Energinet.dk frigiver data: Følg danskernes energiforbrug i går, nu og i morgen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Energinet.dk frigiver data: Følg danskernes energiforbrug i går, nu og i morgen

Lanceringen af Energinet.dk's Energidataservice skete med pomp og pragt på Folkemøde 2017. Foto: Liv Bjerg Lillevang

Med Energidataservice kan enhver få indsigt i historisk og nutidigt energiforbrug, hvorvidt strømmen er fra sol, vind eller andre kilder, og hvor meget CO2-udledning, der følger med.

På baren boblede de kølige drikkevarer. En stolt direktør trippede spændt i midten af forsamlingen. Og langs kanten af teltet var et halvt hundrede par øjne afventende rettet mod en mand i jakkesæt, som langsomt førte sin hånd med en stor rød knap. Med et tryk på knappen blev spændingen forløst i en eksplosion af konfetti i alskens farver.

Den spændte direktør var Peder Ø. Andreasen fra Energinet.dk. Den jakkesætklædte var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som med sit tryk på knappen officielt lancerede Energinet.dk’s nye databank, Energidataservice, d. 17/6 på årets Folkemøde.

Med denne service kan borgere og virksomheder logge ind og undersøge den danske elektricitets sammensætning af vedvarende og fossil energi, CO2-aftryk, afsætning og flow igennem landet. Ikke kun kan energiforbruget ses cirka seks år tilbage i tiden, men også i realtid. Og så kan man se prognoser for CO2-udledningerne fra de kommende timers strømproduktion.

Eksempel på energidata fra d. 17/6 2017 omkring kl. 16.00 Foto: energidataservice.dk

En gave til forbrugeren

Omend yderst detaljerede data om den danskernes elforbrug og strømmens CO2-aftryk måske ikke vækker den brede befolknings interesse i dag, var der lagt op til folkefest i teltet hos Energinet.dk. Og ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, er den nye Energidataservice med den offentlige adgang til al indsamlet el-data da også en gave til folket:

»Tillykke til jer i Energinet.dk med åbningen af databanken,« indledte ministeren sin lanceringstale og fortsatte:

»Men også tillykke til forbrugerne, som får mulighed for at følge deres el-forbrug og strømmens CO2-aftryk.«

At de frigivne data i høj grad kan komme den almindelige borger til gode, er en betragtning, som seniorprojektleder på Energidataservice, Kristine Bock, er enig i:

»Vi vil gerne have nye spillere på banen, og ikke kun dem som har været i energibranchen i de sidste 20 år,« fortæller hun til Ingeniøren.

Udover grafiske fremstillinger af data som andelen af vedvarende energi i den seneste uges energiforbrug eller de næste seks timers forventede CO2-emission per kWh, kan både virksomheder og forbrugere hente historiske data eller med en API-adgang få realtids- og fremskrevet data direkte til egne servere. Derfor mener Kristine Bock, almindelige borgere kan få glæde af de frigivne data.

Åbne data giver åbne muligheder

Kristine Bock peger på, at både beslutningstagere og private borgere kan bruge Energidataservice som et værktøj til at navigere i retning af en grøn omstilling. Både offentlige institutioner og private borgere kan have maskine-til-maskine udveksling af data via API-adgangen og eksempelvis styre el-forbruget ud fra, hvornår strømmen er grønnest:

»Vi har den vedvarende energi, men mangler intelligente løsninger til, hvornår strømmen skal bruges,« lyder fra projeklederen.

En sådan slags intelligent løsning kan eksempelvis kobles på en vaskemaskine, som først starter, når solen skinner, eller til en elbil, som først oplades, når vinden blæser. Mulighederne for brugen af energidata er mange, og derfor håber Kristine Bock, at brugerne vil dele sine erfaringer:

»Vi har et ønske om, at alle kan lære af hinanden,« siger hun.

Det bliver blandt andet muligt via servicens forskellige chat-platforme og grupper, hvor brugerne kan kommunikere både med hinanden og Energinet.dk’s medarbejdere. Desuden vil Energinet.dk frem mod slutningen af årene indsamler input fra borgere i hele landet, som et sidste led i udviklingen af Energidataservicen.

Kommentarer (19)

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.
En anden væsentlig ting er, at støj skader helbredet. Vindturbiner støjer og der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader helbredet.
Der er på havet kraftigere og mere stabil vind end på land. Derfor ud på havet med dem og bevar natur, livskvalitet, helbred og også værdien af huse/ejendomme.
Fjern tilskuddet til disse helbredsstruende vindfabrikker på land.

  • 4
  • 23

Med hensyn til vindenergi, så er det så som så med det vedvarende. Det er SPORADISK energi. Det skal både blæse og der skal være brug for strømmen. Hvis bare en ting mangler er det værdiløst.

Nu handler artiklen ikke speciel om vindenergi, så hvorfor denne kommentar her?

Det er efter min mening også en intetsigende kommentar, som bare er spild af tid at læse.
Det er min kommentar nok også, men jeg ville lige forklare hvorfor jeg gav en thumb ned.

  • 18
  • 0

Artiklen vedrører også vindenergi. Derfor relevant.
At så dem der sætter penge over bl a. natur, livskvalitet og helbred synes noget andet, viser jo klart nogle prioriteter jeg og tusindvis af andre mennesker tager afstand fra.
Der er ikke videnskabelig dokumentation for at støj fra vindturbiner ikke skader.
Ud på havet med dem.

  • 1
  • 24