en gave til folket:

»Tillykke til jer i Energinet.dk med åbningen af databanken,« indledte ministeren sin lanceringstale og fortsatte:

»Men også tillykke til forbrugerne, som får mulighed for at følge deres el-forbrug og strømmens CO2-aftryk.«

At de frigivne data i høj grad kan komme den almindelige borger til gode, er en betragtning, som seniorprojektleder på Energidataservice, Kristine Bock, er enig i:

»Vi vil gerne have nye spillere på banen, og ikke kun dem som har været i energibranchen i de sidste 20 år,« fortæller hun til Ingeniøren.

Udover grafiske fremstillinger af data som andelen af vedvarende energi i den seneste uges energiforbrug eller de næste seks timers forventede CO2-emission per kWh, kan både virksomheder og forbrugere hente historiske data eller med en API-adgang få realtids- og fremskrevet data direkte til egne servere. Derfor mener Kristine Bock, almindelige borgere kan få glæde af de frigivne data.

Åbne data giver åbne muligheder

Kristine Bock peger på, at både beslutningstagere og private borgere kan bruge Energidataservice som et værktøj til at navigere i retning af en grøn omstilling. Både offentlige institutioner og private borgere kan have maskine-til-maskine udveksling af data via API-adgangen og eksempelvis styre el-forbruget ud fra, hvornår strømmen er grønnest:

»Vi har den vedvarende energi, men mangler intelligente løsninger til, hvornår strømmen skal bruges,« lyder fra projeklederen.

En sådan slags intelligent løsning kan eksempelvis kobles på en vaskemaskine, som først starter, når solen skinner, eller til en elbil, som først oplades, når vinden blæser. Mulighederne for brugen af energidata er mange, og derfor håber Kristine Bock, at brugerne vil dele sine erfaringer:

»Vi har et ønske om, at alle kan lære af hinanden,« siger hun.

Det bliver blandt andet muligt via servicens forskellige chat-platforme og grupper, hvor brugerne kan kommunikere både med hinanden og Energinet.dk’s medarbejdere. Desuden vil Energinet.dk frem mod slutningen af årene indsamler input fra borgere i hele landet, som et sidste led i udviklingen af Energidataservicen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst. En anden væsentlig ting er, at støj skader helbredet. Vindturbiner støjer og der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader helbredet. Der er på havet kraftigere og mere stabil vind end på land. Derfor ud på havet med dem og bevar natur, livskvalitet, helbred og også værdien af huse/ejendomme. Fjern tilskuddet til disse helbredsstruende vindfabrikker på land.

  • 4
  • 26

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.

Nu handler artiklen ikke speciel om vindenergi, så hvorfor denne kommentar her?

Det er efter min mening også en intetsigende kommentar, som bare er spild af tid at læse. Det er min kommentar nok også, men jeg ville lige forklare hvorfor jeg gav en thumb ned.

  • 20
  • 0

Artiklen vedrører også vindenergi. Derfor relevant. At så dem der sætter penge over bl a. natur, livskvalitet og helbred synes noget andet, viser jo klart nogle prioriteter jeg og tusindvis af andre mennesker tager afstand fra. Der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader. Ud på havet med dem.

  • 1
  • 27

Måske nogen vil oplyse om der i disse data antages at CO2-emission fra afbrænding af al slags biomasse, herunder importerede træpiller, uanset oprindelsesland er sat lige NUL? Sådan var det op til COP 15, da CO2-beregneren blev stillet til rådighed for folket - og lov om CO2-kvoter fra 2007 var trådt i kraft. Angående mine personlige data for et år forringedes CO2-emissionen med den efterlyste ton CO2 på beregneren, når jeg forsøgsvis indtastede at jeg fyrede med træbaseret brænde i min brændeovn. Jeg har ikke gjort det i årtier (man har lov at blive klogere). Men for hele Danmark er det nu efter ombygningen af masser af kedler og ovne til træfyring ret interessant, hvilken af de to opgørelsesmetoder der er valgt, som ifølge Danmarks Statistiks nyligt udgivne Grønne Nationalregnskeb findes i dag: nemlig enten uden eller med de værdier for CO2-udslip ab skorsten, som kan måles (og trylles væk). Er der nogen fra energinet.dk, der kan fortælle, om de er blevet klogere - og hvordan?

  • 3
  • 2

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET. I energistyrelsens tabeller over emissionsfaktorer blev den akkurate værdi for CO2 fra biomasse pr. leveret energienhed senest i 2007 SLETTET, jf. bilag til lov om CO2-kvoter, hvor værdierne for biomasse er LIGE NUL (CO2-kvoterne er i øvrigt et ineffektivt klimapolitisk redskab, selvom EU erklærede det for at være hjørnestenen i klimapolitikken - god nat!). Det er ren dogmatik at se bort fra den tidsfaktor, som Du selv nævner. Her burde forelægges et regnskab netop over tid. Så kan vi også stille spørgsmålet mere direkte: Gør energinet.dk det for de relevante brændsler?

  • 4
  • 3

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET.

Jeg har skrevet det her mange gange, men en enkelt gang mere kan jo ikke skade:

Når du afbrænder fossilt brændstof, tilfører du nyt kulstof til naturens kredsløb. De næste mange millioner år vil dette nye kulstof blive hængende i naturens kredsløb.

Når du afbrænder biomasse, tilfører du ikke nyt kulstof til naturens kredsløb. Du laver blot en kortvarig flytning af kulstof fra eet sted i naturens kredsløb til et andet sted i naturens kredsløb.

  • 11
  • 3

Problemet er jo, at den CO2 der kommer ud af skorstenen OVERHOVEDET IKKE BLIVER TAGET MED SOM EN FAKTOR I REGNSKABET

Rolf.

Skal det så indgå med et plus, for i linjen bagefter at trækkes ud igen, fordi det optages i planterne i samme tempo. ?

Nej.!

Det er en meget patetisk tilgang du, og dine lige fra forskerverdenen, her er udtryk for. Forbrugerens interesse - er jeg absolut overbevist om - er om mit forbrug giver anledning til større eller mindre skade på vores omgivelser. Enhver skovejer med fokus på fortsat indtjening, sikrer sig jo balance i hugst og tilvækst.

Vanskeligere er det ikke.

Plus til Energinet.dk for at oplyse netto resultatet.

  • 2
  • 3

Jeg har skrevet det her mange gange, men en enkelt gang mere kan jo ikke skade:

Ja og langt mere katastrofalt er det, når det er naturens co2 fra egnet kulsoftkredsløb som flyttes op i atmosfæren, netop fordi træ udleder mere co2 pr. energienhed sammenlignet med fossilerne. Og når man når overhøster et givet skovområdes produktionsevne af træmasse så går det forfærdelig galt. NU øges co2 opbygningen i atmosfæren og der er nu færre træer til at optage co2 via fotosyntese.

  • 1
  • 8

Kortvarig kan man kalde en flytning af C i atmosfæren (via afbrænding), når den kompenseres i løbet af 1 år, f.eks. fra landbrugsafgrøder/-rester som halm. Men ikke fra skovene, hvor træerne har omdriftstider i årtier eller århundreder. I disse tidsperspektiver er der jo netop en fare for yderligere global opvarmning, fordi CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger (simpel fysik-eksperiment). Og desværre stiger frigivelsen af CO2 fra skovene med stigende temperaturer mere end fotosyntesen (@Svend Ferdinandsen!) bliver ved med. Derfor er faren, at skovene over 2,5 grad C opvarmning netto frigiver CO2 fremfor at binde det, som vi er vant til og tror det er rundt omkring.

  • 3
  • 5

Men ikke fra skovene, hvor træerne har omdriftstider i årtier eller århundreder. I disse tidsperspektiver er der jo netop en fare for yderligere global opvarmning,

Rolf.

Vi kom da et lille skridt videre. Halm kan vi nu være enige om er CO2 neutral. OK? Så går vi videre til næst step. Skove, som I artier har været drevet komercielt, med production af grønt og træ til salg, og produktion af biomasse til afbrænding. Her er kulstofindholdet I skoven stabilt, altså hugst modsvares af tilvækst. Så er det jo bedøvende ligegyldigt om vækstperioden for det enkelte træ er kort eller lang.

Som tidligere vil jeg igen efterlyse dit forslag til et alternative, som vel at mærke kan implementers her og nu. ?

Jeg forstår på dine indlæg at det er den politisk fastsatte dato, for CO2 indholdet som er altafgørende. Når vi blot det mål, så er alt fryd og gammen. Jeg ser på det på den måde at vi skal sikre lavest mulige tilførsel af kulstof til KREDSLØBET. Det vil gøre opgaven på sigt noget nemmere, nemligt når vi går I gang med at binde noget af kulstoffet igen.

  • 3
  • 0

Som tidligere vil jeg igen efterlyse dit forslag til et alternative, som vel at mærke kan implementers her og nu. ?

450 MW fliskedler på Amagerværket til 6 mia. Løbende drift 230 kr/mwh til flis og vedlieghold. https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar...

450 Mw varmepumpe til 500 mio som i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... f.eks. monteret på Amagerværkets Blok 1 med 80 Mw el-effekt. Løbende drift til dampeffekt og vedligehold 100 kr/Mwh, når der køles store mængder havvand fra Øresund. En dampturbine aftager kedeleffekten fra kraftværket så der ikke ydes strøm og dampturbinen trækker direkte på kompressoren som virker i en varmepumpeopsætning.

Anlægget i Stockholm yder 6.000.000 Mwh årligt ved 80 C frem til byen.

Anlægget i Stockholm har virket i 30 år!

  • 3
  • 1

På eksemplet, der er med som et screen-dump her til artiklen ses f.eks. produktionen fordelt på fire grupper, vind, central, sol og decentral. Jeg kunne måske have ønsket, at de var stakket som en enkelt søjle, så man kunne se den samlede produktion. Ved siden af er der så et lagkagediagram, der viser fordelingen af forbruget. Nu kan man jo principelt ikke vide, hvor strømmen kommer fra, så hvordan kan den fordeling vises? Og hvorfor vises ikke det totale forbrug i MWh, så en umiddelbar sammenligning med produktionen var mulig? Jeg ville langt hellere, dag for dag over en uge eller time for time over en dag se hhv. 7 eller 24 dobbelte søjler, den ene med fordelingen af produktion, den anden med totalt forbrug.

  • 1
  • 0

Et kik på Energinet´s nye engelsksprogede danske database ligner et bevidst forsøg på at drukne al debat og indsigt i emnet i en byge af tal og uforståelige definitioner.

Hvad i alverden skal vi med den ? Der skal åbenbart ikke ret meget til at imponere landets energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Det eneste vi som forbrugere har brug for et et årsgennemsnit på produktions-sammensætningen af den el vi tapper fra stikkontakterne, og dermed de dertil hørende emissioner, og det har vi allerede.

Gad vide hvad denne nye database har kostet os sagesløse forbrugere ?

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten